Niels
Christensen Hørdum optræder første gang
i
fattigprotokollen fra Nors-Tved fattigkommission i 1834. Han er da
ifølge
folketællingen
fra samme år 63 år gammel, og af
kirkebøger i Nors
og nabosognet Vester Vandet kan det ses, at han har et liv med hustru
og børn bag sig netop i Vester Vandet, hvor han
også
hævdes født (Folketællingen 1845) og
hvor han i alle kirkebogsnotater bærer tilnavnet
'Horrebow'. Ved hjælp af de nævnte arkiver kan det herunder viste anetræ konstrueres: På et
ukendt tidspunkt efter 1801 (og før 1812) må
familien være
flyttet til Tved. Men ved folketællingen i 1801 er de
stadigvæk i Vester Vandet, dog uden sønnen Thomas.
Hvad der er blevet af ham vides ikke.
Om
tilværelsen for familien
i Tved i den første trediedel af århundredet kan
berettes
det væsentlige, at Niels Hørdum, som han her, uvis
af
hvilken grund, benævnes, bliver ejer af et hus, som
kaldes 'Kjærhuset'.
Hvordan og hvornår købet finder sted har det ikke
været muligt at udrede, men i en sogneprotokol fra
begyndelsen af
1800-tallet figurerer han som ejer af stedet, matrikel nr 29. Se det
på sognekortet herunder. Jordlodderne markeret med
rødt.
Som det kan ses,
ligger stedet med
et beboelseshus tæt østen for Tved Kirke.
Læg
mærke til den prikkede signatur, der markerer sandflugtens
hærgen på stedet, hvilket utvivlsomt også
er
årsag til, at jordens bonitet i sogneprotokollen
ansættes
så lavt. Se herunder
Om tiden i Tved
før 1834 vides ikke meget. Dog må datteren
Woldborgs 3 uægte drengebørn have fyldt en del
i familien. Som det kan ses på anetræet
får hun det første af disse i 1825.
Sønnen, Christen, dør dog allerede som
6-årig, men har i 1826, som 2-årig fået
en lillebror Niels Christian. Det tredje uægte barn
får Woldborg i 1832. Han kaldes Christian som det
første barn og dør som spæd.
I 1826 mister Niels Hørdum og hans kone Inger Cathrine deres kun 29-årige søn Christen, og i 1833 dør Inger Cathrine som 63-årig.. I folketællingen i 1834 ser familien i Kærhuset i Tved således ud:
Og her, i 1834,
får Niels Hørdum så sin
første almisse. I fattigprotokollen noteres der:'Niels
Hørdum i Kjærhuset en Hjelp i hans
Sygdom 8m'. I de følgende 16 år
modtager Niels Hørdum en årlig almisse. Se hvad
han tildeles herunder:
Som det kan ses af
denne folketælling er familiens situation næsten
uændret siden folketællingen i 1834. Blot er Niels
Hørdum ikke længere beskrevet som 'kildekaster',
et erhverv, som hans alder sikkert ikke længere tillader.
Betegnelsen 'Huusinderst', som angiver, at han bor til leje, er sikker
forkert. Se herom senere.
Den 5. januar 1850
dør Niels Christensen Hørdum.
Fattigvæsenet står for hans begravelse og betaler
herfor 4Rbd
3m 6s.
Fattigvæsenets reglement §23 siger: 'Naar nogen af Districtets Fattige døer, uden at efterlade sig Slægtninge paa Stedet, som kan og vil sørge for hans Begravelse, da foranstaltes denne for Fattigkassens Regning, og Omkostningerne dertil erstattes af den Afdødes Efterladenskaber, savidt disse kand tilstrække.' I de fleste tilfælde har almisselemmernes død været ren udgift for fattigvæsenet, men i dette tilfælde ser det ud til, at fattigvæsenet får alle sine udgifter for de 16 års almisse til Niels Hørdum refunderet, - nemlig ved salget af Kjærhuset. I fattigprotokollen noteres det i den anledning: 'Ved Salget af Niels Hørdums Huus og Efterladenskaber er indbetalt - - - - - -180Rd, 4m, 9s' At det indkomne beløb er usædvanligt, ses af et notat i forbindelse med væsenets regnskab for 1850. Dette notat siger: 'Da Fattigcassen som foranstaaende Regnskab udviser, har en ikke ubetydelig Beholdning saavel i Korn, som i Penge, hvortil kommer en extraordinair Indtægt i Anledning af Salget af Niels Hørdums Huus i Aarets første Halvdel, hvilken forventes udbetalt i denne Maaned, kan Fattigligningen for tilstundende Aar betydeligt nedsættes,....'
|