'...afg:
Peder Bonderups Søn,
Povl Søegaard kaldet, kom her til Sognet i July Maaned, som
Krøbling paa Kryker, med Begjering om Antagelse til
Forsørgelse af Fattigvæsenet. Kommissionen indgik
da den
Akord med Lars Pedersen i Westergaard: At bemeldte Povl
Søegaard forbliver hos ham til Pleje og Føde
indtil dette
Aars Udgang imod Godtgjørelse af ligesaa megen Almisse, som
Povl
Kiils Enke
hidtil nyder -'
Således skrives der på det fattigkommissionsmøde i fattigprotokollen den 14. september 1814, hvor Poul Søegaard for første gang i en 16 år lang periode optræder i fattigprotokollen. Notatet afstedkommer en række spørgsmål: Hvorfra kommer Poul Søegaard vandrende på krykker? Hvad er hans relation til Nors sogn, siden fattigkommissionen tager vare på ham? Det første spørgsmål løses ikke, men det andet kan beslyses gennem hans forældres livsforløb. Se dette ved hjælp af dette anetræ: |
Poul
Søegaard bliver født i Vester Thorup som det
første
barn i sin
fars, Peder Jensen Bonderups andet ægteskab. Det
første
ægteskab må have været traumatisk fordi
hans fars
hustru,
Else Cathrine, dør som kun 25-årig i sommeren 1785
et
år efter deres første barns, Christens,
fødsel.
Året efter, i april 1786, gifter han sig for anden gang. Hans
hustru, Anne Christensdatter Vestergaard er datter af bonden
på
den store Vestergaard i Nors. Parret bliver efter alt at
dømme
boende i Vester Thorup, hvor deres tre første
børn, Poul
Søegaard, Jens Christian og Peder Vestergaard Clemmensen er
født. Men på et tidspunkt må Peder
Bonderup have
overtaget Vestergaard, for på Sognekortet, opmålt
1787, ser
vi ham som lodsejer af matrikel 40, Vestergaard. Og i Nors
får
ægteparret i de følgende år resten af
deres 10
børn, hvoraf de sidste fem dør enten ved
fødselen
eller som spæde. I denne periode opholder familien sig
imidlertid
ikke på Vestergaard, som Peder Bonderup omkring 1790
sælger
til Laurits Pedersen Westergaard (la Cour III s. 625), men hvor i
sognet de kommer til at opholde sig, vides ikke. Den 1. februar 1801
finder vi dem
oplistet i folketællingen , hvor Poul Pedersen
(Poul Søegaard) ses for sidste gang, som 14-årig,
før han forsvinder - for først at dukke op 13
år
senere, da han 'som
Krøbling paa Kryker...' vender tilbage til
Nors Sogn og anmoder om at blive forsørget af
fattigvæsenet. Folketælling
1801 - Nors Bye:
Skæbnen vil, at den 30. juli 1814, netop i dén måned, hvor Pouls Søegaard som 27-årig vender tilbage til sognet, dør hans far, Peder Bonderup. Om de to hændelser har nogen sammenhæng, ved vi ikke, men vi ved, at faderen, da han dør, er husmand i nabosognet Kåstrup. Han er altså på et tidspunkt flyttet væk fra Nors og har slået sig ned i Kåstrup. Måske er flytningen sket i forbindelse med hans kone Anne Vestergaards død i 1805 og hans indgåelse i sit tredje ægteskab med Mette Marie Poulsdatter i 1806. Og skæbnen vil yderligere, at Poul Søegaard på fattigvæsenets bekostning får 'Pleje og Føde indtil dette Aars Udgang...' netop på Vestergaard i Nors, hvor han har opholdt sig måske fra barnsben. Hvad der er galt med Poul Søegaard, der betegnes som krøbling og må benytte sig af krykker, ved vi ikke, men han må have været meget handikappet, for han får, eller hans vært får til hans forplejning, i almisse for det pågældende år 2td rug, 4td byg og 24 rbd, hvilket er en af de største almisseportioner, som fattigvæsenet uddeler i protokollens tid. I overensstemmelse med fattigreglementet må Poul Søegaard som almisselem give afkald på den arv, som han ellers ville have fået efter sin far. Fattigprotokollen beskriver det således: '...den. Almisselem Povl Søegaard efter hans fader tilfaldne Arvepart 55 rbd - skriver et halvt Hundrede og fem Rixbankdaler, er af Fattigkassen modtaget og anføres i sin Tid Fattigregnskabet til Indtægt -'. Til gengæld får Pouls Søegaard i løbet af sin almissetid adskillige gange et ekstraordinært tilskud. Således i december 1815 '...Povl Søegaard til adskillige Klædersfornødenheder 26 rbd.' Øjensynligt er fattigvæsenet i økonomiske vanskeligheder i tiden omkring Poul Søegaards opdukken. Dels er staten gået bankerot året forinden, dels er fattigvæsenet påført en meget stor ekstraudgift i forbindelse med Sidsels Rolandsdatters to pigers forsørgelse. For Pouls Søegaards vedkommende viser problemerne sig ved, at fattigvæsenet ikke har formået at udbetale hans vært det lovede kvantum korn. I fattigprotokollen noteres det således i 1816, hvor Poul Søegaard stadigvæk er i pleje på Vestergaard:'...For Kommissionen meldte sig Lars Pedersen og begjerede at den 1Td Rug som han af Povl Søegaards Almisse for ifjor og iaar har tilgode maatte forskaffes ham leveret enten i Klitmøller, Præstegaarden eller hos ham selv i Vestergaard - eller og betales i Penge ...'. På det samme kommissionsmøde '...begjerede og ovennævnte Povl Søegaard af Fattigkassen Penge til 7 al vadmel til en Skjorte og en Brystdug - hvilket tilstodes ham naar Kassen formaaer det -'. Poul Søegaards ophold og forsørgelse på Vestergaard fortsætter øjensynligt indtil år 1819, hvor hans almisse fra fattigvæsenet ændres til 'Omgang i Districtet'. Man kan vel gå ud fra, at dette betyder, at hans fysiske tilstand er blevet forbedret. Omgang i sognet må nødvendigvis føre til lange vandringer fra sted til sted, og det har vel ikke kunnet gøres med krykker, som han måtte benytte sig af, da han kom til sognet. Den nye almisseform fører straks problemer med sig, for i september måned må fattigkommissionen erfare, '....at Simon Smed af Hinding havde nægtet at antage de 2 Fattiglemmer, som have Omgang i Districtet scl : Povl Søegaard og Maren Mariager - for hver 1 dag nægtet hvilken Commissionen mener i det mindste at burde ansættes til 24 s pr dagen - ialt 3rbm hvilke forventes af Amtet indrevne ved Udpantning',... og tre måneder senere, da kommissionen gør årets regnskab op, må man betale 4rbd til '...Peder Kudsk for Povl Søegaards og Maren Mariagers Cuur'. Peder Kudsk er den lokale og kendte benbrudslæge, som nu kommer ind i billedet, så Pouls Søegaard har altså stadigvæk nogle skavanker, der kræver hjælp. I årene 1820 og 1821 må Poul Søegaard stadig gå på omgang i sognet. Derudover hjælpes han af fattigvæsenet med Klæder, Strømper og andet uldent, og en Hue, og i 1821 får han omsider, hvad han anmodede om i 1816: '4al Vadmel 10m 3 al Lerred 4m 14s - 2 pund Uld 4½m - Syeløn 9m - ialt - 4Rd - 4m - 8s' I en kortere periode i begyndelsen af 1820'erne ser det ud til, at Poul Søegaard kan arbejde sig til kost og ophold, men derefter ses han igen at opholde sig forskellige steder for 'Ophold, Pleje og Klædesfornødenheder'. Af fattigprotokollens notater kan det således udledes,at han opholder sig hos Peder Kudsk (benbrudslægen) engang før 1825, hos Peder Boesen i 1825, hos Hinding Skolelærer i 1826 og endelig endnu en gang i 1827 på Westergaard. Men fra 1828 må Poul Søegaard igen gå på omgang. Og det må han indtil 1831, hvor han dør, 43 år gammel. I kirkebogen skrives: død 26 Mai – Begr: 29 Mai – Poul Søegrd. Pedersen – Almisselem af Nors – 43 Aar -
|