Jelle Andersen og hans hustru Anne Christensdatter Pind,
- deres søn Christen Jellesen og hans hustru Maren Kirstine Olufsdatter / Jellesdatter Christen Pind dod 1744 Jelle og Anne viet 1719 Jelle Andersen dod 1778 Anne Chrdtr Pind daab 1694 Anne Chrdtr Pind dod 1780 dodfodt barn 1720 Dorethe daab 1720 Dorethe dod 1721 Anders daab 1723 Anders dod 1776 Ane Simonsdtr dod 1780 Christen daab 1726 Chr dod 1727 Chr daab 1728 Chr dod 1796 Maren Kirstine dod 1810 Laurids daab 1734 Anders og Ane viet 1744 Chr og Maren K viet 1749 Else daab 1744 Else dod 1744 Peder daab 1745 Peder dod 1786 Karen daab 1747 Else Cathrine daab 1750 Anne Marie daab 1753 Chr daab 1750 Chr dod 1750 Anne Marie daab 1751 Ane Marie dod Chr daab 1756 Jelle daab 1762 Oluf daab 1764 Oluf dod 1764 Bodil daab 1770 Bodil dod 1770 Anna Marie dod 1767 Dorthe daab 1767 Anders og Anna Marie viet 1793 Anna Marie daab 1767 Anna Marie dod 1814 Om Anders Skomager

Anetræet herunder viser de familiemæssige relationer, som det ved hjælp af kirkebøger og folketællinger har været muligt at rekonstruere.
Gult markerede årstal linker til de originale dokumenter. Blåt markerede navne linker til biografi.

Adskillige notater i fattigprotokollen om beskedne pålignede almisseydelser i årene 1756 til 1784 tyder på, at såvel Jelle Andersen (i 1758) som hans sønner Anders (1756, 1756, 1758, 1764, 1766, 1766, 1769), Christen (1756, herredskasserestance i 1777) og Laurids/Lars (1756) har været husmænd i Nors.


Der ses kun ganske få optegnelser omkring Jelle Andersen, hans kone Anne Christensdatter, deres søn Christen og hans kone Maren i fattigprotokollen. De få notater, som findes, fortæller, at Jelle Andersen og hustru i 1765 får del i den ekstraordinære indtægt, som en mulkt på 5m tilføjer fattigkassen. Ellers ses Jelle Andersen ikke at få almisse, før der 13 år senere ved hans død i 1778 af præsten udbetales 3m for hans ligkiste der koster 10m. De manglende 7m hentes ved auktion af hans efterladenskaber, og dette kunne pege på, at Jelle Andersen har været registreret som almisselem siden 1765, men altså uden protokolnotater. Sognepræstens optegnelser er i disse år meget sparsomme. Jelle Andersens kone er efter 1778 slet ikke nævnt i protokollen, selv om hun først dør i 1780.
Heller ikke deres søn Christen Jellesen oplyses der meget om i fattigprotokollen, men vi finder ham i folketællingen fra 1787 boende sammen med sin hustru og den endnu hjemmeboende 20-årige datter Ane (Anna Marie):
Folketælling 1787 - Nors Sogn - Wording 
17- Christen Jelles:
Maren Olufsd:
Ane Christensd		 Mand
hands Kone
deris daatter		 63.
63.
20.		 i 1 ægteskab

ugift		 huusmand

  -    -    -    -

At forældrene og datteren Ane (Anna Marie) har levet under kummerlige forhold ses af, at da Christen Jellesen dør i 1796 skriver sognepræsten i fattigprotokollen: '...ieg har betalt Liig-Kisten til afdøde meget fattige Christen Jellesøn med 2 Rdl, ...'.
Christens kone, Maren Kirstine Olufsdatter, som i fattigprotokollen benævnes Maren Jellesdatter, er den af de fire, om hvis tilværelse vi kender flest detaljer. Formentlig kort tid efter Christens død er Maren flyttet sammen med sin datter Anna Marie og hendes mand Anders Jensen Bunch, oftest kaldet Anders Skomager. Eller måske er det Ane og Anders Skomager og deres nu 2-årige Ane Cathrine, der er flyttet hen til Anes mor i husmandsstedet i Vorring. Hvis det er sådan, det hænger sammen, forklarer det, hvordan Anders Skomager er kommet i besiddelse af det sted, hvorfra han de næste år driver skomagerværksted. Biografien om Anders Skomager kan tilgås via anetræet herover.
Hvordan det end forholder sig, så finder vi Maren, nu enkekone, hos hendes datter og dennes familie i den næste folketælling fra 1801, stadigvæk i Vorring.

Folketællingen 1801 Nors Sogn - Wording Bye 
15tende Anders Jensøn
Ane Marie Chri-
  stens Daatter
Jens Peiter
Ane Catrine
Maren Olufsd:		 Mand

Hands Kone
}
} deris børn
Konens Moder		 36

38
2
7
74		 i 1ste Eg-
teskab



Enke efter
1ste Egts		 Huus Mand
med Jord
Skoemager

Fra 1806 ses Maren (Jellesdtr) som almissemodtager i fattigprotokollen. Anledningen til at indlemme Maren i kredsen af almisselemmer er Jens Olesens død. I fattigprotokollen skrives der: '...dend halve Almisse hand efterlod, nemlig 4skp Rug - 1td byg og 48s blev tillagt Maren Jellesdttr, Maren Høeg og Jens Bunch, efter Ligning.'
Den beskedne almisse, som bliver Maren til del efter at de tre personer har delt den, ændres to år senere, i 1808, da Maren Jellesdtr kategoriseres som almisselem af klasse 1 og alene tildeles 4skp rug, 2td byg 2rd.
At hun betragtes som almisselem af klasse 1 fortæller, at hun har været meget hårdt ramt. Fattigreglementets beskrivelse af almisselemmer af klasse 1 lyder:

'Til 1ste Classe henhøre alle saa gamle og syge, eller paa Helbred, Førlighed, Sandser og Forstand saaledes svækkede, at de aldeles intet, eller kun saare lidet, kan fortiene til Livets første Nødvendigheder.'

Året efter, i 1809, ses det, at hun beskrives som Maren Jellesdatter i Hinding. Hun må altså være flyttet fra sin datter og svigersøn i Vorring til et sted i Hinding, men hvor i Hinding vides ikke.

I 1810 forøges hendes almisse til 1td rug, 2td byg 4rd. Denne almisse når hun ikke at få den fulde gavn af, for den 21. september dør hun, men den ubrugte del tildeles hendes svigersøn i Vorring. I fattigprotokollen lyder det:
'Ovennævnte Maren Jellesdatter af Hinding - hvilken Almisselem  ved døden afgik d 21. d: M: - hendes Efterladenskab befandtes af aldeles ingen værdi - og den hende forhen tillagte Almisse for tilstundende Oktober Qvart: blev tillagt foranførte Anders Skomager, som formedelst Sygdom og Afmægtighed er sat ud af Stand til at kunne bjerge for sig og børn'.
Og at Marens livssituation på ingen måde er blevet ændret i hendes sidste år fremgår af fattigvæsenets regnskab, som for juli kvartal bliver belastet af denne udgift:
'ved Maren Jellesdatters Dødsfald til begravelsesomkostninger til linned 5rd og til Kisten med arbejdsløn 10 1/4m og alt:  15rd 4m 8s'

Alt tyder på, at Jelle Andersens og hans søn Christens familier har været blandt de mange meget fattige husmandsfamilier, som med en arbejdsomhed, som det er vanskeligt at forestille sig, har klaret sig igennem tilværelsen, indtil alderdom og opslidte kroppe har sagt stop. For Jelle Andersen skete det, som ovenfor fortalt, da han i 1765 erkendtes af fattigvæsenet som så fattig, at han fortjente en minimal støtte, og for sønnen Christen Jellesen, da det ved hans død blev uoverkommeligt for familien at betale hans ligkiste. For Christens kone Maren har sygdom desuden sikkert spillet ind.





Til Projekt Nors
forside
Til Fattigprotokollen		  Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet