pederclemmensens

Peder Clemmensen, der også benævnes Peder Pedersen bliver i januar 1818 - med navnet Peder Pedersen Bunnerup - gift med Ane Elisabeth Larsdatter Westergaard. Peder Clemmensen er utvivlsom flyttet til Nors sogn fra et nabosogn. Folketællingen 1850 angiver, at han kommer fra Klim, hvor han dog ikke er fundet født. Ane Elisabeth derimod er født i Nors i 1794 som datter af Lars Westergaard, ejer af en af sognets største gårde, Westergaard.
I april, samme år som parret bliver gift, nedkommer Ane Elisabeth med parrets første barn, sønnen Peder Christian. I løbet af de følgende atten år forøges familien med yderligere syv børn, hvoraf en datter dør som spæd. Se anetavlen herover.
Det er desværre ikke lykkedes at verificere hvorfra Peder kommer til Nors. Det ville måske kunne forklare, hvorfor han benævnes med så forskellege efternavne (Bunnerup, Pedersen, Clemmensen)

Da parrets første barn fødes, benævnes Peder som 'Tjenestekarl', men allerede to år senere, ved datteren Anes fødsel, benævnes han som 'Boelsmand'. Han må altså have erhvervet sig en ejendom, hvis placering, ud over at den ligger i Vorring, det heller ikke er lykkedes at finde. Men af fattigprotokollernes påligning af fattigskatter ses det, at Peder Clemmensens ejendom i årene fra 1831 - 1843 er af hartkornsstørrelsen 1-0-1-2 og i kirkebogsnotaterne ved børnenes dåb kaldes han i disse år da også for 'boelsmand' og i folketællingerne for 'gaardmand'.
Ved folketællingen i 1834 ses hele familien samt en indsidderfamilie på gården i Vorring:

I de følgende seksten år ses familien i folketællingerne 1840, 1845 og 1850

Få dage efter at folketællingen for 1850 er gennemført, den 6.februar, dør Peder Clemmensen, af 'Sindsforvirring med en pludselig død', 53 år gammel.

To år efter, i 1853 ses i fattigprotokollen for første gang et notat, der vedrører 'Peder Clemmensens svage Datter Kirsten Pedersdatter', der tildeles en almisse på 4Tdr Byg og 12Rbdl.
Det viser sig kort tid efter, at ikke blot datteren Kirsten, men også hendes seks år ældre står i kirkebogen søster, Ane Marie, er belastet af sygdom. Hvad de to søstre helt præcis lider af, fremgår ikke af det nedskrevne, men i et af de mange følgende notater i fattigprotokollen omtales de som 'Peder Clemmensens tvende sindssyge Døttre', og de kommer begge til at leve som almisselemmer resten af deres dage.
I 1855 ses de igen i folketællingen:

Folketælling 1855, Nors, Worring
7 en Gaard	Christen Pedersen Kirstine Jensen Peder Chr. Pedersen Helene Pedersen Ane Marie Pedersen Kirsten Pedersen Ane Elisabeth Larsen	29 25 37 22 30 26 61	gift do ugift do do do Enke	her i Sognet Thisted Landsogn her i Sognet do do do do	Gaardmand, Huusfader hans Kone }Husfaderens Sødskende }Tjenestefolk }Husfaderens Søstre, Sindssvage Almisselemmer Aftægtskone

Det ser ud til, at den yngste af de to brødre, Christen, har overtaget gården i Vorring efter faderens død, og det ser også ud til, at tidernes ugunst for mindre landbrug som sådan har påvirket ham og familien. Således ses det af de pålignede fattigskatter, at gården i Vorring i årene efter faderens død nu kun opnår en hartkornsstørrelse på 0-1-2-0, og Christen benævnes i folketællingen 1860 som 'Huusmand, Snedker og Høker'. Det ser altså ud til, at han har været istand til at dygtiggøre sig som andet end landbruger og dermed måske skabt tålelige forhold for sig og sine.

I 1857, - den 14. juni dør den ene af de to søstre, Kirsten, 'Hjemme hos Moderen Peder Clemmensens Enke i Vorring', som der står i kirkebogen. Fælgelig er hun ikke med i næste folketælling:

Folketælling 1860, Worring
Et Huus	Christen Westergaard Pedersen Kirstine Jensen Ane Christensen Inger Christensen Ane Elisabeth Larsen Ane Marie Pedersen Helene Pedersen	34 30 5 3 65 38 26	gift do ugift do Enke ugift do	her i Sognet Østerild her i Sognet do her i Sognet do do	Huusmand, Snedker, Høker Huusfader hans Kone deres Børn deres Børn Huusfaderens Moder, Aftægtskone forsørges af Fattigvæsenet, hendes datter Skrædderpige

I løbet af det næste tiår må forholdene på det husmandssted, hvor familien bor, være blevet forværret. For nu ansættes stedets hartkornsstørrelse til det meget beskedne 0-1-½-0. (Se den tredje fattigprotokol fra 1866)

Folketælling 1870, Nors, Worring
Huusmand	Ane Elisabeth Larsen Ane Marie Pedersen Inger Ollesøn Chr Vestergaard Pedersen Kirstine Jensen Inger Christensen Inger Thomsen	75 45 72 43 40 12 75	E E? 72 43 40 12 75	Aftægtskone Huusfader Huusmoder datter loserende	forsørges af Fattigvæsenet

I årenes løb er fattigvæsenet stærkt involveret i forsørgelsen af de to ramte søstre. Se herunder en oversigt over deres almisse:

	Kirstens Almisse	Ane Maries almisse
1853	4Tdr Byg og 12 Rbdl
1854	4 Tdr Byg og 12 Rbdl
1855	4 Tdr Byg og 12 Rbdl	4 Tdr Byg og 12 Rbdl
1855	Extraordinair Understøttelse 8 Rbdl	Extraordinair Understøttelse 8 Rbdl
1856	'Peder Clemmensens tvende sindssyge Døttre 8Tdr Byg og 40 Rbdl'
	'Extraordinair Understøttelse den 14 Januar 2Rdl 3m' 'Peder Clemensens Datter i Juli Qvartal - - 2rd '	'Extraordinair Understøttelse den 14 April 2Rdl 3m'
	'Peder Clemensens Enke for ¾ skp Byg' - - - -- - 3Rdl 3m
1857	'Peder Clemmensen tvende sindssyge Døttre - 8Tdr Byg og 50 Rdl'

Den 14. Juli 1857 dør Kirsten, kun 27 år gammel. Se kirkebogens notater, der skriver, at dødsfaldet er sket 'Hjemme hos Moderen Peder Clemensens Enke i Worring', at Kirsten var 'Almisselem', og at dødsfaldet skyldtes et 'Slagtilfælde'.
Dødsfaldet giver fattigvæsenet lejlighed til at spare Kirstens almisse i den resterende del af året 1857.

1858	4 Tdr Byg og 16 Rdl
1859	4 Tdr Byg og 16 Rdl Extraordinaire Udgifter i Penge (til) P.Clemensens Enke 4 Rdl til 1Td Byg for sin sindssvage Datter
1860	3 Tdr Byg og 12 Rdl
1861	I forbindelse med at en praksis bestående i at 'bortaccordere' mange fattiglemmer til de beboere, som vil modtage disse til ophold og forplejning for en aftalt pris, bortaccorderes Ane Marie til sin egen mor for året 1861 for 12 Rdl og 4 Tdr Byg. Denne ordning ser ud til at fortsætte til moderens død i 1876. Og herefter er det vel sandsynligt, at ordningen er overgået til hendes bror Christen, hos hvem de begge boede. Det er imidlertid ikke muligt at verificere denne ordning, da fattigprotokollen ophører i 1867. Enkelte optegnelser fra Sogneforstanderskabets protokol ser dog ud til at bekræfte formodningen. 4Tdr Byg og 12Rdl
1862	'Peder Clemensens Datter hos Moderen' - - 4Tdr Byg og 12Rdl Moderen, Ane Elisabeth, ses nu også at modtage almisse til sig selv. I slutningen af 1861 ses dette notat i fattigprotokollen:'For 3 ¼ skp Byg til P.Clemmensens Enke 1Rdl - 5m' og Ane Marie får desuden i oktober endnu en Td Byg.
1863	'Peder Clemmensens Datter hos Moderen - -4Tdr Byg og 12Rdl'
1864	'Peder Clemensens Datter hos Moderen - - 4Tdr Byg og 12Rdl'
1865	'Peder Clemensens Datter hos Moderen - - 4Tdr Byg og 12Rdl'
1866	'Peder Clemensens Datter hos Moderen - - 4Tdr Byg og 12Rdl'
1867	'Peder Clemensens Datter hos Moderen - - 4Tdr Byg og 12Rdl'

I 1867 ophører fattigprotokollen. Eneste kilde til almisseydelser er fra dette tidspunkt Sogneforstander-protokollen, som ikke er så detaljeret som fattigprotokollerne. Det ses dog, at Ane Marie i årene 1872 og 1873 får tildelt 1 Læs tørv a 100 Snese.
Ane Maries mor, Ane Elisabeth dør i 1876. Kirkebogens notat lyder:
'15 Februar (død) - 22de Februar (begravet) - Ane Elisabeth Larsen - Aftægtskone, Enke efter afdøde Husmand Peder Pedersen / Klemensen / i Vorring - 81 Aar'.

Tre år efter dør også Ane Marie. Kirkebogen skriver:
'4de April (død) - 9de April (begravet) - Ane Marie Pedersen - Almisselem i Nors - 54 Aar.'