 Willads Christensen
Kong (
født 'Willars') er det fjerde barn af Kristen Madsen Konge
og
Kiersten Jensdatter fra Hillerslev. Som sin mindre bror
Søren,
slår han sig ned i Nors, hvor han i 1786 bliver gift med Ane
(født Anna) Antonisdatter. Året efter
giftermålet, i
1787, finder den første folketælling sted, og her
ses det,
at parret bor i Hinding i Nors sogn. Det ses også, at Willads
betegnes som Nationalsoldat.
Måske er Willads' beskæftigelse som nationalsoldat årsag til, at vi i den næste folketælling, der sker i 1801, kun finder Ane oplistet. Willads kan meget vel på det tidspunkt gøre tjeneste ved et regiment andetsteds i landet, mens Ane opholder sig alene i Hinding, hvor der er blevet plads i huset til et par lejere.
Hvordan livet har artet sig for de to, som sikkert kun har haft et fælles liv i perioder, ved vi stort set intet om, ud over at de ikke får børn. Men vi ved, at de i begyndelsen af århundredet - formentlig allerede fra 1808 knytter et stærkt bånd til en kvinde ved navn Karen Olsdatter, der i modsætning til dem får børn. Ikke mindre end fem. Og alle uægte. Af de fem børn overlever kun et barn, Ane Kirstine. Meget tyder på, at Karen Olsdatter allerede ved fødselen af sit første uægte barn har været tjenestegørende hos Willads og Ane, og kirkebogsnotaterne om børnenes dåb, som finder sted mellem 1808 og 1813 godtgør, at hun i hvert fald har været ansat hos dem ved de sidste fire børns fødsler. Desuden ses Willads som folover, da Karen Olsdatter i 1814 gifter sig med faderen til hendes første barn, Michel Nielsen. Og se så herunder folketællingen fra 1834, - 20 år senere: Karen Olsdatter og hendes eneste overlevende barn, nu 24-årige Ane Kirstine bor stadigvæk sammen med Ane Antonisdatter, der nu er blevet enke. Det bemærkes, at Karen Olsdatters mand ikke er hos dem. Grunden er formentlig, at han arbejder i et andet sogn. Meget tyder på, at Karen Olsdatter og hendes datter Ane Kirstine har boet hos Willads og Ane siden Karen kom til sognet i begyndelsen af 1800-tallet. Om Karen Olsdatters usædvanlige fødsler kan læses her. I 1832 dør Willads - 71 år gammel.
I 1838 ses det, at Karen Olsdatter må bede fattigvæsenet om hjælp. I fattigprotokollen lyder det i udgiftsoversigten: 'Michel Nielsens Kone en Hjelp til Beenskade - 1Rbd' I 1839 optræder Ane Antonisdatter for første gang i fattigprotokollen. Den 19. december noteres det i fattigprotokollen: '... og blev ansat Willads Konges Enke af Hinding efter Begjering 1Td Byg for hele Aaret, som en Hjelp af Fattigkassen til hendes Underholdning.' Af optegnelserne fra den næste folketælling, som finder sted i 1840, ses det, at Ane Kirstine, som i folketællingerne kaldes Ane Mickelsdatter efter hendes mor, Karen Olsdatters giftermål med Mickel Nielsen, nu er blevet gift med en person ved navn Christen Andersen, der er opført som 'Huusmand og Dagleier'. Optegnelsen tyder på, at Ane Kirstines mand, Christen Andersen, har overtaget Willads' og Anes' husmandssted og bor her sammen med såvel sin kone Ane (Ane Kirstine) og deres søn Anders Christjan som med sin svigermor Karen Olsdatter og den nu tidligere ejer Ane Antonisdatter. Det er dog ikke lykkedes at finde bevis for overtagelsen af husmandsstedet som beskrevet.
Som det skete i 1839 får Ane Antonisdatter også for året 1840 tildelt en tønde byg, som må antages at have været velkommen. Ved årets udgang, på den tid da byggen sikkert har været fortæret, den 20. december, dør 'Ane Antonisdatter, Husenke og Almisselem, afg: Villads Konges Hustrue af Hinding - 84'. Fattigvæsenet bekoster hendes begravelse ved indkøb af '6 Fjæl til hendes Ligkiste' for 2Rd, et Lig Linned for 1Rd 2m og yderligere omkostninger for 1m 6s.  Fem år efter, i 1845, ses det i folketællingen, at Ane Kirstine med sin mor Karen, mand og nu tre børn, stadigvæk bor i huset i Hinding. Interessant at se er det, at det sidst tilkomne barn er blevet kaldt Willads. Utvivlsomt en påmindelse om et godt forhold til det nu afdøde ægtepar Willads og Ane.
Samme år som denne folketælling finder sted, i 1845, Henvender Karen Olsdatter - nu benævnt 'Michel Nielsens Kone' sig for anden gang til fattigvæsenet og '...forlangte Fattighiælp paa Grund af, at hendes Mand kun tjende 4 Rbd aarlig; Hun tilstodes 1 Td Byg aarlig og 1 Rbd'. – Notaterne i fattigprotokollens regnskab fortæller dog, at Karen Olsdatter i løbet af året 1845 får 1td 3skp rug og 1Rd. I 1846 forøges almissen en smule til 1td byg, 4m 8s samt 1 Bul tørv. I 1847 får hun 1td byg 2Rd, i 1848 formentlig samme almisse (Regnskabet findes ikke) og i 1849 1td 2skp byg og 2Rd. Den 27. maj 1849 dør Karen Olsdatters mand Mickel Nielsen. Fattigprotokollens sidste notat om Karen Olsdatter ses i 1850, hvor hun tildeles 1td 2skp byg, 2Rd og 1 Bul tørv. Men utvivlsomt får Karen Olsdatter også almisse i sine sidste år. Oplysninger herom må forventes at være optegnet i den tredje fattigprotokol, som endnu ikke er inddraget i dette projekt. Men i folketællingen fra 1850 ses hun. Nu som det ældste familiemedlem i hendes datters endnu voksende familie:
Den 28. januar 1855, dør Karen Olsdatter, 72 år gammel. Meget tyder på, at hun i sit liv blev det barn, som Willads Konge og Ane Anthonisdatter ikke kunde få.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
