|
Ingeborg
Pedersdatter
Søe optræder kun i fire
år som
almisselem i fattigprotokollen, i årene 1837, 1838, 1839 og
1840,
- hendes sidste fire leveår, og da udelukkende under
betegnelsen 'Jens
Horboes Enke'.
Det bemærkes, at Jens Horboe betegnes som 'Gaardmand' og at
parret ikke har børn. Måske er det dette forhold,
der gør, at de i 1807 opretter
et testamente, som bestemmer, at den af de to
ægtefæller, der overlever den anden,
ubeskåret skal arve deres fælles ' Boe og Eiendele uden at den
afdødes Arvinger skal kunne paastaae eller fordre noget...'.
Ved testamentets oprettelse ses de at bo i
Øsløs, men da testamentet 'af kongelig Majestæt
confirmeres og stadfæstes den 11 Nov 1812'
nævnes det, at parret bor i Ræhr.Om hendes tilværelse før hun bliver fattiglem vides det, at hun er født i Nors i 1760 som datter af Peder Søe. Om hendes opvækst vides intet, men i 1794, den 18.januar bliver hun som 34-årig gift med den ni år ældre Jens Horboe, der er søn af Anders Horboe og Anne Larsdatter fra Ræhr. Og her, i Ræhr, finder man dem i folketællingen fra 1801:
I de næste mange år ses der ingen optegnelser, der kan fortælle om parrets tilværelse, men i 1818 ses Jens Horboe at have købt et husmandssted, 'Ny Matriculs nr 19' i Hinding Bye i Nors sogn. Et husmandssted med hartkornet 0-1-3-2. Stedet er markeret med rødt på kortet herunder:  I
Sogneprotokollen for Nors sogn er stedet beskrevet således:'En bebygget Hovedlod vestlig i den nordre Deel af Byens Agermark; en Lod nordvestlig i Sognets Klitfælled ved Hansted Sogns Skjeld, og en Lod i Byens østre Klitfælled' Der kan ikke være tvivl om, at skiftet fra en gård i Ræhr til et husmandssted i Hinding har været en social nedgang, hvis årsag vi ikke kender. Jens Horboe får ikke lang tid på sit husmandssted i Hinding. Seks år efter købet, den 1. november 1824, dør han 75 år gammel. Umiddelbart efter sælger hans enke, Ingeborg Pedersdatter Søe, stedet til en person ved navn Lars Christensen Westergaard. Salgssprisen, som er på 300Rd, kommer imidlertid ikke til at gavne Ingeborg, da køberen for købsprisen udbetaler netop 300Rd for en panteobligation, som Ingeborgs mand oprettede ved huskøbet i 1818. Man må derfor tro, at Ingeborg kun lige netop kommer ud af hussalget uden gæld. Det vides ikke, hvor Ingeborg flytter hen efter at hun har mistet sin mand og sin bolig, men i 1834 finder vi hende i den folketælling, som da foretages efter et hul i folketællingerne på 33 år:
*) Christen
Jensen hedder i den næste folketælling i 1840
'Christen Hvass Jensen'. Og her bor Ingeborg, jvf.
almisseopgørelserne herunder, også i juni 1839
Som det kan ses af folketællingen bor Ingeborg nu sammen med
en
lille familie bestående af et ægtepar med en
9-årig
søn. Opslag i Sogneprotokollen tyder på, at hun er
kommet til at bo ved sin nabo i Hinding. Og i kolonnen yderst til
højre angives det,
at hun 'Lever af sin
Aftægt'. Det
vides ikke hvorfra denne aftægt kommer. Men Ingeborgs aftægtsordning er åbenbart ikke nok til at sikre hende til livets udkomme, for i 1837 ses det i fattigprotokollen, at 'Med Forlangende om nogen temporair Understøttelse anmeldte sig: ....... - Jens Horboes Enke....'. Henvendelsen bliver begyndelsen til fattigvæsenets almisse i Ingeborgs sidste fire år:
Den 27. november 1840 dør Ingeborg Pedersdatter Søe. Hun begraves den 6. December. For udgifterne i forbindelse med hendes begravelse opgør fattigvæsenet:
Og som vanligt overføres et eventuelt aktiv fra det afdøde almisselem til Fattigvæsenet. For ingeborg Pedersdatter Søes vedkommende noteres der i den anledning i fattigprotokollen: 'Fattiglemmers Efterladenskaber: Afg: Jens Horboes Enke, efter Auctionsforretningen, nylig holdt, altsaa ikke indkommen (Bilag No 2) - 24rbd 5m 9s'
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
28s, samt for en
særk 
8m.
5Rbdl,
draaber, 
et forklæde,
1m