| Matrikelnr/beskrivelse | Billeder | Kort |
Krovej 15
Matr. nr. 45
Klitmøller
Klitmøller Kro
Sølimitsted nr. 58.
Folketælling 1787 nr. 54.
Ifølge hartkornsspecifikationen 1788 var fæsteren:
Christen Christensen Brandi (1761-1788), der undertiden kaldtes Christen Blach, og ejeren af stedet var Oluf Dragsbech. Christen Christensen Brandi var skipper og han døde meget ung. Han var gift med Inger Christensdatter Dragsbech (1764-1797), der efter to aars enkestand blev gift i 1790 med:
Peder Nielsen Møller (1772-1794), der allerede som 17-aarig nævnes som skipper og rheder og som 18 aar gammel blev gift. Ved ægteskabet med Inger Christensdatter Dragsbech overtog han den ejendom hendes første mand havde været fæster af, nemlig hvad der senere blev matr. nr. 45.
Den 4/5 1794 kom han hjem fra Norge med sin skude ”Ora et Labora” og kirkebogen for V. Vandet beretter følgende:
”5 Maj 1794 Kl. 10 og Formiddagen omkom her ved Klitmøller Vig 6 Mænd, som var gaaet ud med en Baad til Peder Nielsen Møllers Skudde, der var kommet hjem fra Norge Dagen før, for at føre bemælte Skipper i Land, hvor da en Søe kom og kastede Baaden om med dem”.
Alle druknede og Peder Nielsen Møllers lig kom i land den 7. Maj. I ægteskabet var der to børn, som døde kort efter faderen. Inger Christensdatter Dragsbech giftede sig tredie gang i 1795 med:
Nicolaj Nielsen Skaarup fra Vestervig sogn, om hvem man næsten intet ved ud over, at han var bror til Peder Nielsen Skaarup paa Nebel. Begge brødre var tilflyttet V. Vandet sogn i 1790-erne og Nicolaj Nielsen Skaarup forlod V. Vandet sogn før 1801. Hvorhen han flyttede vides ikke.
Der var kun et barn i det kortvarige ægteskab, nemlig sønnen Anders Christian Nicolajsen Skaarup (1796-1877), som faderen efterlod i Klitmøller som plejesøn hos Christen Pedersen Møller kaldet Hausgaard, og som blev stamfader til en ny Skaarup slægt i Klitmøller.
23/12 1797 solgte Nicolaj Nielsen Skaarup ejendommen til:
Christen Pedersen Nordentoft (1776-1827) fra Nors. Han blev 1798 gift med Maren Nielsdatter Møller (1779-1836) fra Klitmøller.
Fra Slægten Nordentoft:
De nygifte fæstede Bo i en Ejendom, der laa ca. 100 m. Vest for den nuværende Amtsvej og ca. 700 m. fra dennes Udmunding paa Stranden ved Lejets gamle Pakhusplads nær det Sted, hvor Klitmøller Badehotel nu er bygget. Den betegnedes med sit Jordtilliggende efter den nuværende Matrikel som nr. 45 og bestod af en “bebygget Hovedlod mellem de nordvestligste Huse” i Klitmøller By og af “en Lod i det nordlige Klitfælled, dets østre Afdeling” og vurderedes i Hartkorn til 2 Skp. 1 Fdk. og 23/4 Alb. Ifølge Oppebørselsregister over umatrikulerede Jorder (1812-15) var Ejendommens Jordtilliggende i Flademaal 1½ Td. Land, hvoraf der i aarlig Afgift svaredes 1 Skp. Rug og 1 Skp. Byg. Jorden var ikke god, men efter en Udtalelse af Skattereguleringskommissionen 1802 kun ringe og sandig. Bygningerne omfattede et Stuehus og en lige overfor liggende Stald- og Ladebygning, som vurderedes til henholdsvis 870 og 500 Rdl. Begge Huse laa solret.
Hvorledes Beboelseshuset, der var 30 Alen langt og 10 Alen bredt, var indrettet vides ikke nu, men vi kan af Fortegnelsen over de Landbygninger, der skulde svare Ildstedsskat, se, at der foruden andre Rum, som ikke kunde opvarmes, fandtes en Dagligstue, der var 6 Alen lang og 5 Alen bred, samt et Køkken og et Bryggers, der hver især var 4 Alen langt og 3 Alen bredt. Samtlige Rum var i Overensstemmelse med Tidens Skik og Brug ret lavloftede og maalte kun 3 Alen fra Loft til Gulv”.
Christen Pedersen Nordentoft var den første af navnet Nordentoft i Klitmøller. Han blev med tiden en meget velhavende skipper og rheder og var under Englandskrigen leder af et lods- og transportselskab, hvis opgave var, at holde orden og hjælpe de mange fremmede skibe, der anløb Klitmøller. Han var ejer af sandskuden “Ora et Labora”, som han selv sejlede med som skipper i mange aar.
Han efterlod et bo opgjort til l0000 Rdl. sølv. Efter mandens død flyttede Maren Nielsdatter Møller til sønnen Peder Christensen Nordentoft paa matr. nr. 57 i Klitmøller. Matr. nr. 45 blev overtaget af en anden søn:
Niels Christensen Nordentoft (1808-1877). Han var skudeejer, skipper, fisker og den første kromand i Klitmøller. Blev 1827 gift med Zidsel Madsdatter Brandi (1805-1872).
17/8 1828 solgte Niels Christensen Nordentoft ejendommen til broderen:
Peder Christensen Nordentoft, der boede paa matr. nr. 57, men Niels Christensen Nordentoft blev boende paa stedet og den 24/3 1834 var følgende annonce i Thisted Amts Avis:
At mig under 23de Januar d.A. allernaadigst er forundt Kongelig Bevilling paa Kroehold i mit i Klitmøller eiende og iboende Sted - Det har jeg herved den Ære at bringe til offentlig Kundskab, anbefalende mig og mit Gjestgiverie til flittig Besøg.
Klitmøller, den 18de Marts 1834.
N.C. Nordentoft.
14/7 1835 tegnede Niels Christensen Nordentoft brandforsikring paa huset:
“Et Sted, ejes og beboes af Gæstgiver Niels Nordentoft. Stedet i øster og vester 19 fag 10 al. dyb, opført af Grundmur med fyrre over Tømmer og Straaetække. Indrettet for vestre ende til 2 gieste Kamre, Storstue, Gang, Spiese Kammer, Dagligstue, med 2 Kamre i nordre Side, Sovekammer, Kiøkken, Bryggers, Fæehuus og Faarestie, gieste Stald, Lade og Vognhus, i 11 Fag er fielle Gulv, og over 17 Fag er Loft, samt i Huset fornøden Vinduer og Døre, samt 2 Bielægger Kakkelovne og en indmuuret Kobber Kiedel paa ½ Td. Forsvarlig Skorsten og Baggeovn. Taxeret til n.v. 618 Rdl. 72 sk. sølv. Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn forsikret”.
26/5 1866 solgte Peder Christensen Nordentoft, der i 1837 var flyttet til Thisted, matr. nr. 45 med aftægt til Niels og Zidsel Nordentoft til:
Niels Christian Poulsen, f. 1829. Han blev 1864 gift med Jensine Nordentoft, datter af Niels og Zidsel Nordentoft. Ægteparret drev kroen i 14 aar, hvorefter de flyttede til et hus, som laa paa et lejet grundstykke af matr. 46 paa krovejens østside.
3/5 1880 solgte Niels Christian Poulsen matr. nr. 45 til:
Otto Hausgaard, f.1848. Han var gift med Elise Pouline Skak, f.1852 i Kolding. Efter faderen arvede han matr. nr. 13 samt et gammelt pakhus paa matr. nr. 45. Dette pakhus ombyggede han til en ny kro, der var beliggende øst for den gamle kro. Den nye kro fik senere matr. nr. 45b.
Otto Hausgaard tegnede brandforsikring paa kroen:
Aar 1881 d. 25. Marts opmaaltes det Gjæstgiver Otto Hausgaard tilhørende Sted i Klitmøller, Vestervandet Sogn, der befandtes at være saaledes:
a. Forhuus 39 Al. lang 11 Al. bred. Qvadrat Indhold 429 Al.
b. Sidehuus 14 Al. lang 9 Al. bred. Qvadrat Indhold 126 Al.
Ialt Qvadrat Indhold 555 Al.
Aar 1885 den 28 Februar opmaaltes den Gjæstgiver Otto Hausgaard tilhørende Sal ibygget den af ham beboede Klitmøller Kro i Vestervandet Sogn. Salen befindes at være 17 Alen lang 14 Alen bred. Tidligere opmaalte Forhus og Sidehus 555 kv. Alen uforandret.
Kroen er forsikret i Amtsforeningen for 8000 Kr.
Paa en høj klit ved stranden lod Otto Hausgaard opstille en Camera obscura, saa badegæsterne kunde følge de forbisejlende skibe. Klitten blev i mange aar kaldt Camera bakke. Han opfandt cementstenen, hvoraf mange huse er bygget i Klitmøller.
Otto Hausgaard købte restauration i Thisted og blev senere færgeribestyrer og kromand i Ø. Vildsund.
30/3 1888 solgte han rnatr. 45 til:
Ludvig Othalius Møller (1857-1912) gift med Christiane Marie Thousig (1855-1935).
22/12 1918. Adkomst for L. Møllers enke Christiane Marie Møller (Thousig) at hensidde i uskiftet bo.
Christiane Marie Møller fortsatte krodriften med sønnen Victor Emanuel Møller, f. 1892, som bestyrer. Han var gift med Kirsten Jacobsen, f. 1894. I 1935 flyttede V.E. Møller og hustru til Lolland, hvor de havde købt en gaard. Christiane M. Møller fik ophold hos datteren Olga Mortensen i København.
20/3 1935 solgte Christiane M. Møller matr. 45 til:
A. Andersen, bagermester og denne solgte 11/9 1935 stedet til:
Viktor Lissau, gift med Karen Kirstine Poulsen.
6/11 1943. Adkomst for enken Karen Kirstine Lissau (f. Poulsen) paa matr. nr. 45a, 45e, 45b, og 57f.
1/3 1952 blev kroen overtaget af svigersønnen:
Frederik Storm gift med Lilly Lissau.
I 1975 overlod de stedet til sønnen:
Viktor S. Storm, gift med Kirsten Storm.
Viktor Lissau (1888-1942)
Karen Kirstine Poulsen (1887-1969)
*******
Ildstedsskatter var en form for ekstraordinære skatter, der hyppig benyttedes i ældre tider, som regel i forbindelse med andre skatter. Som staaende skat indførtes Ildstedsskat ved forordning af 6 Maj 1812. Den skulle svares af alle ildsteder, være sig i værelser, køkkener, bryggerser o.l., efter disses kubiske indhold, som de var bestemte til at opvarme eller hvori de fandtes. Ildstedsskatten blev ophævet i 1816.
Ildstedsskat 1812—1814.
Klitmøller: Skipper Chr. Nordentoft.
|
Værelse aflukke |
Største Højde |
Største Længde |
Største Bredde |
Cubic Indhold |
Skat i Skilling |
|
Storstue |
|
|
|
|
|
|
Dagligstue |
3 |
6 |
5 |
90 |
30 |
|
Sove Kammer |
|
|
|
|
|
|
Køkken |
3 |
4 |
3 |
36 |
- |
|
Bryggers |
3 |
4 |
3 |
36 |
- |
|
|
|
|
|
|
30 |
(Målene er i Alen)
Landsarkivet: Thisted Amtsarkiv vedr. Ildstedsskatter. B.11 – 446.
*******
13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
45a. Oldfru Elinor Kjær Andersen, Thisted.
45b. Hotelejer Frederik Storm.
45d. Murer Niels M. Nielsen.
45e. Niels Justesen M. Nielsen.
45f. Arbejdsmand Ove Peder Kofoed.
45h. Kirsten Krogh, Søborg.
45j. Fru Hanne Kongsbak Ferlov, København K.
45k. Fru Hanne Kongsbak Ferlov, København K.
*******
Nye ejere på Klitmøller kro (Thisted Posten, 19/7-1995)
I sidste uge kunne de nye ejere på Klitmøller Kro slå dørene op til en flot nyrestaureret kro Klitmøller Kro har ligget stille siden i foråret, men blev fornylig overtaget af Finn Andersen, Thyge Hvass og Frank Sørensen. De nye ejere har de sidste par uger arbejdet hårdt, for at nå at få deres del af turist omsætningen i Klitmøller i år. Alle værelser er blevet nymalet og istandsat fra A til Z med bl.a. nye tæpper, møbler og gardiner.
Finn Sørensen, der er uddannet i branchen, skal fremover stå for den daglige drift af kroen.
Thyge Hvass ejer i forvejen T-Fisk i Nors. Han har dog ikke tænkt sig at gå direkte ind i restaurationsbranchen, men vil sørge for at kroen til daglig bliver forsynet med alt indenfor friske fisk og skaldyr.
Frank Sørensen er fra Klitmøller og til daglig ansat hos T-Fisk i Nors. Også Frank Sørensen vil forblive i sit gamle job hos T-fisk. Thyge Hvass og Frank Sørensen er dog begge parate til at give en hånd med på kroen, såfremt der opstår travle perioder.
Frank Sørensen fortæller, at foruden værelserne er krostuen nu også åben for gæster, samt at man kan købe morgenmad på kroen. Om få dage, når en nyansat kok tiltræder, vil køkkenet blive åbnet med alt i spændende mad. Kroen vil nemlig fremover satse på et bredt sortiment i god kromad. Specielt vil man satse på fiskespecialiteter, da de 2 af ejerne jo til daglig er specialister i at levere alt fra Vesterhavet til restauranter. Finn Andersen oplyser også, at så snart kokken er på plads i køkkenet, er man klar til at modtage selskaber og levere mad ud af huset.
I det hele taget vil de nye ejere gøre alt for, at folk igen kan opleve den dejlige stemning, der altid har omgivet Klitmøller Kro, samt byde både turister og lokalt boende gæster på nye spændende kulinariske madoplevelser.
Tekst og foto: Børge Nielsen.
*******
DOM.
Under nærværende Sag har Kjøbmand J. Nyborg stævnet Niels Nordentoft af Klitmøller til at betale sig 34 rbd. som Indstævnte er ham skyldig for bekomne Varer, tilligemed Renter fra Paaklage til Forligelses Commissionen, samt dette Søgsmaals skadesløse Omkostninger. Til Beviis for Fordringens Rigtighed har Citanten fremlagt et attesteret Udtog af hans Journal og Hovedbog. Indstævnte har paastaaet at have betalt den fordrede Sum, dog uden at have noget Beviis for dette Angivendes Rigtighed, da han forøvrigt ikke har gjort nogen Indsigelse mod Fordringen vil han blive at dømme efter den nedlagte Paastand, dog saaledes, at Sagens Omkostninger bestemmes til 5 rbd.
Anordnet stemplet Papir er under Sagen forbrugt.
THI KJENDES FOR RET.
Indstævnte Niels Nordentoft af Klitmøller bør til Citanten Kjøbmand J. Nyborg betale 34 rbd. med lovlige Renter deraf fra 12te Aug. f. A. til Betaling skeer, samt denne Sags Omkostninger med 5 rbd. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Afsagt inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 21. Septbr. 1847.
Nellemann
*******
SKØDE.
Jeg underskrevne Nicolaj Schaarup boende ved Klitmøller Kiendes og hermed Vitterliggiør, at have Solgt og afhændet, ligesom jeg hermed aldeeles sælger, skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger mit iboende Huus og sine Eiendomme tillige med en Bielægger Kakkelovn i Dagligstuen og et Bord med Skammel samme Steds, samt en liden Vind-Ovn i Sængekammeret, en Kaaber Kiædel i Grue i Kiøkkenet, hvilket alt skal tilhøre Christen Pedersen Nordentoft, saa at jeg og mine Arvinger ingen ydermeere Andel eller Rettighed haver deri, da han derfor haver betalt mig den Accorderede Summa 399 Rd., skriver Tre Hundrede Nie og Halvfemtsindstyve Rigsdaler, idet han haver paataget sig at udbetale til Snapsting 1799 200 Rdl. med Et Aars Rente til 1ste Prioritetshaverne i mit iboende Huus, som Sal. Christen Christensen Brandis Børns Arve Part og Toe Hundrede Rigsdaler mindre Een til Sr. Anders Tøfting i Store Diernis, som anden Prioriteren med et Aars Rente til samme Snapsting 1799.
Hvorfor jeg fra 1 Maj at regne overlader Huus og alt det foreskrevne til Christen Pedersen Nordentoft, saa at han maae bruge og føre sig det til Nytte som han best veed vil og kand, og skal jeg hiemle ham det kiøbte for hver Mands lovlige Tiltale.
Dets til Bekræftelse haver jeg ej allene Selv egenhændig underskrevet og forseglet, men end og formaaet hr. Eeg i Aggerholm Præstegaard og Skipper Peder Frost ved Klitmøller med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Klitmøller d. 23de Decbr. 1797.
Nicolaj Schaarup
Til Vitterlighed efter Begiering
N. Eeg Peder Frost
At der om dette Kiøb ej haver været oprettet skriftlig Contract eller Conditioner eller noget andet Document af os eller andre paa vore Vegne, det bliver herved i Følge derom allernaadigst udgangne Forordning attesteret - paa Nicolaj Schaarups Vegne
N. Eeg O. Nordentoft
Efter Hillerslev Hundborg Herreders Pante og Skiøde Protocols Udvisning findes intet til Hinder for dette Skiødes Læsning.
Thisted den 14de January 1800.
Dall
Fremlagt, læst og Publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 14de Jan. 1800.
Test. Brøndlund Dall
******
DOM
i Politisagen indklaget af Kiøbmændene Mads Agerholm, H. Chr. Grønlund, Mads Holler og Jens Thomsen m.f1. af Thisted, contra Skipper Christen Nordentoft i Klitmøller angaaende ulovlig Handel, afsagt 24 April 1822.
Kiøbmændene Jens Thomsen, Revelius M. Møller, H.C. Grønlund, Henrich Jepsen, A. Griishauge, L.A. Grønlund, Lauritz Søbye, Niels Neergaard, Agerholm, Smitz, Joh. Schütte, Heedegaard, J.L. Møller, J. Griishauge, L.C. Jensen, O. Høye og Thaarup af Thisted have anklaget og anlagt Sag imod Christen Nordentoft i Klitmøller, Christen Hyldgaard i Nors, Lars Nordentoft i Nordentoft og Poul Skadholm i Skjoldborg for forøvet Land og Forprang. Med de 3de Sidstnævnte er Sagen afgjort ved Forlig, og altsaa er Sagen imod Christen Nordentoft allene forfulgt til Dom, og ham have Klagerne paastaaet dømt til at betale en Mulkt af 200 Rdlr. Sølv til Deling imellem Klagerne og Thisted Byes Kæmnerkasse og denne Sags Omkostninger 20 Rdlr. Sølv. Indstævnte Christen Nordentoft har derimod, paa Grund af en Forespørgsel til det kongelige danske Cancellie, i hvilken Anledning han har fremlagt flere Attester, havt ofte en Anstand og paastaaet sig frifunden og tillagt i Perconomkostninger for hvert Møde 5 Rdlr. Sølv. Det er inconfesso og erkjendt, at anklagede eller indstævnte Christen Nordentoft er Sandskudeeier, boende ved Klitmøller, og derpaa grunder sig iblandt andet denne Paastand om Frifindelse m.v.
Efterat benævnte Indstævnte ved Retten den 26 Octbr. f. A, har tilstaaet, at have solgt noget ubetydelig af Kiøbmandsvarer, Kaffebønner, Rum og Sukker m.v., samt at han har opkjøbt Landets Producter af Uld m.v., og endvidere extenderet denne Tilstaaelse i Indlæg af 20 Decbr. sidst, efterat Klagerne eller Citanterne, paa Grund heraf, have frafaldet den intenderede Vidneføring, have disse, under videre Trudsel af at føre vidner, bemærket, som ikke speciel modsagt, at Indstævntes Handel har været betydelig, og opfordret til en yderligere Erklæring i Henseende til det paaklagede Landprang, hvorefter Indstævnte til Klagernes Fyldestgjørelse, og endelig end ydermere, Retsdagen den 22 Januar sidst, har afgivet Tilstaaelse at hans Handel ikke har været saa ubetydelig.
Det røber en borneret Kundskab om Retsforhandlingens Virkning, at Klagerne skulle være beføiede til, efter at Indstævnte har givet Erklæring og Tilstaaelse om et paatalt Factum som Citanterne eller Klagerne have antaget og paa Grund deraf frafaldet Vidneføring, at fordre endmere udstrakt Tilstaaelse eller fremme Vidneføring, men det er overflødigt at Dommen videre herover udvikler sig, ligesom der nu ikke findes Anledning til at afgjøre det Spørgsmaale, om Klagerne havde været berettigede til at fremme den Vidneføring, som de synes at intendere, med Hensyn til Forordningen af 25 August 1741, som vil, at Sager som nærværende ikke maae begyndes med Inqvisition.
Det er, som allerede bemærket, med Indstævnte Christen Nordentofts Tilstaaelse godtgjort og beviist, at han har solgt Kiøbmandsvare af Kaffebønner, Sukker, Rum m.v., samt at han har opkiøbt og handlet med Landets Producter af Huder, Skind, Uld og Vox m.v., og det bliver da nærmere at undersøge om han derved har forøvet Land- og Forprang eller ikke? Ligesom endeel Lovstæder, hc: Reskript 14 Febr. 1741, Cancellieskrivelser 1 Marts 1794 og 31 Decbr. 1796, Forordningerne 16 April 1681, 11 Junii 1788, Reskript 26 Octbr. 1764, Placaterne 22 Martz 1793 og 11 April 1797 m.fl., synes at tillade fri Handel med endeel af Bondens eller Landmandens Producter og Fliids Frembringelser, saaledes tillader kongelig Obet Brev 21 Januar 1688, Toldforordningen af 26 Novbr. 1768 og Cancellie Resolutionerne 20 Maii og 5 August 1797, der ved Nordstranden og Vesterhavet værende Skudehandlere eller Skudeeiere at opkjøbe Landmandens Producter og bringe dem til Norge eller andre indenrigske Steder og igjen at hjemføre til Landmandens Fornødenhed Tømmer, Kalk og Steen m.v. Benævnte Forordning af 26 Novbr. 1768 bestemmer iblandt andet, at de som ere boende imellem Klitmøller, Blokhuuset og Tornbye Strand, maae tilforhandle sig Landets egne Vare m.v., og om denne Forordning end er hævet saavidt Tolden betræffer, synes dog den af Parterne paaberaabte Cancellie Resolution, i Kollegialtidenden pag. 473 og 474, at forkynde, at den endnu er i Kraft i Henseende til Skudeeiere og Skudehandlere. Med Hensyn hertil og det ikke er beviist, at Indstævnte har bragt de af ham kiøbte Landproducter til noget Udenrigs Sted, skiønnes det ikke, at Indstævnte kan ansees for Forprang. Derimod er det beviist med Indstævntes Tilstaaelse, at han har solgt Kiøbmandsvare, nemlig Kaffebønnder, Rum og Sukker m.v., og da de foran citerede Lovsteder dertil ikke hielmer ham Ret, saa han i denne Henseende forbrudt sig imod Lovens 3 B. 13 C, Forordningen af 25de August 1741, 4 August 1742, Placaten af 22 Decbr. 1808, 24 Januar 1809 og 15 Martz 1814 med flere Lovsteder, og han vil altsaa for det saaledes forøvede Landprang blive at ansee med Mulct. Begrebet om betydeligt og ubetydeligt er altid relativ, og om det af Indstævnte forøvede Landprang eller Handel med Kiøbmandsvare i Modsætning med nogle af Klagerne , hvis Handel vistnok er saare ringe, kunde ansees for betydelig, saa ville den dog sikkert, i Forhold til andre, kunde ansees for ubetydelig. Imidlertid synes Mulcten streng bestemt til 30 Rdlr. Sølv i Analogie med Forordningen af 25 Aug. 1741 og Placaten af 4 Julii 1817, hvorefter den og vil blive at dele imellem Thisted Kiøbstads Kæmnerkasse og Klagerne som Angivere. Herhos vil Indstævnte og blive tilpligtet at betale denne Sags Omkostninger efter Forordningen af 22 Martz 1814.
I Henseende til Sagens Optagelse over den bestemte Tid bemærkede Dommeren, at han deels i længere Tid har været syg, deels samtidig med denne Sag har havt 5 meget vidtløftige Deliqventsager under Behandling og optagen til Dom, at der i disse offentlige Sager, hvori i 2de have været tilkaldte Meddomsmænd, er afsagt Domme hvorved de Tiltalte, som tildeels vare undergivne Arrest, ere hendømte til Fæstnings- og Tugthuusarbeide i flere Aar og Maaneder, at der desuden flere andre betydelige Tyvssager siden Sagens Optagelse ere behandlede ved Forhører, og at det derfor ikke har været mueligt før at afsige denne Dom.
THI KIENDES FOR RET.
Indstævnte Skipper Christen Nordentoft bør, som han herved tilpligtes, betale en Mulct af 30 Rdlr. Sølv til lige Deeling imellem Klagerne og Thisted Byes Kæmnerkasse, samt denne Sags Omkostninger efter Forordningen af 22 Martz 1814. Det idømte udredes forinden 3de Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens videre Tvang. Iøvrigt frifindes Indstævnte for Klagernes Tiltale under denne Sag, hvorunder intet ulovligt Ophold har fundet Sted.
Under mit Navn og Segl.
Hillerslev Hundborg Herreders Politieret den 24 April 1822.
Lützhøft
Kilde: L.A.V. B33D-74 side 45b, 46ab
********
SKJØDE.
Underskrevne Niels Nordentoft af Klitmøller tilstaaer og herved for alle vitterliggjør, med min Kurator Skipper Peder Kroghs Raad og Samtykke, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved fra mig og mine Arvinger skiøder og aldeles afhænder til min Broder, Skipper Peder Nordentoft i Klitmøller, følgende mig ved Skifte af slutning den 27 Sept. f.A. efter min salig Fader Christen Nordentoft arveligen tilfaldne og udlagte Eiendomme:
a, det af min Fader sidst eiende og beboede Sted i Klitmøller med paastaaende Bygninger og underliggende Jorder, Herligheder og Rettigheder, samt Bankhæftelsen, som er betalt og
b, 1/3 Deel, siger een tredie Deel i det af min Fader af nyt opførte Pakhuus med tilhørende Vægt.
Og da Kiøberen, fornævnte min Broder Peder Nordentoft, har fyldestgiort og betalt mig den accorderede Kiøbesumma 650 Rdl., nævnes Sex Hundrede og Halvtredsindstyve Rigsbankdaler Sølv, saa skal benævnte Ejendomme tilhøre ham og Arvinger med samme Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg selv eier samme og saaledes som samme ere mig overdragne ved den fornævnte Skifteafslutning.
Dets til Bekræftelse med min og Kurators Underskrivter og Forseglinger i undertegnede Vidners Overværelse.
Skrevet i Thisted, den 17 August 1828.
N.C. Nordentoft
Som Kurator
P. Krogh
Til Vitterlighed
Thordsen Nyeborg
At der angaaende denne Handel hverken imellem os eller af andre paa vore Vegne har været oprettet Kjøbecontract eller noget andet saadant Document, det vil vi om forlanges med Eed bekræfte.
N.C. Nordentoft P.C. Nordentoft
Jeg underskrevne Cancellie Assessor Bye og Herredsfoged Peter Georg Toft bekræfter herved i min Embeds Qvalitet som Notarius publicus for Thisted Bye, Hillerslev Hundborg Herreder, at udstæderne af nærværende Skiøde, Niels Christensen Nordentoft med Curator Skipper Peder Andersen Krogh af Klitmøller, begge mig personligen ret bekiændte, Dags Dato her paa Noterial Contoiret have erklæret, at dette Document var af dem egenhændigen underskrevet, ligesom det i sig selv i Eet og Alt medførte Sandhed, hviaarsag de ogsaa herved fremdeles bekræftede samme som aldeles fuldgyldigt.
Saaledes forhandlet i Overværelse af Notarial Vidnerne Christen Olesen Steentoft og Ole Christian Fjeldgaard, begge af Thisted, bekræftes under Haand og Notarial Segl.
Thisted Byes og Hillerslev Hundborg Herreders Notarial Contoir den 24 September 1828.
Toft
hvorfor betales 1 Rdl. 86½ Sk., 20 proc. 36½ Sk. Er 2 Rdl. 27 Sk. Sølv.
Anledning af dette Documents Oprettelse er givet til Vester og Øster Vandet Fattigkasse Tre Rbmark rede Sølv, testerer
Agerholm Præstegaard 1 October 1828.
C.B. Carstensen
Sognepræst
Foreviist Rørbye
Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 4 November 1828 testerer
Lützhøft
Protocolleret Folio 138 af Toft, hvorfor betales: Dommeren 1 Rdl. 48 Sk., Skriveren 3 Rdl. 15 Sk., 20 proc. 89½ Sk., Er 5 Rdl. 56½ Sk. Sølv.
Nota: Efter fornævnte Herreders Skøde og Panteprotocols udvisende bemærkes, at Sælgerens Adkomst paa det herved solgte ey vedbørligen er legitimeret, samt at der intet til Tinge er Kundgiort om at Bankhæftelsen er betalt af den under Lit.a solgte Eiendom.
Thisted den 4 November 1828.
Toft
Efter Amtstuens Attest af 20 October 1828 sees at ½ proc. Afgivten er indbetalt, med 3 Rdl. 24 Sk. rede Sølv.
*******
Mindeplade i Vester Vandet kirke.
1836.
I denne Kiste hviler den jordiske Deel af
MAREN NIELSDATTER NORDENTOFT
fød MØLLER
i Klitmøller den 18de August 1779 af Forældrene Niels Andersen Møller og Johanne Poulsdatter Brandi, død sammesteds den 31de Martz 1836, blev gift med Skipper Christen Pedersen Nordentoft den 22de September 1798. Hendes Mand døde den 1ste Februar 1827, i dette Ægteskab blev de af Gud velsignede med 8 Børn 4re Piger og 4re Sønner. Faderen, 2 Piger og 2 Sønner modtage hende i de evige Boliger.
Hav Tak, O gode Moder,
Du vilde kun vort Vel,
Du os nu her forlader
Gud glæde hist din Sjel!
Fred med hendes Støv!
Oval, hvælvet metalplade, Ca. 22 x 32 cm, omgivet af en egeløvsranke. Foroven en lille oval plade med en påsat sommerfugl. Hvidmalet med sort skriveskrift.
Maren Nielsdatter Møllers forældre, skudeejer og skipper Niels Andersen Møller (1743-1807) og Johanne Poulsdatter Brandi (1751-1805) var begge udgået af gamle Klitmøllerslægter, men hendes mand, skudeejer og skipper Christen Pedersen Nordentoft (1776-1827) var født i Nors sogn, og med ham kom navnet Nordentoft til Klitmøller. Han var søn af Peder Larsen Vestergaard og hustru Karen Nielsdatter i Nors og var ikke af Nordentoftslægten, men opkaldt efter en Nordentoft. Fra Christen Pedersen Nordentoft og Maren Nielsdatter Møller nedstammer Nordentoftslægten fra Klitmøller. En af deres sønner var Peder Christensen Nordentoft (1799-1874), der flyttede fra Klitmøller og blev købmand i Thisted. En datter, Inger Christensdatter Nordentoft (1803-1884), blev gift med Thomas Jespersen i Skaarupgaard.
*********
SKJØDE.
Underskrevne Peder Christensen Nordentoft, Kjøbmand i Thisted, tilstaaer og herved vitterliggjør, at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og overdrager til Niels Christian Poulsen af Klitmøller den mig efter Skjøde af 28 August 1828 tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, med tilliggende Jorder, som nu under Matr. No. 45 staar for Hartkorn 2 Skpr. 1 Fdk. 23/4 Alb., Gl.skat 60 Sk., med de derpaa opførte Bygninger, alt saaledes som jeg har eiet samme og med de samme Herligheder og Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har besiddet dem.
Som Vederlag for denne Eiendom skal Kjøberen udrede Aftægt til min Broder Niels Nordentoft og Hustru Sidsel Nordentoft i Overensstemmelse med følgende Betingelser:
1. Kjøberen eller efterkommende Eiere af Ejendommen skal i de paa Eiendommen opføre Bygninger, naar forlanges, lade indrette et passende Værelse til Beboelse for nævnte Niels Nordentoft og Hustrue, og forsyne det med 2 Senge med fornødne Sengeklæder, Kakkelovn samt et forsvarligt og godt Bohave, som Aftægtefolkene selv kunne udtage af Indboet paa Ejendommen.
2. Ejeren skal yde Aftægtsfolkene alt hvad de behøver til Føde, Klæder og Pleje i enhver Henseende forsvarligt og godt, og efter Aftægtsfolkenes Forlangende enten ved Ejerens eget Bord og sammen med Eiere og Familie eller paa deres Værelse. Han yder dem al fornøden Pleie og Opvartning og navnlig i Alderdoms- og Sygdomstilfælde, og skal naar de ønske det, besørge dem Lægehjælp og Medikamenter, og betale de dermed forbundne Udgifter.
3. Han skal aarlig betale Aftægtsfolkene, saalænge de lever 8 er otte Rigsdaler, som erlægges qvartalvis hver 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Oktober. Naar den ene af Aftægtsfolkene dør nedsættes dette Beløb til det Halve eller 4 Rdl. Aarlig.
4. Ejeren skal fodre, græsse og passe eet Faar for Aftægtsfolkene. Døer det skal han uden Betaling levere et Lam istedet for samme.
5. Aftægtsfolkenes yngste Søn Peder Holler skal Ejeren give fri Kost og Logie med Sengeplads i Vintermaanederne i 1 Aar fra nu af at regne.
6. Ved Aftægtsfolkenes Død skal Ejeren bekoste deres hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug. Hvad de ved den Længstlevendes Død efterlade sig af Senge- Gangklæder og Løsere tilfalder Ejeren.
7. Opstaaer Tvistigheder mellem Eieren og Aftægtefolkene angaaende den dem tillagte Aftægt, afgjøres disse ved Voldgiftsmænd, hvoraf hver af Parterne vælger een, og som i Tilfælde af Uenighed vælger en Opmand, som da afgjør Spørgsmaalet.
8. Den fornævnte Aftægtsydelse sikkres med Prioritet og Panteret i den Kjøberen herved overdragne Ejendom næstefter 500 Rdl.
9. Med Hensyn til Aftægtens Værdi beregnes denne saaledes:
a. De aarlige Præstationer til 40 Rdl. er for 5 Aar 200 Rdl.
b. Ydelser eengang for Alle: Boligens Indretning
og Begravelsen 50 Rdl.
250 Rdl.
hvorefter det stemplede Papir beregnes.
Til Bekræftelse underskrives dette Dokument af begge Parter, idet jeg Niels Christian Poulsen forpligter mig til at opfylde de førnævnte Aftægtsforpligtelser og for dem giver Prioritet i Eiendommen som foranført.
Thisted og Klitmøller den 26 Mai 1866.
P.C. Nordentoft N.C. Poulsen
Til Vitterlighed
Niels Chr. Tang C. Sørensen
Givet til de Fattiges Kasse 1 M. Rigsmønt.
Bolvig
******
PANTEOBLIGATION FOR 500 RDL.
Underskrevne Niels Christian Poulsen af Klitmøller tilstaar herved og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Hr. P.C. Nordentoft & Sønner i Thisted 500 Rdl, skriver Fem Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse Een for Alle og Alle for Een, til at tilbagebetale til den 11 Juni eller 11 December Termin, til hvilken den med et halvt Aars Varsel fra een af Siderne opsiges til Udbetaling og til, indtil Betaling finder Sted, at forrente Kapitalen med 4 pct. aarlig, som erlægges med Halvdelen i hver af de nævnte Terminer, alt til Kreditor eller denne Obligations rette Ejer paa hans Bopæl.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og alle paaløbende Omkostninger pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret den mig efter Skjøde af Dags Dato overdragne Eiendom i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, ansat under Matr. No. 45 for Hartkorn 2 Skpr. 1 Fdk. 23/4 Alb., Gl.skat 60 Sk., tilligemed de derpaa opførte Bygninger og disses Assurancesum, samt al af Pantet gaaende Leje og Interesse, Sæd, Avl og Afgrøde.
Skulde Pantet forringes eller paadrages Restancer af Skatter og Afgifter eller udebliver Renten over rette Forfaldstid, er hele Kapitalen strax forfalden til Udbetaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den ved Forordningen 25de Januar i828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.
Til Bekræftelse under min Haand vidnesfast.
Klitmøller 26 Mai 1866.
N.C. Poulsen
Til Vitterlighed
Niels Chr. Tang C. Sørensen
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders ting d. 5/6 1866.
*******
SKJØDE.
Underskrevne Husmand Niels Chr. Poulsen af Klitmøller erkjender herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Skipper O. Hausgaard af Klitmøller den mig ifølge Skøde af 26. Maj 1865 tinglæst 3 Juni 1866 tilhørende i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 23/4 Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 Øre for den mellem os betingede Kjøbesum af 4000 Kr., skriver fire Tusinde Kroner.
Da Kjøberen har fyldestgjort mig for den betingede Kjøbesum, saa skal den ovenbeskrevne Ejendom Matr. No. 45 fra nu af tilhøre ham med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet og indestaaes for Vanhjemmel.
Under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted d. 3. Maj 1880.
N. Chr. Poulsen
Til Vitterlighed
Chr. Skibsted L.A. Bunch
*******
AFTÆGTSCONTRACT.
Undertegnede Skipper O. Hausgaard af Klitmøller erkjender herved at være forpligtet til at yde min Moder Marie Hausgaard, født Neergaard, af Klitmøller følgende Aftægtspræstationer nemlig:
1.
Saalænge min nævnte Moder lever og dermed finder sig tilfreds, er jeg forpligtet til at indrette et Værelse til hende i den nedenfor pantsatte Ejendom, hvilket Værelse forsynes med Kakkelovn og øvrige Bekvemmeligheder, samt at yde hende fornøden Klæder, Varme, Vadsk, Lys, Reenlighed, Pleje, Opvartning og Lægehjælp, alt saaledes som hun hidtil har været vant, saa at levere hende Ulden af 2 Faar og i Penge 40 Kroner, er fyrgetyve Kroner, som betales med Halvdelen i hver 11 Juni og 11 Decbr. Termin.
Efter min Moders Død er jeg forpligtet til at besørge og bekoste hendes hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, imod som Vederlag derfor at beholde samtlige hendes Efterladenskaber, dog med Undtagelse af hendes Sølvtøj og Dækketøj 2de Sengeklæder med Lagner og Pudevaar alle tilvirkede og ikke i Brug tagne Tøjer og Garn, m.v. hendes Gangklæder og en Actie i Thisted Bank, hvilke udtagne Gjenstande min Moder har Ret til at raade over efter eget Godtbefindende, men skulde hun ikke have efterladt nogen Bestemmelse om disse Gjenstande, da tilfalder de mig.
Af det ommeldte Værelse forbeholdes min Moder fri og udelukkende Brug og Afbenyttelse.
2.
Skulde min Moder faa i Sinde af flytte Andensteds hen, da er hun berettiget hertil og er jeg eller senere Ejer af den herefter pantsatte Ejendom i saa Tilfælde pligtig til saalænge hun lever, at yde hende til hendes Underhold en Sum af 400 Kroner, er fire Hundrede Kroner, som betales med en Fjerdedel hvert 1 Januar, 1 April, 1 Juli og 1 Octobr. og stedse forud for det kommende Fjerdingaar.
Naar min Moder flytter bort er hun berettiget til at medtage (foruden de efter 1. Post udtagne Gjenstande) af mit eller senere Ejers Bohave og øvrige Løsøre Alt hvad hun finder for godt at have Brug for og hvilke Gjenstande jeg er pligtig at holde i god og brugelig Stand, og er jeg pligtig efter hendes Død at besørge og bekoste hendes hæderlige og anstændige Jordefærd efter Egnens Skik og Brug, i hvilken Henseende Bestemmelsen i 1ste Post 2det Punctum i dens hele Udstrækning herved gjentages.
3.
Den min Moder herefter tillagte Aftægt og Underholdning sikkres hende med første Prioritets Panteret i den mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 23/4 Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 Øre tilligemed de paa Ejendommen værende eller fremtidig opførende Bygninger med mur og nagelfaste Gjenstande al af Ejendommen gaaende Leje og Indtægt, den ved Ejendom til enhver Tid værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium, samt i Ildsvaades Tilfælde i bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.
4.
Jeg Marie Hausgaard født Neergaard erkjender herved at indgaaet paa de i foranstaaende Contract indeholdte Betingelser og Vilkaar.
For det stemplede Papirs bemærkes, at de efter nærværende Contract betingede Præstationer for et Aar har en Værdi af
400 Kroner som forhøjet med 5 udgjør 2000 Kr.
Begravelsesomkostningerne 200 Kr.
Ialt 2200 Kr.
hvorefter Papiret er forbrugt.
I Søgsmaalstilfælde anvendes den ved Fr. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsfølgning.
Under vore Navne vidnesfast.
Klitmøller den Maj 1880.
Marie Hausgaard O. Hausgaard
m.f .P.
Til Vitterlighed
H.A. Skak J.L. Dragsbek
*******
PANTEOBLIGATION.
Underskrevne Skipper Otto Hausgaard af Klitmøller erkjender herved, at være skyldig til mine efternævnte Søstre, nemlig:
a. Sophie Hausgaard, gift med Lærer Borregaard Christensen
af Elmue, Roholte Sogn 300 Kr.
b. Ane Marie Hausgaard, gift med Lærer C. Nørgaard i
Thisted 300 Kr.
c. Mette Kirstine Hausgaard, gift med Proprietair
O. Hjardemaal af Bubbel 400 Kr.
d. Anine Hausgaard, gift med Guldsmed C. Hillers
i Skive 400 Kr.
Ialt 1400 Kr.
skriver et Tusinde fire Hundrede Kroner, som jeg uden Opsigelse og uden Renter er pligtig til at udbetale dem i den 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, der følger et halvt Aar efter, at min Moder Marie Hausgaard, født Neergaard, er afgaaet ved Døden.
Til skadesløs Sikkerhed for den ovennævnte Kapital og alle i Tilfælde af Søgsmaal medgaaende Omkostninger pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter Aftægt til min ovennævnte Moder, den mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende, i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 23/4 Alb. med Gammelskat 1 Kr. 25 Øre med de Ejendommen værende eller senere opførende bygninger, al af Pantet gaaende Leje og Indtægt, Avl og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium og i Ildebrandstilfælde Bygningernes Assurancesum.
I Søgsmaalstilfælde anvendes den ved Fr. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning.
Under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted, den 3 Maj 1880.
O. Hausgaard
Til Vitterlighed
Chr. Skibsted L.A. Bunch
Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 11/5 1880.
********
Pantebrev
for
2000 Kroner
Underskrevne Kroeier Otto Hausgaard af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Kjøbmand N. Andersen af Thisted den Sum 2000 kroner, skriver to Tusinde Kroner
som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11 December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 5 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter Aftægten til min Moder Marie Hausgaard, født Neergaard, den mig ifølge Skjøde af 3 læst 11 Mai 1880 tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendom Matr. No. 45 af Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 23/4 Alb., Gammelskat 1 Kr. 70 øre, med de paa Eiendommen værende eller fremtidig opførende Bygninger med muur og nagelfaste Gjenstande incl. Komfur, Kakkelovne.og Grubbekjedel, al af Eiendommen gaaende Leie og Interesse, samt Kroholdsprivilegiet, den ved Ejendommen til enhver Tid paa Mark og i Huus værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Eiendommens Besætning, Inventarium og Avlsredskaber og i Ildebrandstilfælde i Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.
Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted d. 7 Februar 1882.
O. hausgaard
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed
Chr. Skibsted L.A. Bunch
********
Pantebrev
for
2500 Kroner
Underskrevne Gjestgiver Otto Hausgaard af Klitmøller By, Vester Vandet Sogn tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Kjøbmand P. Andersen af Thisted den Sum 2500 kroner, skriver to Tusinde fem Hundrede Kroner som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11 December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 5 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret samt Oprykningsret næstefter Aftægt til Enken Marie Hausgaard, født Neergaard, af Klitmøller og Prioritetsgjæld for 2000 Kr. til Gaarde jer Chr. Mikkelsen af Store Hillerslev de mig ifølge Skjøde af 3 Maj 1880, tinglæst 11 s.M. og passerede Udstykning tilhørende Ejendomme beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, nemlig:
Matr. No. 45a a Hartkorn 1/4 Alb., Glskat 4 Øre og
Matr. No. 45b a Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Glskat 1 Kr. 66 øre, samt den til
Matr. No. 45a og b i Klitmøller hørende Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller, tilligemed de paa disse Ejendomme nu opførte og fremtidig opførende Bygninger, al af Pantet gaaende Leje og Interesse, den ved Ejendommene til enhver Tid værende Gjødning og Afgrøde i Straa Hø og utærsket Sæd, Ejendommenes Besætning og Inventarium, Kroholdsprivilegium og i Ildebrandstilfælde Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.
Det bemærkes, at jeg mangler tinglæst Adkomst til Andelen i Matr. No. 76 og kan Retsanmærkning herom udelades.
Under min Haand i Vidners Overværelse.
p.t. Thisted, den 25 September 1886.
O. Hausgaard
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
A.F. Nørgaard Simon Riis
*********
Pantebrev
for
1328 Kroner
Underskrevne Gjestgiver Otto Hausgaard af Klitmøller tilstaaer og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Vinhandler V.- Helstrup af Thisted den Sum 1328 kroner, skriver et Tusinde tre Hundrede og tyve Kroner som jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11 December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 5 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de pantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovbestemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger i Anledning af dette Gjældsforhold skal lovlig gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter en Sum af 7500 Kroner samt Aftægt til min Moder Marie Hausgaard samt med Oprykningsret i følgende mig efter Skjøde af 3 Mai 1880, thinglæst den 11 d.M. tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Ejendomme, nemlig:
Matr. No. 45a Hartkorn 1/4 Alb., Glskat 4 Øre
Matr. No. 45b Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Glskat 1 Kr. 66 Øre med den til
Matr. No. 45a forenede Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller, paa hvilken Andel ikke haves thinglæst Adkomst, idet det bemærkes, at der under Pantsætningen af de ovennævnte Ejendomme er indbefattet de nu derpaa opførte og fremtidig opførende Bygninger af et hvert Slags, med alt deres Tilbehør af muur og nagelfaste Gjenstande, al af Eiendommene gaaende Leie og Interesse, den ved Eiendommene til enhver Tid paa Mark og i Hus værende Gjødning og Afgrøde af Hø, Straa og utærsket Sæd, Eiendommenes Besætning og Inventarium og i Ildebrandstilfælde Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer.
Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 13 December 1886.
O. Hausgaard
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed
Chr. Skibsted Zoll
*******
KØBEKONTRAKT.
Imellem underskrevne Gjæstgiver Otto Hausgaard af Klitmøller som Sælger og underskrevne Overkelner Ludvig Møller af Aarhus som Kjøber oprettes herved følgende Kjøbecontract.
A. Jeg Otto Hausgaard erkjender herved at have solgt til Ludvig Møller den mig ifølge Skjøde af 3 læst 11 Mai 1880 tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Jorder, der ifølge Indenrigsministeriets Udskiftningsapprobation af 29 Juni 1872 ere skyldsatte saaledes:
Matr. No. 45a af forhen priv. Hartk. 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb., Gammelskat 4 Øre
Matr. No. 45b af forhen priv. Hartk. 0 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb., Gammelskat i Kr. 66 øre.
med Andel for Matr. No. 45a i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller, tilligemed de paa disse Eiendomme værende Bygninger med muur og nagelfaste Tilbehør, hvoriblandt Kakkelovne, Komfurer, Grubekjeddel samt følgende Løsøregjenstande: 3 Badehuse, en Mølle, en Keglebane med Kugler og Kegler, et Telt med Tilbehør af Sejl, Bænke og Borde, en Arbeids Fjedervogn, en Flagstang med Flag, alle Gardiner med Stænger, Lysekronen i Salen, 2 Buffeter, 2 Spiseborde, Borde, Bænke og Skamler i Salen, Skjænkestuen og Folkestuen, samt endelig den mig efter Bevilling af 27 April 1880 tilkommende Ret til i Klitmøller By at drive Gjæstgiveri (Krohold).
Alt for den imellem os akkorderede Kjebesum 33000 Kr., skriver Tre og Tredive Tusinde Kroner, hvoraf 13000 Kr. er Vederlaget for den faste Eiendom og 20000 Kr. er Vederlaget for det medfulgte Løsøre og Kroholdsretten.
Iøvrigt er Handelen afsluttet paa følgende Betingelser og Vilkaar:
1.
Det solgte overtages af Kjøberen den 1 April 1888, men staaer alle rede fra nu af for hans Regning og Risico i enhver Henseende, hvor for han og i Ildebrandstilfælde hæver Assurancesummen for samme, dog forbeholder jeg mig Ret til uden Vederlag, at bruge og benytte de solgte Eiendomme og Eiendele som hidtil, indtil Overleveringen finder Sted.
2.
Jeg betaler de af Ejendommene gaaende kommunale Skatter og Afgifter for 1ste Halvaar 1888, samt den kongelige Skat og Brændevinsafgiften for Tiden til 1 April 1888, hvorimod disse Skatter og Afgifter fremtidigen udredes af Kjøberen.
3.
Kjøbesummen berigtiges paa følgende Maade:
a. Senest ved Eiendommenes Tiltrædelse den 1 April 1888 er Kjøberen pligtig at udbetale mig kontant og skadesløst, men uden Renter en
Sum af 15000 Kr.
skriver Femten Tusinde Kroner
b. For Resten af Kjøbesummen 18000 Kr.
skriver Atten Tusinde Kroner, der forrentes med 4½ pro. Cent aarlig fra 11 Juni 1888 at regne og hvilken Rente erlægges med Halvdelen i hver 11 Juni og 11 December Termin, udsteder Kjøberen den 1 April 1888, imod at jeg samtidig meddeler ham uforhæftet Skjøde paa det solgte, til mig en som for Umyndiges Midler klausuleret Panteobligation, hvori bestemmes, at Kapitalen, selv om Eiendommen skifter Eier, ikke, naar Obligationens Bestemmelser iøvrigt overholdes, kan fordres udbetalt i nogen tidligere Termin end 11 Decbr. Termin 1893 efter et halvt Aars forudgaaende lovlig Varsel og hvorved for Beløbet gives 1ste Prioritets Panteret i de herved solgte Eiendomme med Bygninger og Appertinentier, Kroholdsretten, al af Ejendommen gaaende Leie og Indtægt, den til enhver Tid paa Mark og i Hus værende Avl og Afgrøde i Straa Hø og utærsket Sæd samt Gjødningen, Eiendommens Besætning, Inventarier og Avlsredskaber, samt i Ildebrandstilfælde de pantsatte Bygningers og Løsøregjenstandes Assurancesummer.
4.
De med nærværende Kontracts og Skjødets Udfærdigelse og Stempling forbundne Omkostninger betales af mig, hvorimod Kjøberen selv bekoster Thinglæsningen af Skjødet, der maa indeholde Bemærkning om, at jeg mangler thinglæst Adkomst til den solgte til Matr. No. 45a hørende Andel i Fælledslodden Matr. No. 76.
5.
Jeg forpligter mig til ingensinde efter 1 April 1888 uden Tilladelse af Eieren af Klitmøller Kro, at anlægge eller drive noget Gjæstgiveri, Krohold, Værtshushold eller anden dermed beslægtet Næring ved Kysten indenfor en Afstand af 2 Miil fra Klitmøller.
B. Jeg Ludvig Møller erkjender herved at være indgaaet paa foranstaaende Kontract, som jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde i alle dens Ord og Punkter, hvorhos jeg endvidere forpligter mig og Arvinger, disse En for Alle og Alle for En, til Saafremt det, ved Regjeringens Foranstaltning eller paa anden Maade inden 1. Januar 1893, bliver besluttet eller bevilget enten ad offentlig eller privat Vei at anlægge en Havn ved Ørhage eller et andet Sted i Nærheden af Klitmøller, hvad enten det maatte være en Fiskerihavn, Nødhavn eller større Trafikhavn, i hvilket Tilfælde den mig overdragne Kroholdsret vil erholde en betydelig forøget Værdi, at betale til Otto Hausgaard eller hvem der maatte træde i hans Sted, en Sum af 22000 Kr., skriver To og Tyve Tusinde Kroner, der betales med 1000 Kr., skriver Et Tusinde, i den første 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, der indtræffer efter at Arbeidet paa nævnte Havn er paabegyndt, 1000 Kr., skriver Et Tusinde Kroner, i den næstfølgende 11 Juni eller 11 Decbr. Termin og saaledes fremdeles 1000 Kr., skriver Et Tusinde Kroner, i hver 11 Juni og 11 Decbr. Termin indtil hele Kapitalen er betalt. For disse 22000 Kr., der ere rentefrie, udsteder jeg, samtidig med Udstedelsen af den i Post 3b ommeldte Panteobligation en iøvrigt uopsigelig Panteobligation, ved hvilken der for denne Kapital gives Prioritets og Panteret næstefter en Sum af 18000 Kr. i det i Post 3b nævnte Pant, samt saaledes som dette iøvrigt bliver forøget og forbedret. Alle Udbetalinger efter disse Panteobligationer skulle ske skadesløst til Kreditor eller til hvem der maatte have Obligationen i Hænde, paa hans Bopæl. Foranstaaende Kapital 22000 Kr. er ogsaa uopsigelig fra Ejer til Ejer, dog imod at jeg eller mit Bo vedbliver at hæfte personlig for samme indtil hele summen er skadesløst betalt.
I Søgsmaalstilfælde er vi Begge, saavel Hausgaard som jeg og enhver Anden, imod hvem Søgsmaal i Anledning af nærværende Kontract bliver rettet, underkastet den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828.
Til Bekræftelse under vore Navne vidnesfast.
p.t. Thisted den 20 December 1887.
Hausgaard Ludv. Møller
Til Vitterlighed
Chr. Skibsted Otto Madsen
*******
Læst 10/4 1888
PANTEOBLIGAT ION.
Underskrevne Gjæstgiver Ludvig Møller af Klitmøller erkjender herved, at være skyldig til Strandfoged Otto Hausgaard af Klitmøller den Sum 9000 Kr., skriver ni Tusinde Kroner.
Denne Kapital forbinder jeg herved mig og Arvinger, disse en for Alle og Alle for en, til at tilbagebetale til den 11 Juni eller 11 Decbr. Termin, hvortil den med et halvt Aars Varsel fra en af Siderne bliver opsagt til Betaling, dog kan Kapitalen ikke fra min Kreditors Side fordres udbetalt af mig eller senere Eiere af den nedenfor pantsatte Eiendom, naar Obligationens Bestemmelser efterkommes, i nogen Termin tidligere end 11 Decbr. Termin 1893 efter et halvt Aars forudgaaende Varsel, ligeledes forbinder jeg mig og Arvinger, disse in solidum, til at forrente Kapitalen med 4½ procent aarlig fra 11 Juni Termin det at regne, hvilken Rente erlægges med Halvdelen til hver af de ovenanførte Terminer og første Gang i 11 Decbr. Termin d.A.
Enhver Betaling skal ske frit og skadesløs til min Kreditor eller denne Obligations rette Eier paa hans Bopæl her i Landet og i god Betalingstid og senest den 18 i Terminmaaneden.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter, lovlige Strafrenter samt alle i Tilfælde af Opsigelse, Søgsmaal eller andre Retsforanstaltninger, som Kreditor til sin Tarv maatte anse fornøden, pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret følgende mig efter Skjøde af Dags Dato, som thinglæses samtidig hermed, tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, ansatte under:
Matr. No. 45a af forhen privil. Hartkorn 1/4 Alb., Glskat 4 øre
Matr. No. 45b af forhen privil. Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb. Gl.skat 1 Kr. 66 Øre,
med Anpart for Matr. No. 45a i Fælleslodden Matr. No. 76 i Klitmøller, tilligemed de paa disse Ejendomme staaende og fremtidig opførende Bygninger med alt deres Tilbehør af muur og nagelfaste Gjenstande incl. Kakkelovne, Komfur og Grubbekjedel, al af Eiendommen gaaende Leie og Interesse, den ved Eiendommen til enhver Tid paa Mark og i Huus værende Gjødning og Afgrøde i Hø, Straa og utærsket Sæd, Ejendommens Besætning og Inventarium, Avlsredskaber samt Kroholdsretten og i Ildebrandstilfælde i Bygningernes og de pantsatte Løsøregjenstandes Assurancesummer. Udebliver Renten over Forfaldstiden eller dersom det stillede Pant af mig i nogen Maade i det Hele eller for en Deel forringes eller det paadrages Restancer af Skatter og Afgifter, eller de pantsatte Bygninger og Løsøregjenstande ikke holdes brandforsikrede til Værdi, er Kapitalen i ethvert af disse Tilfælde, om Kreditor fordrer saadant, strax og uden Opsigelse forfalden til Betaling. I Søgsmaalstilfælde er jeg underkastet den ved Frd. 25 Januar 1828 anordnede hurtige Retsforfølgning og pligtig at lide Tiltale og Dom ved den pantsatte Eiendoms Forligskreds og Ret efter Varsel, som for indenherreds Mænd forkyndt paa Eiendommen, hvor ligeledes Dommen i Sagen og Kreditors Opsigelse kan Forkyndes, alt uden Hensyn til om andet Værnething haves, men iøvrigt er det vedtaget, at de i Lov 29 Marts 1873 paragr. 15 givne Regler om Udlæg uden Lovmaal og Dom ere anvendelige paa nærværende Gjæld. Det bemærkes, at foregaaende Eier har manglet thinglæst Adkomst til den pantsatte Andel i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller.
Til Bekræftelse under mit Navn vidnesfast.
Klitmøller, den 30 Marts 1888.
Ludvig Møller
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed
Chr. Skibsted Zoll
*******
SKJØDE.
Da Kjøberen Ludvig Møller har opfyldt de ham efter foranstaaende Kjøbecontract paahvilende Forpligtelser, saa skjøder og overdrager undertegnede O. Hausgaard herved til nævnte L. Møller de ham efter Contracten solgte i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
Matr. No. 45a af forhen priv. Hartkorn 0-0-0-1/4, Gl.skat 0 Kr. 4 Øre
Matr. No. 45b af forhen priv. Hartkorn 0-2-1-2½, Gl.skat 1 Kr. 66 Øre
med Andel for Matr. No. 45a i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller tilligemed de paa disse Eiendomme værende Bygninger med muur og nagelfaste Gjenstande, hvoriblandt Kakkelovne, Komfurer og Grubekjedel, samt de ham efter Contracten solgte Løsøregjenstande, hvilket Alt skal tilhøre Kjøberen Ludvig Møller med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser hvormed jeg har eiet samme og indestaaes for Vanhjemmel, idet det bemærkes:
at jeg mangler thinglæst Adkomst til den til Matr. No. 45a solgte Andel i Fælledslodden Matr. No. 76 i Klitmøller,
at Bestemmelserne i Kjøbecontractens 5 Post af mig overholdes og respecteres, og
at Kjøbesummen for den herved solgte Eiendom efter Contracten udgjør
en Sum af 13000 Kr.
og Vederlaget for Kroholdsprivilegiet og Løsøre
Gjenstandene en Sum af 20000 Kr.
Til Bekræftelse med mit Navn vidnesfast.
Klitmøller den 30 Marts 1888.
O. Hausgaard
Til Vitterlighed
Chr. Skibsted Zoll
Læst under Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 10 April 1888 og indført i Pantebog No. 26 Fol. 612.
*********
Qvittering paa Aftægtskontract fra Skipper O. Hausgaard til Marie Hausgaard af Klitmøller for ialt 2000 Kr. dat. 3/5 1880, læst 11/5 1880.
Undertegnede Marie Hausgaard renuncerer herved paa den mig efter foranstaaende Aftægtscontract for min Aftægt og Underholdning tilkommende Panteret i Eiendommen Matr. No. 45 i Klitmøller med Bygninger, Leie, Indtægt m.v., hvilken Panteret saaledes maa udslettes af Pantebogen, og idet det bemærkes, at Contractens Indhold i det Hele uforandret gjentages saavel af mig som min Søn O. Hausgaard bemærkes det, at jeg istedet for den mig hidtil tilkommende Panteret for de mig efter Contracten tilkommende Præstationer og Ydelser overleveres en af Gjæstgiver Ludvig O. Møller af Klitmøller til min Søn O. Hausgaard den 30 f.M. udstedte Panteobligation, hvorefter der for en Sum af 9000 Kr., skriver ni Tusinde Kroner, er givet Prioritets Panteret umiddelbart efter og i Forbindelse med en Sum af 9000 Kroner i Eiendommen Matr. No. 45a og 45b i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, med Bygninger, Leie, Indtægt, Besætning, Kroholdsretten og Assurancesummen.
Undertegnede O. Hausgaard erkjender herved, at have meddelt min Moder Marie Hausgaard den af hende foran betingede Haandpant i den ovenmeldte mig tilhørende Panteobligation, som herved overleveres hende.
Til Bekræftelse med vore Navne vidnesfast.
Klitmøller, den 8 April 1888.
Otto Hausgaard Marie Hausgaard
Til Vitterlighed
P.N. Dragsbæk L.C. Dragsbæk
**********
NÆRINGSBEVIS.
Efter at Ludvig Othalius Møller, født den 1. Februar 1858, for mig har andraget om at erholde Næringsbevis som Gjæstgiver i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, og da han efter meddelt Bevilling af 27. Marts d. A. har godtgjort sin Berettigelse dertil, samt erlagt den befalede Kjendelse af 100 Kroner, er Hundrede Kroner, saa meddeles ham herved Tilladelse til at drive Gjæstgiveri (Krohold) i den ham tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn.
Herredskontoret i Thisted, den 16. Juni 1888.
Clausen
********
16/11 1898 udstedte gæstgiver Ludvig Møller Panteobligation til “Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jylland”, for beløb 3000 Kr. Rente 4%.
2den prioritet næstefter 11000 kr. til samme kreditor, med solidarisk ansvarlighed i den mig efter adkomst af 30 Marts 1888, læst 10 April s.A. tilhørende ejendom i Klitmøller by, Vester Vandet Sogn, tilhørende ejendom:
45a af Hartkorn 0 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb. Gl.skat 0 Kr. 04 Øre
45b af Hartkorn 0 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 2½ Alb Gl.skat 1 Kr. 66 Øre
med andel for matr. nr. 45a i fælledslodden matr. nr. 76. Det bemærkes, at tidligere ejer har manglet tinglæst adkomst til andelen i matr. nr. 76 og at der paahviler ejendommen tiendebyrder.
Under pantsætningen er indbefattet den til ejendommen hørende krobevilling, og saafremt panthaveren skulde blive nødsaget til at overtage pantet, er pantsætteren forpligtet til fordel for panthaveren at give afkald paa bevillingen. Retsanmærkning om pantsætningen af privilegiet frafaldes.
Til Vitterlighed:
Chr. Frøkjær, sognefoged i V. Vandet
Lars Østergaard, gaardejer i V. Vandet.
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders ret tirsdagen den 20. December 1898 og indført i pantebog nr. 30 fol 789.
*********
UDSKRIFT af
Hillerslev Hundborg Herreders Skifte Protokol.
Aar 1912 den 19 Novbr. Eftermiddag Kl. 2 blev Hillerslev Hundborg Herreders Skifteret sat og holdt paa Skifterettens Kontor og adm. af den ord. Skifteforvalter, hvor da i Overværelse af nedenskrevne Vidner blev foretaget:
No. 57-19 12/13. Dødsboet efter Hotelejer Ludvig Otalius Møller ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn, afgaaet ved Døden den 15 Juni 1912.
Skifteforvalteren fremlagde et fra Enken, Kristiane Marie Møller f. Tousig modtaget Andragende om at maatte forblive hensiddende i uskiftet Bo med Fællesbørnene:
1. Louis Christian Otalius Møller, Forvalter paa Bandholm ved Maribo,
2. Karl Tousig Møller, Maskinmester, der begge ere fuldmyndige,
3. Jens Jørgen Tousig Møller, Kommis af Nakskov, f. 8/8 1889,
4. Olga Edith Tousig Møller, af Klitmøller, f. 14/4 1891,
5. Victor Emanuel Tousig Møller, Kelner i Sveitz, f. 8/9 1892 og
6. Harry Tousig Møller, Kelner i Klitmøller, født 3/8 1894,
der tillige med hende er Afdødes eneste Arvinger.
Da Andragendet var forsynet med de fornødne Erklæringer og Attestationer, blev den attraaede Tilladelse meddelt.
Skifteretten hævet.
A. Conradt Eberlin
Vidner: Johannes Brock Givskov
Udskriftens Rigtighed bekræftes.
Thisted Købstad og Hillerslev Hundborg Herreder, den 21 Decbr. 1918.
Bjerregaard, kst.
Foranstaaende Skifteudskrift begæres thinglæst som Hjemmel og Adkomst for Enken Kristiane Marie Møller f. Tousig paa den den afdøde Ægtefælle ifølge thinglæst Adkomst tilhørende Ejendom, beliggende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, skyldsat under:
Matr. No. 45a for Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 1/4 Alb.
Matr. No.45b for Hartkorn 2 Skp. 1 Fdk. 2 Alb.
Matr. No. 45e for Hartkorn 0 Skp. 0 Fdk. 0 Alb.
med den til Matr. No. 45a hørende Andel i Matr. No. 76 sammesteds, med paastaaende Bygninger med mur- og sømfast Tilbehør m.v. Retsanmærkning om Ejendommen paahvilende Pantegæld og Servitutter frafaldes.
Thisted, den 23 Decbr. 1918.
For Vedkommende: Bjerregaard, Herredsfuldmægtig.
Paategnes til Thinglæsning App. 17/6 16.
Vurderingssum 35000 Kr.
Skatterne er betalt indtil April Termin 1918 inkl.
Thisted Amtstue, d. 23 Decbr. 1918.
Hvid
Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 24 Decbr. 1918 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 5/58.
Bjerregaard.
********
Tre generationer gennem 50 år:
Klitmøller Kro – et fristed med atmosfære (Thisted Dagblad 31/3 1984)
Udlændinge såvel som hjemmefødninge befinder sig godt på Klitmøller Kro. Lidt fra alfarvej er den etableret for mere end halvandet hundrede år siden. Årstallet kendes ikke nøjagtigt. Men det ligger fast, at kroen med de mange traditioner og den karske atmosfære 1. april har været drevet af samme slægt gennem et halvt århundrede. Kirsten og Victor Storm, værtspar siden 1. marts 1975, markerer slægtsbegivenheden ved en sammenkomst fredag den 6. april. På selve dagen har de ikke tid. Da er de som sædvanlig engageret i andres festlighed.
Den hvide, trelængede kro opstod som et nødvendigt fristed i skudefartens fjerne dage. En driftig kaptajn Hausgaard stod som bygherre, og broderen, Otto Hausgaard, blev den første kromand. Første gang, kroen blev handlet, var i 1829. Hvor længe den på det tidspunkt har fungeret, står hen i det uvisse. Men fra sin første tid tjente kroen et formål som lagerplads for varer og som tilholdssted for de mange, der var engageret i skudefarten, der på det, tidspunkt forbandt den jyske vestkyst med fremmede lokaliteter, ikke mindst Norge.
Gammelt og nyt
Mange tungemål er blevet talt i de hyggelige lokaler, de senere år, væsentlig tysk. Men et varmt indtryk gør det på det nuværende værtspar, når der, kommer positive tilkendegivelser fra Norge. Det skete forleden, da man havde besøg i forbindelse med den kommende sæsons kontakt til Egersund-Stavanger-området. Fra erfaren turistside blev det slået fast, at komfort kan man købe sig til. Ikke atmosfære. Den får man i tilgift ved ophold på Klitmøller Kro – og affinder sig skikkeligt med, at der ikke er toilet på værelserne. Man må oppe på 1. sal være fælles om faciliteterne. Og det er man så - i bevidsthed om, at der indtil 1952 var lokum i gården.
Modernisering af Klitmøller Kro er noget der er kommet glidende, alt efter behov. Netop i dette forår er et helt nyt køkkenafsnit taget i brug. Her findes alle de tekniske hjælpemidler, der måtte ønskes. Ovenpå, huserer håndværkerne for, at øge værelseskapaciteten. Inden sæsonen råder man over 16 dobbeltværelser, 3 enkeltværelser og et værelse med fire senge. Den vennesæle opholdsstue i forbindelse med restaurationslokalerne giver en nyindretning plads til flere spisende gæster, mens der på 1. sal indrettes en stue, hvortil gæsterne kan trække sig tilbage med kaffekoppen i fred og ro.
Højt humør
Der er ofte fest og højt humør i restaurationen, hvor dansegulvet bærer præg af flittigt brug. Musikinstrumenterne står klar i et hjørne, og der er tradition for stort besøg de aftener, Klitmøller Kro byder til dans. Her kan de unge på godt og vel fyrre svinge sig, og mange familier benytter sig af kroens tilbud om en glad aften til rimelig pris. Intet er overladt til tilfældigheder. Kirsten og Victor Storm er selv med i alle detaljer af den krævende proces, der skal til for at skabe fest for andre.
Værtsfolkene ser ud til at være anbragt på deres rette hylde, og det til trods for, at ingen af dem er uddannet, i restaurationsfaget. Kirsten Storm er bagerdatter fra Klitmøller og kontoruddannet. Hendes stærke side er regnskabsføring, og det er ikke uvæsentligt i en bedrift, hvor også de mange bække små må tages i betragtning. Victor Storm ville gerne have været i tjenerlære, men det ville hans forældre, Lilly og Frederik Storm, ikke høre tale om. Det blev derfor Victor Storms tekniske snilde, der blev vejledende for en uddannelse, der førte ham ud i mange gøremål, før, han blev kromand. Selv er han ikke i tvivl om, at tjeneruddannelsen kunne have virket som et snærende bånd. Nu løser han opgaverne i den rækkefølge, de indfinder sig. Og på sin egen måde. At han sjældent griber helt ved siden af støttes af den kendsgerning, at han er anerkendt og betroet i fagkredse.
Vilje og virkelyst
Så langt tilbage,: det lader sig afdække, har der været vilje og virkelyst i den familie, der kom til at præge Klitmøller Kro gennem de seneste 50 år. Det var således en lille dame med ben i næsen og en god portion livserfaring, der sammen med gemalen, Viktor Lissau, købte kroen til overtagelse 1. april 1934. Viktor Lissau havde et stænk italiensk blod i årerne, deraf det fremmedartede navn. Men det var fruen, Karen Lissau - i vide kredse Mama kaldet - der havde midler til købet, efter at hun havde afhændet et pensionat i U.S.A. Her havde hun virket, siden hun i den pure ungdom forlod hjemmet på Vejle-egnen.
Ægteparret Lissau løb i deres første kroår ind i problemerne omkring den tørlagte vestkyst. Selv om Frederik den Syvende som en af de mest prominente gæster havde givet kroen kongeligt privilegium, måtte man bøje sig for det princip, der slog proppen i flasken. En overgang måtte ægteparret Lissau møde gæsterne med skiltet: Kroen er lukket af misforstået forbudsfanatisme. Overbevillingsnævnet flottede sig senere en såkaldt gæstgiverbevil1ing, hvorefter det var tilladt udelukkende at servere spiritus for tilrejsende turister.
Den 1. marts 1952 havde en af Lissau-døtrene, Lilly, overtaget Klitmøller Kro sammen med sin mand, Frederik Storm. Også de måtte leve med de vanskelige serveringsforhold, som imidlertid blev bragt ud af verden ved en regulær folkeafstemning. Det var i 1966.
Fløj er blevet føjet til fløj på den gamle kro, og indretningen er undergået forandringer i takt med tidens omskiftelser. Skudefarten var forlængst forbi og lagrene tømt, da turisterne sidst i forrige århundrede begyndte at finde vej til Klitmøller. Med pietet gemmer ægteparret Storm de gamle gæstebøger, der rummer masser af store navne, såvel hjemlige som fra fjernere himmelstrøg. Under besættelsen stillede herrefolket specielle krav til kroens indretning og formåen, men også denne vanskelige tid kom man igennem ved menneskekundskab og forståelse.
Selv om Kirsten og Victor Storm kun har stået for bedriften siden 1975, har kromanden været med så at sige fra starten af den slægtsmæssige epoke, der tog sin begyndelse ved ægteparret Lissaus overtagelse af kroen. Drengen var i lange perioder, i pleje hos bedsteforældrene, som kom til Klitmøller fra Hotel Phønix i Silkeborg. Med Mama Lissau ved hånden holdt han sit indtog på Klitmøller Kro, hvor han siden sammen med sin kone har lagt så mange kræfter for andres velbefindende. Victor Storm var da en lille gut på tre år. MF
*******
Stor udvidelse i Klitmøller (Thisted Dagblad 1986.)
Den gamle Klitmøller Kro befinder sig midt i en stor udvidelse. Ved sommerferiens start vil kroen i en nybygmng have plads til at modtage gæster i 10 lejligheder, der hver er normeret til otte personer. Byggeriet koster 3,2 mill. kr. og vil betyde nye muligheder blandt de afvekslende ferietilbud, der fra Thy sendes såvel mod nord som mod syd i Europa.
Det er syv år siden, Kirsten og Victor Storm første gang havde de store planer fremme på bordet. Siden har skitserne på grund at dårlige konjunkturer og begrænsning at byggeriet i kystnære områder gang på gang måttet en tur i skrivebordsskuffen. Endelig er det med støtte og vejledning af Hanstholms erhverschef Leo Erbs blevet til virkelighed, hvad man så længe har ønsket at føje som et nutidigt træk ind i billedet at den gamle kro på den sandede vej bag klitrækken.
Kirsten og Victor Storm har sat en ære i at holde de restaurationsmæssige familietraditioner i hævd. Det vil kunne lade sig gøre samtidig med, at den lange nybygning med de mange ferieboliger og andre dertil hørende faciliteter tages i brug. Stilen forbliver den samme. Husene skal ligne hinanden, og håndværkerne har slidt i det med ryggen til sne og slud for så nogenlunde at holde tidsplanen.
Nybygningen, der nu er forsynet med sine spær, er klar til møblering den 8. juni. De første gæster har meldt deres ankomst en halv snes dage senere. Håndværkerne stiller i udsigt, at planen kan holdes.
Det er arkitekt Peer Toft Sand, Hanstholm, der har tegnet nybygningen. De ti lejligheder kommer til at ligne hianden. Hver er forsynet med otte sengepladser, og der er desuden tænkt på gæsternes bekvemmelighed såvel ude som inde. Midt i huset placeres et oplagsrum for kroen. Desuden bliver der her ”nede på gulvet” plads til møntvaskeri, salgsautomat og telefonboks, mens førstesalen så at sige bliver et glashus, hvor gæsterne i et samlingsrum kan nyde udsigt over hav og klitter.
Ved husets gavl bliver der en plads, hvor gæsterne kan vaske saltet af bilerne, og hvor de kan tøjre deres fritidsgrej såsom windsurfere og andet, der ikke så gerne skulle lide overlast, mens brugerne hygger sig inden døre. Gæsterne kan lave mad i de moderne køkkener der er udstyr til otte personer. Eller de kan snyde og ty til det gode køkken i kroens gamle fløj.
Hver ferielejlighed bliver på 78 kvradratmeter, fordelt på to etager. Der skulle således være rum til også at nyde en indedag ind imellem. Prisen 2.600 kr. pr. lejlighed om ugen i højsæsonen. Desuden bliver der bl.a. i samarbejde Fred. Olsen Lines mulighed for at udnytte billigere tilbud i de tynde ender af sæsonen.
Kirsten og Victor Storm har valgt at investere i folks fritid, en vare, der efter sigende skulle blive stadig mere af. Med nybygningen er Klitmøller Kros en tønde land store grund også ved at være fyldt til randen. Trods den store udnyttelsesgrad vil der være plads til oaser mellem den gamle og den nye bygning. Og så er der jo vidderne uden om. MF
*******
Sted for vandrefugle og andre feriefolk (Thisted Dagblad 21/2 1997)
Vandrehjem: Klitmøller Kro er forhenværende - nu hedder stedet ”Strandgaarden” og skal være vandrehjem med 35 sengepladser
Fremover bliver det vandrefugle og andre repræsentanter for en stadig voksende og broget skare af feriefolk, som skal befolke den gamle K1itmøller Kro. Stedet er købt af Helle og Niels Odder, som første maj genåbner stedet som vandrehjem under navnet ”Strandgaarden”.
”Strandgaarden” får betegnelsen vandrehjem, fordi stedet drives efter samme principper som er gældende for et sådant overnatningssted. Dog er der kun to egentlige familierum, resten af værelserne er dobbeltværelser, og hvis nogen tror, der redes op i køjesenge, må de tro om. Den slags findes ikke.
Tanken er, at gæsterne booker sig ind om eftermiddagen, får deres værelser og i øvrigt adgang til køkken, spisestue, opholdsstue og bad. Der er således lagt op til selvforplejning fuldt ud. Og i øvrigt også til selvforvaltning. Meningen er nemlig, at gæsterne lægger nøglen ”i postkassen”, når de drager videre næste dag - selvfølgelig efter at have ryddet op efter sig.
— Vi har selv gjort vores erfaringer med denne form for overnatningssted, så det er i høj grad vores egne erfaringer vi lægger til grund for det her, forklarer Helle Odder under en pause i arbejdet for at gøre stedet klar.
”Strandgaarden” genåbner i sin nye skikkelse første maj og holder åbent frem til 20. oktober samt et par uger i julen.
Helle og Niels Odder har dog ingen planer om at blive værtspar på fuld tid. Tværtimod er det netop hensigten, at stedet langt hen ad vejen skal fungere på en slags selvbetjeningsbasis. Principperne kendes fra andre lande, blandt andet Norge, hvor det er meget almindeligt, at hytte- og vandrehjemsgæster overnatter på en slags selvforvaltningsbasis. Det fungerer fint, og derfor skal systemet også prøves i Klitmøller.
De gamle krobygninger rummer masser af muligheder. Helle og Niels Odder skal selv bo på 1. sal, men selv om det også kræver plads at have op til 35 liggende gæster, er der alligevel overskydende rum. Også når der er lagt beslag på køkken, opholds- og spiserum til gæsterne.
Hvordan den ekstra plads skal forvaltes er endnu ikke afgjort, men det er en bygning med muligheder for mange forskellige aktiviteter i fremtiden - præcis som stedet gennem snart to århundreder har været brugt til lidt af hvert.
Den nuværende bygning kan dateres helt tilbage til 1827, men stedet har en endnu ældre fortid som pakhus opført i forbindelse med skudefarten til Norge ligesom det også har været badehotel tilbage i mellemkrigsårene.
- På et tidspunkt blev pakhuset indrettet med plads til overnatning, og i 1834 fik stedet kroprivilegier af kongen, fortæller Niels Odder, som har lavet en lille præsentationsfolder, der skal informere gæsterne om stedet og dets historie, blandt andet for at understrege, at det er noget særligt.
Og særligt er det. I flere rum er det gamle tømmer i konstruktionen synligt, andre steder er det gemt bag væg- og loftsbeklædning, men en tur rundt i bygningen vidner om, at det er et anderledes sted til et anderledes formål.
Allerede et par måneder inden åbningen er der gæster, som har lagt billet ind på overnatning, og værtsparrets intention er helt klart at komme med et tilbud som henvender sig til en kundegruppe, som ikke har noget imod en overnatningsform som denne.
Værelserne på stedet er klar. De er netop sat i stand af stedets tidligere ejere. Det skete med tanke for krogæsternes behov, men det har til gengæld sikret en værelsesstandard, som også er attraktiv når det nu skal være vandrehjem. jfa
********
Strandgården i stadig vækst (Thisted Posten 17/6 1998)
Helle og Niels Odder overtog Strandgaarden på Krovej i Klitmøller for halvandet år siden - og de finder fortsat på nye tiltag for at puste liv i rammerne.
Stedet drives først og fremmest som privat vandrehjem og motel fra 1. maj til og med efterårsferien midt i oktober. Der er 16 værelser til udlejning, og de kan rumme op til 40 overnattende gæster.
Trods stedets status som privat, uorganiseret vandrehjem byder det på de samme grundfaciliteter og regler som de andre, hvilket man kan se ved at studere det tresprogede prospekt, som Helle og Niels bruger i markedsføringen. De undlader naturligvis heller ikke at påpege stedets fortrin som tidligere badehotel med kun 300 meter til havet.
Kursussted
Flere nyskabelser er på vej. Blandt disse må først nævnes, at Helle og Niels nu også satser på at lancere Strandgaarden som kursussted, både til dagkursus og ugekursus.
I den forbindelse står Helle for forplejningen. Hun er ganske vist leder af Røde Kors-børnehaven i Thisted, men sådan som udviklingen og ideerne tegner sig, så er hun måske på vej ud af dette job. I hvert fald har hun taget orlov i ugerne juli, august og september for helt at hellige sig arbejdet på Strandgaarden.
Helle fortsætter dog på sin plads i kommunalbestyrelsen i Hanstholm, ligesom Niels fastholder sit arbejde på teknisk forvaltning.
Cafégalleriet
I disse dage har Helle og Niels travlt med at sætte den gamle balsal og et tilstødende lokale i stand. I balsalen åbnes der en kunstudstilling. Der er fernisering på lørdag, og derefter vil de udstillede arbejder være at se august måned ud. Der er to udstillere: Lars Henning Andersen fra Esbjerg viser oliemalerier, mens Lise Jensen fra Hjardemål udstiller diverse skulpturer.
I det tilstødende lokale etableres en hyggelig café, hvor Helle byder på kaffe med hjemmebag hele sommeren igennem - uanset om man vil se udstillingen eller ej. Hun har en ide om at ville præsentere cafeen i en slags bedstemorstil, hvor hovedindtrykket er ro. Og så bliver det noget med ugens eller dagens kage. Udstillingsafsnittet kommer derfor helt naturligt til at hedde Cafégalleriet.
Miljø og energi
Af tidligere års regnskaber kan Niels og Helle se, at der har været brugt mange penge på varme. Det ønsker de at gøre noget ved. For det første skal alle dobbeltmure hulmursisoleres, og der skal lægges Rockwool på loftet. Desuden skal vinduer og døre skiftes ud.
Hertil kommer, at der skal bygges en finsk masseovn, måske endda to. Det kommer måske til at ske i forbindelse med et kursus i bygning af sådan en ovn. Endelig er der planer om at få opsat en effektiv solfanger - og så iøvrigt understrege stedets profil ved at forsyne det med stråtag.
Oddere
Den bedste måde, man kan støtte det flittige par på, er ved at bruge stedet. Det gælder bl.a. cafeen og kursusfaciliteterne. Men Niels og Helle viger heller ikke af vejen for at danne rammen om en familiefest, en rund fødselsdag eller lignende.
At Niels og Helle ikke bare er flittige og ihærdige, fremgår af deres E-mail adresse:
oddere@post9.tele.dk. dims