|
Historien om
Sidsel
Rolandsdatters to døtre Anne Marie og Johanne Cathrines
optræden i optegnelserne fra Nors sogns fattigdistrikt er
interessant, da ingen af de to piger på noget tidspunkt vides
at
have opholdt sig i Nors. På trods af dette kommer de fra
1810-1820 til at koste fattigvæsenet i Nors mindst 800
Rigsdaler,
et beløb, der må have vakt opsigt i den ikke
særligt
formuende bondebefolkning, som beløbet blev
pålignet.
Den mærkelige historie tager sin begyndelse i 1786, da en af de mange 'omløbende' betlere, kvinden Anne Marie Hansdatter på sin vandring kommer til Nors, og et sted i Vorring, må vi formode, nedkommer med en datter, der den 2. april bliver døbt i Nors Kirke og kaldt Sidsel. Men historien går mange år længere bagud og er en historie om de omvandrende betleres elendige tilværelse, der var en blanding af forefaldende arbejde, tiggeri, tyveri, bedrageri, arrestationer, domme og tugthusophold. Således kender vi, især gennem detaljerede arkivstudier *) af denne families omstrejfende tilværelse, et væld af detaljer, der på eksemplarisk vis giver os indblik i en betlerfamilies omtumlende liv. Herigennem ved vi, at Sidsels mor, Anne Marie Hansdatter var født i Viborg Tugthus og at hun som ganske lille sammen med tre søskende må vende tilbage til og opholde sig flere år i det samme tugthus efter at deres mor og en anden mand end Anne Maries far igen har fået en mangeårig tugthusdom. I 1779 ved vi, at Anne Marie Hansdatter danner par med en mand ved navn Roland Christian Møller, med hvem hun får flere børn, og i 1786 i Nors altså pigen Sidsel, der følgelig kommer til at bære navnet Sidsel Rolandsdatter. Vi ved ikke, hvor længe Anne Marie Hansdatter og hendes nyfødte Sidsel opholder sig i Vorring i Nors sogn, men det har sikkert ikke været mange dage, og der er ingen arkivalier, der fortæller, at de på noget tidspunkt vender tilbage. Men vi ved, at Anne Marie Hansdatter fortsætter sit liv som omvandrende betlerske og at hendes børn følger hende. Fra 1792, da Sidsel er 6 år gammel, finder vi mor og børn involveret i en arrestation med påfølgende ophold i Holstebro Raadstues arrest i 6 måneder. Fra referatet af rettens behandling af denne sag finder vi denne beskrivelse af den lille familie: 'Anne Marie Hansdatter har angivet sig at være fra Stautrup i Thye er 48 Aar gammel, har været gift med en Soldat Rolland Christian Møller, har 3de Børn, Juliane 17 Aar, Birgithe Catrine 12 Aar, og Sidsel i 6te Aar, med disse Børn har hun i 8 á 9 Aar gaaet omkring og betlet.' Selv om Sidsels mor ved denne sag idømmes et års tvangsarbejde i Viborg Tugthus, er hendes personlige omstændigheder sådan, at retten afholder sig fra at lade hende udsone straffen. I retsprotokollen siges det, at '...da Anne Marie Hansdatter som svag og skrøbelig og tillige har stærk Flod i begge Øyne, og ....Pigen Juliane ... lave fremmelig til Barsel, ...saa ere disse ikke beqvemme til Tugthuusarbeide og altsaa i følge ovennevnte Forordning tillige med Børnene Birgithe og Zidsel bør Transporteres til deres Hiem'. Herefter er der ingen optegnelser om Sidsels mor, men om Sidsel selv vides det, at hun som 17-årig under et ophold i Odby i Thisted amt får sit første barn, en søn, der får navnet Christian og døbes 2. marts. En soldat i Ålborg ved navn Christian Sørensen bliver udlagt som barnefader. Den lille Christian dør allerede i december af mæslinger. og begraves i Års. I december 1804 føder Sidsel i Terndrup sit andet barn, en pige, der kaldes Anne Marie. Denne gang udlægges en '...geworben soldat Christian Sørensen Thornbye' som barnefader. Sammen med den lille Anne Marie og forskellige familierelationer fortsætter Sidsel sin omvandrende tilværelse. Denne fører dem til Lovns, Sæby, Læsø, Lønstrup, Ålborg og sidst til Søndervrå, hvor de begår et indbrud og stjæler en mængde tøj, som de senere sælger ud af. Indbruddet opdages og de anholdes og anbringes i arresten i Sæby. Her føder Sidsel sit tredje barn Johanne Cathrine. Til Barnefader bliver udlagt 'Soldaten Lars Jensen' .Den 3. september 1807 idømmes hun 1 års arbejde i Viborg Tugt- og Manufakturhus. Hendes to døtre, den 3-årige Anne Marie og den spæde Johanne Cathrine sættes i pleje hos brændevinsbrænder Christoffer Pedersen Kamp og hans kone Anne Magdalene Tronsdatter i Sæby, og man må formode, at allerede da det sker, igangsætter myndighederne i Hjørring amt bestræbelser på at finde ud af, hvem der egentlig har forsørgelsespligten over de to småpiger, nu da deres mor, som tugthusfange ikke er i stand til at varetage deres behov. Indtil forsørgelsespligten kan afklares betales brændevinsbrænderen hver dag 8 skilling for hver af de to piger af delinkventkassen i Hjørring amt. Udfordringen for myndighederne i Hjørring bliver nu at finde ud af, hvor pigernes mor har opholdt sig i så lang tid, at der kan pålægges det pågældende sogn den forsørgelsesudgift, som nu belaster Hjørring amt, men som vi ved, var pigernes mor Sidsel Rolandsdatter en omvandrende betlerske, der ikke slog sig ned i længere tid noget sted. Dog fortæller Sidsel Rolandsdatter, at hun en tid har opholdt sig i tjeneste hos sin søster '...i Hoel ved Hvalpsund', hvilket kunne pege på, at man dér kunne pålægges forsørgelsespligten af de to piger. Amtmanden i Hjørring amt, Emanuel Blom, henvender sig derfor til Danske Kancelli med denne oplysning, og kancelliet iværksætter et forhør af Sidsel Rolandsdatter, men da denne i forhøret oplyser, at hun '... blot enkelte Gange og hver Gang kun i nogle Dage eller Uger har opholdt sig hos hendes Søster i Hoele, kan dette Sted ikke tilpligtes at understøtte hende, og følgelig ikke heller hendes Børn, som efter Lovgivningen ere berettigede til at opdrages af Forældrene, og i Tilfælde at disse ikke kunne opfylde denne Pligt, af det Steds Fattigvæsen, hvor Forældrene have Adgang til at nyde Forsørgelse'. Danske Kancelli gør dog deres arbejde grundigt og ender med at sende en skrivelse til amtmand Faye i Thisted, hvori de skriver, at '...da det nu ses at Nors Sogn i Thisted Amt er det Sted hvor Moderen er født, og der ikke vides, at hun i den senere Tid har opholdt sig noget andet Steds saa lang Tid, at hun efter Reglementet for Fattigvæsenet der kan gjøre Paastand paa stadig Forsørgelse, saa bør de af hende i Aalborg og Hiørring Amter efterladte 2de Børn antages i fornævnte Nors Sogn til Forflegning og Understøttelse, med mindre dette Sogn kan tilstrækkelig gotgjøre, at Moderen har opholdt sig noget andet Sted saalænge at hun derfra kunne gjøre Fordring paa stadig Forsørgelse'. Sagen ender altså med, at Nors sogns fattigvæsen må påtage sig den opgave at forsørge Sidsel Rolandsdatters to mindreårige piger alene af den grund, at Sidsel, deres mor, 24 år tidligere er født i Nors sogn. Og sognepræsten i Nors-Tved må nu se i øjnene, at han skal finde en familie, der vil modtage de to småpiger og - ganske vist for fattigvæsenets regning - tage hånd om deres forplejning og opdragelse indtil de fylder 12 år. Straks efter at Kancelliet har truffet sin beslutning giver amtmand Blom i Hjørring byfogden i Sæby ordre til at foranstalte, at de to små piger overføres til Nors sogn, men før overførslen kan ske, opsøges byfogden i Sæby dog af pigernes plejemor. Mødet mellem de to resulterer i, at byfogden sender dette brev til amtmand Blom i Hjørring:
Brevet til amtmanden i Hjørring er dateret den 25. juni 1810, og amtmanden må meget hurtigt have videresendt familien Kamps anmodning om at beholde børnene til amtmand Faye i Thisted, der straks derefter har befordret anmodningen videre til sognepræst Høyer i Nors, og her ser det ud til, at anmodningen om at lade børnene forblive i den pleje, som de har fået i Sæby, nærmest opfattes som et tilbud, for allerede den 10. juli accepterer han anmodningen, endog '..med Fornøjelse'. Og således går det til, at fattigvæsenet i Nors-Tved fattigdistrikt i de næste 10 år belastes ganske betydeligt fordi en betlerske 24 år tidligere fødte sit barn i sognet. Belastningen er givetvis størst i begyndelsen, da den første regning er med tilbagevirkende kraft fra 1807, og fattigvæsenet må, udover at foretage en ekstraordnær ligning på penge i de to sogne, bede amtsfattigvæsenet om økonomisk støtte, en støtte de får i 1810, og igen senere i 1819. Ved skæbnens gunst bliver den økonomiske belastning for fattigvæsenet dog mildnet, da statsbankerotten indfinder sig i 1813. Pengenes værdi falder drastisk, og det havde været rimeligt, om beløbet til familien Kamp på 8sk dagligt for hver af pigerne, var blevet reguleret. Det sker imidlertid ikke. Helt indtil pigernes 12. år forbliver betalingen den samme, selv om pengenes værdi var faldet til en sjettedel. I 1820 indbetaler fattigvæsenet i Nors-Tved det sidste beløb, og hermed ophører sognets forpligtelser. Men hvordan gik det mon de to piger senere i livet? Takket være Inge Rasmussens studier ved vi, at familien Kamp i1810 flyttede til Kobbermølle i Dronninglund Sogn og i 1812 til Hølund i Øster Hassing Sogn og at begge piger flytter med. Ane Marie bliver i 1820 konfirmeret i Øster Hassing Kirke, hvorefter hun kommer ud at tjene. I 1833 føder hun som 29-årig tvillinger uden at være gift. Begge børnene dør indenfor deres første leveår. Som 36-årig finder vi hende optegnet i kirkebogen i Øster Hassing, hvor sognepræsten skriver: 'Intet særligt ondt indeholdt Skudsmaalet om hende. Hun forlanger Huslye og Understøttelse i Øster Hassing Sogn forde hun uden at vide hvor hun er fød er opfødt og Confirmeret og har uafbrudt opholdt sig indtil 1820 og har siden i intet Pastorat havt 3 Aar stadig Ophold. Hun troede sig trængende dertil fordi hun efter sin sidste Sygdom ....... endnu er saa svag at hun ei kan arbeide og især fordi hun er syg paa Synet nu høiere Grad ... jeg har strax lovet hende Almisse 3 Mark'. I 1843 opholder hun sig et halvt år i Mou for at tjene på Høstermark. Her bliver hun gravid og føder som 39-årig et barn, der kaldes Christoffer. Man kan forestille sig, at barnet opkaldes efter Anne Maries plejefar, Christoffer Kamp. I 1854 tjener hun på gården Vesterladen i Vesterhassing. Her gør hun sig skyldig i tyveri af 3/4 pund smør og idømmes 4 dages fængsel. I de følgende år lever Anne Marie som fattiglem i Øster Hassing Sogn sammen med sønnen Christoffer, indtil han som 10-årig kommer ud at tjene. Den 15. september 1877 dør hun på Arbejds- og Forsørgelsesanstalten i Vester Hassing, 73 år gammel. Johanne Cathrine bliver i 1842 gift med Niels Mortensen fra Hølund. I 1843 får de sønnen Morten og i 1845 datteren Maria Magdalene. Fra 1850 bor ægteparret hver for sig i Øster Hassing. I 1876 dør hun som 69-årigt fattiglem samme sted som søsteren. *) Inge Rasmussen har foretaget en omfattende indsamling og bearbejdelse af arkiver med relation til denne familie. Se det her.
|
