1820
Spredt i fattigprotokollen, i 14 af de 70 protokollerede regnskabsår, ses en indtægt, der skyldes bøder, de såkaldte mulkter, som nogle beboere idømmes, - penge, der ifølge lovgivningen tilfalder sognets fattigvæsen. Indtægterne fra mulkterne er ikke store, men de kan i enkelte år sikkert give fattigvæsenet et kærkomment tilskud til den altid betrængte økonomi. De fleste år udstedes der slet ikke mulkter, men i 1761, 1765, 1822, 1824 og 1827 udstedes der hvert år en enkelt mulkt, i 1807, 1812, og i 1826 udstedes der hvert år to mulkter, i 1813 og 1816 udstedes der tre mulkter, i 1825 fem, i 1819 og 1821 seks, og år 1820, det år, hvor der udstedes flest, udstedes der 10 mulkter. De fleste steder noteres det, hvad der er årsag til, at en person idømmes en mulkt. Disse årsager er interessante i den forstand, at de fortæller noget om den modvilje, der har været overfor myndighedernes forskelligartede krav. Således blir 7 personer i 1820, heriblandt  sognepræsten, mulkteret for 'forsømt Forevisning af Skattebøger'. I 1813 og i 1821 mulkteres ialt seks personer for 'forsømt Vejarbeide', den ene af dem er bemærkelsesværdig, idet det er sognefogden i Nors, Christen Wiilsbøl, der idømmes fattigprotokollens største mulkt på 18Rd; i fattigprotokollen ses Christen Wilsbøls egen underskrift på den side, hvor hans mulkt er nævnt.  I 1812 mulkteres 2 personer, den ene af dem Christian Holst, Tved Sogns største jordbesidder på Søgaard, for 'Klitarbejdes Forsømmelse'. I 1813 mulkteres Jens Henriksen for 'Forsømmelse ved Landmaaling'. Samme år idømmes Kjeld Pedersen en mulkt på 8Rd 'for at have taget Ole Printz i Tjeneste'. Hvad der ligger bag denne mulkt er svært at sige. Ole Printz, der også kaldes Ole Larsen, er søn af Ane Frantzdatter, der i 1811 beder fattigvæsenet om, at hendes vanføre søn må komme i skomagerlære hos Anders Skomager i Vorring. Forsøget med at oplære drengen Ole i skomagerfaget mislykkes året efter, og endnu et år senere, i 1813, er det så, at Kjeld Pedersen idømmes 8Rd for at tage ham i tjeneste. Har Ole mon påbegyndt en tilværelse som betler efter den mislykkede oplæring hos Anders Skomager? Det kunne måske foranledige den nævnte mulkt. En lignende fandt sted mere end 50 år tidligere, da '....Xsten Rimme paa Ballerum dend Yngere 1758 blev dømbt efter SognePræstens Angivelse, fordi Hand i Nogle dage Havde Huuset omløbende Betlere'. Dengang var mulkten på 5Rd. Ved forskellige lejligheder har det været pålagt udvalgte sogneboere at stille køretøj og heste til rådighed for transport. Tre gange ses det, at pålægget er blevet nægtet, hver gang med en mulkt til følge: i 1765 er det '...til Straf for nogle af Sogne Mændene som vare befalede at Kiøre Konge Kiørsel med Gevæhr til Østerild'. Givetvis er der tale om en militærmanøvre, der afholdes i Østrild på grund af den spænding, som er opstået mellem Rusland og Danmark omkring Ruslands aggressive holdning til Danmarks gottorpske besiddelser. I 1810 er det  Anders Smed, der må betale 2Rd  'for nægtet Kongekjørsel', og i 1820 ses det, at Jens Smed idømmes 5m '...for nægtet Konge v: Pligtkjørsel med Fattig-Tørv'. Vinteren 1816 må have været streng, for da idømmes Casper Jensen og Lars Lynge hver 1Rd 1m 14s for 'forsømt Snekastning'. Også 'Enken på Søgaard', den største gård i Nors, mulkteres for denne forsømmelse, og den har tilsyneladende været mere omfattende, for hun idømmes en mulkt på 9Rbd. I 1825 idømmes Anders Juul en  mulkt på 2m 2s for 'Brug af uberett:Gjordem:'. Baggrunden for denne mulkt er utvivlsomt, at der i 1810 er indført et 'Reglement for Gjordemodervæsenets Indretning', der i sin §33 forbyder brugen af 'uautoriserede Fruentimmeres Hielp' ved fødsler. Anders Juul har måske villet slippe for den udgift, som den autoriserede distriktsjordemoder skulle have og brugt en af nabokonerne som fødselshjælper for sin kone. I 1819, og 1820  udstedes der mulkter på grund af sogneboernes ulyst til at modtage almisselemmer på omgangskost. Således er der i 1820 fire navngivne sogneboere, der har '...nægtet at modtage Maren Mariager en Dag paa Kost og Huus efter Omgang'. Endelig ses i årene 1807, 1822, 1825 og 1826, at tvistigheder, der i nogle tilfælde udarter til justitssager kan ende med forlig, der manifesteres i en mulkt. Se som eksempel herpå notatet om Niels Larsens '...Kjendelse ved forlig  for voldsom behandling paa Vejen fra Thisd'.

Fra år 1817 er der i sognepræstens notater til eget brug et væld af oplysninger om almissen og hvem der yder den. Notaterne fra år 1820 kan ses her.

Den samlede udgift for fattigvæsenet i 1820 er: 


RUG: 10td 2skp



BYG: 42td 5skp
PENGE:
165Rbd 4s


 (heri et overskud på
88Rbd 58sk)

                       Årets 'Extraordinaire Udgivter':
a., Maren Mariager til adskill: Klædn:Fornødenheder  5rd 22s
     do til Cuur og Smørelse 14m 
b., Povl Søegaard ligeledes til Klædningsfornødenh:
c., Henriche og Karen Madsdatter hver 1rbd til en Hjelp
d., Mette Konge til Ilding og Jens Havres E: it: hver 2rbd
e., Peder Smed i SB 1Td Byg og Johanne Nielsdatter 2rbd
 Se de originale notater her


oversigt
1819
1821