Matrikelnr/beskrivelse | Billeder | Kort |
Matr. nr. 69 - og 69a
Klitmøller
Sølimitsted. nr. 1.
I slutningen af 1600 tallet boede paa Sandodde:
Bertel Andersen Trilling (o.1655-1733). Han var husmand og nævnes i mandtallene
fra 1682. Var gift med Karen Vildsdatter (o.1644-1728).
Kop- og Kvægskat 1682:
Bertel Andersen og hans Hustrue, hans Moder. 1 Kou, 2 Faar.”
I 1712 nævnes Bertel Andersen blandt forarmede husmænd i V. Vandet.
Stedet overgik til sønnen:
Christen Bertelsen Trilling (1693-1749), der i 1724 blev gift med Maren
Andersdatter Brandi (1690-1778).
Den næste fæster af huset blev deres søn:
Jens Christensen Trilling, f. 1729, der 1760 blev gift med Else Mogensdatter
(1730-1800). Ejeren af huset var Christen Olufsen Wilsbøll.
Huset er aabenbart blevet solgt, for den næste beboer nævnes som ejer og bruger:
Jens Jensen Spanggaard (1769-1837) fra Thorsted. Han blev 1799 gift med Helvig
Pedersdatter Enggaard, der døde 1855.
De overlod stedet til sønnen:
Niels Jensen Spanggaard (1805-1892), der 1834 blev gift med Kirstine Marie
Christensdatter Konge (1797-1869). Ægteskabet var barnløst. I 1836 nævnes, at
Niels Spanggaards forældre var paa aftægt i huset. Niels Spanggaard flyttede
huset til parcellen matr. nr. 69a i den vestlige ende af Klitmøller, i nærheden
af den nuværende Spanggaardsvej. Den 10/2 1851 blev huset brandforsikret:
Nr. 1337/4. Et Huus ejes og beboes af Niels Jensen Spanggaard.
a. Stuehuuset i Øst og Vest 17 Fag, 8 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer, deels
muurede, deels klinede Vægge, Loft over 7 Fag og Straaetag, indrettet til
Storstue, Gang, Dagligstue, Kiøkken og Bryggers med forsvarlig Skorsten og Oven,
Kostald og Lade, de 7 Fag fra østre Ende til 100 Rdl., de øvrige 9 Fag til 70
Rdl.,
er 170 Rdl.
b. En Qvist i Lit. a mod syd 3 Fag 63/8 Al. dyb, Fyrre Over og Undertømmer,
Bindingsværk med Muur, Loft over det hele og Straaetag, indrettet til
Sovekammer, blev taxeret til 30 Rdl.
Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret.
*********
31/5 1880. Skøde fra Niels Jensen Spanggaard til Anders Jensen Krogh paa matr.
nr. 69 i Klitmøller med aftægt til sælgeren. Anders Jensen Krogh (1841-1924) var
gift med Juliane Hansen (1847-1927), der var født i Nykøbing Mors. Han var
sømand, fisker og jordbruger og blev kaldt Ajs Møll. En vej blev senere opkaldt
efter ham, nemlig Ajs Mølsvej.
Folketælling 1880:
Anders Jensen Krogh 39 Aar, født i Sognet, Husfader, Fisker og Jordbruger.
Juliane Jensen, født Hansen, 32 Aar født i Nykøbing, hans Kone.
Chr. Mikael Jensen Krog 5 Aar født i Sognet, deres Barn
Christense Jensen Krog 2 Aar født i Sognet, deres Barn
Margrethe Jensen Krog 2 Aar født i Sognet, deres Barn
Niels Jensen Spanggaard 74 Aar født i Sognet
28/2 1894. Skøde fra enken Kirsten Konge til Anders Jensen Krogh paa parcel
matr. nr. 22d af Klitmøllerhuse.
28/2 1894. Skøde fra enken Inger Dragsbæk til Anders Jensen Krogh paa parcel
matr. nr. 25d af Klitmøllerhuse.
Skøde fra Anders Jensen Krogh til Johannes Jensen paa matr. nr. 69c i
Klitmøller, tinglæst 2/10 1923.
17/9 1929. Skifteudskrift som adkomst for de privatskiftende arvinger efter
Anders Jensen Krogh og hustru Juliane Jensen Krogh til matr. nr. 22d, 25d og 69a
med andel i matr. nr. 76.
17/9 1929. Arveudlægsskøde fra fornævnte arvinger til medarvingen Margrethe
Krogh paa samme ejendomme.
Margrethe Jensen Krogh (1877-1965) var ugift og boede paa matr. nr. 3k,
Vangsaavej 18.
28/7 1930. Skøde fra Margrethe Krogh paa matr. nr. 22d, 25d og 69a til:
Søren Nielsen Sørensen fra Thisted. Han var bager og gift med Anna Nielsen fra
Klitmøller.
28/11 1933. Fogedudlægsskøde paa matr. nr. 22d, 25d og 69a til:
Martin Marinus Vegeberg (1885-1942), der var fisker og gift med Caroline Brund
(1888-1963).
Huset blev nedrevet og jorden solgt til:
Morten Christensen Odder, der boede paa matr. nr. 10, Mellemmølle.
Vurdering til ejendomsskyld 1945:
Matr. nr. 69a, 69d. Under matr. nr. 10a.
Matr. nr. 69c, ubebygget grund0-0-0-1½. Ejer lagerforvalter Johs. Jensen,
Thisted.
Vurdering til ejendornsskyld 1981:
Matr. nr. 69a. Ejer: Hans Søndergaard, Thisted.
Matr. nr. 69c. Ejer: Rudolf Jensen (søn af Johs. Jensen).
Huset paa matr. nr. 69a blev kaldt “Spanggaard”.
**********
SKJØDE.
Jeg underskrevne Jens Jensen Spanggaard af Klitmøller tilstaar herved, at have
solgt og afhændet, ligesom jeg herved fra mig og mine øvrige Arvinger sælger,
skjøder og aldeles afhænder til min kjære Søn Niels Jensen Spanggaard og hans
Arvinger mit ejende og iboende Huus med tilliggende Ejendomme, der er beliggende
i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn under Thisted Amt, samt al min Besætning,
Ind og Udboe, levende og dødt, intet derfra undtagen i nogen Maade, Alt for den
mellem os mundtlig akkorderede Kjøbesum 50 Rdl. Sedler, skriver
Halvtredsindstyve Rigsdaler Sedler, og desuden med den Forpligt, at give min
Kone Helvig Pedersdatter Enggaard og mig saalænge vi lever fri Huslye, Klæde og
Føde ved fælleds Bord, og ved vor dødelige Afgang en sømmelig Jordefærd.
Og da Kjøberen nu har betalt mig Kjøbesummen og min Kones og min Underholdning
givet os Prioritet udi al hans Besætning, Ind og Udboe med første Panteret, saa
skal fornævnte Hus og Ejendomme, med alle de Herligheder, Rettigheder og Pligter
samt Besætning for Eftertiden tilhøre ham og Arvinger, og indestaar jeg for
Vanhjemmel.
Min Kones og min Underholdning aarlig, anslaaes, da vi vil udrette for Kjøberen,
vor Søn, hvad vi kom til, 5 Rdl. Sedler, der forhøjet med 5 25 Rdl. Sedler
Hertil Kjøbesummen 50 Rdl. Sedler
Summa 75 Rdl. Sedler
Til Bekræftelse under mit Navn og Segl i Vidners Overværelse.
Skrevet i Thisted den 31 Marts 1835.
Jens Jensen Spanggaard
Til Vitterlighed
Christen Brandi Vegeberg Anders Knudsen Krogh
Med Bemærkning, at Ejendommen er anført under Matr. No. 69 i Klitmøller, V.
Vandet Sogn, for Hartkorn 21/4 Alb., uden Glskat, begjæres dette Dokument kuns
læst som Skjøde, idet hoslagte Præsteattest godtgjør, at Aftægtsfolkene ere
døde.
Retsanmærkning kan udelades om, at Sælgeren mangler tinglæst Adkornst paa det
Solgte.
p.t. Thisted, den 31 Maj 1880.
Anders Jensen Spanggaard
Til Vitterlighed
Schaltz S. Andersen
Rigtig Gjenpart for Anders Jensen Krogh
Schaltz
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 16/11 1880.
********
SKJØDE.
Jeg underskrevne Niels Jensen Spanggaard af Klitmøller tilstaar og herved
vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg ogsaa herved afhænder og
skjøder til Anders Jensen Krogh det mig ifølge Skjøde af 31 Marts 1835
tilhørende Hus i Klitmøller By, forhen umatrikuleret, men i den nye Matricul
skyldsat under Klitmøller By Nr. 69 med Hartkorn 21/4 Alb., og følger med Huset
al Ind- og Udbo uden nogen Undtagelse. De mellem os mundtlig akkorderede Vilkaar
ere følgende:
Kjøberen, bemeldte Anders Jensen Krogh, overtager den paa Ejendommen hvilende
Gjæld, stor 100 Rdl., skriver Et Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, og skal han dertil
give mig fri Underholdning af Husly, Klæder og Føde ved fælleds Bord, saalænge
jeg lever, og efter min dødelige Afgang en sømmelig Begravelse. Skulde jeg
imidlertid ikke finde mig tilfreds med den fornævnte Forpligtelse, da er han
forpligtet til paa mit Forlangende, at give mig fri Husly i eget passende og
anstændigt Kammer med uhindret Adgang til Husets Ildsted og dertil 40 Rdl,
skriver Fyrgetyve Rigsdaler Rigsmynt, aarlig, at betale forud med Halvdelen til
hvert Aars 1 April og 1 Oktober. For denne min Underholdning eller Aftægt
forhæfter Ejendommen med al dens Ind- og Udbo næstefter ovennævnte 100 Rdl., og
skal den saaledes tilhøre bemeldte Anders Jensen Krogh med de samme Herligheder
og Rettigheder samt Byrder og Forpligtelser, hvormed den hidtil har været mig
tilhørende.
Til Bekræftelse under mit Navn i Vidners Overværelse.
Klitmøller, d. 15 November 1870.
Niels Jensen Spanggaard
Til Vitterlighed
Knud Nielsen Poul Andersen
Underskrevne Anders Jensen Krogh vedstaar herved, at have givet den i Skjødet
ommeldte Panteret for Aftægten.
Det er mig bekjendt, at en foregaaende Ejer mangler tinglæst Adkomst paa
Ejendommen, der er anført under Matr. Nr. 69 i Klitmøller V. Vandet Sogn,
Hartkorn 21/4 Alb., uden Glskat, og saavel herom som om Pantegjælden, der ikke
er tinglæst, frafaldes Retsanmærkning.
p.t. Thisted, den 31 Mai 1880.
Anders Jensen Krogh
Til Vitterlighed
Schaltz S. Andersen
Pantsætningen for Aftægten gjentages og fornyes herved som udstedt i Dag,
navnlig for Panteretten i mit Ind- og Udbo.
p.t. Thisted, den 12 Novbr. 1880.
Anders Jensen Krogh
Til Vitterlighed om rigtig Underskrift og Datering.
S. Schaltz M. Schaltz
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 15/11 1880.
At Enkemand og Aftægtsmand Niels Jensen Spanggaard i Klitmøller under 14. Marts
1892 er afgaaet ved Døden i Klitmøller attesteres herved i Overensstemmelse med
Kirkebogen.
Agerholm Præstegaard 13. Marts 1893.
R. Chr. Madsen
Sognepræst
Denne Attest bedes tinglæst til Udslettelse af den paa Anders Jensen Kroghs
Ejendom Matr. No. 69 Klitmøller, V. Vandet Sogn, hvilende Aftægt til Niels
Jensen Spanggaard af Værdi 300 Kr.
Thisted, den 18. Marts 1893.
C.F. Bendixen