Krovej 52
Matr. nr. 46a
Klitmøller

Sølimitsted nr. 59.
Folketælling 1787 nr. 55F.

Ejendommen havde i matriklen 1688 nr. C. 10.
Ifølge matriklen 1662 var ejeren Dueholm gods og fæsteren var:
Peder Tommesen, d. o.1685, der var gift med Inger (o.1619-1703). Htk. 0-0-0-1, det mindste htk. i Klitmøller. Efter markbogen 1683 var næste fæster:
Poul Christensen Blach (o.1630-o.1690), skipper, skudeejer og husmand. Han var gift med Inger Christensdatter (1635-1725). Derefter blev fæstet overtaget af hans broders svigersøn:
Peder Andersen (o.1689-1761), skipper og skudeejer, gift med Bodil Michelsdatter Blach, f. 1691. De overlod fæstet til sønnen:
Christen Pedersen (1724-1793). Stedets ejer var da Oluf Christensen Dragsbech. Christen Pedersen var husmand og søfarende, gift med Kirsten Christensdatter Broe (1726-1801). Ægteskabet var barn1øst og stedet overtoges af:
Niels Christensen Krogsgaard (o.1764-1802) fra Villerslev. Han var husmand og tømmermand og blev 1794 gift med Bodil Marie Poulsdatter Dragsbech, f.1 765. De flyttede omkring 1800 til Stampemøllen, matr. nr. 40 i Klitmøller, hvor Niels Christensen Krogsgaard i 1802 druknede i mølledammen. Den næste ejer af matr. nr. 46 blev:
Christen Christensen Kjær (1778-1866). Han var skipper og blev 1802 gift med Karen Marie Madsdatter Brandi (1766-1852). Gl. htk. 0-0-0-1, nyt htk. 0-0-3-1. Deres søn:
Bolle Christensen Kjær (1808-1845) overtog ejendommen efter faderen. Han var søfarende og blev 1837 gift med Zidsel Pedersdatter Holler (1814-1896). Hun blev anden gang, 1855, gift med:
Christen Andersen Krogh, f.1 815, ogsaa kaldet Møller. Ved giftermaalet overtog han ejendommen.
Kirkebogen for V. Vandet, konfirmation, drenge:
Christen Andersen Krogh: “Har kun ringe Kundskab, men og meget ringe Evner. Sædelig Opførsel.
I 1862 nævnes Zidsel Pedersdatter Holler som Christen Andersen Kroghs enke. 6/8 1876 udstedte hun skøde til en søn af første ægteskab:
Peder Bollesen Kjær, f. 1841. I skødet er forbeholdt aftægt til “Sælgerinden”. Peder Bollesen Kjær blev 1868 gift med Inger Marie Christensen, f. 1841 i Skjoldborg. Han var fisker og i 1877 blev han ansat som baadmand ved redningsvæsenet. Denne stilling beklædte han til 1903, da han tog sin afsked paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen. Deres datter, Caroline Bolesen (1885-1962) blev gift med:
Severin Johan Poulsen Nystrup (1884-1967) fra Vangsaa. Den 8/3 1913 fik han skøde paa ejendommen. Under anden verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt huset og Johan Nystrup byggede hus paa Vestermøllevej.
20/12 1946. Adkomst fra Staten ved Indenrigsministeriet paa matr. nr. 46a med andel i matr. nr. 76 i henhold til lov 377-1946 paragr. 2.
29/4 1948. Skøde fra Finansministeriet til tømrermester Anders Chr. Christensen Dragsbæk paa 46a. Købesum 3500 kr.
29/4 1948. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til:
E. Skaalum. kontorchef i Thisted. Købesum 3500 kr.

13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
46a. Kontorchef E. Skaalum, Thisted.
46b. Fru Olga Bach, Thisted.
46c. Guldsmed Jørn Aggerholm, Thisted.
46e, Manufakturhandler Søndergaard, Thisted.
46f; Manufakturhandler Søndergaard, Thisted.
46g. Smedemester Jens Pedersen Bach, V. Vandet.
46h. Kontorchef E. Skaalum, Thisted.

*******

DOM.
Under nærværende Sag tiltales Tienestepigen Maren Bollesdatter Holler fra Klitmøller, nu i Thisted Byes eller Hillerslev Hundborg Herreders Arresthuus, for at have stiaalet en Anders Nielsen Møller i bemeldte Klitmøller tilhørende eege Planke, og hendes Halvsøster Karen Marie Madsdatter, Huuseier Christen Kiers Hustrue sammesteds, som Hæler og Medvider i dette Tyverie.
Som Beviis for de paastævnte Forbrydelser er af den beskikkede Aktor Prokurator Overgaard fremlagt et Tingsvidne fra Hillerslev Hundborg Herreders Extraret begyndt 31 Juli og sluttet 3de hujus, med vedhæftet Forhør af 15de f. M., samt 2de Skrivelser af 7de d. M. til Sognepræsterne Provst Eeg i Agerholm og Pontoppidan i Ræhr med disses paategnede Attestation af 8de og 24 f. M, hvor næst Aktor i Indlæg har paastaaet Arrestantinden Maren Bollesdatter Holler tildømt at Arbeide i Viborg Tugthuus i 4 Maaneder og Karen Marie Madsdatter sammesteds 1 Maaned, samt begge at betale Actionens Omkostninger, Aktor Sallarium og Diætpenge m. v.
Defensor har derimod i Indlæg af 27 Aug. sidst formeent, at straffen for den første burde være mindre end den af Aktor berørte og paastaaet, den sidste aldeles frifunden, samt sig tillagt Sallarium og Diætpenge.
Saaledes er Sagen, som af Aktor og Defensor indledt, af Dommeren optaget til Dom. Saavel med Arrestantinden Maren Bollesdatter Hollers egen Tilstaaelse i det fremlagte Forhør og Tingsvidne, som med de afhørte Vidner, er det tilstrækkelig oplyst og beviist: at hun i dette Aars Juni Maaned fra Stranden har borttaget en eege Planke, som hun til Forhandling har indlagt hos hendes halvsøster, den ligeledes actionerede Karen Marie Madsdatter, hvilken Planke Tingsvidneaktens pag. 13 og 14 er vurderet til 5 rd. og som den bestiaalne Anders Nielsen Møller ibidem redelig har tilhielmet sig og i uskadt Stand faaet tilbageleveret. Erstatning finder derfor ikke Sted. Efter de oplyste Omstændigheder har Delieqventinden borttaget denne Planke for Fordeels Skyld og dertil afbenyttet Aftenen og en Tid, da ingen Folk var tilstæde, hvorved altsaa Handlingen faaer alle de Criterier, som udfordres til Tyverie. Imidlertid, da Delieqventinden Maren Bollesdatter Holler ikke før er dømt for saadan Forbrydelse og der intet qvalificerede findes ved den nu forøvede, saa vil hun blive at ansee med den for simpelt Tyverie fastsatte almindelige Straf i Forordningen af 20de Febr. 1789 Paragraf 1, ved at hensettes til arbeide i Viborg Tugthuus i 3 Maaneder, siden hun efter den fremlagte Præste Attest er langt over den criminelle Lavalder.
Betreffende den tiltalte Karen Marie Madsdatter, da kunde hun vel, af de med Tyveriet forbundne Omstændigheder, ikke være uvidende om, at hendes halvsøster Maren Bollesdatter Holler paa en ulovlig Maade maatte være kommet i Besiddelse af den stiaalne Planke, siden den om Aftenen - Tingsvidneaktens pag. 8 og 9 - blev indlagt i hendes Huus, og ikke destomindre paatog hun sig dens Bortsælgelse.
Det Foregivende, at Planken var funden kan, med Hensyn til Lovgivningen i Forordningen af 21de Marti 1705 og 2 Septbr. 1785, hvorom benævnte Karen Marie Madsdatter, som i saa mange Aar har boet og opholdt sig ved Strandkanten, vel ikke kan være uvidende, ikke tiene hende til Undskyldning, da Besiddelsen og Bortsælgelsen endog i dette Tilfælde var ulovlig, og hun vil derfor som Medvider eller Hæler blive at ansee med i kraft af allerførstbemeldte Forordnings 7 Paragr. at hensættes til Tugthuus Arbeide i Viborg i 1 Maaned, da hun efter den forberørte Præste Attest forlængst har passeret criminel Lavalder.
Som saaledes skyldige til Straf bør de og een for begge og begge for een at betale alle af de af Auktionen flydende Omkostninger.

Thi kiendes for Ret.
Deliqventinderne Maren Bollesdatter Holler og Karen Marie Madsdatter bør, som de og herved tilfindes, at arbeide i Viborg Tugthuus, den første i 3 Maaneder og den sidste i een Maaned, hvortil de paa egen Bekostning hentransporteres. Saa bør de og een for begge og begge for een at betale alle af Auktionen dependerende Omkostninger mod Varetægt Forplegning og videre, samt Aktors og Defensors Sallarium og Diæt, som i Følge Plakaten af 21 Marti 1800 og Forordningen af 24 Octbr. 1806 bestemmes ialt for Hr. Prokurator Overgaard til 14 rd. og for Hr. Jensen til 10 rd.
Hvad Deliqventinderne af Omkostningerne ikke formaaer at betale eller af deres Ejendom ikke er at erholde, det udredes af det offentlige efter Øvrighedens Foranstaltning. Under Sagens Drivt skiønnes intet uforsvarligt Ophold at være skeet.
Til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Thisted den 31 August 1811.
Lützhøft

Fremlagt og offentlig læst inden Extra Retten den 31 Aug. 18111 testerer
O.G. Høegh

Kilde: Landsarkivet Viborg. B33D-92 side 70b, 71a

Maren Bollesdatter Holler (1775-1822) var datter af Bolle Pedersen Broe og hustru Zidsel Andersdatter Odde. Hun blev gift med Simon Christensen Smed i Hinding.
Karen Marie Madsdatter Brandi (1766-1852) var datter af Mads Olufsen Brandi og hustru Zidsel Andersdatter Odde. Hun blev gift med Christen Christensen Kjær.

*******

AUCTIONS FORRETNING
over
Christen Pedersen ved Klitmøller hans Efterladte Ind og Udboe, som den 8de November 1793 blev bortsolgt paa følgende Conditioner:

1.
Den Kiøbende antager strax det kiøbte efter Hammerslaget, uden at enten Auctions Rettens eller andres Videre ansvar.

2.
Auctions Pengene betales Præciise 6 ugger dagen den 22 December til Incassator Ole Høyer i Thisted uden nogen Exeption, Leqvidation eller afkortning.

3.
Ingen ubekiendtes Bud vorder antagen uden Contant Betaling eller Caution Presteres.

4.
Skulde nogen over den bestemte tiid udeblive med betalingen, da skal Hillerslev - Hundborg Herreders Ret være det forum, hvor under de skal lide Dom til skadesløs Betaling og Processens omkostning at erstatte.

Paa disse Conditioner tog auctionen sin fremme, da den blev forrettet følger:

[Angående Varerne, vurderingen, købere og auktionspris, se billederne 46-2. -3, -4, -5, -6].

**********

SKIØDE.
Jeg underskrevne Christen Christensen Kjær af Klitmøller tilstaar og herved vitterliggjør at have, uden foregaaende skrivtlig Kjøbecontract, solgt og afhændet, ligesom jeg og herved fra mig og mine øvrige Arvinger sælger, skjøder og aldeles afhænder til min kjære Søn Bole Christensen Kjær og hans Arvinger mit efter Skjøde af 14 Juni 1802 ejende og iboende Huus i Klitmøller Bye, Vester Vandet Sogn med Eyendomme af Htk. 1 Alb. for Kjøbesum
25 Rdl., skriver 25 Rd.
og min Kones Karen Marie Brandi og min Huuslye og
nødtørftige Underholdning, saalænge vi lever en
god og kjærlig daglig Omgang, en god Seng at ligge
paa og ved vor dødelige Afgang en sømmelig Jorde-
færd, vor Spise og Drikke maa være ligesaa god,
som Eyeren af Huset nyder den, og da min Kone og
jeg vil udrette for min Søn hvad vi kan, saa
anslaaes vor aarlige Underholdning til 12 Rd.
forhøiet med 5 er 60 Rd.
Begravelses Bekostning 15 Rd.
Summa 100 Rd. Sølv.

Og da Kjøberen nu har fyldestgjort og betalt mig Kjøbesummen og forpligtet sig til at give min Kone og mig vor ovennævnte Underholdning, saa skjøder og overdrager jeg ham herved fornævnte Huus, saaledes at samme herefter skal tilhøre ham og Arvinger med alle de Herligheder, Rettigheder og Pligter, som jeg det selv har eyet og indestaaer jeg for Vanhjemmel. Til Bekræftelse under mit Navn og Segl i Vidners Overværelse.
Klitmøller den 25 Octbr. 1836.
Christen Kjær

Til Vitterlighed C. Jespersen Mads Brandi Christensen.

I Anledning af dette Skjøde er givet til Vester Vandet Fattigkasse 1 M. Sølv.
Agerholm Præstegaard 17 November 1836.
Carstensen

Forevist den 10 Febr. 1837. Huset er uforsikkret.
Rørbye

Læst ved Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 14 Febr. 1837
test. Lützhøft

Protocolleret Folie 728 af Faye.

Herfor betalt: Dom. 36 sk., Skriv. 87 sk., 20 pro Cto. 25 sk. Er 1 Rdl. 52 sk. Sølv.

Nota. Efter fornævnte Herreders Skjøde og Panteprotocollers Udvisende bemærkes, at Sælgeren har ingen tinglæst Adkomst paa det hermed solgte.

*******

SKIFTE.
Henrik Theodor Gad, Byfoged i Thisted og Herredsfoged i Hillerslev Hundborg Herreder, Gjør vitterligt, at Aar 1855 den 5 November mødte S. Pedersdatter af Klitmøller, der har været gift med B.C. Kjær og fremlagde en under 26 Juni sidstleden ved Herredernes Ret afsagt Dom, hvorved Ægteskabet mellem hende og hendes fornævnte Mand er ophævet paa Grund af, at han formodes forulykket og begjæret i Henhold til denne Dom Skifte afholdt efter hendes Mand. Som Vidner var tilstæde Schjellerup og Frederiksen og Enken, fornævnte S. Pedersdatter, sin antagne Lavværge P. Frost af Klitmøller opgav dernæst, at hendes Mand har efterladt sig følgende med hende sammenavlede Børn, nemlig:
a, en Søn P. Bolesen 15 Aar gl.,
b, en ditto Chr. M. Bolesen 16 Aar gl.
Som Formynder for Børnene mødte Farbroderen C. Kjær af Klitmøller.
S. Pedersdatter opgav dernæst Boets Ejendele saaledes:
A. Stervbohuset i Klitmøller med underliggende Jorder
af gl. Htk. 1 Alb., som hun ansatte til en Værdi af 200 Rdl.
B. Besætning, Ind og Udbo, som ansattes til en Værdi af 100 Rdl.

Hvornæst hun anmeldte, at der hviler følgende Gjæld paa Boet, nemlig: 250 Rdl. til C. Krog i Klitmøller, P. Frost i Klitmøller m. fl. 33 Rdl., Aftægt til Chr. Christensen Kjær som anslaas til 40 Rdl. Værgen var tilfreds med den paa Boets Ejendele satte Værdi, ligesom han ej heller havde noget imod den angivne Gjæld at erindre. I Henhold hertil blev Boet opgjort saaledes:

Indtægt.
Vurderingssummen for Boets faste og løse Ejendomme 300 Rdl.
Udgift.
1, til C. Krog 250 Rdl.
2, til P. Frost m. fl. 33 Rdl.
3, C.C. Kjær 40 Rdl.
4, Skifteomkostningerne der beregnes saaledes:
a, Skifteforvalteren 3 Rd. 0 M. 0 Sk.
b, Best. og Bekræftelse 1 Rd. 2 M. 2 Sk.
c, Justitsfond 0 Rd. 5 M. 4 Sk.
d, Revisions Kontoret 1 Rd. 0 M. 0 Sk.
e, 20 pCt til Kongens Kasse 0 Rd. 1 M. 4 Sk.
f, Stemplet Papir til Skiftebrevet 0 Rd. 2 M. 10 Sk.
g, Vidnerne 1 Rd. 2 M. 0 Sk. 8 Rdl. 20 Sk.
Summa Udgift 331 Rdl. 20 Sk.

Altsaa Boet fallit, intet at udlægge i Arv til Børnene. Enken forpligtede sig til forsvarlig at underholde og forsørge Børnene indtil de have fyldt deres 18 Aar. Boets Ejendele overlades Enken til fri Raadighed og Ejendom imod at hun paatager sig at udrede den paa Boet hvilende Gjæld. Boet sluttes og det passerede med Underskrifter bekræftes.
Skifteomkostningerne bliver betalte.
Gad S. Pedersdatter P. Frost C. Kjær

Som Vidner Schjellerup, Frederiksen

Saaledes udstedes dette Skiftebrev til Bekræftelse med min Haand og Embedssegl.
I Hr. Cancellieraad Gads Forfald
C. Frederiksen

Dette Skiftebrev bedes tinglæst som Hjemmel og Adkomst for mig paa det min afdøde Mand Bole Christensen Kjær ved Skjøde af 26 Oktober 1836, læst 14 Februar 1837, hjemlede og i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder af gl. Htk. 1 Alb., nu ansat under Matr. No. 46 for nyt Htk. 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 14 øre.
Klitmøller, den 25 Juli 1876.
S. Pedersdatter

********

SKJØDE.
Underskrevne S. Pedersdatter, Enke efter B.O. Kjær af Klitmøller, vedstaar herved, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles overdrager til min Søn P. Bolesen det mig ved Skiftebrev af 5 Novbr. 1855 hjemlede, i Klitmøller By, V. Vandet Sogn, beliggende Hus med Jorder Matr. No. 46 af Htk. 3 Fdk. 1 Alb., Glskat 14 øre, samt al min Besætning, Ind og Udbo, intet undtagen, imod at Kjøberen og efterkommende Ejere yder mig, saalænge jeg lever, en god og forsvarlig Underholdning bestaaende af Føde, Klæder, Lys, Varme, Vadsk, Renlighed, Pleje og Opvartning, samt fri Brug og Afbenyttelse af det nuværende Sovekammer med Bohave, hvorhos han efter min Død besørge og bekoste min hæderlige og anstændige Jordefærd efter Egnens Skik og Brug, imod at han som Vederlag derfor beholder samtlige mine Efterladenskaber.
Hvis min Søn maatte afhænde Ejendommen og jeg ikke maatte finde mig tilfreds med den Underholdning og Ophold, som den ny Ejer maatte yde mig, da er han istedet for pligtig til at betale mig den Sum af 80 - otti - Kroner aarlig, der betales med en Fjerdedel hver 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktbr. Det er en Selvfølge, at jeg ogsaa i dette Tilfælde forbeholder mig den fri Brug og Afbenyttelse af Sovekammeret med Ind og Udgang dertil, ligesom jeg forbeholder mig fri Adgang til Kjøkkenet og Storstuen. Paa de af mig forbeholdte Rettigheder betinger jeg mig herved 1 Prioritet i det solgte Hus med Jorder, samt Besætning, Ind og Udbo.
Da Kjøberen P. Bolesen ved sin Medunderskrift herpaa forpligter sig til nøjagtig at opfylde dette Dokuments Bestemmelser, saa erklærer jeg herved ingen videre Ret at have til det fornævnte Hus med Jorder og Tiender, men det skal herefter tilhøre ham med de Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet samme og indestaas for Vanhjemmel.
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes, at den aarlige Underholdning kan ansættes til 90 Kr., der forhøjet med 5 udgjør 450 Kr.
og Begravelsens Bekostning 50 Kr.
ialt 500 Kr.

Jeg medunderskrevne P. Bolesen vedstaar herved, at have indgaaet dette Dokument paa de anførte Betingelser og Vilkaar, som jeg er pligtig til nøjagtig at efterkomme og opfylde, ligesom jeg vedstaar den betingede Panteret.
Under vore Navne vidnesfast.
Klitmøller, den 6 August 1876.
S. Pedersdatter P. Bolesen

Til Vitterlighed
N.O. Poulsen P. Frost

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 15/8 1876.

********

Amtskontorchef Skaalum død (Thisted Dagblad 11-10-1971)

Amtskontorchef Egil Skaalum, Klitmøller, døde pludselig natten til lørdag, 64 år gammel. Kontorchef Skaalum havde været på amtskontoret i Thisted i fredags som sædvanlig og havde det tilsyneladende godt, men ud på aftenen følte han sig dårlig, og nogle timer senere døde han af en hjertelammelse.
Egil Skaalum var født på Færøerne. Hans far, der var skolelærer og redaktør, flyttede til Danmark, da hans sønner skulle have en uddannelse. Egil Skaalum blev cand. jur. og ansattes som amtsfuldmægtig i Thisted 1. april 1933. Senere kom broderen Torkel til Thisted. Han er nu politimester i Nykøbing Mors.
I 1943 udnævntes Egil Skaalum til kontorchef og amtsrådssekretær. Han fik et stort ansvarsområde under sig og var konstitueret i amtmandsembedet, når amtmanden var bortrejst.
Efter mange års energisk Indsats blev Egil Skaalum i 1970 stillet over for den kendsgerning, at Thisted Amt skulle slås sammen med Viborg Amt. Mange at amtskontorets funktionærer måtte i den anledning flytte fra den by, de havde haft deres virke i gennem mange år. For Egil Skaalum formede det sig sådan, at han fik mulighed for at blive i Thisted som leder af amtets afdelingskontor.
Egil Skaalum har ud over sit daglige arbejde på amtskontoret haft mange opgaver for sognekommunerne, og ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningen var der meget at tage vare på. Det sled på kræfterne, og selv om Egil Skaalum var godt rustet fra naturens side og hærdet af det færøske og thylandske klima, blev det ham ikke forundt at nå frem til pensionsalderen og et efterfølgende otium. Han var en markant personlighed. Det oplevede man ikke mindst under besættelsen, da han fungerede som politimester i både Thisted og Hurup.
Egil Skaalum blev i 1933 gift med Grethe Krenchel Hansen, datter af den daværende apoteker i Farum. Foruden hustruen efterlader han sig syv børn. En søn er stadsingeniør Ole Skaalum, Thisted.

*******

Kontorchef E. Skaalum blev mindet i amtsrådet (Thisted Dagblad 12-10-1971)

Der stod en stor buket hvide roser på bordet foran amtskontorchef E. Skaalums tomme stol, da Viborg Amtsråd holdt møde i går, og ved mødets begyndelse blev kontorchef Skaalums mangeårige og dygtig indsats for Thisted og Viborg Amtsråd mindet med varm tak.
Amtsborgmester P. E. Eriksen sagde i sin tale, at kontorchef Skaalums stol ved amtsrådets møder nu var tom, og at det var mere end et symbol. - Vi vil i dag mindes den stovte, energiske og initiativrige færing, der blev nordvestjyllands søn så godt som nogen. Da de to amter blev til ét, blev Skaalum leder at Thisted-afdelingen. Det var en plads, han accepterede, og en opgave, han var glad for. Kontorchef Skaalum pressede på for at give Thisted-afdelingen Indhold, og i amtsrådet havde vi i ham en lokalkendt mand, hvis medarbejderskab der blev trukket stærkt på. Nu er han ikke mere, men vi vil mindes en medarbejder af format med tak for det rige virke, han fik lov at udrette.
Amtskommunaldirektør T. Schiø1er - Skaalums mangeårige personlige ven og kollega - pegede på, at Egil Skaalums manddomsgerning faldt i Thisted Amt. I Viborg Amt kender vi den mest udefra, men vi kan tale med om den energi, hvormed han gik ind i arbejdet for at få det mest mulige, det bedst mulige ud at sammenslutningen at de to amtsområder. Siden gjorde han afdelingen i Thisted til et værdifuldt kontaktorgan. Han gik op i sin gerning, skånede ikke sig selv, for Skaalum og begrebet sygdom kunne ikke forliges, og han blev på sin post til det sidste. Udfra sit mangeårige personlige venskab med Egil Skaalum talte amtskommunaldirektøren derefter om vennen og arbejdsfællen.

********

Afbyggerhus
Tidligere laa der paa matr. nr. 46 et “afbyggerhus”, d.v.s. et hus, som blev udlejet eller benyttet som aftægtsbolig. I 1830 nævnes Niels Christensen Nordentoft (1808-1877) som beboer af dette hus. Han overtog senere faderens ejendom, matr. nr. 45, og blev kromand der.
I 1843 nævnes dette afbyggerhus igen, og paa dette tidspunkt beboedes huset af en enke som lejer og hun “hverken kunde eller vilde opfylde sine Forpligtelser”.
Hvad der siden er sket med dette hus vides ikke, det er for længst forsvundet.