Johanne
Larsdatter optræder i fattigprotokollen fra 1825 og til sin
død i 1832. I modsætning til de fleste almisselemmer, så er det ikke lykkedes at finde ret mange oplysninger om Johanne Larsdatter, hvilket kan skyldes, at hun sikkert er tilflytter fra et andet, ukendt, sogn. Således er hun overhovedet ikke nævnt i kirkebøgerne før ved sin død i 1832, men hun ses i folketællingen allerede i 1787, hvor hun sammen med sin 6-årige datte Ane ses boende i Nors hos sin søster og dennes mand: Folketælling
1787 - Nors Bye
Som det kan ses, er hun på dette tidspunkt gift, men hendes mand, Peder ........, ses ikke sammen med hende og datteren. I den næste folketælling, 14 år senere, bor hun og datteren samme sted, og Johanne er nu blevet enke: Folketælling
1801 - Nors Bye
Da Johanne
Larsdatter for første gang optræder i
fattigprotokollen, 24 år efter sidstnævnte
folketælling, bor hun formentlig et andet sted, nemlig
som 'Indsidder
på Søegaards Grund'. Placeringen af
huset, hvor hun opholder sig som lejer, kendes dog ikke. Da
hun henvender sig i fattigkommissionen 'Med
Begjering om Almisse' er hun 75
år og fattigkommissionen kommer hende i møde ved
at tildele hende en almisse på 1td byg. Desuden
får hun på fattigkommissionens
september-møde tildelt en
bul håndtørv
og på det følgende kommissionsmøde i
december desuden 5rbd til husleje.
Der bliver altså taget vare om hende
på flere måder.
I de følgende år ses hendes almisse at være:
I oktober 1832 dør Johanne Larsdatter, 82 år gammel, og fattigvæsenet får en sidste udgift: 'For at gjøre Johanne
Larsdatters Ligkiste bet til J.Bojsen 1rbd'
Hun begraves den 21. oktober på kirkegården ved Nors Kirke.
|