Karen Nielsdatter Griis
(o. 1808 - 1888)

 
Karen og Peder P viet 1831 Karen Griis dod 1888 Peder Mogensen dod 1844 Anders fodt 1833 Anders dod 1840 Mette Marie fodt 1844 Karen og Niels Pedersen T viet 1851 Niels Pedersen T dod 1886
Karen Nielsdatter / Griis ses kun i fattigvæsenets regi i en forholdsvis kort årrække: fra 1844 til 1849. I denne periode er hun  fra 36 til 41 år gammel. I alle fattigvæsenets notater om hende kaldes hun i denne periode 'Karen Griis'. Hvorfor vides ikke. I alle andre tilgængelige notater benævnes hun Karen Nielsdatter/Nielsen.
I hendes levetid figurerer hun i 6 folketællinger. hvor personens fødested er nævnt. I de fire af disse angives hun at være født i Hillerslev. To folketællinger (1845  og 1855) noterer imidlertid henholdsvis 'W.Vandet' og 'Nebel' (der også ligger i V.Vandet) som hendes fødested.
Den 23. oktober 1831 bliver hun som 24-årig i Nors Kirke viet til den 30-årige tjenestekarl Peder Pedersen. Halvandet år efter føder hun deres eneste barn, en søn som kaldes Anders. Familien ses i 1834-folketællingen. 

FT 1834 - Nors Bye
27 en Gaard Niels Lund
Ane Poulsdatter
Johanne Christensdatter
Poul
Maren
Caroline
Peder Mogensøn
Karen Nielsdatter
Anders
54
55
84
28
19
13
32
28
1
gift
gift
Enke
}
}ugift
}
gift
gift
ugift
Gaardmand
hans Kone
Huusfaderens Moder

deres børn

}
}Indsidder Tjenestefolk
deres Søn

Som det kan ses, optræder de her som tjenstefolk på en gård i Nors By. Mærkværdigvis benævnes Karens ægtemand herfra og næsten konsekvent indtil sin død med efternavnet 'Mogensen'. Årsagen hertil kendes ikke.
Den næste folketælling finder sted i 1840. På et ukendt tidspunkt før denne bliver Karen og Peder separeret. I overensstemmelse hermed finder vi dem i 1840-folketællingen hver sit sted, Karen sammen med sønnen Anders. Se herunder:

FT 1840 - Nors Bye
35) 1 Gaard
Mette Christensdatter
Karen Maria
Niels Pedersen
Peder Mogensen
Maren Pedersdatter
57
53-
45
39
16
ugifte
-
-
Enkemand
ugift
Alle 3 ere Eiere af Gaar-
den i Foreening
          -
separeret, Aulskarl og Bestyrer
Pleiedatter i Gaarden
FT 1840 - Nors Bye
21) 1 Huus Dorthe Jensdatter
Karen Nielsdatter
Anders Pedersen
Else Christensdatter
Mette Poulsdatter
60-
32
7-
24-
50-
Enke
Enke
ugift
ugift
ugift
Huusmands Enke, ubestemt Næring
separeret - Dagleier
hendes Søn
Huus-Enkens Datter. ubest Næring
Huus-Eier, et Jordløs Huus, Dagleier

Man kan undre sig over, at Peder Mogensen og Karen Nielsdatter i folketællingen betegnes som henholdsvis 'Enkemand' og 'Enke', hvilket de ikke er. De er separerede.
Samme år som folketællingen sker mister de deres eneste søn, den syvårige Anders. Det sker den 19. august. I kirkebogen ses dette notat:
'13 Aug – 19 Aug – Anders Petersen – Separerede Peder Pedersen og Karen  Pedersdatters Søn af Nors – 7A: 9U: 4D:'
(heri benævnes Karens separerede mand igen med efternavnet 'Pedersen' og Karen med det fejlagtige 'Pedersdatter' i stedet for Nielsdatter.)

I februar 1844 nedkommer Karen med en datter, som hun kalder Mette Marie. Hvem der er far til barnet nævner kirkebogen intet om. Kun det lakoniske 'uægte' fastslår, at det ikke er hendes separerede mand, der er far til barnet. Samme år, den 26. Maj dør hendes fraseparerede mand, Peder Mogensen som 49-årig af 'inflamation'.
I kirkebogens dødsnotat benævnes Peder Mogensen som almisselem, og samme år, 1844, optræder Karen Nielsdatter for første gang i fattigprotokollen, hvor hun som 'Peder Mogensens Kone' modtager 3Rdl for sin husleje. Husleje-almissen kommer hun herefter til at modtage de følgende fem år. Ialt kommer det til at beløbe sig til 17 Rdl, et beløb, der under normale omstændigheder ville fastlåse hende i fattigvæsenets greb. Omstændighederne omkring hendes separerede mands død kommer hende imidlertid til hjælp, idet han efterlader sig værdier, der under normale omstændigheder ville tilfalde fattigvæsenet, som imidlertid i denne forbindelse noterer i fattigprotokollen:

'Det bemærkes, at ved den d. 8 Junii (1845) afholdte Auction [........] Peder Mogensens Efterladenskaber til et Beløb af: 27Rl 3m 2s; hvilke Forstanderskabet vedtog at anvende i Fremtiden allene til Peder Mogensens Efterladte Kone og Barn, med Fradrag af modtagen Almisse.
                                             Paa Forst. Vegne Dreyer'

Fattigvæsenets beslutning om at benytte det indkomne beløb 'allene til Peder Mogensens Efterladte Kone og Barn' må betyde, at Karen og hendes lille Mette Marie har været i en meget sårbar situation. I overensstemmelse med fattigvæsenets beslutning ses det i protokollen de følgende år, at Karen Griis, som hun nu konsekvent kaldes, drypvis får udbetalt dele af den sum penge, som auktionen indbragte. Oftest til betaling af husleje.

FT 1845 - Nors 
Præstens Huus
Inger Kold Olesen
Else Kirstine Christens:
Jens Nielsen
Dorthe Cathrine
Karen Nielsen
Mette Marie Peders:
42
9
7
4
37
1
Enke
ugift
-
-
Enke
ugift
Klitmøl
Nors
  -
  -
Nebel
Nors
Indsidder og Dagleier
hendes Børn
     -
     -
Indsidder og Dagleier
hendes Barn

I 1849 anføres i protokollen en 'Opgjørelse af Peder Mogensens Boe', hvori detaljer i pengetransaktionen kan følges:

Opgjørelse over Peder Mogensens Boe
Ovenmeldte Peder Mogensen afgik ved Døden i Aaret 1844. Efter Anmodning
af hans fraseparerede Hustru Karen Griis, havde Sogneforstanderskabet paataget sig at
besørge hans Begravelse, afhænde hans Efterladenskaber, og successive at udbetale
hende Overskuddet. Ifølge Fattigprotokollens Udvisende, indkom først ved Salget
af hans Efterladenskaber   -     -     -     -     -     -     -     -     -     -     - 17rbd 3m 2s
Senere indkom     -     -     -     -     -     -     -     -     -     -     -     -     -     5  -  1  -  14
                                                                               Tilsammen          22rd - 5 -   --
           Fragaaer:
Omkostningerne ved hans Begravelse med     -     -     -     -    -          4  -  3  -  3     
                                                                     Igjen     -   -                  18rdl 1m 13s

Karen Griis har modtaget:
i Aaret 1844 til Huusleje   -   -   -   -   -   - 3Rbd
-     -      1845   -   -   -   -   -   -   -   -   -     3  -  --
-     -      1846   -   -   -   -   -   -   -   -   -     4  -  --
-     -      1847 -   -   -   -   -   -   -   -   -       4  -  --
-     -      1848 -   -   -   -   -   -   -   -   -       2  -  --
i Januar 1849 -   -   -   -   -   -   -   -   -      1  -  --
                                Tilsammen           17 rdl
hvorefter hun igjen kan faae tilgode    1 Rbdl 1m 13s., attesterer
                                      Nors Præstegaard den 21 Januar 1849
                                                                                           A. P. Prior
Af auctionsbeløbet efter Peder Mogensen resterer
som ikke erholdeligt   -   -   -   -   -   -   -   -   -   -         4  -  4  -  4
Udgjør altsaa Karen Griis's Tilgodehavende = Ialt   6rdl  --   1s., [.....  ....  hun] den 24de April
[igjen] -   -   -   -   -   -   -   -   -   -     -   -   -   -   -   -      1  -  3  -  --     
         Hvorefter hun har tilgode
                  til Datum                                                 4rdl 3m 1s

                                                         Nors Præstegaard d. 24 April 1849.
                                                                                                                       A.P. Prior

FT 1850 - Nors Bye
47 Et Huus
Maren Kirstine Nielsen
Karen Nielsen
Mette Maria Pedersen
60
42
6
Enke
Enke
 -
Her i Sognet
Hillerslev
Her i Sognet
Huusmoder, Spinderske
Indsidder, dagleier
hendes datter

I 1850 udbetales Karen Griis de sidste tilgodehavender fra fattigvæset. Det sker med disse bemærkninger:

Ved Opgjørelsen af Karen Griis' Tilgodehavende den 24de April 1849 havde hun tilgode, som
Side 118:     .     .     .     .     .     .     .     .    4rdl 3m 1s
Derpaa modtaget 2den Mai 1850 1rdl
.  .  .  .  .  .  .  .  .  .   .    18   Do   .   .   . 1  ...
.  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .    23 November   2 - 3 - 1
                                            Er            4rdl 3m 1s - hvormed samme saaledes afgjort
                                                                                  Nors Præstegaard d. 23de Novbr 1850.
                                                                                                                                     A.P. Prior

Og hermed ophører Karen Griis med at være almisselem.
I 1851 gifter hun sig for anden gang. Nu med den 38-årige ungkarl, husmand og daglejer Niels Pedersen Tøfting fra Øster Vandet. Vi finder parret og Karens datter Mette Marie i folketællingerne 1855 og 1860 i Nors, men i 1870, som er året for den følgende folketælling ses Karens Mette Marie ikke længere, og Niels Pedersen Tøfting er oplistet som en af de beboere 'der for kortere eller længere Tid ere fraværende og opholde sig udenfor Sognet'. Det viser sig, at han opholder sig i sit hjemsogn Øster Vandet, og han vender ikke tilbage til Karen Griis, som i 1880 ses at bo hos sin nu gifte datter og dennes familie i Nors:

FT 1880 - Nors Bye
2 Et Huus
Chr. Borgaard Petersen
Mette Marie Petersen
Pethrine Christen
Kirstine Christensen
Ane Karoline Christensen
Peder Borgaard Christensen
Anders Borgaard Christensen
Karen Nielsen født Nielsen
36
55*)
11
8
7
2
1
71
G
G
u
u
u
u
u
G
Snedsted
her i Sognet
Dito
Dito
Dito
Dito
Dito
Hillerslev
Husfader Dagleier i Agerbrug
Hans Hustru


Deres Børn


har ophol hos ovennævnte


Til Projekt Nors
forside
Til Fattigprotokol I
Til Fattigprotokol II
Til Fattigprotokol III
Til Sogneforstanderskabets protokol
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet