Ved
hjælp af kirkebøgerne i Nors og Tved kan
nedenstående anetræ over slægten Gasberg
konstrueres
som vist. Gult markerede årstal linker til originale
dokumenter.
Den grønne liniemarkering viser arvegangen til
gården
Gasberg på Ballerum. Kirsten Pedersdatter Gasberg ses yderst
til venstre som det første barn af Peder Christian Gasberg
og Dorethe Kirstine Madsdatter.
Kirsten Gasbergs
forekomst i fattigprotokollen er atypisk. Kun to optegnelser beskriver
hendes specielle situation, som må være baggrunden
for hendes opdukken her, der er begrundet i et alvorligt benbrud i 1833.
Kirsten fødes i 1797 som det første af Peder Christian Jensen Gasbergs og Dorethe Kirstine Madsdatters otte børn. I 1813 ses hun konfirmeret i Nors Kirke, men ellers vides intet om hendes opvækst. I 1826, i en alder af 29 år føder hun et barn, en søn, udenfor ægteskab. Da hendes søn er 7 år gammel må hun have pådraget sig et alvorligt benbrud, for den 14. marts 1833 noteres der en ekstraordinær udgift i fattigprotokollen:
Og ved oversigten
over årets samlede uggifter noteres det:
På intet senere tidspunkt noteres der noget i fattigprotokollen om Kirsten Gasberg. Hun kommer dermed til at være et eksempel på, at fattigvæsenet også tog ansvar for korterevarende assistance. I tilfældet med Kirsten Gasberg sikkert på grund af at hun havde sin mindreårige søn hos sig. Året efter ses hun og sønnen i folketællingen boende alene i 'et lidet Huus' på Ballerum i Tved.
Som det kan ses på
anetræet øverst på siden, bliver Kirsten i 1844, som
47-årig, gift med Peder Chr Mortensen.
|