Matr. nr. 77
Klitmøller.
Fælles Ladeplads med Pakboder

Beregningsprotokol:
1813. Matr. nr. 77. Ejere: Samtlige Lodsejere. Brugere: Samtlige Jordbrugere. Uden Htk., nyt Htk. 0-0-0-0.

Ældste Htk. Extr.:
1839. Matr. nr. 77, Klitmøller. Ejere: Samtlige Lodsejere.
En fælleds Ladeplads ved Stranden.

1844 og 1885.
Matr. nr. 77. ejere: Samtlige Lodsejere. 0-0-0-0.

1945
Matr. nr. 77b, under 47c. Strandgrund

************

Under krigen 1807-1813 blev kystsejladsen vejledet ved rejsning af sømærker i klitten, og en kystmilits blev opstillet. I denne indtraadte den marndlige befolkning mellem 45 og 60 aar og de, der var for unge til at tjene som soldat. Den eksercerede hver søndag og opkastede frivilligt til beskyttelse af lejet 3 batterier (paa matr. nr. 77), som bestykkedes med de kanoner og svingbasser, man kunde faa paa egnen. I spidsen for Herredets Milits stod ”Told- og Consumtionsforvalter, captain Langeland”, løjtnant Gyldenfelt kommanderede batterierne og 22. Artillerikompagni afgav nogle konstabler til betjening af kanonerne. Som statens tilsynsførende ved korntransporternes tilrettelæggelse og gennemførelse afgav marinen løjtnant Johansen. Paa højtliggende steder opførtes vagthuse, hvorfra militsen kunde alarmeres i tilfælde af truende landgang, og i selve lejet indrettedes et mindre skibsværft, hvor skuder og baade kunde repareres.

********

Allerunderdanigst Forestilling.
Kommissionen for Norges Providering har tilmeldt dette Kammer, at da saamange Skibe ved Klitmøller indtage Provision for dermed at afgaae til Norge, bliver til Sikkerhed for disse foranstaltet en af deres Majestæt allernaadigst bevilget Fortøinings Indretning, hvis bekostning, 2500 rd., skal afholdes af den kongelige Kasse, og erstattes ved en passende Afgivt, som dette Kammer allerunderdanigst har at foranledige. Efter at Kamret i denne Henseende har corresponderet med bemeldte Kommission og Amtmanden paa Stedet, har man fundet det passende at Afgivten allerunderdanigst foreslaaes til 4 sk. daglig, pr. Kommercelæst, undtagend den Dag Fartøiet ankommer og afgaaer. Fra denne Afgivt formeener Kommissionen at de kongelige Skibe skulde undtages, da de kongelige Anlender intet vinde ved at Pengene fra en Kasse gik over i en anden, dog er denne Omsætning i flere Tilfælde fundet nødvendig til Ordens Vedligeholdelse, og kunde muligen ogsaa her have sin Nytte, hvilket deres Majestæts allerhøieste Visdom vil nærmere allernaadigst bestemme.
Hvad Oppebørselen angaaer, synds det bedst, at samme skeer ved Lodsoldermanden, som strax ved et Skibs Afseiling kan oppebære Afgivten, imodtage Skipperens Tilstaaelse for Rigtigheden af de anførte Liggedage, faae denne Tilstaaelse bekræftet af den der stationerte Søeofficeer eller hans befuldmægtigede, og derpaa indlevere Pengene tilligemed omtalte beviis til Toldkassen i Thisted. Til ydermere Kontrol med Lodsoldermandens Regnskab kunde den der stationerte Søeofficer qvartaliten indgive til Toldkamret i Thisted en Liste over Drægtighed og Liggetid af de kongelige og private Skibe, som i de forløbne 3 Maaneder har benyttet Fortøinings Indretningen.
Da Kamret allerunderdanigst forhaaber at den her foreslagne Afgivt og Oppebørselsmaade tør møde deres Majestæts allernaadigste Bifald, saa indstilles samme herved til allerhøjeste Approbation.

........... Rente og General Toldkammer den 13de Juni 1810.

Ang.: Afgivt for Brug af Fortøinings Indretningen ved Klitmøller.

Vi bifalde allernaadigst i Et og Alt hvad vort Generaltoldkammer allerunderdanigst har foreslaaet i henseende til Bestemmelsen og Oppebørselen af en Afgift for brugen af Fortøiningsindretningen ved Klitmøller, hvilken Afgift bliver at tilsvare af alle Skibe uden Forskiel om de fare for Vor Regning eller ei.
Kiøbenhavn d. 16de Juni 1810.

*********

Thisted Amtstidende 4. maj 1937.

Et 125 Aars Minde.
Da Engelskmændene beskød Klitmøller.
Klitmøllerboerne jog Fjenden paa Flugt, og brugte senere hans Kugler til at male Sennep med.

Den 4. Maj 1812, altsaa i Dag for 125 Aar siden, stod følgende Notits at læse i Berl. Tid.:
Fra Klitmøller i Jylland haves Efterretning, at en engelsk Kutter, tilsyneladende paa 14 Kanoner, den 26. April om Formiddagen Kl. 11 nærmede sig Landet, og efter at den med Force af Sejl var styret ind under Batterierne, begyndte at beskyde disse. Batterierne blev ikke Kutteren Svar skyldige, saa at den, efter at have modtaget nogle vel rettede Skud, drejede plat af og stod lige til Søs. Den fjendtlige Ild har ikke gjort mindste Skade.

Kuglerne blev fundet inde i Klitbakkerne.
Hos flere af Beboerne i Klitmøller kan man den Dag i Dag finde Minder om denne Begivenhed, nemlig en Del af de Kanonkugler, som Engelskmændene sendte ind mod Kysten. Som nævnt gjorde ingen af Kuglerne Skade, men flere af dem blev senere fundet inde i Klitbakkerne, eftersom Havet aad sig frem til dem. De vejer omkring 4 Pund Stykket, og Klitmøllerboerne brugte dem i mange Aar til at male hjemmeavlet Sennep med, en yderst fredsommelig Bestilling for en Kanonkugle. Nu er det imidlertid ikke moderne selv at male sin Sennep, og Kuglerne er vel derfor de fleste Steder lagt paa hylden, og flere af dem er ve1 i Mellemtiden forsvundet. Man har efterhaanden glemt, hvor de stammede fra, og har derfor ikke værnet om dem med nogen særlig Pietet.
For øvrigt har man ogsaa fundet Kanonlkugler i Vangsaa i Aarene efter 1812, saa der har man aabenbart ogsaa haft en lille Skærmydsel med Englænderne.
Men selv ældre Klitmø1lerboere erindrer ikke, at de nogen Sinde har faaet fortalt Enkeltheder om ”Slaget ved Klitmøller” den 26. April 1812, og de i Berl. Tid.s Notits omtalte Batterier kender man ikke noget til. Der har vel blot været Tale om en Taagekanon og nogle Muskedonnere, men det har altsaa været ti1strækkeligt til at, sætte Skræk i Livet paa Englænderne.

*********

91.

Croqui

af det mellemste Batterie ved Klitmøller, anlagt Aar 1808 efter Amtmand Fayes Foranstaltning, til Forsvar for den derværende Ladeplads. –
1). Battriet er aabent i Ryggen, Palisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, forefindes ikke.
2). Det er bestemt til at besættes med de 2 her stationerte 4pundige bevægelige Kanoner.
3): Deres Ammunition giemmes i de tilhørende Karrer.
4). Vagten holdes i det ved det søndre Batterie omtalte Vagthuus.
5). Besætningen ligger i Klitmøller Husene .
6). Ovn til gloende Kugler findes ikke.

*******

92.

Croqui

af det Nordre Batterie ved Klitmøller
anlagt Aar 1811 under Opsyn af Capitain Caroc, til Forsvar for den derværende Ladeplads. –
1). Batteriet er aabent i Ryggen, Palisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, Forefindes ikke.
2). Det er monteret med 2 Stk. 6pundige Kanoner paa Voldlavetter.
3). Ammunitionen giemmes i det ved det søndre Batterie anførte Huus.
4). Vagten er tilfælles med den for de 2 andre Batterier.
5). Besætningen ligger i Klitmøller Husene.
6). Ovn til gloende Kugler forefindes ikke. –

I Nærheden af dette Batterie ligger et for Kongelig Regning opført Huus af Muur og Bindingsværk med Straatag, 92’ langt, 23’ bredt, 7½ ’ høit under Loftet, bruges til Magazin for Norges Providering. –

********

90.

Croqui

af det søndre Batterie ved Klitmøller

anlagt Aar 1811 under Opsyn af Capitain von Caroc, til Forsvar for den derværende Ladeplads. –

1). Batteriet er aabent i Ryggen, Pallisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, forefindes ikke.
2). Det er monteret med 3 Stk. 18pundige Kanoner paa høi Affutage.
3). Ammunitionen giemmes deels i en Kasse ved Batteriet, dels i en hertil, saavelsom til Vagthold overladt Pakbod, omtrent 300 Alen norden for Batteriet.
4). Vagten holdes ien Afdeling af samme Huus.
5). Besætningen ligger i Klitmøller Huse.
6). Oven til gloende Kugler forefindes ikke. –

*********

Conditioner
Kiøberen modtager Vahrene strax efter Hammerslaget under eget Opsyn og Bevaring.
Betalingen erlægges 6 Ugersdagen fra Dato med 8 sk. pr. Rdr. til Contorist N. Thomsen hos Capitain og Auktionsdirektør Brøndlund i Thisted.
Thisted den 9 Juni 1812.
Brøndlund

Fremlagt og Læst inden Auktionen den 9 Juni 1812 test. O.G. Høegh.

Catalog
over nogle Arbeidsredskaber, som af Hillerslev Hundborg Herreder ere leverede og afbenyttede til Batteriernes Opførelse ved Klitmøller, der ved offentlig Auktion sammesteds ifølge Amtets Ordre bortsælges den 9 Juni 1812.

RD. M. SK.
2 Skoffer med jern Beslag 2 1 4 Christ. Frøkier
2 Do. 1 3 1 A.N. Malle
2 Do. 1 5 0 Niels Søegaard Vestergaard
2 Do. 1 2 12 Christen Larsen Agerholm
2 Do. 1 4 0 Capt. Brøndlund
2 Do. 1 3 0 Peder Larsen
2 Do. 1 4 2 Christen Foged
2 Do. 1 1 10 Michel Wester, Klitmøller
2 Do. 1 5 1 Capt. Krogh
2 Do. 2 0 2 Provst Eeg
2 Do. 1 1 8 Christen Hausgaard
2Do. 1 4 12 Poul Brandi
2 Do. 2 4 4 Peder Krogh
2 Do. 1 4 0 Christen Frøkier
2 Do. 2 0 10 Peder Tøfting
3 Do. Hvoraf den eene beskadiget 2 2 0 Provst Eeg
2 Jern Spader 1 1 4 P. Krogh
2 Do. 2 5 0 Christen Ørgaard
2 Do. 1 5 0 Christen Frøkier
2 Do. 2 5 0 Capitain Krogh
2 Do. 2 5 8 A. N. Møller
2 Do. 1 0 2 Peder Larsen
2 Do. 1 4 12 Christen Hausgaard
2 Do. 1 1 0 And. N. Møller
2 Do. 2 5 4 Liutnant Johansen
1 Do. i støkker, 2 Do. hvoraf den eene i Bræk 2 5 0 Capt. Brøndlund
1 Hiulborre 2 2 0 Amtmand Faye
1 Do. 3 4 0 Provst Eeg
1 Do. 2 3 0 Do.
1 Do. 2 0 10 Michel Wester
1 Do. 2 2 0 Amtmand Faye
1 Do. I støkker 1 3 0 Christen Frøkier
1 Do. 2 1 12 And. N. Møller
1 Do. 4 1 0 Liutnant Johansen
1 Do. 3 0 0 Amtmand Faye
1 Do. 4 1 0 Do.
1 Stamper 0 1 0 And. N. Møller
2 Do. 0 2 4 Christen Hausgaard
2 Do., 1 i støkker 0 1 10 A.N. Møller
1 Do., 2 itu 0 1 12 P. Tøfting
1 Sauge 0 3 2 P. Larsen
1 Øxe 0 3 4 Christen Hinding Ørgaard
1 Do 1 2 0 Poul Brandi
1 Mukkert 3 1 0 Christen Frøkier
1 Slibesteen 1 2 0 A. Nielsen Møller
Appendix
1 Kar 9 0 4 Capt. Krogh
95 4 10
Tillæg 8 proct. 7 3 8
Summa 103 2 2

********

Skibning og sejlads
Ladepladsen ved Klitmøller lå nord for åen ved den høje klit. På dette sted havde havet i tidens løb dannet en bugt, der kunne give en smule læ for sandskuderne.
Skudehandlernes pakhuse, pakboder, som de kaldtes, lå sikkert ved første klitrække. Det var lange, lave bygninger på omkring 18 fag, for det meste klinede huse med stråtag. Senere nævnes også huse af træ med tegltag. Her blev varerne, der var indkøbt hos købmænd og landmænd i Thy og på Mors, enten direkte af skudehandlerne eller gennem agenter, oplagret, indtil udskibningen skulle foregå. Enkelte skudehandlere havde deres egne pakhuse, men det var mest almindeligt, at de var fælles om dem, og ejede det antal fag, de havde behov for.
Fra pakhusene førte en af landevejene østover mod Aalborg uden om Thisted. I dag kan man stadig ane vejen visse steder i terrænet, hvor der i sin tid var en livlig færdsel. )

Om vinteren lå skuderne i sikkerhed oppe ved pakhusene, men når foråret nærmede sig, skulle de flyttes ned på stranden for at blive klargjort til sejladsen. Dette var et hårdt og slidsomt arbejde, der krævede en stor arbejdsstyrke. Skuderne blev på bjælker ført ned på stranden, hvor de blev placeret på samme måde, som man i dag kan se fiskerbåde på vestkysten opstillet. Først den dag skuderne skulle afgå til Norge, blev de slæbt ud i vandet. En sådan dag har der været stor aktivitet på stranden. Den dag man valgte til lastningen, skulle der så vidt muligt være rolige og stabile vejrforhold, og vinden skulle helst komme fra øst eller sydøst - skuderne skulle jo ligge roligt i søen under lastningen.
Skuderne blev forankret 50-60 favne fra land med tove for og agter, der blev ført ind på stranden. Et tredie tov blev fæstnet midtskibs og ligeledes ført mod land. Dette blev anvendt, når skibningsbåden, der var en stor kåg eller jolle, skulle hales ud til skuden. Et fjerde ankertov blev ført så langt ud på havet som muligt og anvendt til udhaling af skuden til dybere vand, hvor sejlene blev sat efter endt lastning )
Fra pakhusene blev varerne kørt ned til stranden og omladt til skibningsbådene. Så snart skuderne blev lastet, gik de straks til havs. Til tider kunne man pludselig midt under lastningen blive overrasket af dårligt vejr og måtte så hurtigst muligt stikke til søs med den halve last og her ligge underdrejet, indtil havet igen lagde sig, og lastningen kunne fortsætte. Blev vejret ikke bedre, var man nødsaget til at sejle til Norge med halv last.

Knud Aagaard skriver i: ”Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye” om disse forhold: ”Her trodser den vindskibelige Strandbeboer alle Naturens Forhindringer. Han har her for sig en Kyst, som er en Skræk for enhver Søemand, der nødes at komme den nær, og et saa voldsomt Hav, som ofte knuser de stærkeste Skibe, der komme paa Grund, og ofte endog i stille Vejr enten efter eller før stærk Storm er saa uroligt, at det kan høres 2-3 Mile bort”. )
Sandskuderne, der normalt havde en besætning på tre mand, skipperen, en matros og en dreng, anvendte ca. otte timer for at sejle til Sydnorge. Var vejret dårligt, tog det endnu længere tid.
I gamle dokumenter berettes der om mange, der forliste under vejs. Men var man først nået i sikkerhed i den norske skærgard, gik alt glat. Nu kunne skuden uden besvær anløbe broen i den by, man skulle til. Skudehandlerne fra Klitmøller sejlede for det meste til Kristiansand og Mandal, men til tider helt op til Bergen. Af andre norske havne, der også blev anløbet, kan nævnes: Arendal, Ø. Risør, Langesund, Farsund, Flekkefjord og Stavanger.
Fra disse havne sejlede der også norske skuder til den danske vestkyst. Det kunne være nordmænd, men også danskere, der havde bosat sig i Norge. Men betingelserne var de samme, uanset på hvilken side af Skagerrak man hørte til.
Var varerne til Norge ikke forlods lovet væk, måtte skudehandlerne selv prøve at få dem afsat. Lykkedes det ikke ved første havn, ja, så måtte man fortsætte til den næste i håb om bedre held der.
En del af de danske skudehandlere havde også pakhuse i Norge. Således berettes i Viborg landstings dombog fra 1608 (fol. 88b-90a) om Mads Olufsen, der lå med sin skude ved Grimstad, da han pludselig så ”den søbod, han havde lejet på egne og medbrødres vegne til deres gods, brænde”. I norske kilder berettes ligeledes om danske pakhuse ved Mandal.
Når skudehandlerens forretninger i Norge var afsluttet, kunne hjemturen begynde. Var udturen risikofyldt, blev hjemturen værre, for da havde man også indsejlingen til Klitmøller foran sig. I godt vejr og med den rigtige vind, kunne man direkte anløbe stranden. Herom beretter Aagaard:
”Til den Ende lader man Skuden med en vestlig Vind løbe ind over Sandrevlerne, hvorpaa Bølgerne selv arbejde den med Siden vendt mod Søen, op til den tørre Havbred. Man forsamler nu 30-40 Mennesker, som uden andre Midler, end Touge og Stænger bringe den op, endog tet til Pakhusene. Paa samme Maade bringer man den igien i Søen, hvilket hver Gang kan koste 20 Rdlr”. )
Når vejret var dårligt, var vanskelighederne store, og ofte måtte en del af lasten kastes i havet for at lette skibet, inden det skulle forcere revlerne. Tømmerstokkene kunne selv drive ind på stranden, for senere at blive opsamlet.
Når der sådan var kommet skude til stranden, herskede der igen stor travlhed. Varerne skulle losses og køres til pakhusene. Købmænd og bønder var tilstede, for at få del i de mange herligheder skuden medbragte, enten ved at købe eller bytte med landbrugsprodukter.
Under Englandskrigen blev der, foranlediget af klager fra de norske skippere over den helt tilfældige behandling de fik, når de anløb de danske ladepladser, af amtmand Faye udfærdiget et reglement med priser for de forskellige tjenesteydelser og bestemmelser for de folk, der havde til opgave at hjælpe skuderne i forbindelse med losning og lastning. For hver skude, der skulle bringes i land eller sættes i søen, skulle der betales fem til syv rigsdaler, alt efter fartøjets størrelse. For de bjælker, der blev anvendt til at rulle skuden på, blev der betalt 3 mark pr. stk. Prisen indbefattede transport af bjælkerne til landingspladsen. )
For at kommunikere med skibene ude på reden anvendte man signalflag. For denne ydelse måtte skipperne også betale. Det var oldermanden, der havde ansvaret for, at alt forløb som det skulle. Når der skulle udskibes, blev der sendt bud efter folk i sognet, der havde det hverv. De var pligtige til at møde med to til tre timers varsel. Hvis de kom for sent eller udeblev, blev de pålagt en bøde, der skulle betales uden retssag.

Efter datidens forhold var en sandskude en betydelig investering, derfor var det også normalt, at en skude var ejet af tre til fire parthavere, der så igen kunne have andele i andre skuder. Dette system virkede som en slags forsikring, for var uheldet ude og skuden forliste, blev parthaverne ikke totalt ruinerede, men kunne have indtjening fra parter i andre skuder. At skuderne handledes til betydelige priser ses i skøde- og panteprotokollerne. Af de vurderinger, der en gang imellem blev foretaget, ses også, at der var tale om store værdier, som f.eks. denne vurdering fra 1801:
Jørgen Laustens skude alt i alt 1225 rdl.
Christen Norntofts Gallios alt i alt 1500 rdl.
A. Frosts skude alt i alt 1200 rdl.
P. Kroghs skude alt i alt 1225 rdl.
Chr. P. Møllers Gallios alt i alt 1900 rdl.
N. Andersens Gallios alt i alt 2100 rdl.
Chr. Hausgaards Gallios alt i alt 2100 rdl.
Graur Nørgaards Gallios alt i alt 2100 rdl.
I vurderingen var normalt medregnet alt stående og løbende redskab, ankre, tove, sejl, komfur og køkkengrej.

Når sejladsen ebbede ud på grund af ustadigt vejr, og vinteren nærmede sig, blev skuderne igen trukket op til pakhusene, hvor de lå indtil næste forår.

********

Uddrag af C. Diørups bog: Thisted Amt. Udgivet 1842.
”Ved Klitmøller bortskjærer Havet bestandigt Mere af Landet, hvorfor adskillige Huse efterhaanden ere flyttede længere ind. I Vinteren 1816-17 bortskylledes paa dette Sted saa Meget af Landet, at det derværende Batteri blev ødelagt, og endeel Pakhuse og Kornmagasiner bleve bortrevne, hvilket skete saa pludseligt, at flere Fiskere ei kunde faa deres, ved Stranden liggende, Baade reddede”.

*******

Anno 1815 den 5te October indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret sig i det Kongelige Magasinhuus ved Klitmøller, for i Følge Amtets Ordre til Auctionsdirecteuren, under 25 f.M., at afholde offentlig Auction over benævnte Magasinhuus, alt efter forud skeete Bekiendtgiørelse ved Placaten. Paa høivelbaarne hr. Amtmand Ridder Fayes Vegne var mødt her: Fuldmægtig Rørbye. De med Amtets Ordre fulgte Konditioner bleve fremlagte til Forretningens Indlemmelse saalydende Fol. . . Konditionerne bleve for de tilstædeværende Lysthavere oplæst, og Magasinhuuset dernæst, efter hr. Fuldmægtig Rørbyes Begiæring indsat og opraabt for den Summa 1500 Rdlr. N.V., men derpaa skeete efter mange Opraab aldeles intet Bud, og altsaa blev Magasinhuuset udsat, efter Reqvirentens Begiæring og opraab for 1000 Rbdl. N.V.; af Christen Nordentoft 1030 rd., Assessor Lützhøft bød 1020 rd., Christen Nordentoft 1030 rd., Kiøbmand Hou 1040 rd., Christen Nordentoft 1050 rd., Assessor Lützhøft 1060 rd., Christen Nordentoft 1070 rd., Lützhøft 1080 rd., Christen Nordentoft 1110 rd., Assessor Lützhøft 1120 rd. og Christen Nordentoft 1130 Rbdl. N.V., som blev det højeste Bud, og da intet videre Overbud erholdes, saa beroer dette Bud paa Amtets Approbation. Auctionen blev dernæst hævet og Forretningen vil blive beskreven Amtet at tilstille.
Rørbye Lützhøft

********

Anno 1815 den 2den Novbr. indfandt Hillerslev Hundborg Herreders Auctionsret sig i det Kongelig Magazinhuus ved Klitmøller for ifølge Amtets Ordre at afholde offentlig Auction over bemeldte Magazinhuus ifølge forud skeedte Tillysning og Bekiendtgiørelse ved Placaten. Paa høivelbaarne hr. Amtmand Ridder Fayes Vegne mødte hr. Fuldmægtig Rørbye og til Vedhæftelse fremlagde den under 5te f.M. afholdte men ej approberede Auctionsforretning og ifølge de i denne Forretning indrykkede Conditioner bad Auctionen fremmet. Bemeldte Forretning blev modtaget til Actens Vedhæftelse. Conditionerne bleve for de tilstædeværende Libhavere oplæst og Magazinhuuset derpaa, efter Fuldmægtig Rørbyes Begiæring, indsat og opraabt for 1000 rbd. N.V., der af Christen Nordentoft blev buden, derpaa bud Christen Jensen Møller af Skaarup 1010 rd., Christen Nordentoft 1020 rd., Christen Frøekier i Vestervandet 1030 rd., Jeppe Vilsbøl 1050 rd., Christen Nordentoft 1060 rd., Christen J. Møller 1070 rd., Christen Nordentoft 1080 rd., Christen Frøekier 1090 rd., Christen Jensen Møller 1100 rd., Christen Teglbrænder til Hornstrup 1120 rd., Christen Nordentoft 1150 rd., Christen J. Møller 1180 rd., Jeppe Vilsbøl 1200 rd., Christen Nordentoft 1250 rd., C. Teglbrænder 1280 rd., Chr. J. Møller 1290 rd., Jeppe Vilsbøl 1295 rd., C. Teglbrænder 1300 rd., Chr. J. Møller 1305 rd., Christen Frøekier af Vestervandet 1310 rd., Christen Møller 1320 rd., og hr. C. Teglbrænder paa Hornstrup 1325 rd. N.V., som blev det høieste Bud. Og da intet videre Overbud kunde erholdes, saa beroer dette paa Amtets Approbation, der saa snart samme indløber skal blive den høiestbydende hr. Teglbrænder tilkiendegivet. Auctionen blev derpaa hævet for det Passerede beskreven at tilstilles Amtet.
Paa Auctionsrettens Vegne.
C. Rørbye