Anders Baadsgaard og hans kone Ane Kirstine

Anders Baadsgaard og hans kone Ane Kirstine optræder i fattigprotokollen fra 1830 og til 1848. Men da den sidstlevende af de to, Anders, dør i 1853 kaldes han i kirkebogen for 'Almisselem i Hinding', så der må mangle notater om ham i fattigprotokollen i hans sidste år.
Da parret i 1830 dukker op i fattigprotokollen er de ukendte i den forstand, at de ikke tidligere er nævnt i kirkebøgerne eller i folketællingerne i Nors og Tved. De må derfor været indvandret til Nors fra et af de omliggende sogne. Hvilket vides ikke.
Af de 19 års protokollater ses det, at parret i perioder må leve adskilt, da Anders på et tidspunkt arbejder som tjenestekarl i Brond, mens Ane Kirstine understøttes af fattigvæsenet med husleje og andet et sted i Nors. Parret ses ikke at have fået børn.
Se herunder hvilken almisse fattigvæsenet har givet i årenes løb:

1830 'Overordentlige Udgivter: Peder Christian i Nors Husl: for Anders Baadsgaards Kone til dette Aars Majdag betalt   2rd'
1831
1832 'Anders Baadsgaards Kone Husl. f.h.a.   2rbd'
1833 'Anders Baadsgaard  husl  2rd og Ildn: 1rd'
1834 'Anders Baadsgaards Kone item Husl: og Lysn: 3rd  samt [....] og 1skp Byg'
1835 'Anders Baadsgaards Kone Husl og Lysn:itm   -    3rbd'
1836 'Anders Baadsgaards Kone til Lysning m v og Tørv 4m item   -   -  4rbd 4m'
1837 'Anders Baadsgaards Kone til Lys m v. item     -     4rbd'
1838 'Anders Baadsgaards Kone til Lysning m v.     -     4rbd'

Fra år 1839 vælger fattigkommissionen at ændre Ane Kirstines almisse. I stedet for at tildele lys, tørv og penge til husleje som angivet i skemaet herover sættes hun på 'Omgang i Sognet', - sikkert for at begrænse fattigvæsenets udgifter. Alligevel skal Ane Kirstine jo have et sted at bo, og hun ses i 1840-folketællingen at have til huse hos Gårdmand Niels Larsen. Hvordan huslejeproblemet så klares, ses ikke af notaterne. Måske har den udgift skulle udredes af hendes mand.

Folketælling 1840 - Nors Bye
40) 1 Gaard Niels Larsen
Karen Pedersdatter
Christiane
Maren
Mette
Lars Nielsen
Peder Oddersig
Maren Cathrine Jacobsdatt:
Ane Kirstine
36-
42
8
4
2
81-
22-
23-
63
gifte
-
ugifte
-
-
Enkemand
ugifte
-
gift
Gaardmand
hans Kone
Deres Børn
          -
          -
Aftægtsmand
Tjenestefolk
          -
Omgangs Almisselem

Men selv om Ane Kirstine herefter og indtil sin død kommer til at leve som Omgangs-almisselem, og selv om hendes mand Anders har arbejde som tjenestekarl, så optræder de i de følgende år som almisse-nydende, således:

1839 'Paa Omgang: And: Baadsgaards Kone Ane Kirstine og ........'
1840 'Paa Omgang: Anders Baadsgaards Kone Ane Kirstine......'
'1 pr Træskoe til Anders Baadsgrd   2m'
til Klæder til Anders Baadsgrd: efter Regning i Alt  7Rd 4s
'Ane Kirstine et Klæde 3m 2s og et Pr Træskoe 1m 14s.  
Og til Anders Baadsgaard før han kunde antages i Tjeneste i Brond et Pr Træskoe 2m og til Klæder 7rd 4s:...'
1841 'Paa Omgang: Anders Baadsgaard, der for Tiden tjener i Brond, hans Kone Ane Kirstine, til Klæder - 3rbd'
'Anders Baadsgaards Kone Ane Kirstine (paa Omg)  - 5m 4s' 
1842 'Anders Baadsgds Kone    Bilag 25  4td 3skp byg - 3rbd 1m 13sk'

I 1842 antager fattigvæsenet, at Ane Kirstine får behov for hele 5 td byg, - hun når dog kun af få en mindre portion, som det ses i skemaet herover, for den 7. december 1842 dør hun. Fattigvæsenet kommer til at stå for hendes begravelse, der kommer til at andrage 5rd 4m 12s.
Efter Ane Kirstines død fortsætter Anders Baadsgaard, efter et års pause, som almisselem med denne almisse:

1844 'Anders Baadsgd.   2 barket Skind 1Rd 1s, 1 Par Træskoe  1m  8s, Huusleie  2rd, en Pa....  1rd - 2m'
1845 Anders Baadsgaard Klæder- 4Rb
Anders Baadsgd Klæder  2rd 3m 2s
1846 Anders Baadsgaard – 1 Vadmelstrøje   1Rb 5m 13s
Anders Baadsgaard 1 Kjole - 1 Rb
Anders Baadsgd for indløs. 1 Skjorte 4m 8s
Apotheker Regning   -     -     5Rb 1m 11½s
Niels Kudsks Regning   -    -   6Rb 1m
1847 Anders Baadsgaard   3m
Anders Baadsgd Klæder   -  4Rb 3m 8s
Anders Baadsgd  Træskoe  2m 4s
1848 For Træskoe til Anders Baadsgaard    2m 4s
Klæder til A. Baadsgaard    5Rd

Den 11. oktober 1853 dør Anders Baadsgaard af 'Underlivs Svaghed', 69 år gammel. Kirkebogsnotatet fortæller, at han er 'Almisselem i Hinding' til trods for, at notaterne om ham i fattigprotokollen ophører allerede i 1848.


Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet