Niels Nielsen Horboe
er en
del af den i Thy udbredte Horboe-slægt, hvoraf en del andre,
ligesom han, frekventerer fattigvæsenet i Nors og Tved.
Anetræet herunder gælder specifikt Niels Nielsen
Horboe.
For biografier af hans bedstefar Michel Andersen Horboe og
dennes datter Maren, klik her,
og for hans faster Johanne Mikkelsdatter Horboe, klik her.
Gult markerede
årstal linker til de originale dokumenter
Sogneprotokollens beskrivelse af stedet lyder således: 'En Hovedlod ved Huuset på Nordbye Mark vesten for Landeveien og nordvestlig for Kirken, en Lod østlig og en Lod vestlig i Sognets Klitfælled vesten for Kirken. I Hovedlodden er en fælles Lergrav.' Stedet er betegnet som 'uden Hartkorn'. I 1818 gifter Niels Nielsen Horboe sig som 20-årig med den lidt ældre Ane Cathrine Christensdatter og i de følgende år får parret otte børn. Hvordan familien opretholder livet i årene med børnefødslerne vides ikke, men i 1834 ses den optegnet i folketællingen således:
Som det kan ses et Niels med sin familie flyttet fra barndomshjemmet i Nordbye til Sønderbye i Tved. Han er husmand som sin far, men har ikke hans profession som muurmester, og måske er mangelen på en indtægtsgivende profession årsagen til, at Niels Horboe i 1836 for første gang figurerer i fattigprotokollen. Og her forbliver han i de seks følgende år som almisselem. Se almissen i opstillingen herunder:
I 1840 finder vi familien - utvivlsomt boende samme sted i Sønderby i Tved som i 1834
Ved almissens 'Ansætning'
i 1841 forventes fattigvæsenet at skulle give familien den
sædvanlige portion, 4skp Rug og 3td Byg, men ved
årets slutning viser regnskabet, at der kun er blevet
udbetalt 3skp Rug og 2td Byg. Ydermere bliver dette år det
sidste, hvor familien modtager almisse. Hvad er det mon, som har
ændret familiens status, så den ikke
længere optræder i fattigvæsenet som
almissenydende. Om det fortæller fattigprotokollen intet.
Men i den næste folketælling - i 1845 - optegnes familien således:
Nu bor familien ikke længere i Sønderby men er flyttet til Nors Havreland og Niels betegnes nu som Husmand, Kalk og Teglbrænder. Har han fået et erhverv så indbringende, at han har kunnet vriste familien ud af fattigforsorgen? Sådan ser det ud. Ydermere ses det, at Niels Horboe i 1849 optræder i ligningen over de beboere, som pålægges at betale til den fælles pulje til fattigvæsenets udgifter. Her pålignes han en udgift på 2fkr Byg og 12s Sølv. I 1850 er denne 'fattigskat' 2fkr Byg og 9s Sølv. Dette år - 1850 - ses Niels Horboe og hans familie for sidste gang i Nors-Tved:
I den næste folketlling - i 1855 - er Niels Horboe og hans familie ikke længere at se i Nors og Tved. Hvor de er flyttet hen vides ikke. |