| Jeppe
Brix, som han oftest kaldes, fødes i begyndelsen af
år
1778 i Ræhr som søn af Søren Brixen og
Maren
Kierstine Thoersdatter. Bodild Marie fødes i Hinding i Nors tyve år senere. På et tidspunkt mødes de to og fatter sympati for hinanden. Det ved vi, fordi de i hvert af årene 1818 og 1820 uden at være gift får en søn, henholdsvis Søren og Jens Christian. I 1821 fører deres forhold til, at de ønsker at gifte sig, hvilket medfører problemer, øjensynligt fordi Jeppe i meget lang tid, i modsætning til gældende lovkrav, har undladt at have været til alters. Han indfinder sig derfor hos sognepræsten Knud Christian Høyer, som i kirkebogen skriver om mødet: 'Fredagen d 1. dcmbr indfandt sig Jeppe Sørensen opholdende sig v: tjenende for nærværend. Tid i Ballerum Mølle – med Forlangende at maatte antages til Herrens Bord, hvilket han i flere Aar deels i Krigstjenesten tilforn, deels siden han kom hjem derfra, havde forsømt. – Præsten tog ham ifølge Rescrp: 1790, d 18 Junij, for sig, og i sine 2 Medhjælpers Overværelse advarede og formanede ham – hvornæst han tilstodedes adgang til Herrens Bord førstkommende Advent Søndag i Nors Kirke.- Nors Præstgd d 1 dcmbr 1820 K E Høyer Lars Frost Jens Frøekier' Efter at have været til alters er forudsætningerne for at kunne gifte sig tilstede, og halvanden måned senere møder Jeppe igen op hos sognepræsten, som denne gang skriver i kirkebogen: 'Løvrdagen d 20 Janv: indfandt sig ovennævnte Jeppe Christian Sørensen Brix tjenende i Ballerum Mølle 42 A: gl. med Begjering om Tillysning fra Prædikestolen for at indtræde i Ægteskab med Qvindemennesket Bodil Maria Jensdatter, opholdende sig hos sin Moder, Almisselem afg: Jens Havres Enke i Hinding, 22 A: gl – med hvilke han tilforn havde avlet 2 uægte Børn – Forlovere: Anders Jørsen Jens Christesen Nors Prstg dat ut supra med paaholdt Pen' Den 'Jens Christesen', som er en af forloverne er utvivlsomt Jens Mariager, husmand i Hinding og nærmeste nabo til Bodilds mor. Jens Mariager og hans familie kommer til at spille en vigtig rolle i Jeppe og Bodilds liv, da det i folketællingerne i 1834, 1840 og 1845 kan ses, at de to familier, Jens Mariagers og Jeppe Brix' bor på det samme sted, - husmandsstedet matr. nr 25 (i folketællingen 1834 benævnt '26 et Huus', i 1840 'et Huus' og i 1845 '23 et Huus') i Hinding. Muligvis er de to familier allerede flyttet sammen, da Jeppe og Bodild bliver gift i 1821. Stedet, som de bebor, er den østligste parcel af tre, som alle beboes af almisselemmer. Der er således tale om en lille koloni af almisselemmer, som ikke blot bor det samme sted, men også indgiftes med hinanden. Se stedet her. Og se her de tre ovennævnte folketællinger, der viser de to familiers samhørighed - i al fald hvad angår levested:
I årenes løb får Jeppe og Bodild otte børn. Tre af dem dør som spæde eller som små.  Om Jeppes og Bodild Maries fælles liv kan arkiverne og især de to første fattigprotokoller fortælle om et langt liv i nær kontakt med fattigforsorgen. Blandt de mange almisselemmer, som nævnes i disse protokoller er Jeppe Brix og hans familiemedlemmer de måske oftest nævnte. Langt over hundrede notater handler om dem. I januar måned 1823 nedkommer Bodild med parrets tredje søn, Lars Christian, og det kunne tyde på, at familieforøgelsen belaster familien i en grad, så den er nødt til at søge hjælp hos fattigvæsenet, for i fattigprotokollens første notater for året 1823 hedder det: 'Med
Begjering have anmeldt sig følgende:...... og
Jeppe Brix af Hinding.'
... og som det ses
på samme protokolopslag tildeles Jeppe Brix en almisse
på ...
..... som allerede året efter forhøjes til...
Den 7 juni 1825 nedkommer Bodild med parrets fjerde barn, datteren Maren Kirstine. To år efter kommer Jeppe Brix til at spille en særlig rolle i sognet. Anledningen er den, at Fattigkommissionen den 9. januar har modtaget en skrivelse fra Amtet, som opfordrer kommissionen til aktivt at tage del i bekæmpelsen af det omsiggribende betleri. I fattigprotokollen lyder det således: 'Mandagen d 29 Janv: 1827 var Kommissionen ifølge Amtets Skrivelse af 9de d: M forsamlet i Nors Skole for at overlægge og bestemme hvad efter Sammes Lydende og bydende maatte kunne udrettes til Fattigvæsenets bedste. Som Fattigfoged antog altsaa Kommissionen Fattiglem Jeppe Brix af Hinding for Nors Sogn imod at han erholder 2skpr byg for hver Qvartal saalænge han findes at være fornøden og han gjør sin Pligt - og ligeledes antoges for Tved Sogn Almisselem Christen Danielsen... ' Når det er Jeppe Brix, der vælges som fattigfoged, kan det have en sammenhæng med hans fortid som soldat (se notatet længere oppe på siden om flere års 'krigstjeneste'). Det ser imidlertid ikke ud til, at han har været fattigfoged i lang tid. Der er notater, der tyder på, at han er blevet afløst af svogeren Poul Havre, men protokollaterne er mangelfulde her ved slutningen af 1820'erne. Se nærmere om fattigfogderne her. Samme år som Jeppe Brix blir fattigfoged får parret deres femte barn, datteren Ane Marie. I juni 1829 mister de deres datter Maren Kirstine, der dør som 4-årig, men ni måneder efter, den 7.marts 1830 får de en erstatning, deres sjette barn, der kaldes Maren Kirstine efter sin døde søster. Den nye Maren Kirstine bliver dog kun 2 måneder gammel, før også hun dør. I 1831 gentager den traumatiske situation sig: Parrets syvende barn fødes den 11. september og kaldes Niels Christian. Den 3. Februar 1832 dør han, knaop fem måneder gammel. I 1833 sættes den årlige korn-almisse op til ...
... og samme år fødes deres ottende og sidste barn, en søn, der kaldes Niels Christian efter sin døde bror. Lykkeligvis gentager historien sig ikke denne gang. Niels Christian overlever. I 1842, efter ni års tilbagevendende årlig korn-almisse på 4skp rug og 2td byg nedsættes den til kun...
Ganske vist ses det, at korn-almissen generelt i dette år overgår til kun at være byg. Alligevel er det en stor almisse-forringelse, som sikkert har sin begrundelse i, at Jeppe og Bodils overlevende børn nu er blevet henholdsvis 24, 19 og 15 år. De kan tage arbejde og klare sig selv. Næsten uændret får Jeppe og hans kone Bodild Marie i de følgende seksogtyve år årligt de to tønder byg. Ud over korn-almissen får familien i årenes løb yderligere denne hjælp:
I 1850 er Jeppe Brix og hans hustru sammen med datteren Ane Marie og 15 andre personer optegnet som almisselemmer i fattighuset. Hertil må de altså være flyttet på et tidspunkt efter 1845, hvor de stadigvæk delte hus med Jens Mariager og hustru i Hinding:
Den 12. august 1856 dør Jeppe Brix som almisselem i fattighuset, hvor hans kone Bodil Maria bliver boende og fortsætter med at modtage almisse som beskrevet herunder. Ud over den gængse almisse ses nu i stigende grad hjælpen 'Opvartning', der må forstås således, at Bodil Maria nu er blevet så svag, at hun ikke kan klare sig uden hjælp. Den får hun så i form af 'opvartning' af forskellige sogneboere, der betales for deres ydelse af fattigvæsenet.
I 1863 ser det ud til, at Bodil Marias almentilstand forværres. I løbet af året understøttes hun som tidligere af fattigvæsenet med korn og med 1Rd i februar og i juli. Hun får også i løbet af året såvel tørv som brød. Men i december bliver hun indtinget hos Thomas Kiil , hvilket må forstås således, at der iværksættes et plejeophold hos ham for 4Rdl for et år. Opholdet blir dog ikke langt, for den 26. december dør hun. Efterfølgende iværksættes der en auktion over hendes efterladenskaber. Det indbringer 25Rd 10s til fattigvæsenet.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
