Jens Pedersen Rimen
og hans familie optræder første gang i
fattigprotokollen i 1835. Da er han 44 år gammel, hans hustru
Inger Kirstine er 38 år og parret har lige fået
deres femte og sidste barn, datteren Ingeborg.
Om tilværelsen før familiens optræden i fattigprotokollen vides...:
Anetavlens gult markerede årstal linker til originale dokumenter 'Løvrdagen
d 10 Novmbr 1821' bliver Jens og Inger Kirstine viet i Nors
Kirke, og i de følgende år fødes deres
fem børn, Mette Kirstine, opkaldt efter Inger Kirstines mor,
Magrethe Marie, opkaldt efter Jens' mor, Jens Christian, Niels og
Ingeborg.
Vi ved intet om familiens livsvilkår ud over at Jens ved alle børnenes fødsel betegnes som 'Husindsidder', hvilket vil sige lejer af et hus. Han har efter alt at dømme tjent til familiens livsfornødenheder som daglejer, hvilket også fremgår af folketællingslisten i 1834
Vanskeligheder med at skaffe familien nødvendige livsfornødenheder er sikkert grunden til at fattigvæsenet kort efter datteren Ingeborgs fødsel må yde 'Jens Rime med Kone og 5 Børn en Hjelp' på 4skp byg. Almissen kommer til at fortsætte i elleve år. Se herunder hvad den beløber sig til:
Som det kan ses af fattigvæsenets almisser fra 1835 til 1845 så begynder den med beskedne 4skp byg, der stiger til et maksimum på 3td 6skp byg, der derefter igen falder til niveauet 4skp byg. Der kan ikke være tvivl om, at det skiftende niveau følger et stigende og derefter faldende behov, som utvivlsomt opstår i takt med at børnene vokser sig store for derefter at falde i takt med at børnene forlader hjemmet eller kan bidrage til livets opretholdelse. Almissen i 1845 bliver den sidste, som fattigvæsenet giver Jens Rime og hans familie. Hvordan familien efter 1845 klarer sig vides ikke, men i folketællingen i 1850 er kun den da 15-årige Ingeborg hjemmeboende hos forældrene. Ved den næste folketælling, i 1855, bor Jens og Inger Kirstine (kaldet Stine) alene, men fem år efter, i folketællingen 1860, ses det, at Ingeborg, der nu er blevet gift, med mand og barn er flyttet sammen med forældrene. Hendes mand, Morten Larsen, er tømrer, og hans erhverv er givetvis en styrkelse af familiens evne til at forsørge sig. Jens Rimen og Inger Kirstines optræden i fattigvæsenet bliver dermed usædvanligt, idet de formår at klare sig selv efter de elleve år med almisse. Inger Kirstine dør i 1864 som 67-årig og Jens i 1869. Ved hans død skrives der i Kirkebogen: '...Jens Pedersen Rimme, Almisselem i Sønderby, 83 Aar', en indikation af, at de gode tider ikke varede ved.*) Der er det interessante forhold omkring Ingeborgs ægteskab med Morten, at de to på sin vis har fælles aner, idet Ingeborgs morfar, Jens Christensen Mariagers anden kone, Ane Christensdatter Svensk var Mortens oldemor. Slægtsforholdet kan ses på anetavlen øverst på siden. *) måske er Jens Pedersen Rimme omtalt i den tredje fattigprotokol, som endnu ikke er inkluderet idette projekt. |