| Jens
Kiældgaard og hans hustru er et af flere husmandspar, som kun
kortvarigt dukker op i fattigvæsenets regi, og da altid i
slutningen af deres liv. Der kan ikke være tvivl om, at disse husmandspar er eksempler på småkårsfolk, der i løbet af deres levetid for det meste har været i stand til at klare tilværelsens udfordringer ved hård arbejde og afsavn, men som i deres alderdom bukker under og må ty til den hjælp, som fattigvæsenet kan give. At det må forholde sig sådan ses af, at vi allerede i 1756 ses Jens Kjældgaard opført som almisseydende husmand uden jord i den liste over almisseydere, der det nævnte år må hjælpe Christen Rimme. Han er da omkring 60 år gammel. 15 år senere dukker Jens Kiældgaard og hans hustru så op i fattigprotokollen igen, - denne gang selv som almisselemmer. I protokollens notat fra den 2. januar 1771 hedder det: Udi Betragtning af Jens Kiældgaard og Hustrue i Nørbye i Tveds Sogn den første 74 aar Gammel, den 2den 67 aar, derhos blind deres fattige og [......]lige Omstendigheder, er Ao 1771 d: 2den Janv: denne Taxation foretaget af os undertegnede for at se de skrøbelige ogsaa højsttrængende Menisker med den daglig Nødtørftig Ophold conserverede saaledes, at foranførte 2de Almisse-Lemmer i Tved Sogn nyder indtil deres Døds Dag 4re gange om aaret hos følgende: Hvorefter følger listen over de beboere, som pålægges en nærmere defineret almisse til de to trængende. Den almisseportion, som tildeles er den portion, som kommissionen betegner som en hel portion, og den vil i løbet af et år beløbe sig til:
Det ser dog ikke ud til, at 'de skrøbelige ogsaa højsttrængende Menisker' får nogen nævneværdig fornøjelse af almissen, for allerede den 5. apri 1771l dør Jens Kjældgaard. Ved hans begravelse noteres det i kirkebogen: d 14de Aprilis
No 2 Blev
begraven Jens Kielsgaard, Almisse Lem, død d 5te ./. gammel
75 aar ./.
Hvad der sker med hans hustru vides ikke. Hverken i fattigprotokollen eller i kirkebogen ses hun nævnt.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
