sorenskrollesborn

Maren Kirstine (Dåbsnotatet bruger navnet Kristine men i næsten alle andre tilfælde benævnes hun 'Kirstine') fødes den 15. juni 1815 som det første barn af Søren Christian Pedersen Skrolle og Henriche Henrichsdatter. Om hendes opvækst vides kun at hun må være vokset op i den lille klynge af huse for fattigeksistenser i Hinding, hvor hendes mor boede, og at hun formodentlig har været påvirket af forældenes skilsmisse da hun er 6-7 år gammel. Omkring samme tid mister hun en kun1½ år gammel lillebror.
Som 16-årig konfirmeres hun i 1831 i Nors Kirke med notaterne 'Mådelig Kundskab' og 'Skikkelig Opførsel' samt med denne påtegning i kirkebogen: '(Faderen) nys hjemkommen fra Rasphuset, separeret tilforn fra Moderen, Almisselem af Hinding'.
Tre år senere ses hun i 1834-folketællingen som tjenestepige i Sønderby i Tved, og samme år ses det i kirkebogens afgangsliste, at hun er 'bortreist til Gunnerup på Morsøe', givetvis for her at påbegynde et andet tjenesteforhold. Måske opholder hun sig på Mors de følgende ni år, for først i 1843 ses hun igen i kirkebogens 'Tilgangsliste'. Hun er da 28 år gammel og netop 'ankommen fra Flade' (Mors). Året efter ses hun at være 'bortrejst til VesterVandet'. Der kan således ikke være tvivl om, at hun efter sin konfirmation har haft adskillige tjenesteforhold forskellige steder, som det var almindeligt for ugifte personer fra landarbejderstanden.
I Vester Vandet sker så det for hende, som heller ikke var ualmindeligt for ugifte tjenestegørende. Hun bliver gravid.
Graviditeten er sikkert kompliceret, for efterfølgende optræder hun for første gang i fattigprotokollen, hvor der i begyndelsen af 1844 noteres denne udgift: 'Birthe Krogh for at passe Henriches Datter og give hende Kost etc. 1Td Byg'. Der kan vist kun være tale om, at Maren Kirstine med en besværlig graviditet er søgt hjem for at få hjælp hos sin mor, Henriche, der ikke har andre muligheder end at henvende sig til fattigvæsent, som derefter arrangerer hjælpen hos Birthe Krogh, der for sin hjælp får udbetalet en tønde byg.
Barnet fødes den 27. februar og navngives Henrich Svenningsen, hvoraf kan udledes, at barnefaderen hed Svenning. Fødslen er imidlertid sket for tidligt, og barnet overlever kun i tre uger (se link i anetavlen herover).
I de næste tre år ser det ud til, at Maren Kirstine igen er tjenestegørende forskellige steder. Kirkebogens tilgangsliste nævner hende således 'ankommen fra Hunstrup' i 1845 og i 1846 ses hun både 'bortrejst til Kaastrup' og igen 'ankommen fra Kaastrup'.
Mens hun er i Kaastrup bliver hun igen gravid. Barnet fødes efter hjemkomsten til Nors den 9. februar, hvor der i kirkebogsnotatet står: 'Moderen Maren Kirstine Sørensen af Hinding, udlagt Barnefader Ole Pedersen Rimme, Husmand i Kaastrup'. Og igen må fattigvæsenet træde til. Det sker med en bevilling på 1Td 4skp Byg samt 2Rdl.
Det ser imidlertid ud til, at fattigvæsenet må træde til med en langt mere omfattende hjælp, nemlig et logi til mor og barn i det forholdsvis nyoprettede fattighus i Hinding, 'Hospitalet' kaldet.
Mærkværdigvis nævnes der intet om dette arrangement noget sted i fattigprotokollen.
Opholdet i fattighuset kommer til at vare resten af Maren Kirstines levetid, hvilket vil sige de næste 29 år. I den tid støttes hun og datteren Bodil Magrethe (indtil dennes konfirmation i 1862) af fattigvæsenet. Se herunder, hvad fattigprotokollen har noteret i den anledning:

Om Maren Kirstine		Om Jens Christian
Maren Kirstine (Dåbsnotatet bruger navnet Kristine men i næsten alle andre tilfælde benævnes hun 'Kirstine') fødes den 15. juni 1815 som det første barn af Søren Christian Pedersen Skrolle og Henriche Henrichsdatter. Om hendes opvækst vides kun at hun må være vokset op i den lille klynge af huse for fattigeksistenser i Hinding, hvor hendes mor boede, og at hun formodentlig har været påvirket af forældenes skilsmisse da hun er 6-7 år gammel. Omkring samme tid mister hun en kun1½ år gammel lillebror. Som 16-årig konfirmeres hun i 1831 i Nors Kirke med notaterne 'Mådelig Kundskab' og 'Skikkelig Opførsel' samt med denne påtegning i kirkebogen: '(Faderen) nys hjemkommen fra Rasphuset, separeret tilforn fra Moderen, Almisselem af Hinding'. Tre år senere ses hun i 1834-folketællingen som tjenestepige i Sønderby i Tved, og samme år ses det i kirkebogens afgangsliste, at hun er 'bortreist til Gunnerup på Morsøe', givetvis for her at påbegynde et andet tjenesteforhold. Måske opholder hun sig på Mors de følgende ni år, for først i 1843 ses hun igen i kirkebogens 'Tilgangsliste'. Hun er da 28 år gammel og netop 'ankommen fra Flade' (Mors). Året efter ses hun at være 'bortrejst til VesterVandet'. Der kan således ikke være tvivl om, at hun efter sin konfirmation har haft adskillige tjenesteforhold forskellige steder, som det var almindeligt for ugifte personer fra landarbejderstanden. I Vester Vandet sker så det for hende, som heller ikke var ualmindeligt for ugifte tjenestegørende. Hun bliver gravid. Graviditeten er sikkert kompliceret, for efterfølgende optræder hun for første gang i fattigprotokollen, hvor der i begyndelsen af 1844 noteres denne udgift: 'Birthe Krogh for at passe Henriches Datter og give hende Kost etc. 1Td Byg'. Der kan vist kun være tale om, at Maren Kirstine med en besværlig graviditet er søgt hjem for at få hjælp hos sin mor, Henriche, der ikke har andre muligheder end at henvende sig til fattigvæsent, som derefter arrangerer hjælpen hos Birthe Krogh, der for sin hjælp får udbetalet en tønde byg. Barnet fødes den 27. februar og navngives Henrich Svenningsen, hvoraf kan udledes, at barnefaderen hed Svenning. Fødslen er imidlertid sket for tidligt, og barnet overlever kun i tre uger (se link i anetavlen herover). I de næste tre år ser det ud til, at Maren Kirstine igen er tjenestegørende forskellige steder. Kirkebogens tilgangsliste nævner hende således 'ankommen fra Hunstrup' i 1845 og i 1846 ses hun både 'bortrejst til Kaastrup' og igen 'ankommen fra Kaastrup'. Mens hun er i Kaastrup bliver hun igen gravid. Barnet fødes efter hjemkomsten til Nors den 9. februar, hvor der i kirkebogsnotatet står: 'Moderen Maren Kirstine Sørensen af Hinding, udlagt Barnefader Ole Pedersen Rimme, Husmand i Kaastrup'. Og igen må fattigvæsenet træde til. Det sker med en bevilling på 1Td 4skp Byg samt 2Rdl. Det ser imidlertid ud til, at fattigvæsenet må træde til med en langt mere omfattende hjælp, nemlig et logi til mor og barn i det forholdsvis nyoprettede fattighus i Hinding, 'Hospitalet' kaldet. Mærkværdigvis nævnes der intet om dette arrangement noget sted i fattigprotokollen. Opholdet i fattighuset kommer til at vare resten af Maren Kirstines levetid, hvilket vil sige de næste 29 år. I den tid støttes hun og datteren Bodil Magrethe (indtil dennes konfirmation i 1862) af fattigvæsenet. Se herunder, hvad fattigprotokollen har noteret i den anledning:		Jens Christian fødes den 29. oktober 1817 som det andet barn af Søren Christian Pedersen Skrolle og Henriche Henrichsdatter. Som femårig mister han en lillebror og omtrent samtidig separeres hans forældre og han og hans tre år ældre søster Maren Kirstine vokser op uden deres fars tilstedeværelse i en lille enklave af fattige familier i Hinding. Om hans opvækst iøvrigt vides intet. Se stedet, hvor han og søsteren Maren Kirstine voksede op her. Som 16-årig konfirmeres han den 14. april 1844 i Tved Kirke med karaktererne 'Nogenledes antagelige baade Kundskab og Opførsel'. Efter konfirmationen er han utvivlsomt blevet tjenestegørende på en gård, - formentlig udensogns, da hans navn ikke er at finde i folketællingslisten hverken for år 1834 eller år 1840 fra Nors-Tved. Men i den næste folketælligsliste - fra år 1845 ses han som 28-årig som en af flere 'Tjenestefolk hos Grdm. Christen Sørensen i Nors'. I 1847 ses han som fadder ved søsteren Maren Kirstines datter Bodil Magrethes dåb i Nors Kirke. D. 7. oktober, 1849, - i en alder af 33 år - gifter han sig i Nors Kirke med den et år ældre enke Sidsel Marie Christensen. Sidsel Marie har i november måned året før mistet sin mand, den kun 29-årige husmand Anders Christian Jacobsen, som blev kaldt Boiesen, hvorefter hun stod alene med to mindreårige børn, den 4-årige Jacob og den 2-årige Christian Peter. Ved ægteskabet med Sidsel Marie har Jens Christian måske overtaget husmandsstedet, som hun beboede. I hvert fald ses han i de følgende folketællinger (1850 og 1855 og 1860) benævnt som Husmand, Husfader og Daglejer i Nors. Året efter giftermålet, den 16. august 1850, nedkommer Sidsel Marie med en datter, der navngives Andrea Christiane. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvor familiens husmandssted var beliggende, men i fattigprotokollens årlige liste over 'Contribuenter' - ydere - af den årlige fattigskat ses Jens Skrolle fra 1854 til 1860 som beboer af en ejendom i Vorring på kun 2Fkr. Her ses det også, at han kun sættes i skat af de 2Fkr hartkorn, mens rubrikkerne for den del af skatten, der pålignes efter 'Formue og Leilighed' er tomme. I årene 1855 til 1858 ansættes skatten til 3m 12s (se bekatningen i1855 her) og fra 1859 figurerer han ikke længere som skatteyder, hvilket utvivlsomt er et udtryk for så vanskelige livsvilkår, at sogneforstanderskabet fritager ham for fattigskatten. At familien er trængt kommer desuden til udtryk i familiens stadig oftere forekomst i farttigprotokollen. Se herunder hvorledes familiens forhold og fattighjælp oplistes i fattigprotokollen og i sogeforstanderskabets protokol i de følgende år: 1858: Fra Sogneforstanderskabets protokol: 'Aar 1858 den 15de April var Sogneforstanderskabet forsamlet i Nors Præstegaard for at besørge Uddelingen af Almissen for April Qvartal. Poul Back anmeldte, at Jens Skrolle havde meldt sig trængende til Understøttelse og foreslog, at hans Almissebidrag blev ham eftergivet. Deri indvilgede Sogneforstanderskabet, og blev hans Bidrag ført til Udgift for Fattigcassen. Jens Skrolle mødte derefter og bad om Understøttelse, da han Intet kunde faae at fortjene. Sogneforstanderskabet tilstod ham 1 Tønde Byg, som P. Bach lovede at levere for 4Rdl; ligeledes vedtog Sogneforstanderskabet, at hans Tiende til Præsten udredes af Fattigcassen, hvorfor det vedtoges, at lade hans Huus og Eiendele registrere'. - Ovenstående forårsager dette notat i fattigprotokollen: Udgifter – Jens Skrolles Fattigbidrag for hele Aaret: 2m 12s Do Præstetiende - - - - - 1rdl 4m 7s Do 1 Td Byg ved Poul Back - - - 4rdl 1859: Fra fattigprotokollens oversigt over ydere af fattigskatten: 'Contribuenterne – Nors – Jens Skrolle – Hartkorn: 2skp 3fkr – forbigaaes m. bidrag'. Og fra fattigprotokollens udgift: 'Skolebidrag af J.Skrolle for Aaret 1858 – 2Rdl Jens Skrolles Tiende -1rd 2m 6s' 1860: I folketællingslisten ses det, at den ældste søn, Jacob på 15 år nu er 'i Tjeneste hos Grdm Peder Kudsk, g.m. Ane Kirstine Christensen, Authoriseret Arm- og Benbrudslæge' mens resten af familien stadigvæk bor på husmandsstedet. Og i fattigprotokollen ses fattigvæsenets udgifter til familien at være: 1 Td Korn foruden skolebidrag 1m 14s og Tiende 1rd 3m 11s. 1861: I Fattigvæsenets protokol er nævnt disse udgifter: 'Jens Skrolles Bidrag til Skolevæsenet for 1860 til Chr. Malle – 2m 13s Do Do til Skole og Weivæsenet 1861 – Poul Bak - 4m 13s Jens Skrolles Tiende til Præsten for 1860 - !rd 4m 5s' 1862: Dette år sker der en skelsættende begivenhed i familiens forhold idet ægteparret Jens og Sidsel den 7. fabruar flytter til Hillerslev. Hvad der forårsager flytningen vides ikke. Ej heller vides det, om børnene Chr. Peter på 15 år og Andrea Christiane på 12 flytter med, da de ikke er nævnt i kirkebogens afgangsliste. Men det ses af notater i fattigprotokollen de kommende år, at ægteparret forbliver forsørgelsesberettigede i Nors-Tved Fattigvæsen. Her ses det også, at der igen pålignes fattigskat af 'Jens Skrolles Hus', uden at det nævnes, af hvem denne skat betales. En betydelig nedgang i fattigvæsenets udgifter til ægteparret i de følgende år tyder på, at parret har kunnet klare sig bedre end tidligere. Måske som følge af, at børnene efterhånden har kunnet klare sig selv. 1863: Ingen fattighjælp ses protokolleret 1864: I sogneforstanderskabets protokol ses dette notat: 'Præsten fremlagde en Skrivelse fra Hillerslev-Kaastrup Sogneforstanderskab af 2den dennes, hvori meddeles, at Jens Skroll har erholdt en interimistisk Understøttelse af Hillerslev Fattigcasse til Beløb 4Rdl og forespørger om han her erkjendes forsørgelsesberettiget og om herværende Commune vil refundere dette Beløb. I Henhold hertil vedtoges at svare, at bemeldte Jens Skrolle med Familie erkjendes her forsørgelsesberettiget, men at man ikke ønsker Registreringsforretning foretaget for ham.' ... og som en følge af dette notat ses i fattigprotokollen dette notat: 'Hjælp til J. Skrolle i Hillerslev'. 1865: Ingen fattighjælp ses protokolleret 1866: I fattigprotokollen ses denne udgift for fattigvæsenet: 'Pastor Prytz efter Regning for Udlæg af Korn til J.Skrolle – 5Rdl' 1867: Ingen fattighjælp ses protokolleret. Fra 1867 til 1887 er der en lakune i fattigprotokollen på 20 år, hvilket forklarer de følgende års mangel på notater 1868: Lakune i fattigvæsens-notaterne 1869: Lakune i fattigvæsens-notaterne 1870: Lakune i fattigvæsens-notaterne Folketællingen dette år fra Hillerslev fortæller, at 'Jens Kristian Sørensen, 52 Aar, Husfader og Daglejer og Sidsel Marie Kristensen, 54 Aar, Husmoder og Hans Hustru' er bosiddende i et hus i Hillerslev sammen med en anden familie. 1871 - 1886: Lakune i fattigvæsens-notaterne 1880:Folketællingen fra dette år i Hillerslev fortæller, at 'Jens Christian Sørensen, 63 Aar, Husfader og Murer og Sidsel Marie Kristensen, 75 Aar, hans Hustru lidt Fattigunderstøttelse' er bosiddende i 'et Huus m. 2 Fam.' 1886: Fra fattigvæsenets udgiftsnotater: 'I Hillerslev. Jens Skrol og Kone ... aarlig Udgift 55Kr 46 Øre' Fra 1887 - 1891 er der endnu en lakune i notaterne 1890: Folketællinge fra dette år i Hillerslev fortæller, at 'Jens Kristian Sørensen, 72 Aar, Husfader og Arbejdsmand i Lanbrug, og Sidsel Marie Kristensen, 75 Aar og Husmoder' bebor et Huus - Lbnr 11. 1892: Fra Fattigvæsenets udgiftsnotater: 'Jens Sørensen Hillerslev, fsb. Nors – 69Kr 70Øre' 1893: Den 8. december dør Sidsel Marie i Lille Hillerslev og begraves den 24. December. Hun betegnes i kirkebogen som 'Fattiglem. Gift m Jens Kristian Sørensen' Fra Fattigvæsensprotokollen: 'Udgifter – Jens Sørensen Hillerslev – 94Kr 92Øre' 1894: Fra Fattigprotokollen: 'Udgifter – Jens Sørensen Hillerslev, fsb Nors – 63Kr 38Øre' 1895: Fra Fattigprotokollen: 'Udgifter – Jens Sørensen, Hillerslev, - 64Kr 14Øre' 1896: Fra Fattigprotokollen: 'Udgifter – Jens Sørensen , Hillerslev – 62Kr 73Øre' 1897: Fra Fattigprotokollen: 'Udgifter – Jens Sørensen Hillerslev – 65Kr 56Øre' Her ophører fattigprotokollen 1901: Folketællingen i Hillerslev fra dette år fortæller: ' et Hus - Jens Sørensen - 84 - Enkemand - Husfader' 1909: Kirkebogen fra Hillerslev Sogn fortæller, at Jens Christian Sørensen på 91 Aar er død i Vorring den 17de April og begravet på Hillerslev Kirkegaard. Desuden oplyses, at han var 'Fattigunderstøttet af Vorring By, Nors Sogn, Hillerslev Herred. Født i Hinding, Nors Sogn 1817 29de October. Søn af Husmand Søren Christian Pedersen og Hustru Henrica Henriksdatter i Hinding. Gift med Sidsel Marie Kristensen, død i Hillerslev 1893, 19de December. Sidste fælles Bopæl: Hillerslev.'
1848: 'Maren Kirstine Sørensdatter af Hinding Fattighuus bad om ½ Bal Tørv meere end hun hidtil havde faaet. Sogneforstanderskabet fandt, at der for det første ikke kunde reflecteres paa hendes Andragende.'
1849:: 2Td Byg 2Rbdl - 1 Bull Tørv
1850: 2Td Byg 2Rbdl - 2 Bul Tørv
1851: 2Td Byg 2Rbdl - 2 Bul Tørv
1852: 2Td Byg 2Rbdl - 1½ Bul Tørv
1853: 2 Td Byg - 2Rbdl. Udover dette ses Maren Kirstine at få 'et Bord' for den beskedne sum af 12s.
1854: I 'Forsørgelsesplanen' er rubrikkerne ud for Maren Kirstines navn tomme, men det ses i Sogneforstanderskabets protokol, at hun har fået '1 Bul a 96 Snese' (Tørv)
1855: Heller ikke dette år ses Maren Kirstine i forsørgelsesplanen, men hun ses 'extraordinairt' at have fået udbetalr 5m
1856: Igen er Maren Kirstine udeladt i årets forsørgelsesplan. Alligevel udbetales hun hen over året forskellige ydelser. Først 4skp Byg og d. 14. januar 2rdl. Den 14. april 1rd 4m 13s, i juni 2rdl og senere igen 2rdl . Grunden til de forskellige ydelser fra fattigvæsenet skal sikkert søges i de kommentarer, der kan ses fra Sogneforstanderskabets møde i maj, hvor det noteres: 'Maren Kirstine Skrolle har forlangt Lægehjælp paa Grund af langvarig Sygeleje hvilken ogsaa blev hende tilstaaet'. Denne sommer får hun desuden som tidligere 1 Bul Tørv.
1857: Situationen fra år 1856 ser ud til at fortsætte. Maren Kirstine optræder stadigvæk ikke i forsørgelsesplanen, men der udbetales igennem året fortsat en række ekstraordinære ydelser. I Korn - 1Td Byg - d 15 Jan: 2Rdl - d15 April: 2Rdl - d 22 Jul:i 2Rdl - d 23 Oct: 2Rdl - 1 Bul Tørv.
1858: Maren Kirstine ses nu igen i forsørgelsesplanen og tildeles heri 1Td Byg og 8rdl. og 2 Bul Tørv. Derudover får hun extraordinært 1Td Byg, den 15. jan 2rdl, den 15. april 2rdl, til en Psalmbog 4m, den 16. juli 2rdl, den 10.december 1rdl, og senere endnu 2rdl.
1859: Forsørgelsesplanen tildeler Maren Kirstine 1Td Byg og 8rdl og i Sogneforstanderskabets protokol ses, at tildelingen af tørv bliver som tidligere. - altså 2 Bul.
1860: Ifølge forsørgelsesplanen nedsættes Maren Kirstines almisse til det halve, hvilket vil sige 4skp Byg og 4Rdl. Tildelingen af tørv bliver som tidligere 2 Bul.
1861: Forsørgelsesplanen: 4skp Byg 4rdl. Desuden 1 Bul Tørv. Extraordinairt tildeles Maren Kirstine 2skp Byg og det noteres i Sogneforstanderskabets protokol, at foruden forskellige reparationen på fattighuset, skal .... 'en nye Kakkelovn anskaffes til Brug for Maren Kirstine Skrolle'.
1862: i årene fra 1862 - 1867 nævnes Maren Kirstine enten ikke eller nævnes uden almissetildeling i Fattigprotokollens forsørgelses-plan, men tildeles enkelte ekstraordinære almisser. Hvad der er årsag hertil, vides ikke. Det vides derimod, at hun til stadighed opholder sig i Fattighuset i Hinding. Og her bor hun sammen med sin datter Bodil Magrethe, da denne den 27. april 1862 bliver konfirmeret i Nors Kirke, endda med karaktererne 'Meget god' i såvel 'Opførsel' som 'Kundskaber'. Efter al sandsynlighed forlader Bodil Magrethe Fattighuset efter sin konfirmation for at indgå i et tjenesteforhold i Hillerslev, hvorfra hun ses ankommen i Kirkebogens 'Tilgangsliste' på et ikke nærmere angivet tidspunkt i 1862.
1863: Om datteren Bodil Magrethe fortæller kirkebogens 'Afgangsliste', at hun efter et ophold på Diggård er 'bortrejst til Skinnerup'
1864: Sogneforstanderprotokollen :' Maren Kirstine Skrolle bad om en Kakkelovn – hvilket blev hende indrømmet'. Ovenstående kan undre, for allerede i 1861 fremgår det af Sogneforstanderskabets protokol, at Maren Kirstine tildeles en kakkelovn. Er anskaffelsen af en sådan mon blevet forsinket i 3 år?
1865: Optegnelserne i fattigprotokollen tyder på, at Maren Kirstine er blevet ramt af sygdom i en grad, så fattigvæsenet har etableret en plejeordning ved N.C.Pottes kone. Hvad ordningen har indebåret vides ikke, men i Sogneforstanderskabets protokol ses hun den 16. oktober at have fåer 1rdl, og i fattigprotokollen ses disse notater: I november: Extraordinair Understøttelse i Penge: Maren K. Skrolle i hendes Sygdom - 3m. Og 'N.Chr Pottes Kone for at opvarte M.K.Skrolle - 2rdl' Samme måned: '..betalt A.Frøkjær for Udlæg til M.K.Skrolle 1rdl I december: 4rdl 5m 12s (fordelt på tre poster). Det bemærkes ved nærlæsning af protokollerne, at Maren Kirstine ophører med at få tildelt tørv i årene fra 1861 og til 1868. Er der mon tale om manglende notater, eller forholder det sig sådan, at Maren Kirstine er så syg, at hun plejes andetsteds end i fattighuset og derfor ikke har brug for brændsel?
1866: 12. Jan - N.C. Pottes Kone for at opvarte M.K.Skrolle 4m 6. April: Extraordinair Understøttelse af Maren Kirstine Skrolle - 1rdl
1867: 21. Oct. Udgift i Penge til M. Kirstine Skrolle - 2m 8s I 1867 ophører fattigprotokollen. Derfor vides det ikke, hvilken almisse man har givet hende. Men en vis hjælp må formodes at være tildelt. Sogneforstanderskabets protokol eksisterer dog, og heri ses det, hvilken hjælp der er givet i tørv:
1868: Maren Kirstine ej nævnt
1869: Maren Kirstine tildeles 1 Bul Tørv
1870: I folketællingen ses Maren Kirstines datter Bodil Magrethe som 'Tjener' hos Isak Jensen i Tømmerby Sogn,... den 24de April. og selv ses hun tildelt 2 Bul Tørv.
1871: Maren Kirstines tildeles' 2 Læs (Tørv) a 100 Sneese.'
1872: '..... og Maren Kirstine Skrold tilstedes hver 2skp Byg mere for neste Aar'.
1873: 'Maren Kirstine Skrold 2 Læs' (Tørv)
1874: 'Maren Kjestin Skrol 2 Læs Tørv a 100 Snese'
1875: Den 15. october dør Maren Kirstine, 60 år gammel. Kirkebogen noterer dette: '15. October (død) - 24de October (begravet) - Maren Kirstine Sørensen - Almisselem i Hinding Fattighus - 60½ Aar.'
Om datteren Bodil Magrethe vides kun, at hun i folketællingen 1890 ses i Hjørring Amt, Vennebjerg, Vidstrup Sogn. Hun er da 42 År gammel og gift med Husejer og Havedyrker Christen Christian Larsen på 47 år.

Til Projekt Nors forside	Til Fattigprotokol I Til Fattigprotokol II Til Fattigprotokol III Til Sogneforstanderskabets protokol	Til almisselemmerne, grafisk opstillet
		Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet