Mette Coline optræder første gang i fattigprotokollen i 1841, hvor hun tildeles tørv og reparation på det hus, hun bebor. Samme år føder hun i - i oktober - sit fjerde og sidste barn, datteren Magrethe, der den 28. november døbes i kirken '...½ Aar efter Seperationen', som der står i Kirkebogen. Året har sikkert været turbulent for Mette Coline, hvis anetræ kan ses herunder. Læs under anetræet, hvordan Mette Colines og hendes families forhold har udviklet sig fra hendes fødsel. Brug eventuelt anetræet som støtte for beskrivelsen. Gult markerede årstal linker til de originale dokumenter. |
Mette Coline
fødes i
1810 i Køge som det første barn af Christen
Graversen og
Ane Marie Jørgensdatter. Hendes far, 22-årige
Christen
Graversen, er på det tidspunkt soldat ved Jydske Infanterie
Regiment, hvortil han må formodes at være kommet
fra
Hillerslev, hvor han er født som barn af Hjulmand Gravers
Christensen og Inger Povelsdatter. Hendes mor er den 24-årige
Ane
Marie Jørgensdatter, som er født i
Køge, hvor
familien kommer til at opholde sig til omkring 1818. I 1813 er familien
blevet forøget med sønnen Niels Christian, ved
hvis
dåb hendes far nu betegnes som 'Tømmermand',
og fra engang i 1817 til oktober 1818 har Mette Colines mor
været
under uddannelse som jordemoder, hvilket må være
sket
på Fødselsstiftelsen i København. Hvad
der derefter
er sket i familien er uklart, men et brud mellem de to
forældre
er sket omkring 1819, for i 1820 ses de to forældre hver for
sig
at have stiftet nye familier. Mette Colines far med Maren Andersdatter,
som han i 1820 i Thisted får en søn, Anders, med,
og Mette
Colines mor med Niels Christian Pedersen Boesen, som hun
samme
år (1820) i Nors får en søn, Edual, med.
De to
søskende, Mette Coline og Niels Christian, som i 1819 er
henholdsvis 9 og 6 år, er sikkert fulgt med deres mor til
Nors,
for her ser vi dem begge konfirmeret (1825 og 1827).
Vi kender ingen detaljer med hensyn til Mette Colines forældres skilsmisse, men grunden til at de begge efter brudet slår sig ned i Thy kunne være den, at Mette Colines far oprindeligt kommer fra Hillerslev og at Mette Colines mor med sin jordemoderuddannelse bliver ansat som distrikts-jordemoder i Nors-Tved, hvor hun i de følgende år nævnes adskillige steder i kirkebøgerne fra de to sogne. Vi ved heller ikke, hvor de to søskende, Mette Coline og Niels Christian, kommer til at bo, men alt tyder på, at de er vokset op sammen med deres mor og hendes nye mand et sted i Nors. Intet tyder på, at de har haft kontakt med deres far og hans nye familie i Thisted. I 1820 får Mette Coline og hendes bror som allerede nævnt en lillebror, Edual, syv år efter en lillesøster, Dorthea Marie, der kun bliver otte måneder gammel, men som kun en måned efter lillesøsterens død erstattes af en ny lillesøster, der navngives efter den nyligt afdøde. På det tidspunkt er Mette Coline 19 år gammel. To år senere gifter hun sig i Nors Kirke med den 12 år ældre Jacob Christian Larsen med tilnavnet Smed. Som forlovere ses hendes plejefar Niels Christian Pedersen og hendes kommende svigerfar Lars Smed. Året efter giftermålet, i august 1832, nedkommer Mette Coline med et dødfødt barn, men det næste barn, som fødes i september 1833 overlever og kaldes Ane Maria, sikkert opkaldt efter Mette Colines mor, som må formodes at have været med ved begge fødsler. I 1834 er der, efter 33 års fravær, folketælling. Af de to herunder viste uddrag af folketællingslisten ser det ud til, at Mette Colines familie og hendes mors familie bor side om side et sted i Nors. Mette Coline og hendes familie som lejere i en hytte, hvilket tyder på dårlige beboelsesforhold,- ydermere med to familier i samme hytte og Mette Colines mor, stedets jordemoder, hends mand og deres to børn, Mette Colines halvsøskende, i det nærmest følgende hus.
I marts1837 ses Mette Coline og hendes familie imidlertid at være flyttet til Sønderby i Tved, hvor deres tredje barn Lars Christian fødes og efterfølgende døbes i Tved Kirke. I overensstemmelse hermed ses familien her, i Sønderby i Tved, i den næste folketælling tre år senere:
Der kan dog ikke
være
tale om lykkelige familiære forhold, for i foråret
1841
separeres Mette Coline og hendes mand Jacob. Det ved vi fra et
kirkebogsnotat i forbindelse med parrets sidste barn, datteren
Magrethe, der fødes den 20. oktober og døbes den
28.
november - nu igen i Nors. I
kirkebogen noteres det:
Vi kender ikke
- ud over en enkelt bemærknig om, at Jacob er fordrukken, -
omstændighederne omkring skismissen, men det er
bemærkelsesværdigt, at både mor og datter
må
gennemleve en skilsmisse. Måske er Mette Coline i et
problematisk
forhold blevet inspireret af sin mors skilsmisse. Men vi ved, at
både Mette
Coline og Jacob, der herefter oftest kaldes Jacob Smed, måske
på grund af deres skilsmisse, løber ind
i alvorlige problemer i forhold til almindelige
livsfornødenheder, for netop i 1841,
skilsmisseåret,
indtræder hun i fattigprotokollen som almissenyder. Og her
forbliver hun til sin død. Det samme sker for Jacob. Se
herunder
hvordan de to nu skilte forældre modtager
fattigvæsenets
almisser og hvordan fattigprotokollens notater afspejler det tidligere
ægtepars problematiske forhold:
*)
fejlskrivning for 'fraskilt' **) fejlskrivning
for 'Kjøge'
Som det kan ses i
ovenstående folketællings-notat bor Mette Coline og
hendes
tre børn nu igen i Nors. Det nøjagtige sted vides
ikke,
men det er væsentlig at bemærke, at de alle
betragtes som
almisselemmer.
Jacob Smed ses ikke i 1845-folketællingen i hverken Nors eller Tved. Et andet sted i Nors bor Mette Colines mor med sin mand, Niels Christian Pedersen, der nu betegnes som Huus og Tømmermand, og deres to børn, Edual på 25, der betegnes Tømmermand og Snedker, og Dorthea Marie på 16 år. Mette Colines mor er nu opført som Districts Gjordemoder. Familien er utvivlsomt i rimeligt gode kår. Og dette år forsøger Mette Coline og hendes mor at tilvejebringe et løft for Mette Coline og hendes familie, idet de fremfører et andragende for fattigkommissionen. I fattigprotokollen lyder det således:
Mette Coline kommer imidlertid, så vidt vides, ikke til at uddanne sig til jordemoder, og i de følgende år fortsætter fattigvæsenet med at understøtte hende. Se den fortsatte optegning af hendes almisse herunder:
Ved den
næste folketælling, i 1850, ses det, at Mette
Colines to ældste børn er flyttet hjemmefra.
Sønnen Lars Christian, der nu er 13 år, ses et
andet sted i folketællingen som tjenestedreng et sted i
Sønderby i Tved, mens datteren Ane Marie ikke ses i hverken
Nors eller Tved. Mette Colines fraskilte mand Jacob ses som indsidder
og daglejer i degneboligen i Nors.
Og så sker der, hvad der må være skelsættende for Mette Coline, at hun 'udgaaer af Fattigforsørgelsen' som det uden yderligere kommentarer udtrykkes i fattigprotokollen. Måske har hendes beskæftigelse som væverske, som det udtrykkes i 1850-folketællingen, haft så positiv en indflydelse på hendes livssituation, at fattighjælp ikke længere har været påkrævet. Men Mette Colines fraskilte mand, Jacob ses i endnu et par notater:
Som det kan ses af
ovenstående protokollater får Jacob i 1851 anvist
ophold i 'Hospitalet'.
Hospitalet er sognets fattighus, som er blevet etableret i 1845.
Måske er han blevet syg. Det tyder det sidste notat i 1851
på, da Chr. Gasberg er blevet betalt for at 'opvarte' dvs. pleje
Jacob Smed. Og som det også kan ses, 'hentinges'
sønnen Lars Christian til Lars Dommerbye, gårdejer
i Tved, betalt af fattigvæsenet med 10Rd og
konfirmationsklæder.
I folketællingen fra februar 1855 ses det, at Mette Colines ældste datter Ane Marie er flyttet sammen med sin mor og sin nu 14-årige søster. De bor i et hus i Nors, som, efter hvad der efterfølgende sker, må være Mette Colines. En normaliseret tilværelse synes at være oprettet for mor og døtre, der ser ud til at kunne klare sig selv uden indblanding af fattigvæsenet.
Desværre viser det sig, at Mette Coline er syg, alvorligt syg, viser det sig. Og den 19. august 1855 dør hun. Af tuberkulose - 'Brystsyge' som det udtrykkes i kirkebogen. 45 år gammel. Kun en måned efter, - faktisk præcis en måned efter, den 19. september 1855 dør også hendes nu 18-årige søn Jacob. Af et 'Underlivs Tilfælde' som det noteres i kirkebogen. Efter de to dødsfald ses dette notat i Sogneforstanderskabets protokol den 26. sept 1855l: '...angaaende Salget af Mette Colines Huus da bestemtes det, at der ingen Bestemmelse skulde tages desangaaende før vedkommende [Papirer] ere efterseete; imidlertid tllades det Søren Christian Bunk at indsætte et Læs Lyng i bemeldte Huus.' Der er utvivlsomt tale om, at fattigvæsenet her gør krav på tilbagebetaling af den almisse, som er blevet ydet Mette Coline og hendes søn i en årrække. En tilbagebetaling som fattigvæsenet har ret til ifølge gældende lovgivning. Og retten til at få refunderet fattigvæsenets årelange udgifter begrænser sig ikke kun til salg af huset men også til de ejendele, som de to har haft. Således lyder det i et andet punkt på sogneforstanderskabets dagsorden: '...angaaende Salget af Mette Colines og Lars Jacobsens ........ Efterladenskaber, da blev det besluttet, at disse skulde sælges ved Auction, der snart forventes afholdt hos And: Tobbels Enke i Hinding, hvorhen vedkommende Sogneforstandere ville foranstalte deres Sager henbragte; med Undtagelse af Mette Colines Kakkelovn og Uhr, der hensigtsmæssigt kunne sælges ved Auctionen den 8de October i Nors Præstegaard. –' Hvordan de ulykkelige omstændigheder kommer til at påvirke de to efterlevende døtre Ane Marie og Magrethe siges der intet om. Også Jacobs dage er snart talte. Den 30. november året efter forvilder han sig en aften på vejen til Ørgaard, der ligger længst vesterude ved Nors Sø, og drukner.
|