Poul Søgaard Pedersen

Christen og Kirsten viet 1752 Chr L Vestergaard daab 1727 Christen L Vestergaard dod 1780 Kirsten P Nordentoft dod 1789 Anne Chrdtr daab 1764 Anne Chrdtr dod 1805 Peder og Anne viet 1788 Peder og Mette viet 1806 Bertel daab 1791 Lars daab 1792 Else Kirstine daab 1793 Else Kirstine dod 1793 datter dod 1794 Chr dod 1795 Kirsten Marie daab 1798 Kirsten Marie dod 1800 Chr T daab 1800 Chr T dod 1800
'...afg: Peder Bonderups Søn, Povl Søegaard kaldet, kom her til Sognet i July Maaned, som Krøbling paa Kryker, med Begjering om Antagelse til Forsørgelse af Fattigvæsenet. Kommissionen indgik da den Akord med Lars Pedersen i Westergaard: At bemeldte Povl Søegaard forbliver hos ham til Pleje og Føde indtil dette Aars Udgang imod Godtgjørelse af ligesaa megen Almisse, som Povl Kiils Enke hidtil nyder -'

Således skrives der på det fattigkommissionsmøde i fattigprotokollen den 14. september 1814, hvor Poul Søegaard for første gang i en 16 år lang periode optræder i fattigprotokollen.
Notatet afstedkommer en række spørgsmål:
Hvorfra kommer Poul Søegaard vandrende på krykker?
Hvad er hans relation til Nors sogn, siden fattigkommissionen tager vare på ham?
Det første spørgsmål løses ikke, men det andet kan beslyses gennem hans forældres livsforløb. Se dette ved hjælp af dette anetræ:

Gult markerede årstal linker til de originale dokumenter

Poul Søegaard bliver født i Vester Thorup som det første barn i sin fars, Peder Jensen Bonderups andet ægteskab. Det første ægteskab må have været traumatisk fordi hans fars hustru, Else Cathrine, dør som kun 25-årig i sommeren 1785 et år efter deres første barns, Christens, fødsel. Året efter, i april 1786, gifter han sig for anden gang. Hans hustru, Anne Christensdatter Vestergaard er datter af bonden på den store Vestergaard i Nors. Parret bliver efter alt at dømme boende i Vester Thorup, hvor deres tre første børn, Poul Søegaard, Jens Christian og Peder Vestergaard Clemmensen er født. Men på et tidspunkt må Peder Bonderup have overtaget Vestergaard, for på Sognekortet, opmålt 1787, ser vi ham som lodsejer af matrikel 40, Vestergaard. Og i Nors får ægteparret i de følgende år resten af deres 10 børn, hvoraf de sidste fem dør enten ved fødselen eller som spæde. I denne periode opholder familien sig imidlertid ikke på Vestergaard, som Peder Bonderup omkring 1790 sælger til Laurits Pedersen Westergaard (la Cour III s. 625), men hvor i sognet de kommer til at opholde sig, vides ikke. Den 1. februar 1801 finder vi dem oplistet i folketællingen , hvor Poul Pedersen (Poul Søegaard) ses for sidste gang, som 14-årig, før han forsvinder - for først at dukke op 13 år senere, da han 'som Krøbling paa Kryker...' vender tilbage til Nors Sogn og anmoder om at blive forsørget af fattigvæsenet.

Folketælling 1801 - Nors Bye:
4de Peder Bonderup
Ane Christensdaatter
Poul Pedersøn
Jens Christian
Peder Clemensen
Bertel Christian
Lars Pedersøn
Lars Jensøn
Niels Erichsøn
Johanne Møller
Hosbonde
Hans Hustrue
}
}
} Deris Søn-
}        ner
}
   }
   }  Tieniste-
   }   Folk
43
36
14-
13-
12
11 -
10
37.
21
25
gifte
1 Gang





}
} ugifte
}
Gaard
Bruger

Skæbnen vil, at den 30. juli 1814, netop i dén måned, hvor Pouls Søegaard som 27-årig vender tilbage til sognet, dør hans far, Peder Bonderup. Om de to hændelser har nogen sammenhæng, ved vi ikke, men vi ved, at faderen, da han dør, er husmand i nabosognet Kåstrup. Han er altså på et tidspunkt flyttet væk fra Nors og har slået sig ned i Kåstrup. Måske er flytningen sket i forbindelse med hans kone Anne Vestergaards død i 1805 og hans indgåelse i sit tredje ægteskab med Mette Marie Poulsdatter i 1806.
Og skæbnen vil yderligere, at Poul Søegaard på fattigvæsenets bekostning får 'Pleje og Føde indtil dette Aars Udgang...' netop på Vestergaard i Nors, hvor han har opholdt sig måske fra barnsben.
Hvad der er galt med Poul Søegaard, der betegnes som krøbling og må benytte sig af krykker, ved vi ikke, men han må have været meget handikappet, for han får, eller hans vært får til hans forplejning, i almisse for det pågældende år  2td rug, 4td byg og 24 rbd, hvilket er en af de største almisseportioner, som fattigvæsenet uddeler i protokollens tid. I overensstemmelse med fattigreglementet må Poul Søegaard som almisselem give afkald på den arv, som han ellers ville have fået efter sin far. Fattigprotokollen beskriver det således: '...den. Almisselem Povl Søegaard efter hans fader tilfaldne Arvepart 55 rbd - skriver et halvt Hundrede og fem Rixbankdaler, er af Fattigkassen modtaget og anføres  i sin Tid Fattigregnskabet til Indtægt -'. Til gengæld får Pouls Søegaard i løbet af sin almissetid adskillige gange et ekstraordinært tilskud. Således i december 1815 '...Povl Søegaard til adskillige Klædersfornødenheder 26 rbd.'
Øjensynligt er fattigvæsenet i økonomiske vanskeligheder i tiden omkring Poul Søegaards opdukken. Dels er staten gået bankerot året forinden, dels er fattigvæsenet påført en meget stor ekstraudgift i forbindelse med Sidsels Rolandsdatters to pigers forsørgelse. For Pouls Søegaards vedkommende viser problemerne sig ved, at fattigvæsenet ikke har formået at udbetale hans vært det lovede kvantum korn. I fattigprotokollen noteres det således i 1816, hvor Poul Søegaard stadigvæk er i pleje på Vestergaard:'...For Kommissionen meldte sig Lars Pedersen og begjerede at den 1Td Rug som han af Povl Søegaards Almisse for ifjor og iaar har tilgode maatte forskaffes ham leveret enten i Klitmøller, Præstegaarden eller hos ham selv i Vestergaard - eller og betales i Penge ...'. På det samme kommissionsmøde  '...begjerede og ovennævnte Povl Søegaard af Fattigkassen Penge til 7 al vadmel til en Skjorte og en Brystdug - hvilket tilstodes ham naar Kassen formaaer det -'.
Poul Søegaards ophold og forsørgelse på Vestergaard fortsætter øjensynligt indtil år 1819, hvor hans almisse fra fattigvæsenet ændres til 'Omgang i Districtet'. Man kan vel gå ud fra, at dette betyder, at hans fysiske tilstand er blevet forbedret. Omgang i sognet må nødvendigvis føre til lange vandringer fra sted til sted, og det har vel ikke kunnet gøres med krykker, som han måtte benytte sig af, da han kom til sognet.
Den nye almisseform fører straks problemer med sig, for i september måned må fattigkommissionen erfare,  '....at Simon Smed af Hinding havde nægtet at antage de 2 Fattiglemmer, som have Omgang i Districtet scl : Povl Søegaard og Maren Mariager - for hver 1 dag nægtet hvilken Commissionen  mener i det mindste at burde ansættes til 24 s pr dagen - ialt 3rbm hvilke forventes af Amtet indrevne ved Udpantning',... og tre måneder senere, da kommissionen gør årets regnskab op, må man betale 4rbd til '...Peder Kudsk for Povl Søegaards og Maren Mariagers Cuur'. Peder Kudsk er den lokale og kendte benbrudslæge, som nu kommer ind i billedet, så Pouls Søegaard har altså stadigvæk nogle skavanker, der kræver hjælp.
I årene 1820 og 1821 må Poul Søegaard stadig gå på omgang i sognet. Derudover hjælpes han af fattigvæsenet med Klæder, Strømper og andet uldent, og en Hue, og i 1821 får han omsider, hvad han anmodede om i 1816: '4al Vadmel 10m  3 al Lerred 4m 14s - 2 pund Uld 4½m - Syeløn 9m - ialt -  4Rd  -  4m  -  8s'
I en kortere periode i begyndelsen af 1820'erne ser det ud til, at Poul Søegaard kan arbejde sig til kost og ophold, men derefter ses han igen at opholde sig forskellige steder for 'Ophold, Pleje og Klædesfornødenheder'. Af fattigprotokollens notater kan det således udledes,at han opholder sig hos Peder Kudsk (benbrudslægen) engang før 1825, hos Peder Boesen i 1825, hos Hinding Skolelærer i 1826 og endelig endnu en gang i 1827 på Westergaard.
Men fra 1828 må Poul Søegaard igen gå på omgang. Og det må han indtil 1831, hvor han dør, 43 år gammel.

I kirkebogen skrives:  død 26 Mai – Begr: 29 Mai – Poul Søegrd. Pedersen – Almisselem af Nors – 43 Aar -




Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet