 Maren Cathrine Jacobsdatter, - næsten altid benævnt 'Jacob Skræders Enkes datter' - optræder første gang i fattigvæsenets protokol i 1824, hvor Sognefogden Peder Nørgaard noterer, at '... Jacob Skrædders Enke, som forrige Aar kom fra Sennels Sogn, hvor hun havde boet 4 paa 5te Aar, til Hinding, at hun begjerede Almisse til et halv vanvittigt og skrøbeligt Pigebarn, Maren Catrine, 17 a 18 Aar gl'. Hvad der har været årsag til, at Jacob Skræders enke har opholdt sig i 4-5 år i Sennels, vides ikke, men opslag i kirkebogen i Sennels fortæller, at i den periode er Jacob Skræder død som husmand i Houg By, der ligger i Sennels Sogn. Se anetræet herover og følg eventuelt linket for hans dødsår. Forud for opholdet i Sennels har Jacob Jensen (som kaldes Skræder og ved datteren Karen Maries dåb kaldes Jacob Lyndrup) og hans kone Ane Marie Nielsdatter imidlertid haft et langt ophold i Hinding, hvortil de må være flyttet engang før 1887, og her har de fået deres otte børn på et husmandssted i den vestligste del af Hinding. Et matrikelkort tegnet 1787 fortæller, at Jacob Skræder da var ejer af matrikel 50a i Hinding. Den ovenfor nævnte henvendelse fra Jacob Skræders enke om hjælp til datteren Maren Cathrine får fattigvæsenet til i første omgang at henvise til fattigvæsenet i Sennels, men i 1828 tildeles mor og datter 1 td byg, og herefter ses de som faste almisselemmer de næste 14 år i Nors-Tved Fattigdistrikt. Den umiddelbare årsag til, at Maren Cathrine er berettiget til almisse er den beskrivelse af Maren Cathrine, som i den allerførste anmodning sker med ordene '..et halvt vanvittigt og skrøbeligt Pigebarn'. I senere omtale kaldes hun 'skrøbelig' og 'sinds- og legemssvag'. Der kan ikke være tvivl om, at hun er belastet i svær grad. Livet igennem kommer Maren Cathrine til at være tæt knyttet til sin mor. Det er derfor sandsynligt, at hun har været med sine forældre i den periode, hvor de har været bosiddende i Hou, og hvor hun har mistet sin far. Og som det første fattigbogsnotat om hende tyder på, er hun så vendt tilbage til Hinding med sin mor i 1824. Præcist hvor de har boet i Hinding efter deres tilbagevenden vides ikke, men at de har boet sammen ses af folketællingen i 1834, hvor Ane Marie Nielsdatter bor i et hus sammen med sin 45-årige datter Karen Marie og sin 27-årige datter Maren Cathrine.
Den 13. februar 1837 mister Maren Cathrine sin mor´. Se kirkebogsnotatet. I overensstemmelse med ovenstående er det da også kun de to søstre Karen Marie og Maren Cathrine vi finder i den næste folketælling, hvor de formentlig bor på samme adresse, som de tidligere beboede sammen med deres mor:
Året efter folketællingen, den 17. juli 1841 dør Maren Cathrine, 35 år gammel. I årene mellem 1828 og 1841 får Maren Cathrine en jævnt stigende årlig almisse begyndende med 1 td byg  ... og afsluttende med 3 skp rug:  1td 4skp
byg: samt 4rd 1m 5s:   
|
||||||||||||||||||||||||
