|
Der kan ikke
være
tvivl om, at Anders Jacobsøn på et tidspunkt er
flyttet
fra Kallerup og til Tved, hvor vi finder ham optegnet i 1790, da han
indgår ægteskab med Michel Horboes datter Johanne.
Han er
på det tidspunkt 25 år gammel. Hvad han har
foretaget sig i
sit liv indtil da, vides ikke, men måske arbejdet som
tømrer jvf. folketællingen herunder.
Ægteskabet med Johanne bringer i de følgende år 9 børn til verden, hvoraf de fem dør som spæde. Se anetræet herover. Ved folketællingen i 1801 ser vi familien, som på det tidspunkt har tre overlevende børn:
Livsgrundlaget, som det beskrives gennem folketællingen, tvinger, må det formodes, fattigkommissionen til at inddrage familien i den store og forøgede kreds af almisselemmer efter indførelsen af et nyt fattigreglement i 1803, og her ser vi dem for første gang i fattigprotokollen. Protokolnotatets beskrivelse af familien lyder: 'Anders Jacobsøn avler intet har 3 børn', og medfører, at familien på årsbasis tildeles en almisse på 2td byg
Vi må
gå ud fra, at
familien får denne portion i de nærmeste
år fremover,
selv om der er en yderst sparsom beskrivelse af almissen i de
følgende år, men fra 1808 forøges
graden af
oplysninger, og her ses det, at almissen fra 1810 forøges
til
2
td 4skp byg,...
..., og denne portion får familien tildelt indtil og med 1812, hvorefter almissen helt ophører. Der er ikke overleveret oplysninger, der fortæller hvorfor. Måske er Anders Jacobsøns indtjeningsmuligheder blevet forøget. Han står jo opført som 'Tømmermand' i folketællingen. Måske. I november måned 1821 sker der imidlertid en væsentlig ændring i familien situation, for da dør Anders Jacobsøns kone Johanne, 56 år gammel, og ikke som kirkebogen siger, 65. Selv er han på det tidspunkt blevet 60 år, men de fire overlevende børn må have forladt barndomshjemmet. De er nu 30, 25, 24 og 16 år gamle. Anders Kallerup, som han nu altid kaldes, må imidlertid have behov for hjælp, for fra 1823 ser vi ham igen hvert år som almisselem. Og fattigkommissionen tildeler ham herefter en gennem årene stigende almisse:
I 1834 ses han igen i folketællingen:
Han er nu flyttet ind hos sin ældste søn Jacob, der ser ud til at føre den jordløse og lidet misundelsesværdige tradition som jordløs husmand videre. Tre år senere, i 1837, dør Anders Kallerup. Kirkebogsnotatet siger: '(død)6 juni – (begr)11juni - Anders Jacobsen Kallerup, Almisselem af Nørby, 78' Og i fattigprotokollen lyder det: 'Og døde i denne Maaned Anders Kallerup - hvis meget ubetydelige gamle Klæder og Dyner overlades Sønnen Jacob Kallerup imod at besørge Begravelsesomkostninger –' Som om det at
være
almisselem kunne være en arvelig sygdom fører nu
sønnen Jacob betegnelsen videre, idet han netop i
året,
hvor han mister sin almissetyngede far, selv '...begjerer nogen
Understøttelse for sig og kone og tre
Børn'.
Almissen bevilges med beskedne 2skp byg i 1837. I de følgende år får familien denne almisse:
Dette år er der igen en folketælling, hvor familien noteres således:
Som det kan ses i
folketællingen er Jacob Kallerup her ikke nævnt som
almisselem, - en betegnelse der alene noteres ud for de to yngste
døtre. Dette hensyn til børnenes tarv
går igen i de
fleste af fattigprotokollens almisse-notater. Og i den
følgende folketælling ses det desuden, at den
ældste af de tre døtre betegnes som 'lidt
fjollet',- utvivlsomt et udtryk for, at hun er
udviklingshæmmet. Hun forbliver da også, som den
eneste af døtrene, ugift hele livet.
Som det kan ses, er
familien nu flyttet fra Sønderby (ses i FT 1840) til
Nørby i Tved.
I 1852
ophører fattigprotokol II. Jacob Kallerup og hans families
forhold kan derfor ikke følges længere ad den vej.
Folketællingerne fra 1855 og 1860 giver imidlertid disse
oplysninger:
Det ses her, at
døtrene Ane og Dorthe Marie har forladt hjemmet. De er begge
blevet gift. Se anetavlen længere nede på siden.
Og nu er det aldrende
forældrepar og deres psykisk svage datter Johanne Marie
flyttet sammen med datteren Ane og hendes mand og børn. Om
de bor på samme sted som i 1855 vides ikke.
Men opholdet her får en afslutning i 1862, for da flytter de to forældre, Jacob og Kirsten, sammen med deres datter Dorthe Marie og hendes mand og børn til Hjardemaal. Se kirkebogens notat om dette her. Af et senere notat ses det, at Dorthe Maries mand Peder Nielsen - også kaldt Sjælland - bliver Husmand i Klitten i Hjardemaal. Kun to år senere, i marts 1864 dør Peder Nielsen Sjælland, 36 år gammel, og 3 måneder efter, i juni, dør også Kirsten Mikkelsdatter. Dorthe Marie mister altså på kort tid sin mand og sin mor. Året efter gifter hun sig for anden gang, nu med husmand Niels Pedersen, og med ham får hun de følgende år tre børn. I den næstfølgende folketælling 8 år senere ses Jacob stadigvæk at bo hos sin datter, Dorthe Marie
Det er interessant at se, at Jacob stadigvæk er almisselem - og forsørget som sådan fra Tved Sogns Fattigvæsen. I den følgende folketælling, i 1880, ses familien ikke længere i Hjardemaal, og de er heller ikke i hverken Nors eller Tved. Hvornår de er flyttet og hvorhen vides ikke.  |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
