Poul Christian Havre bliver født i 1793 som det tredje barn af Jens Poulsøn Havre og Zidsel Nielsdatter og vokser op i den nordligste del af Hinding i et af de små tætliggende husmandsbrug, der alle huser fattiglemmer. Se stedet her.
I 1808 bliver han som 15-årig konfirmeret, men andet ved vi ikke om hans opvækst.
I 1816 bliver han som 23-årig gift med den fire år ældre Birgitte Marie, kaldet Birthe, datter af Ane Christensdatter Svensk. Der kan ikke være tvivl om, at Poul og Birthe har kendt hinanden fra barnsben, for Birthes mor blev gift med og flyttede hen til nabohusmanden Jens Mariager i år 1800. Da var Birthe 11 og Poul Chr 7år. I de 16 år, der derefter går, får Birthe i 1812 et uægteskabeligt barn Ane Marie (Andersdatter) og i 1815, året før giftermålet med Poul Chr. får de sammen sønnen Henrik Peter. I de følgende år får de yderligere otte børn:  



Som det kan ses, er familien med især de sidste fem børns dødsfald ramt af den elendighed og de ulykker, som fattigdommen uvægerligt fører med sig, men allerede i 1819 er livet tilsyneladende blevet så belastende, at Poul Christian henvender sig til fattigvæsenet. I protokollen beskrives det således:
'Med Begjering om Almisse anmeldte sig ....saa og Povl Havre, Inderste i Hinding med 2 smaa Børn...'.
De '...to smaa Børn' er Ane Cecilie og Jens Christian, vist som parrets barn nr to og tre herover, idet det vides, at Ane Marie, Birthe Maries uægteskabelige barn, på det tidspunkt bor hos Jens Mariager, Birthe Maries stedfar.
Fattigvæsenets notat om 'de to smaa Børn' er et af flere eksempler på, at fattigforsorgen er blevet opmærksom på børns vilkår i almindelighed i de fattige familier i disse år. Og Poul Havre får da også, fra sin henvendelse og indtil fattigprotokollen ophører, en temmelig fast og med tiden stigende årlig almisse, begyndende med...

...1td 2skp byg i 1819............................sluttende med  4skp rug og 2td byg i 1832

Kun undtagelsesvist får familien støtte ud over dette. Undtagelserne er i 1823, hvor fattigvæsenet ekstraordinært betaler ...

...2m 5s til Poul Havres Barns Medicamenter.......og senere 4m 4s for en ligkiste....

Om almissen fremover, se længere nede på siden.

I 1828 indleder Poul Havre et fireårigt forløb som fattigfoged for Tved Sogn. Opgaven som fattigfoged overtager han fra sin nabo og svoger Jeppe Brix, der er gift med hans søster Bodild Marie. Og det ser ud til, at arbejdet som fattigfoged lykkes for ham, for samme år, som han ansættes, skriver pastor Høyer i sine fattigbogs-notater: '... -  Fattigfoged for Nors for 3 Tigg: Optag  -   -  48sk', hvilket kun kan tolkes på den måde, at Poul Havre ('Fattigfoged for Nors') har opbragt tre tiggere og overgivet dem til myndighederne, hvorefter han har fået udbetalt sin fattigfoged-løn, der er 1m pr opbragt tigger; ialt 3m=48sk.
Ud over den bonus, som opbringningen af tiggere giver, får Poul Havre for sit fattigfogedarbejde årligt ekstraordinært 1 td byg.
Der ses dog kun notater om Poul Havres fattigfoged-arbejde fra årene 1828-1832, hvilket kunne tyde på, at ordningen kun har haft denne begrænsede udstrækning.

I fattigfoged-årene får Poul Havre og Birthe Maria i april 1829 et dødfødt barn, i februar 1833 får de datteren Maren, der dør knap to måneder senere, og juledag 1834 drukner sønnen Morten i Vorring Sø, 8½ år gammel. To måneder senere dør deres treårige datter Kirsten Maria.

27) et Huus

Povl Jensen Bergitte*) Sørensdatter Jens Søren Morten Kirsten Bodel Larsdatter

46 49 16 13 8 4 82

gift gift } } }ugift } Enke

Indsidder og dagleier hans Kone hans børn Inderste Lever af Spind og Bind

Povl Havre Jensen Berthe Maria Sørensdatter Morten Larsen Bodel Larsdatter

47 52 3 88

gift gift ugift enke

Dagleier og Huusindsidder Hans Kone Pleiebarn ved hjelp af Faderen Fattigvæsenet Huusenke, lever af sin Haandvirkning

Førend den næste folketælling sker får datteren Ane Marie endnu et uægteskabeligt barn, sønnen Peder Christian, og endnu en gang flytter hun hjem til forældrene. Barnet dør dog som kun godt 1-årig.

Ved den næste folketælling, i 1845, bor Morten stadigvæk hos sine bedsteforældre, der, som det ses, også har fået almisselem Christen Hove og hans kone Inger Maria som logerende:

24, et Huus

Christen Hove Inger Maria Poul Havre Birthe Maria Morten Larsen

65 70 53 57 8

gift gift gift gift ugift

Almisselem Hans Kone Huusmand Hans Kone Pleiesøn

25 et Huus

Poul Jensen Birgith*) Marie Sørensen Ane Marie Poulsen Morten Larsen Niels Christian Nielsen

58 64 38 13 4

gift gift ugift    -    -

Arbejdsmand, Huusfader Hans Kone Inderste, Arbejder } }Hendes Børn; forsørges af Sognet

                                                                                               *) fejlnotat for Birthe
Som det kan ses er Ane Marie nu flyttet hjem til forældrene, hvor hun bor med begge sine børn, der nu 'forsørges af Sognet'. Og her bor hun også ved folketællingen fem år senere, dog nu kun med sin yngste søn Niels Christian:

I årene fra 1827 og til 1842 får Poul Havre og hans familie næsten uden undtagelse en årlig almisse bestående af:
Fra 1843 ses rug ikke længere som almisse. Den erstattes af en almisse bestående kun af byg. Således får Poul Havre herefter en årlig almisse på 1td 6skp byg, som  - sådan ser det ud i fattigprotokollens notater - fra 1847 ikke længere gives til Poul Havre, men til hans steddatter og dennes søn, som jo bor hos ham. Således får 'Poul Haures Datter', som kun kan være datteren Ane Marie, og 'Poul Haures Datterbarn', som kun kan være datteren Ane Maries søn, Niels Christian, hver for sig en almisse i årene 1847, 1849 og 1851 bestående af tørv, byg, træsko og penge. Og i 1852 ses 'Poul Haures Datter' nu i forsørgelsesplanen med en forventet fattigvæsens-udgift på 2Td byg og 1Rdl. Dette år får hun også 1 µ uld.
Desuden ses i fattigprotokol III dette notat:

'Aar 1852 d. 27de April havde Sogneforstanderskabet forsamlet sig i Nors Præstegd for at uddele Almissen til de Fattige i April Qvartal; ved denne Leilighed sluttede man Accord med Ane Marie Haue om at overtage sig, at forsørge og pleie Magrethe Wagener, hvilket skete paa Vilkaar:
at 1) Ane Marie Haue flytter tilligemed sit Barn d. 1 Mai ind i ommeldte Bolig, og nyder der fri Huslye samt modtager den Ildebrændsel, som pleier at ydes hende.
2) at hun oppebærer foruden sit eget Almissekorn, det Korn, som er tillagt Magrethe Wagener for hele Aaret.
3) at hun erholder fra nu af og indtil Aarets Udgang 15rdl, hvorpaa idag er betalt de 2rdl
4) at hun overtager Husholdningen og i alle Henseender giver Magrethe Wagener den fornødne Forpleining'.

Notatets punkt 1) indeholder en passus, som er svært at tolke, - nemlig at Ane Marie Haue skal flytte ind i 'ommeldte Bolig'. Svært at tolke, fordi der netop ikke er nævnt ('ommeldt') nogen bolig, og svært fordi det af folketællingen i 1850 vides, at Magrethe Wagener er beboer i Fattighuset. Kan man forestille sig, at Ane Marie og hendes 6-årige Niels Christian flytter ind i Fattighuset for der at tage vare på Magrethe Wagener? Dette spørgsmål står ubesbaret hen. Men det er på trods heraf et af flere eksempler på, at et fattiglem yder hjælp til et andet fattiglem, - betalt af fattigvæsenet.

Imidlertid ser det ud til, at et forventet liv som almisselem ændres for Ane Marie, for i 1853, - da er hun 41 år -, ses dette notat i sogneforstanderprotokollen:
                                                                'det anmeldtes, at Ane Marie Haure havde faaet Tjeneste hos A.Hvass i Hinding; og
                                                        Sogneforstanderskabet fandt derfor, at der ikke var Anledning til at give hende mere Almisse'

Af kirkebogsnotater se det:

- at Poul Haures kone Birthe Marie Sørensdatter dør i 1857.
- at Poul Haure i 1858 gifter sig påny, nu med Valborg Nielsen, som han ses at bo alene med i 'et Huus' i Nors i såvel 1860 som 1870.
- at Poul Haure dør i 1871 som 'indsidder i Hinding' og
- at Valborg Nielsen dør i 1876 som 'Almisselem. Enke efter Poul Chr. Jensen i Hinding'

Alt tyder på, at stedet, hvor Poul Havre, Birthe Maria og deres børn boede er husmandsstedet, hvor han var født. Pouls far Jens Havre dør i april 1819. Måske er Poul og familien på det tidspunkt flyttet ind og har boet der sammen med Pouls mor Zidsel indtil dennes død.
En Sogneprotokol, som desværre ikke er forsynet med årstal, fortæller desuden, at matr. nr 26 i Hinding,- hvilket er parcellen, som på det gamle matrikelkort er forsynet med Poul Havres fars Jens' navn: 'Jens Haver' - ejes af Fattigvæsenet og bebos af Poul Havre. Det fortæller, at Fattigvæsenet på et tidspunkt har overtaget huset og parcellen. Men nøjagtig viden om stedet og ejerforholdene haves ikke. Et notat i Fattigprotokol II bidrager til forvirringen om stedet. Her siges det i 1845:

'Ved Forstanderskabets Møde d. 25 Novbr 1845 frasagde Poul Havre sig al Ret til Jeppe Brixs Huus, som han før har bygget, imod at Han og hans Kone for deres Levetid overdrager Huset, hvori de sidde, ..; forhen Jens Havres Huus i Hinding, som tilhører Fattigvæsenet, men vedligeholdes af ham uden Bekostning for Fattigvæsenet - For at Christen Hauges Deel kan blive staaende har han idag ved Past. Dreyer indbetalt 1 Rbd i Fattigcassen.'

Til Projekt Nors forside	Til Fattigprotokol I Til Fattigprotokol II Til Fattigprotokol III Til Sogneforstanderskabets protokol	Til almisselemmerne, grafisk opstillet
		Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet