|
Ane Marie
Nielsdatter Bløde fødes i 1810 i
Hjardemaal som
det femte og sidste barn af Husmand Niels Jensen Bløde og
Maren
Christensdatter. Som det kan ses af anetræet herunder kommer
hun
og hendes søster Anne til at erstatte tvillingeparret af
samme
navn (Anne og Anne Maria), der døde spæde i 1803.
Om Ane Maries opvækst vides intet, men i 1836 ses hun i Tved, hvor hun som logerende hos husmand Willads Jacobsen føder et uægte barn, Niels Christian. Umiddelbart efter fødslen søger hun om støtte hos fattigvæsenet, der imidlertid ikke finder grund til at hjælpe. I fattigprotokollen noteres det således: 'Den hos Willads Jacobsen sig opholdende Ane Marie Bløde, besovet Qvinde af Ballerum, forlangte Understøttelse til sit uægte Barn, - hvilket Commissionen (ikke) ansaae ufornøden for Tiden.' 
På et
tidspunkt efter folketællingen, der finder sted i
februar måned 1840, må Ane Marie og hendes
søn
været flyttet fra Tved til Nors, for i maj måned
1842 ses et
fattigbogsnotat, der siger, at Ane Marie Bløde af Nors
Præstegaard anmeldte, '...at hun ikke
kunde forsørge
sit Barn, avlet med en Karl, som har aflagt Eed paa ikke at
være
Barnefader, og bad derfor om Sognets Bistand. - Hun tilstodes 6 Rb fra
1ste Mai 1842 til 1ste Mai 1843.'
Et udgiftsnotat fra samme år på netop 6Rd tyder på, at pengene er blevet brugt til at betale Anders Skomager for at huse og pleje Ane Maries lille Niels Christian. At det forholder sig sådan, tyder også et andet notat på, nemlig et kirkebogsnotat fra oktober måned, der beretter, at Ane Marie har fået endnu et uægte barn, datteren Marie. Og de næste mange notater i fattigprotokollen omhandlende de to børn tyder på, at Ane Marie slet ikke har været i stand til at tage vare på dem, for de bliver nu og indtil de bliver konfirmeret sat i pleje på fattigvæsenets regning mange forskellige steder. Og notaterne vidner om, at de to børn på det nærmeste er blevet sat på en årlig auktion, hvor fattigvæsenet har forsøgt at finde den familie, der har givet det billigste tilbud på børnenes 'hentingning'. - I 1849 skrives det i fattigprotokollen, at der afholdes 'Licitation over fattige Børn den 1. Decbr'. Se herunder en opstilling for hvert af de to børn med fattigprotokollens bemærkninger.
Skemaet
fortsætter længere nede på siden
Som det kan ses af opstillingen herover, bliver Ane Maries
søn, Niels Christian 'hentinget'
i Thisted. Umiddelbart er
det mærkeligt, at drengen sendes til Thisted, men ved
nærmere eftersyn kan det godtgøres, at den person,
som vælges til at tage sig af Niels Christian, er Ane Marie
Blødes bror Jens Christian. Hvordan de nærmere
omstændigheder har været, vides ikke, men broderen
Jens Christian, 43-årig enkemand og skrædder, der i
folketællingen fra 1845 ses boende i Nørregade 179
i Thisted, har sikkert set det som en indkomst samt en hjælp
for søsteren at tage sig af hendes 9-årige
søn. I 1847 er Niels Christian dog igen tilbage i Nors.
Den 2. februar
1946 føder Ane Marie endnu et barn, hendes
tredje og sidste, og endnu en gang et uægteskabeligt barn,
der bliver døbt og navngivet Jens Christian.
Barnet dør imidlertid af kighoste kun fem
måneder gammel, og dødsnotatet
i kirkebogen
fortæller, at dødsfaldet sker i Hinding Hospital,
som er det nyoprettede fattighus i sognet. Af fattigbogsnotaterne kan
det ses, at også Ane Marie i denne periode er syg.
Måske har hun også kighoste. Flere forskellige
fattigbogsnotater fortæller om
iværksætning af sygdomspleje og
almisse-støtte. Således noteres det d. 28.
juni -
dagen før den lille drengs død - at 'Ane Marie Bløde
tillægges i hendes Sygdom, saalænge den varer, 4
Skp. Byg pr. qvartal; - Ane Kiil tillægges 3m ugentlig for at
pleie hende i hendes Sygdom' - Ane
Kiil, som får 3m ugentlig for at pleje Ane Marie er
utvivlsomt
det fattiglem, som er datter af Poul Christensen Kiil og Ane
Kierstine Jensdatter, og som i 1850 ses bo i fattighuset. Plejen af Ane
Marie er formentlig sket i fattighuset af en af dets andre beboere. Se
evt
biografien, hvor Ane Kiil optræder her.
Alt taget i betragtning må man sige, at fattigvæsenet tager sig godt af Ane Marie og hendes børn. Udgiftsnotaterne i fattigprotokollen for året 1846 taler deres tydelige sprog derom, og her ser man også, at fattigvæsenet tager sig af begravelsen af den lille Jens Christian. Her ophører fattigvæsenets protokollater om Ane Marie Bløde. Hvad der bliver af hende vides ikke, og da der heller ikke kan findes kirkebogsnotater og folketællingsnotater om hende i Nors og Tved sogne, er hun sikkert flyttet til et andet sogn. Fattigvæsenet tager imidlertid forsat hånd om de to børn. Se herunder. fortsat
oplistning af de to børns anbringelser
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
