Vestermølle - el. Stampemøllen
Matr. nr. 40
Klitmøller

Sølimitsted nr. 71.
Folketælling 1787 nr. 27.

Vestermølle eller Stampemøllen. Matrikuleret 1688 som nr. C. 18, efter matriklen 1844 matr. nr. 40.
I en præsteindberetning 1568 nævnes 5 møller i V. Vandet sogn, dog uden navns nævnelse, men i Ørum lens regnskaber omtales den første kendte møller i Vestermølle:
Michel Jensen Thyresen.
Ørum lens ekstraskattemandtal:
1600, 1602, 1603, 1606, 1608: Michel i Klitt Mølle. Nævnes som eneste møller, bruger ingen avl, V. Vandet sogn. Skat ½ dlr.
1610 nævnes 2 møller: Michel Jensens og Thomas Pedersens (Bagge i Østermølle.
1611 til 1623 nævnes Michel Jensen Møller i V. Vandet sogn, stadigvæk med skat ½ dlr.
Michel Jensen Thyresen efterfulgtes som møller af:
Jep Pedersen Krabbe (o. 1600-1677).
Ørum Lens regnskaber 1623-1624. Under Stedsmaal:
“Annammet af Jep Pedersen i Thorup af den Mølle og Ejendom, som kaldes Klittmølle, som Michel Thyresen sidst iboede og i Brug havde, og nu for hannem oplod. Penninge 40 Rdl.”
Jep Pedersen Krabbe var tidligere møller i Thorup og desuden skipper, skudeejer og strandfoged. Han var gift med Margrethe Michelsdatter.
I Ørum Lensregnskaber for told nævnes Jep Pedersen Krabbe 1640 til 1642 med en skude paa 5 lester, der udskibes fra Klitmøller.
8/8 1665 var Jep Pedersen Krabbe medunderskriver paa en klage til kongen ang. skudehandelen. Mødet fandt sted i Hansted og Jep Pedersen Krabbe underskrev sig med bogstaverne JPK, tilføjet af skriveren: Jep Pedersen Krabbe.
I 1666 fik professor Hans Zoega skøde paa Vestermølle. Han var ogsaa ejer af Vendbjerg mølle i Nors og Jep Pedersen Krabbe staar som fæster af begge disse møller.
Efter Jep Pedersen Krabbes død fortsatte enken fæstemaalet.
Kop- og Kvægskat 1678: “ Margrethe Michelsdatter i en Wand Mølle, 4 Tienestefolch, 1 Hoppe, 2 Kiøer, 1 Ungnød, 8 Faar og Lam, 1 Svin.”
Hartkornet var i 1662: 5-0-0-0, men i 1664: 3-0-0-0.
Den næste møller blev:
Jens Nielsen Langgaard (d. 1688) kaldet Krabbe. Han var gift med Mette Madsdatter (o.1649-1709).
Udskrift af matriklen 1683, protokol nr. 1632, Hillerslev herred, V. Vandet sogn: ”Klitmøller. Jens Nielsen Krabbe, kaldes Westermølle, er en Wandmølle, des Møllehuus af 3 fag, hvorudi er en qvern som driffues af et undergandes Wandhiull, des Møllehuus och kvernredschab well wedligeholden, des stene brede 2 siellens allen, tyche 31/4 tom., underste bred 7 siellens qvarter, tych 2 tom., haffuer sit wand fra Mellemmølle och Østermølle och ellers fra Westerwandet søe, kand iche malle uden om foraaret och efter høesten, aarsagen at gamell sandflugt haffuer forderfuet aaegangen och wandløbet, kand haffue goed søgning fra Westerwandet Sougen och Wang Sougen om wandet wilde tillstreche. I sin toffte kand aulle 1½ les g. høe, 1½ les ... foder. Kand grese i felles offuerdrifft i Klidten 2 høffder.”
Kop- og Kvægskat 1682-83: “Jens Nielsen og hans Hustrue, 2 Tienestefolch, 2 Kiøer, 1 Ungnød, 6 Faar, 1 Svin.” Kop- og Ildstedsskat 1688: “Jens Langgaard i den vestre Mølle. Hans Hustrue, 1 Pige, 2 Ildsteder.”
Tilføjet: ”Jens Langgaard død før sidste Termin var forfaldet”. Kirkeregnskab 12/8 1686: giver Jens i Vester Mølle 2 Sldr. ved indsamling til V. Vandet kirke.
Efter mandens død blev Mette Madsdatter fæster af møllen og nævnes i Kop- og Ildstedsskat 1689: ”Mette Madsdatter i dend Vester Mølle, 1 Pige, 1 Ildsted.” Møllen benævnes som “en liden Vandmølle.”
I 1690 giftede Mette Madsdatter sig igen, denne gang med:
Niels Christensen Fisker (o. 1644-1725) kaldet Møller. Han fæstede møllen af ejeren Johan Adolf Clerche, men iflg. matriklen 1711 skiftede møllen ejer: “Mølleri i Matr. Niels Christensen har en stæd og fæst Mølle og skatter fast af 2 Tdr. Htk. Korn. Har ingen Heste eller Vogn. Ejer Peder Matzen i Thisted.”
Niels Christensen Fisker og Mette Madsdatters eneste barn, Zidsel Nielsdatter Fisker (1691-1761), blev. 1716 gift med:
Anders Stefansen (o. 1682-1737), der overtog fæstet. Extra ord. Skatter 1717: ”Møller, som svarer Husbonds Rettighed af sin i fæste havende Mølle efter 7 Artic.: Anders Stephansen. Hans Hustru, 1 Tienestepige. Haver ingen Børn.” (De fik dog senere 10 børn).
1737 d. 4/4 omkom Anders Stefansen og sønnen Niels Andersen sammen med tre andre Mænd paa havet, da de var ude at fiske. Paa den tid var Hartkornet: Ager 0-1-3-1 og mølleskyld 1-4-3-0. Efter mandens død overtog Zidsel Nielsdatter Fisker fæster, der nu tilhørte Ulstrup gods. Ifølge Ulstrup gods fæstebrev 22/1 1743 overlod hun stedet til sønnen:
Stefan Andersen, (f. o. 1718). Han skal underholde sin moder og svage broder og give dem en sømmelig jordefærd og aarlig betale, hver Martini dag, i landgilde 5 rdl.
Stefan Andersen flyttede fra sognet og 6/11 1753 blev møllen solgt til Knud Christensen Fredskild (1694-1773), gaardmand i Vang, der samme aar havde købt Mellem Mølle. Hans søn:
Lars Knudsen (1729-1769) blev møller paa baade Vester Mølle og Mellem Mølle. Han var første gang, 1753, gift med Maren Pedersdatter Søe (1684-1758), enke efter Niels Salmandsen Kløvborg i Mellem Mølle, og anden gang, 1758, med Geirtrud Christensdatter Blach (1722-1781). Ifølge samfrændeskifte efter forældrene blev Lars Knudsen ejer af begge møller i 1768. I 1769 betegnes Vester Mølle som ødelagt af Sandflugt og ubrugelig. I skiftet efter Lars Knudsen staar der bl.a.: ”Den øde Vester Mølle, hvorpaa kun findes et lidet Husbygning paa 3 Bindinger, nær ved at indfalde. Jordskyld 0-1-3-1, Mølleskyld 0.”
Giertrud Christensdatter Blach blev 1770 gift anden gang med:
Anders Nielsen Odde (1727-1793). Han blev møller paa Mellem mølle og overtog Vester Mølle, der ikke længere blev drevet som mølle. Herefter kaldes Mellem Mølle for Vester Mølle. Anders Nielsen Odde blev 1783 gift anden gang med Inger Marie Christensdatter Fuglsang (1756-1824). Efter Anders Nielsen Oddes død i 1793 giftede hun sig anden gang med:
Christen Pedersen Møller (1771-1826), der blev møller paa Mellemmølle og ejer af Gl. Vester Mølle, der nu kaldes Stampemøllen, et navn den siden beholdt. Sidstnævnte mølle sælger han til:
Niels Christensen Krogsgaard (o.1764-1802) ogsaa kaldet Villerslev. Han blev 1794 gift med Bodil Marie Dragsbech, f. 1765.
D. 9/10 1802 druknede Niels Christensen Krogsgaard ved et ulykkestilfælde. Han ville smøre møllehjulene med talg, men faldt i mølledammen.
Derefter blev Stampemøllen solgt til:
Ole Gaardal (o.1762-1807), der antagelig kom fra Hansted. Han var gift med Maren Christensdatter Rod, f. o.1777.
Ifølge skøde af 22/6 1818 sælger Maren Christensdatter Rod Stampemøllen til:
Peder Jensen Pretzmark (f. o. 1787), søn af Jens Peter Pretzmark i Øster Mølle. Blev 1818 gift med Maren Mouritsdatter fra Nebel. I 1822 flyttede de til Tømmerby Mølle og Stampemøllen blev overtaget af Christen Larsen Brandi i Mellemmølle, der udlejede Stampemøllen til:
Christen Pedersen Kaagersbøl (o.1770-1842) fra Harsyssel. Han var 1796-1797 ejer af Øster Mølle og flyttede derfra til Vang sogn, hvorfra han igen flyttede til Klitmøller. Var gift med Anne Christensdatter Brandi (1767-1850).
23/6 1830 solgte Christen Larsen Brandi Stampemøllen for 100 rigsdaler sedler til:
Peder Christensen Kaagersbøl (f. 1799), søn af Christen Pedersen Kaagersbøl. Peder O. Kaagersbøl var gift med Ane Kirstine Thomasdatter (f. o. 1803).

Forhandlingsprotokollen for V. Vandet fattigkommission:
1840, 24/5: ”Peder Christensen Koggersbøl andrag paa en understøttelse for sine gl. skrøbelige Forældre, Christen Koggersbøl, der har en aaben Skade i Benet og Anne Christensdatter Krogh, der er blind. De bevilges en ekstraordinær Hjælp.”
Peder Christensen Kaagersbøl tegnede brandforsikring paa Stampemøllen:
Anno 1840 den 23 Juny er af undertegnede Branddirekteur og Taxationsmændene, Møllebygger Chr. Brandi af Klitmøller og Tømmermand Mads Rasmussen af Torp, følgende taxeret til Brandforsikring:
Vester Vandet Sogn - Klitmøller Stampeværk. Eies og beboes af Peder Kaabersbøl.
a. Huuset i Sønder og Nord 11 fag 61/4 al. dyb, fyrre under og overtømmer, deels muured og deels klinede Vægge, fyrre overtømmer og Straaetække, indrettet til 2 Stuer, Kammer, Kjøkken og Bryggers, samt i søndre ende i de 3 fag et Stampeværk. Over 8 fag er Loft og i Huuset fornøden Vinduer og Dørre, forsvarlig Skorsten og Baggeovn.
Taxeret til n.v. 240 rdl. er Sølv 240 Rdl.
b. et Huus fra nordre ende af Lit.a til vester 8 fag 8 al. dyb,
fyrre under og overtømmer, Klinede Vægge og Straatag,
indrettet til Lo, Lade, Fæehus og Faarestie.
Taxeret til n.v. 60 rdl., er Sølv 60 Rdl.
300 Rdl.
Forsvarlig mod Ildsfare og ej tilforn forsikret.
G.T. Rørbye Christen Brandi Mads Rasmussen
Branddirekteur Møllebygger

I 1854 flyttede Peder Christensen Kaagersbøl med familie til Tved sogn og iflg. skøde af 22/6 1854 solgte han stampemøllen til:
Købmand Peter B. Jensen i Thisted. I 1854 var følgende annonce i Thisted Amts Avis:
“At jeg har overtaget og fremdeles agter at drive den Stampemølle som i en Række af Aar har været drevet af Peder Koggersbøl i Klitmøller og at Tøj til Stampning kan indleveres, saavel i selve Møllen, som i min Bopæl i forrige Kjøbmand I.C. Lyhnes Gaard heri Thisted - dette bekendtgiøres herved med Tilføiende, at det skal være min Bestræbelse, at betjene Enhver til Tilfredshed.”
Pet. B. Jensen

Den 20/6 1855 solgte Peter B. Jensen møllen til:
Mads Christensen Bunk, f. o. 1815 i Snedsted sogn, gift med Christiane Mortensdatter, f. o. 1812 i Vang sogn.

Følgende annoncer er fra Thisted Amts Avis:
Stampemøllerne i Klitmøller.
Løverdag d. 23. Maj 1857. At Stampeløn paa ulden Vadmel er forhøiet til 2½ Skill. Alen fra Dato bekendtgiøres herved.
Klitmøller d. 18de Mai 1857.
P.K. Mortensen Mads Bunk

10/11 1860.
Tøi til Stampning modtages fremdeles til Besørgelse af A.C. Bundgaard i Nørregade samt af P.A. Bundgaard i Østergade.
Klitmøller den 10de November 1860
Mads Munch

Mads Christensen Bunk solgte stampemøllen d. 27/8 1879 til sønnen:
Christen Bak Madsen (1848-1940). Han var gift tre gange, 1ste gang med Kirstine Marie Frost, 2den gang med Maren Dragsbæk og 3die gang med Mariane Jensen Hedegaard (1866-1940) fra Vang.
I skødet fra Mads Christensen Bunk er betinget aftægt til sælgeren og hustru.
31/1 1888 havde Christen Bak Madsen annonce i Thisted Amts Avis:
Stamperiet i Klitmøller
(Chr. Bach Madsen)
er i Vinter undergaaet en væsenlig Forandring og Udvidelse, saa jeg nu seer mig istand til at levere Tøiet hurtigere og smukkere stampet end hidtil, hvorfor jeg tillader mig at anbefale min Stampemølle paa det Bedste.
Ærbødigst
Chr. Bach. Madsen

Skøde- og Pantebog for V. Vandet sogn:
30/10 1894. Extrakt af Skiftet efter Chr. Bak Madsens Hustru Maren Nielsen Dragsbæk til Sikkerhed for Børnenes 600 Kr. med Pr. næst 1500 Kr. i Matr. nr. 40a og 10b med Andel i nr. 76 samt i Boets Besætning, Ind- og Udbo.
9/12 1898. Leiekontrakt fra Christen Bak Madsen til I.R. Ottesen & Søn (Thisted) om en Byggeplads paa det nordvestlige Hjørne af Matr. nr. 40a i 49 Aar fra 9. Dec. 1898.
30/10 1902. Leiekontrakt fra Chr. Bak Madsen til Landbrugsministeriet paa et Stykke Grund af Matr. nr. 40a i 49 Aar fra 1/11 1902.
18/12 1902. Deklaration hvorved Chr. Bak Madsen giver Landbrugsministeriet Tilladelse til at opføre et Fyrhus og opsætte 2 Lysskjærme paa et Stykke Jord af Matr. nr. 40a med frie og uhindret Kjørsel og Færdsel dertil fra og til Vejen til Ørhage.
4/6 1909. Deklaration hvorved Christen Bak Madsen giver det Nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Meter bred Vej over Matr. nr. 40a.
20/5 1915. Lejekontrakt fra C.B. Madsen til Bestyreren af det Nørre jydske Redningsvæsen paa et Grundstykke af Matr. nr. 40a i 49 Aaar fra 1. Oktober 1915.
Christen Bak Madsen blev ansat ved redningsvæsenet d. 1/1 1875. Ved redningsbaadens kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han til skade og maatte søge sin afsked den 1. Juli samme aar. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 12 gange med raketapparatet i redningen af 182 skibbrudne og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Efterhaanden ophørte stamperiet og Christen Bak Madsen gik over til fiskeriet. Han drev desuden stor forretning med aaleyngel.
11/7 1922 solgte han matr. 40a og 10b med bygninger samt andel for matr. 10b i nr. 76 til sønnen:
Martin Bunch Madsen (1895-1982), der i 1919 blev gift med Bertha Madsen (1896-1984). Han var landmand og fisker. I 1955 styrtede huset og resterne af stampemøllen i havet. Ægteparret flyttede til matr. nr. 11s overfor købmandsgaarden.
2/7 1956 solgte Martin Bunch Madsen matr. nr. 40a og 40e til:
Chr. Søndergaard, manufakturhandler i Thisted. 13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
40a. Manufakturhandler Chr. Søndergaard, Thisted.
40b. Landmand Svend Mikkelsen Dragsbæk m.fl.
40d. Arbejdsmand Kaj Jensen
40f. Revisor A. Brandt, Thisted
40g. Stationsbetjent A.P. Laursen, Thisted
40k. Købmand Preben Lang, Aarhus
40m. Tømmerhandler Iver Hedegaard, Thisted.

*******

(Aalborg Stiftstidende 16/1 1955).
Fraadende Vesterhav ødelagde nordjysk fiskerfamilies hjem
Havde staten hjulpet os en smule, kunne vi være forskaanet for denne ulykke, siger Klitmøller-fisker
”Jeg stod og saa mit stuegulv forsvinde i det fraadende Vesterhav. Det blev slaaet til pindebrænde, og da stormen havde lagt sig, drev stumperne ind længere oppe ad kysten. Selv om jeg ville, maatte jeg ikke tage dem. Nu er de strandvæsnets og tilhører staten, staten som ved at have hjulpet os en smule kunne have forskaanet os for at se en del at vort hjem igennem 34 aar forsvinde i havet. . .

Fisker Bunch Madsen, Klitmøller, staar paa en stump bræt, der før var en del af en stue. Gavlen mangler. Den er styrtet ned ad brinken, som vandmasserne langsomt æder op, og Bunch Madsen regner med, at den sidste rest af ejendommen, der har været i slægtens eje i 90 aar, snart gaar samme vej.
- Det kan kun være et spørgsmaal om tid, sagde han til Aalborg Stiftstidende i aftes. Havet er uregerligt. Det spørger ikke om forlov, og naar myndighederne ikke vil gøre spor for at dæmme op for det, skal det gaa galt.
Tre gange har jeg søgt hjælp. Sogneraadet har støttet mig, og det har sendt mine andragender videre til amtet. Herfra er de gaaet til ministeriet, og saa er de havnet hos vandbygningsvæsnet. Mere er der ikke sket. Sidst søgte jeg hjælp for tre uger siden. Nu vil vi prøve, om vi ikke kan faa amtmanden ud at se paa forholdene.
- Hvad kunne der have været gjort?
- Blot der i tide var støbt fire-fem smaa betonhøfder til 20-30.000 kr., havde vi haft hold paa stranden. For ni aar siden blev der sat nogle pæle ned lige ved Klitmøller aas udløb, som mit hus ligger ved. Pælene sikrede huset til i sommer, men da faldt de sammen. Og de blev altsaa ikke erstattet. . . .
Hav, hvor der før græssede køer
Indtil for 20 aar siden var Bunch Madsen ogsaa jordbruger. - Da var der to kilometer ud til havet, og mine marker gav saa stort udbytte, at jeg kunne have et par køer og nogle faar. Men der, hvor køerne græssede, er der nu kun vand. I mange aar har hønsene været mine eneste husdyr. Dem kan jeg heller ikke have mere. Vandmasserne tog hønsegaarden i torsdags. Vi maatte redde hønsene i sidste Øjeblik og bære dem over til naboerne.
Naboerne har for resten været saa flinke, siger Bunch Madsen, og deres hjælp har betydet meget. De hjalp med at flytte møblerne i sikkerhed. Vi vidste jo ikke, om hele huset ville forsvinde. Om det saa var kakkelovnen, blev den taget ned. Den blev lagt ovenpaa en bil i baadebyggerens værksted. Til sidst klippede vi ledningerne til lampestederne over.
Min kone og jeg blev inviteret over til købmand Nielsens om natten. Aldrig har jeg ligget i saa god en seng, men jeg fik ikke en smule søvn. Jeg laa og spekulerede lige til den lyse morgen. Hvad skulle vi gøre? Forsikret har vi ikke. Det kan vi simpelthen ikke faa, og hvor skulle vi flytte hen?
Nu staar alt vort brændsel i savskærer Larsens sommerhus. Der har vi ogsaa faaet lov til at flytte ind, naar det bliver galt igen. Men der er ingen kakkelovn, saa ligefrem morsomt bliver det ikke.
m k.


(Thisted Socialdemokrat, 14/1 1955).
Vesterhavet indledt det afgørende angreb mod Bunks hus i Klitmøller
Under den kraftige storm i går eftermiddag skred gårdspladsen, den vestlige og den nordlige gavl i havet
Martin Butik har med sorg forladt sit fødehjem og tager ophold i et uopvarmet sommerhus

I går eftermiddag tænkte beboerne i Klitmøller kun på een ting: Skrider Martin Bunks hus nu i havet? Adskilligt tydede på, at det 90 år gamle hus i kampen med havet var blevet den lille, og at havet ville rive det til sig. Den kraftige storm, der pludselig rejste sig i går over middag, forårsagede, at havet, da højvandet begyndte at indtræde, huggede voldsomt i kysten og rev store jordstykker ned på stranden.
Martin Bunk og dennes hustru, der efterhånden har troet deres hus dømt til undergang adskillige gange, så, hvorledes de kæmpestore bølger slog op omkring huset, og vandet var midt på eftermiddagen ved at trænge bag ind i huset. Pludselig, mens familien Bunk var i færd med at bringe deres ejendele ud af huset, skred det meste af gårdspladsen, den vestlige gavl, hvor der var hønsehus og udhus, og den nordlige gavl, hvor der havde været soveværelse og hvor børnene havde boet, da de for mange år siden var hjemme, ned i havet, og bølgerne rev såvel mur som træværk med sig. I løbet at få minutter var disse ting strøet omkring på den oprørte strandbred. Familiens ejendele blev i hast bragt i sikkerhed hos Martin Bunks broder, der som bekendt bor lidt syd for Bunks hus. Her kan han dog ikke blive boende, og han har derfor i første omgang ikke andet at flytte ind i end et uopvarmet sommerhus i klitterne. Heldigvis fik Martin Bunk reddet kakkelovnen ud af sit dødsdømte hus, og det vil han naturligvis kunne benytte i sommerhuset.
Skrænten under huset hules ud
Det var et sørgeligt syn i aftes at se familien Bunk gå rundt om huset med lygter for at se, om man nu også havde fået det hele ud. Havet huggede i strandkanten og udhulede ganske langsomt sandet væk under huset. Dog var man i aftes i stand til at gå ind i huset. På gårdspladsen var der kun ganske få kvadratmeter Jord tilbage, og lukkede man døren op fra stuen ind i soveværelset, kiggede man lige ned i det brølende hav.
Hen under aften stilnede stormen dog af, men Martin Bunk nærer ikke store forhåbninger om, at hans hus formår, at holde ud mere. Den næste næste storm vil gøre det af med huset, og skrider skrænten endnu engang, tager den hele huset med.

Martin Bunk er bitter
Som bekendt er fisker Martin Butik født i det hus, der nu står for fald, og det smerter ham derfor at se, hvordan det brydes ned. Det smerter ham ikke mindst, at det sker, efter at han i de sidste mange år gang på gang har anmodet myndighederne om hjælp enten til at forlade huset eller til at få en sådan erstatning, at han længere inde i landet kan bygge sig et nyt hus.
Da jeg var dreng, var der knap to kilometer ned til strandkanten, fortalte Martin Bunk, da
vi i aftes fandt ham gående omkring sit fødehjem med en lygte i hånden. Ingen anede dengang, at havet ville komme, så vi havde strandkanten ganske få meter uden for vor dør til gårdspladsen. Jeg har i mine drengedage sat mange kartofler i den jord, der nu ødelægges af saltvandet, og jeg kan se det hele for mig, hvordan udsigten var herfra køkkenvinduerne. En del år så det ud til, at vi alligevel kunne holde havet borte, idet der lå nogle store sten lidt ude i havet, men da havet også fik dem fjernet, varede det ikke længe, før vor jord blev mindre. Siden har havet taget for sig, hver gang den har været gal, og det er den jo tit. For tre måneder siden skete det store skred, idet ikke mindre end 10 meter at skrænten på een gang forsvandt i havet. Dengang blev jeg og min kone klar over, at vore dage her i huset var talte. Det, der nu sker, kommer ikke overraskende på os. Naturligvis håber jeg noget vil ske, så huset bliver hvor det er, men vi tør dog naturligvis ikke flytte ind i det foreløbig, sluttede Martin Bunk. riis.

******

VESTERMØLLE eller STAMPEMØLLEN

En medarbejder ved Thisted Amts Tidende havde iflg. referatet d. 28/1 1939 en samtale med. den snart 82 aar gamle Niels Immersen Mortensen i Klitmøller, der fortalte følgende om Vestermølle:
Møllen nærmest havet er i tidligere tider blevet benævnt Vestermølle, men saa langt tilbage, som Niels Immersen kan huske, er den blevet kaldt Stampemøllen, idet den i hvert fald ikke har malet korn i det sidste aarhundrede, men udelukkende har stampet og senere, da det blev mere almindeligt, valket tøj. Valkningen bestod i, at man ved tilsætning af forskellige vaskemidler gned tøjet saaledes, at de enkelte uldtaver filtede sig indbyrdes. Ogsaa denne stampemølle har været i samme slægts eje i mangfoldige aar. den nu 90-aarige Chr. Bach Madsen, der stadig bor i Klitmøller, var den sidste møller paa Stampemøllen, og han havde overtaget den efter sin fader, der altid gik under navnet Mads Bunk. Møllen blev nedlagt omkring 1907-08. Nu bor Chr. Bach Madsens søn, fisker Martin Madsen, i det tidligere møllehus, men af møllen er der intet tilbage. Kun det gamle frønnede stemmeværk minder her som ved de to øvrige møller om, hvor Klitmøllerne har ligget. Og stemmeværkerne vil forøvrigt nok blive bevaret, idet man kan risikere, at aaen skyller for meget sand bort omkring bygningerne, hvis man lader den faa alt for frit løb her, hvor der er saa store fald.
Da stampemøllen i sin tid blev bygget, laa den et godt stykke fra havet, men nu er der ikke stort mere end 100 meter mellem stedet og havstokken. Havet har ædt sig kraftigt ind i bugten i de aar, der er forløbet siden da, og under en storm fornylig skyllede havet nogle planker helt op i den gamle mølledam, den saakaldte bagdam.
I de senere aar var stampemøllen uden konkurrence fra Østermølle, der ophørte med stampningen adskillige aar før kornmøllen blev nedlagt.


Annonce i Thisted Amts Avis:
Stampemøllerne i Klitmøller.
Løverdag d. 23 Maj 1857.
At Stampeløn paa ulden Vadmel er forhøjet til 2½ Skill. Alen fra Dato, bekjendtgiøres herved.
P.K. Mortensen Mads Bunk

******

SYNSFORRETNING.
Anno 1802 den 9de Octob. blev det for mig Byefoged Brøndlund anmeldt, at Niels Christensen Krogsgaard, forrige Ejer og Beboer af Stampe Møllen ved Klitmøller, uhældig er druknet i Mølle Dammen tæt ved Vandtrugget, som der blev funden efter Randsagning. Hvorfor ieg anden Dagen den 10de Octob. begav mig, ved min Fuldmægtig Christen Erichsen, hen til bemelte Stampe Mølle ved Klitmøller, for at besigtige og at syne den i Dammen druknede Niels Christensen Krogsgaard. Ved denne Forretning var tilstæde som Testes og Besigtelses Mænd Sognefogden for Vestervandet Sogn Christen Steentoft og Boesadt Mand Jens Andersen Brandi, af Klitmøller. Hvorefter Enken Bodil Marie Poulsdatter Drasbech blev tilspurgt, om hun ikke vidste nogen Aarsag til denne hendes Mands Død, hvortil hun svarede nei, men derhos tilkiendegav hun, at han reiste sig op af Sengen om Morgenen den 9de Octob. i Dagbrækningen og skrabte noget Talg, hvormed han ville smøre Mølle Hiul Tappen, derpaa gik han ud, og efter al Sandsynlighed havde han, ved at gaae over at smøre Hiulet og at tætte Stiebordene, uforvarendes dumpet i Bagdammen. Det varede i en 2 til 3 Timer før Koenen blev opmærksom paa denne hendes Mands store Uhæld og indtil at en Pige af Klitmøller ved Navn Anne Christensdatter Bak, som havde været ved Havet, kom med den Afdødes Hue, hun paa sen hiem Tour havde fundet i Siden af Aaen, og sagde til Enken, her er nok din Mands Hue, som han har formodentlig kast bort. Nu var det først, at Koenen blev forskrækket og ville da nærmere til at undersøge, hvor hendes Mand var, som hun ellers havde troet at være, naar han ikke var i eller ved Møllen, paa Arbejde hos Christen Møller i Mell Mølle, da han var Tømmermand og havde arbeidet der en Tiid lang i denne Egenskab. Men da han nu hverken fandtest hist eller her, lod hun gaae Bud til hendes Brødere Ole Poulsen Draxbech, Christen Poulsen og Mogens Poulsen Draxbech, for nærmere at ville undersøge, hvor hendes Mand var, og fandt de da efter lang Undersøgning ham liggende tæt ved Hiulet, hvor de fik ham optaget ved hielp af en Baadshage, hvorpaa de bragte ham ind i Stuen.
Hvad som nu synes, at kan være Aarsag til den Afdødes Død er, at han ved at tætte Stiebordene og gaae over at smøre Mølle Hiul Tappen, havde faldet hovedkulds ned, da han var i et par fladbundet Træeskoe, der lettelig kunde glide paa dette slibrige Træe, hvorpaa Hiulet hængte og tilmed var det saa strængt et Blæst, saa at samme og kunde være Aarsag til denne hans pludselige Død.
Dernæst blev det døde Legeme af Retten og de medhavende Mænd paa det nøieste synet, og befandtes ikke det mindste Kiendetegn til voldsom Overfald, hverken ved Slag eller Stik, men Døds Aarsagen ere virkelig de Anførte, hvilket skiønnes efter alle Omstændighederne. Klæderne, som han blev aftrukken, var: 1 stribet Undertrøje, 1 par gl. vadmels Buxer, et par Fødderløs Strømper, 1 gl. bunden Nattrøie, 1 Tørklæde om Halsen og et par fladbundet Træeskoe paa Fødderne, samt i en Hørgarns Skiorte.
Det døde Legeme blev dernæst overleveret til Enken Bodil Marie Poulsdatter Draxbech, for at besørges jordet, hvilket dog vil opstaae indtil at Ober øvrighedens høivelbaarne Hr. Amtmand von Ferslevs høigunstige Resolution over denne Forretning vorder indhændtet, som med første skal blive hende tilkiendegivet.
Da saa intet videre var at iagttage eller observere ved og under denne Forretning, blev samme hermed sluttet og med Vedkommendes Underskrift bekræftet.
Datum ut Supra.
Paa S.T. Hr. Bye og Herredsfoged Brøndlunds Vegne som Fuldmægtig
Erichsen
Testes: Steentoft Jens Andersen Brandi
med Hold i Pennen

Conform med den paa Stædet holdte originale Forretning, bevidner
Brøndlund


RESOLUTION.
Efter de ved denne Synsforretning givne Oplysninger om Niels Christensen Krogsgaards uheldige Dødsmaade, kan der ikke være noget imod, at Hans Legeme jo maae begraves i Kirkegaarden med sædvanlige Seremonier.
Thisted Amthuus den 12 October 1802.
I Høivelbaarne Hr. Amtmand Ferslevs Fraværelse som Fuldmægtig
Sørensen

*******

Fæstebrev
Hans Kongl. Maysts. Cancellieraad Jørgen Christian Poulstrup til Ulstrup tilstaaer hermed, at have Stæd og Fæst, saa og med dette stæder og bortfæster til Stephan Andersen ved Klitmøller een mig tilhørende Mølle i fornævnte Klitmøller udi Wester Wandet Sogn ansat udi Landmaalings Nye Matricul af Jorden for 1 Skp. 3 fj. 1 alb., Maalingen 1 Td. 4 Skp. 3 fj., er tilsammen Hartkorn 1 Td. 6 Skp. 2 fj. 1 alb., hvilken Mølle tillige med ald dens Eiendom, som dertil liiger og med rette af Arrilds tiid tilligget haver, forn. Stephan Andersen sin Livs Tiid maae nyde, bruge og beholde, og sig den saa nyttig giøre, som hand best ved og kand, efter Hans Moder som forige beboere, nu Sal. Anders Stephansens Enke, formedels uformuenhed hendes havende Fæsterettighed til Hannem haver lederet paa Vilkaar, at han deraf svarer alle Kongl. Skatter og Contributioner som enten paabuden ere eller herefter paabydendes vorder. Betaler mig aarlig til hver St. Martinis Dag sin Landgilde i Danske Croner med 5 Rd., siger Femb Rigsdaler, saa og holder Huusene og Møllen forsvarligen vedlige, tilbørligen Giøder og Dyrcker Jorden, og samme ey til upligt bruger eller bruge lader, ellers er Hand mig som sin Hosbonde hørig og lydig, og iøvrigt forholder sig i alle maader efter Hans Kongl. Maysts. allernaadigste Lov og Forordninger, alt under dette Hans Fæstebrevs forbrydelse. Videre er Hand ved dette Fæstebrev, efter forhen skeede accordt, forbunden at underholde Hans gamle Moder og Hans Svage Broder med Klæde og Føderaad, samt efter Døden forsyne dem med sømmelig Jordefærd.
Til Bekræftelse under min Haand og Zignete.
Ulstrup d. 22 Jan. 1743.
I.C. Poulstrup

Ligelydende Original Fæstebrev er mig af Hosbonden Overlat, dend jeg mig herved Reverserer i alle sine Ord og Indhold at efterleve.
Datum ut Supra
Stephan Andersen Møller

********

SKIØDE.
Niels Aars i Thisted kiendes herved at have solgt, skiødet og afhændet fra mig og mine Arvinger til Velfornemme Mand Knud Christensen Fredskild i Vang og hans Arvinger den mig tilhørende Vand Mølle, som jeg mig den 30te Juni 1752 paa offenlig Auktion tilkiøbte, hvilken Mølle, som ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn er beliggende, Vester Mølle kaldet og ansat udi Land Maalings Nye Matricul for Hartkorn Jordskyld 1 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. og Mølleskyld 1 Td. 4 Skp. 3 Fdk. med dens forfaldne Bygning, Inventarium og Mølle Reedskab, samt Herlighed og Rettighed, Jord og Ejendom, som dertil med rette ligger og af alders tiid tillagt haver, alt saadan stand som det nu befindes, bemelte Knud Christensen eller hans Arvinger maae til ævindelig Arv og Ejendom nyde bruge beholde og selv saa nyttig giøre som hand eller de best veed vil og kand, siden han mig derfor til fornøjelse have betalt.
De Kongl. Skatter af ovenmelte Hartkorn svarer Knud Christensen fra Dato at regne.
Dette haver jeg ej allene underskrevet og forseiglet, men venlig ombedet Velfornemme Handels Mænd her i Byen Nafl. Peder Knachergaard og Tomas Kortbeck, at de med mig til Vitterlighed vilde behage at underskrive og forseigle.
Thisted den 6 Novbr. 1753.
Niels Aars

Til Vitterlighed efter begiæring underskriver og forseigler
P. Kanchergaard
Ligeleedes til Vitterlighed underskriver
Tomas Kortbeck

Læst i Rætten paa Hillerslef Hundborg Herreders Ting den 8de Jan. 1754 og i Herredernes Skiødebog indført Folie 165.
Testerer
Peder Lübecher

Indbemelte Skiødes indhold bliver her ved, i følge den af undertegnede og Hustrue med kiære Børn holdte Samfrænder Skifte og Deeling den 16 July 1768, min Søn Laurits Knudsen boendes udi Mell Mølle ved Klitmøller i Vester Vandet Sogn overdraget til ham og hans Arvinger fra mig og mine uden nogen forbeholdenhed med ald sin Ret og Rettighed.
Vang den 16de July 1768.
Knud Christensen Fredskild

*******

SKIØDE.
Jeg underskrevne Maren Christensdatter Roed, nu boende i Skyum, giør Vitterligt, at jeg med min nuværende Laugværge Lars Yde i Skyum Mølle hans Villie og Samtykke, ifølge vedhæftede Kiøbe Kontrakt af 24 April f .A., haver solgt og afhændet, ligesom jeg ogsaa herved fra mig og mine Arvinger sælger, skiøder og aldeeles afhænder til Sr. Peder Prætzmark mit forhen eiende og nu af Kiøberen iboende Huus, beliggende i Klitmøller Bye, Vestervandet Sogn, Thisted Amt, af Hartkorn Ager og Eng 1 Alb., med paastaaende Bygninger og tilhørende Eiendomme, Herligheden, Rettigheder og Pligter for den Summa 800 Rdl.
Og da Kiøberen Sr. Peder Prætzmark i Dag har betalt mig den accorderede Kiøbesumma Otte Hundrede Rigsdaler Navneværdi, saa Skiøder og overdrager jeg ham herved forbemeldte Huus af Hartkorn og Beliggenhed som meldt, saaledes at samme herefter skal tilhøre Kiøberen, benævnte Peder Prætzmark og Arvinger, som et lovlig kiøbt og rigtig betalt Ejendom, den jeg og Arvinger skal hiemle ham og dem efter kommer.
Til Stadfæstelse under min og Laugværges Underskrivter og Forseglinger i Overværelse af de 2de undertegnede til Vitterlighed.
Skrevet i Thisted den 22 Julii 1818.
Maren Christensdatter Roed
med ført Pen.

Som Laugværge Lars Yde

Til Vitterlighed
Krogsgaard af Thisted Mads Harsyssel af Skyum.

Paa dette Kiøb, som dette Skiøde indeholder, er givet 2 Rdl. N.V. til Vestervandet Fattig Districtskasse testerer
Agerholm Præstegaard den 22 Julii 1818.
N. Eeg

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 28 Julii 1818 og Kiøbekontrakt paa behørigt stemplet Papiir vedhæfted test.
Lützhøft

*********

SKJØDE.
Jeg undersknevne Christen Larsen Brandi af Klitmøller tilstaaer herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved fra mig og mine Arvinger sælger, skiøder og aldeles afhænder til Peder Christensen i bemeldte Klitmøller og hans Arvinger, den mig efter Skiøde af 3 Jan. 1828 tilhørende Stampemølle, Vestermølle kaldet, i Klitmøller, med Bygning, Mølle Indretning og Inventarium, samt tilliggende Jorder eller Fælledskifter af Hartkorn 1 Alb. for Kiøbesumma 100 Rdl. Sedler.
Og da Kiøberen, fornævnte Peder Christensen, har betalt Kiøbesummen et Hundrede Rigsbankdaler Sedler, saa skal ovennævnte Stampemølle med Bygninger, Mølleværk og Inventarium samt Jordeiendomme tilhøre ham med de samme Herligheden, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, som jeg har eiet samme ifølge forbemeldte mit Skiøde, og anderledes end i Kraft deraf heender jeg ham ikke Eiendommen, hvoraf følger, at han selv maae tilvejebringe og bekoste, hvad videre Hiemmel han maatte attraa paa det herved Solgte.
Det anmærkes: at Kiøberen er forpligtet til at holde Vandtrug og Bolværk forsvarlig vedlige og holde Bolværket eller Stemmen i saadan Stand, at Vandet kan blive stemt saa højt som forhen eller som fornødiges, alt uden Udgift for eller Tiltale til mig og Arvinger i nogen Henseende.
Til Bekræftelse under mit Navn og Segl.
Klitmøller den 23 Juni 1830.
Christen Lauritzen Brandi

Til Vitterlighed
Sørensen Peder Møll

I Anledning af dette Skiøde er intet givet til Vester og Øster Vandet Fattigkasse.
Agerholm Præstegaard d. 4 Juli 1830.
C.B. Carstensen

Forevist Rørbye.

Fremlagt, læst og publiceret inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret den 13 Juli 1830 test. Lützhøft

Protocollen Folie 366, hvorfor betales Dommeren 36 Sk., Skriveren 87 Sk., 20 proc. 25 Sk. Er 1 Rdl. 52 Sk. Sølv.

Nota: Efter fornævnte Herreders Skiøde og Panteprotocols Udvisende bemærkes: at Sælgeren har ingen tinglæst Adkomst paa de herved Solgte, der af Peder Prætzmark er pantsat med 1ste Prioritet for 800 Rdl. N.V. efter tinglæst Panteobligation af 24 Juli 1818.
Thisted, den 13 Juli 1830.
Toft

Skiødet vedhæftet befalet Attest af 13 Juli 1830.

Efter Amtstuens Attest af 8 Juli 1830 sees, at ½ proc. Afgiften er indbetalt med 48 Skilling Tegn og efter Dittos Ditto af 7de samme Maaned hæfter ingen Restance af Skatter etc. til April Qvartals Udgang 1830.

********

Underskrevne Peder Christensen tilstaaer og hermed vitterliggjør, at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til herr Kjøbmand P.B. Jensen i Thisted, den mig efter Skjøde af 23de Juni 1830, thinglæst 13de Juli 1830, tilhørende Stampemølle, Vestermølle kaldet, i Klitmøller med Bygning, Mølle, Indretning og Inventarium, samt tilliggende Jorder eller Fælledskifter, indført i den ældre Matr. til Htk. 1 Alb. og i den nugjældende Matr. under No. 40 til Htk. 1 Fr. 1½ Alb..
Og da Kjøberen, fornævnte herr Kjøbmand P.B. Jensen, herfor har betalt mig den betingede Kjøbesumma 600 Rd. Rigsmønt, skriver sex hundrede Rigsdaler Rigsmønt, saa skal ovenanførte Eiendomme, som foranmeldt, herved være ham hjemlet og skjødet med de samme Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg har eiet samme og indestaaer jeg for Vanhjemmel og fri og ubemanglet thinglæst Skjøde.
Det anmærkes dog til Efterretning: at Kjøberen er forpligtet til at holde Vandtrug og Bolværk forsvarlig vedlige og holde Bolværket eller Stemmen i saadan Stand, at Vandet kan blive stemt saa højt som forhen eller som fornødiggjøres.
Til Bekræftelse vidnesfast under mit Navn.
Skr. i Thisted 22de Juni 1854.
P. Christensen

Til Vitterlighed
J. Nyeborg Z. Rohde

I Anledning af dette Skiøde er til Vandet Fattigvæsen givet 1 mk.
Hundrup

At der angaaende den i hoshæftede Skjøde ommeldte, imellem os passerede, Handel ikke har været oprettet Kjøbecontract attesteres.
Skr. i Thisted 22de Juni 1854.
P.B. Jensen P. Christensen

Læst inden Hillerslev og Hundborg Herreders Ret den 4de Juli 1854.
Kjøbsattest vedhæftet.
Protocolleret Folio 846.
Sørensen

Nota. Ældre Eier mangler thinglæst Adkomst til det hermed Solgte.
Sørensen

********

Undertegnede Kjøbmand P.B. Jensen af Thisted tilstaaer og hermed vitterliggjør, at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Mads Christensen Bunk den mig efter Skjøde af 22de Juni 1854 tilhørende Stampemølle, Westermølle kalder, i Klitmøller med Bygning, Mølle Indretning og Inventarium samt tilligemed Jorder eller Fælledsskifter anført i den ældre Matricel til Hartkorn 1 Album og i den nugjældende Matricel under No. 40 til Hartkorn 1 Fdk. 1½ Album.
Og da Kjøberen, fornævnte Mads Christensen Bunk, herfor har betalt mig den betingede Kjøbesumma 900 Rdl. Rigsmønt, skriver ni Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, saa skal foranførte Eiendom som foranmeldt herved være ham hjemlet og skjødet med samme Herligheder og Rettigheder, Pligter og Byrder, som jeg har eiet samme.
Det anmerkes til Efterretning at Kjøberen er forpligtet til at holde Vandtrug og Bolværk forsvarlig vedlige og holde Bolværket eller Stemmen i saadan Stand, at Vandet kan blive stemt saa frit, som forhen eller som fornødiges.
Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand, med den sluttelige Anmærkning, at en i Anledning af Retsanmærkningen paa mit Skjøde falden Resolution er vedhæftet dette Skjøde, hvorfor Nærværende forventes tinglæst uden Bemærkning.
Thisted den 20de Juni 1855.
P.B. Jensen

Til Vitterlighed
J. Nyeborg Mads Kjær

Givet 1 Rdl. til Westervandet Fattigkasse og forevist i
Agerholm Præstegaard.
I Præstens Fraværelse
J. Schmidt, Skolelærer.

At der angaaende den i hoshæftede Skjøde anmeldte imellem os passerede Handel ikke har været oprettet Kjøbecontnact, attesteres.
Skrevet i Thisted 20de Juni 1855.
P.B. Jensen Mads Chr. Bunk

Det kongelige Amt har under 14de dennes tilskrevet mig saaledes:
Justitsministeriet har under 7de d. Aar tilskrevet Amtet saaledes:
I Anledning af det med Amtets behagelige Forklaring af 23de f. M. hertil ankomne Andragende, hvori Consul Nyeborg i Thisted anholder om Justitsministeriets Resolution for, hvorvidt vedkommende Rets Skriver har været berettiget til at give det herhos tilbagefølgende af Peder Christensen til Kjøbmand P.B. Jensen under 22de Juni sidstleden udstedt Skjøde paa en Stampemølle i Klitmøller, Paategning om, at en ældre Eier har manglet thinglæst Adkomst, anseet at bemelte P. Christensen efter et af Christen Larsen Brandi til ham under 23de Juni 1830 udstedt Skjøde har besiddet det førnævnte Eiendom upaaanket i over 20 Aar, skulde jeg til behagelig Efterretning og under Bekjendtgjørelse, thinglæst melde, at man ved Amtet maae være enig i, at den omhandlede Anmærkning vel ikke kan ansees ubefoiet, men at Retsskriveren ved at undlade samme ikke vilde have kunnet paadrage sig noget Ansvar.
Hvilket herved tjenstlig tilmeldes Deres Velædelhed til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Bilagene vedlægges.
Foranstaaende comminiceres herved tjenstlig Deres Velbyrdighed fornøden Efterretning.
Tvende Skjøder medfølgende.
Thisted Byskriver Contoir den 26de Decbr. 1854.
Sørensen
Velbyrdige Gienparterne bekræftes
Hr. Consul Nyeborg paa V.Vegne.
Thisted J. Nyeborg


Underskrevne Mads Christensen Bunk af Klitmøller i Westervandet Sogn, vedstaaer herved, at jeg i denne Termin har modtaget tillaans af velagtet Mads Kier i Klitmøller den Summa 900 Rdl., hvilke ni Hundrede Rigsdaler Rigsmøndt jeg forbinder mig at udbetale Afdragsviis med 100 Rdl. af Gangen i Mellemrum af hver 4de Juni Termin efter denne Obligations Udstædelse og imidlertid forrenter jeg min Gjæld indtil Obligationen i alle Maader skadesløs er indfriet med 4 p.C. pro Anno, som jeg erlægger paa min Creditors Bopæl senest hvert Aars 16de Juni.
Til Betryggelse for skadesløs og promte Opfyldelse heraf pantstiller jeg herved med lste Prioritet og Panteret den mig efter Skjøde af Dags Dato tilhørende Stampemølle, Westermølle kaldet, i Klitmøller med Bygning, Mølle Indretning og Inventarium samt tilligemed Jorder eller Fælledsskifter anført i den ældre Matrikel med No. 40 til Hartkorn 1 Fdk. 1½ Album, saa og, i Ulykkes Tilfælde, Bygningernes Assurancesum. Den Clausul i mit Skjøde med Hensyn til Vedligeholdelsen af Vandtrug, Bolværk og Stemmen vedlige er min Creditor kundgjort.
Skulde jeg lade Pantet forringe eller paadrage mig Restancer af Afdrag, Renter, Skatter eller andre Afgifter, da er Capitalen strax og til samme Termin uden vidre Opsigelse med forfaldne og paaløbende Renter forfalden til Udbetaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den hurtige Retsforfølgning, som indeholdes i Forordningen af 25de Juni 1828.
For ydermere at betrygge min Creditor for skadesløs Indfrielse af denne Obligation har jeg formaaet Skipperne C.B. Hausgaard, Otto Nørgaard, B.P. Brandi og P. Hausgaard, Møller Christen Brandi Larsen alle af Klitmøller, Gaardmanden Niels Christensen i Tvorup, Jens Nystrup i Nystrup og Peder Christen Christensen i Klostergaard samt Hr. Peder Holst til Søegaard, til enhver især at medgaae som Cautionist for et Beløb af 100 Rdl., hvilket da ligeledes, enhver især ved deres Underskrifter stadfæstes.
Skrevet den 29 Juni 1855 i Thisted.
Mads Christensen Bunk

Til Vitterlighed for Debitors Underskrift
J. Nyeborg P.B. Jensen

Som Cautionister som indbemeldt underskriver
C.B. Hausgaard O. Nørgaard Bole Brandi P. Hausgaard
Chr. Brandi Larsen N. Christensen Peder Chr. Christensen
Jens Jensen Nystrup P.C. Holst

Gienpartens Rigtighed bekræftes paa V. V.
J. Nyeborg


Underskrevne Mads Christensen Bunk af Klitmøller i Wester Vandet Sogn tilstaaer og hermed vitterliggjør at være skyldig til Hr. Kjøbmand P.B. Jensen i Thisted den Summa 300 Rdl. Rigsmønt, hvilke tre Hundrede Rigsdaler Rigsmønt jeg forbinder mig skadesløs at udbetale i hvilken Aars 11 Juni eller 11te December Termin samme efter et halvt Aars foregaaende Opsigelse fra en af Siderne bliver forkyndiget til Udbetaling og imidlertid at Capitalen hos mig er indestaaende forbinder jeg mig deraf at svare i Renter 4 p.C. pro Anno, som jeg erlægger med Halvdelen til hver af de nævnte Terminer senest den 16de i Maaneden.
Til Betryggelse for promte og skadesløs Opfyldelse heraf pantstiller jeg herved med Prioritet og Panteret næst efter 900 Rdl. dog med Oprykningsret i den mig efter Skjøde af Dags Dato tilhørende Stampemølle, Westermølle kaldet, i Klitmøller med Bygning, Mølleindretning og Inventarium samt tilliggende Jorder eller Fælledsskifter anført i Matricel under No. 40 til Hartkorn 1 Fdk. 1½ Album, med de Forpligtelser som er bemærket i mit min Creditor bekjendte Skjøde, med Prioritet næstefter 100 Rdl., en mig tilhørende Huusbygning, som jeg af Nyt har opført paa et Hedeskifte jeg har lejet af Lars Kieller i Wang, samt med første Prioritet og Panteret af mit Lesøre, Besætning og Boehave uden Undtagelse af hvad jeg nu eier eller eiendes vorder.
Skulde jeg lade Pantet forringe eller paadrage mig Restancer af Renter, Skatter eller andre Afgifter, da er Capitalen strax og til samme Termin forfalden til Betaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den hurtige Retsforfølgning som indeholdes i Forordningen af 25de Juni 1828.
Skrevet i Thisted den 20de Juni 1855.
Mads Christensen Bunk

Til Vitterlighed for Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
J. Nyeborg Z. Rohde

Gienpartens Rigtighed bekræftes paa V. V.
J. Nyeborg

**********

PANTEOBLIGATION
Underskrevne Mads Bunk, Huusmand i Klitmøller By, Vestervandet Sogn i Hillerslev Herned, erkjender herved, at jeg har modtaget til Laan af Huusmand Lars Jensen i Skyum 100 Rdl. Rigsmønt, skriver Et Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, som jeg forbinder mig skadesløs at tilbagebetale i hvilken Aars 11 Juni eller 11 December Termin samme efter et halvt Aars foregaaende Opsigelse fra en af Siderne bliver lovkyndiget til Udbetaling og imidlertid at forrente aarlig med 4 pct., der erlægges halvaarsvis til de foran nævnte Terminen paa min Creditors Bopæl, senest den 16de i Maaneden.
Til Betryggelse for skadesløs og promte Opfyldelse heraf pantstiller jeg herved med første Prioritet og Panteret samtlige mine rørlige Eiendele, Kreaturer, Besætningsdele, Meubler, Brugsklæder, Linned, Kiøkken og Bryggersredskaber, intet undtagen af hvad jeg nu ejer eller ejendes vorder, samt i Ulykkes Tilfælde sammes Assurance sum.
Skulde jeg lade Pantet forringe eller paadrage mig Restancer af Renter, Skatter eller andre Afgifter, da er Capitalen strax og til samme Termin forfalden til skadesløs Udbetaling og underkaster jeg mig i ethvert Søgsmaalstilfælde den hurtige Retsforfølgning, som indeholdes i Forordningen af 25 Januar 1828.
Til Bekræftelse vidnesfast under min Haand.
Skr. i Thisted 22 Mai 1867.
Mads Bunk

Til Vitterlig for Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
Nyborg C. Thomsen

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret d. 28/5 1867.

*******

SKJØDE.
Jeg underskrevne Christen Brandi Larsen af Klitmøller tilstaar herved og vitterliggjør, at have solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og overdrager til Mads Christensen Bunch ibdm. den fra den mig tilhørende Eiendom i Klitmøller By, Vestervandet Sogn, ved Indenrigsministeriets Approbation af 31 Marts 1866 udskikkede Parcel Matr. No. 10b af Hartkorn 2½ Alb. Gammelskat 1 Forbindelse med Kjøberens Eiendom Matr. No. 40a og med Andel i Eiendommen Matr. No. 76 i Klitmøller for den mellem os betingede og accorderede Kjøbesumma 10 Rdl. R.M.
Og da Kjøberen, velbemeldte Mads Christensen Bunch, har fyldestgjort mig for Kjøbesummen Ti Rigsdaler Rigsmynt, saa erklærer jeg herved fornævnte Parcel i Klitmøller, Matr. No. 10b af Hartkorn 2½ Alb., der er forenet efter Udstykningsapprobationen med hans øvrige Eiendom Matr. No. 40a med hvilken den har Gammelskat 38 Sk., for med Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser for herefter at være hans lovlige og retmæssige Eiendom, den jeg er pligtig til at hjemle ham efter Loven og mit Adkomstbrev.
Kort over Ejendommen er dette Skjøde vedlagt. Enhver Retsbemærkning kan ved Thinglæsningen heraf udelades.
Til Bekræftelse under min Haand i tvende Vitterlighedsvidners Overværelse.
Vestermølle i Klitmøller, den 31 Marts 1868.
C.B. Larsen

Til Vitterlighed
Peder Frost Christen Larsen Hau

I Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 31 Marts 1866, hvorefter den ved nærværende Skjøde afhændede Parcel Matr. No. 10b, er ansat til Hartkorn 2½ Alb. og Gammelskat i Forening med Matr. No. 40a - 38 Sk. haves der fra Amtets Side Intet mod dette Skjødes Thinglæsning at erindre.
Thisted Amthuus, den 30 Mai 1868.
Nutzhorn

Læst paa Hillerslev Hundborg Herreders Ting d. 9/6 1868.

I Anledning af dette Skjøde er betalt til Fattigkassen 8 Sk.
P.K. Mortensen
Sogneraads Medlem

******

Pantebrev
for
700 Kroner
Underskrevne Christen Bach Madsen af Klitmøller tilstaar og vitterliggjør, at jeg er skyldig til Skipper A.C. Frost, sammesteds den Sum 700 Skriver syv Hundrede Kroner som jeg forpligter mig og mine Arvinger, disse Sidste En for Alle og Alle for En til kontant at udbetale i den 11te Juni og 11te December Termin, hvortil den fra en af Siderne lovlig opsiges med ½ Aars Varsel til Udbetaling og til at forrente den, saalænge Gjældsforholdet vedvarer, med aarlig Rente 4 Procent, der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte halvaarlige Terminer.
Al Betaling skal foregaa paa Fordringshaverens Bopæl, i god Betalingstid og aldeles skadesløst.
Skulde jeg udeblive med Renter over bestemt Forfaldstid, lade Pantet forringes, paadrage det Restance af Skatter, Afgifter eller Andet af hvad Navn nævnes kan, undlade at holde de oantsatte Bygninger eller Løsøret til enhver Tid ordentlig brandforsikret, eller dersom den pantsatte faste Eiendom ved Salg eller paa anden Maade kommer i Andres Besiddelse, da er i hvert enkelt af disse Tilfælde den hele skyldige Sum uden Opsigelse forfalden til Betaling strax.
I Søgsmaalstilfælde vedkommende Gjældsforholdet underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frdgn. 25. Januar 1828, men Fordringshaveren skal overensstemmende med Lov 29. Marts 1873 § 15 være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom at gjøre Udlæg i det Pantsatte i de i sidstnævnte Lovstemmelse anførte Tilfælde.
Opsigelse og al Kald og Varsel til mig eller Arvinger af dette Gjældsforhold skal lovlig kunne gives paa den pantsatte faste Eiendom, almindeligt som for indenherreds Mand uden Hensyn til min eller deres Bopæl eller Opholdssted.
Til Sikkerhed for Betaling af Gjælden med Renter og alle i Opsigelses- og Søgsmaalstilfælde paaløbende Omkostninger Alt fuldkommen skadesløst pantsætter jeg herved med Prioritet og Panteret næstefter en Sum af 800 Kr. følgende mig ifølge Skjøde af 27 August 1879 tilhørende i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, beliggende Eiendomme, nemlig:
a, 1 Stampemølle, Vestermølle kaldet, med Mølleindretning og Inventarium, samt tilliggende Jorder eller Fælledsskifter, skyldsatte under Matr. No. 40a for Hartkorn 1 Fdk. ½ Alb., Gammelskat under Matr. No. 10b og
b, Parcellen Matr. No. 10b af Hartkorn 2½ Alb., Gammelskat 79 øre med Andel i Ejendommen Matr. No. 76 i Klitmøller. Retsanmærking kan ved Thinglæsningen undlades om Møllestem etc.
Under mit Navn vidnesfast.
p.t. Thisted den 17 Juni 1889.
Chr. Bak Madsen

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed
Chr. Skibsted Zoll

Læst 23/6 1889

******

Leiekontrakt
Undertegnede Christen Bak Madsen af Klitmøller bortleier herved til J. R. Ottesen & Søn i Thisted en Byggeplads paa det nordvestlige Hjørne af min Ejendom Matr. No. 40 i Klitmøller ud til Havet til Opførelse af et Hus nu af Størrelse circa 20 Alen lang og c. 12 Alen bred med Ret til Tilbygning til Huset, hvis leieren ønsker det af circa 600 kvadratalen tilligemed Færdselsret til Bygningen og fra denne til Havet samt rigelig Kjørsel omkring Huset. Endvidere har Laieren Ret til i Husets umiddelbare Nærhed at lade Kaste Brønd. –
Laiemaalet gjælder for et Tidsrum af 49 – ni og fyrretyve Aar – fra i dag at regne og Laieafgiften er akkorderet til 1 Kr. – skriver en Krone – aarlig. –
Fremleie af det Laiede er tilladt og der kan gives Laieren Ret til fornyelse af Leiemaalet paa samme Betingelser og samme Tidsrum efter denne Kontrakts Udløb. –
Klitmøller, den 9’ December 1898.
Som Ejer Som Laier
Chr. Bak Madsen J.R. Ottesen & Søn

Til Vitterlighed
M. Mortensen A.C. Klemmensen

Laieafgiften for 49 Aar fra Dato er berigtiget med kontant Betaling
Klitmøller, den 9’ Decbr. 1898
Chr. Bak Madsen

Ved Thinglæsning af nærværende Leiekontrakt frafaldes Retsanmærkning
Thisted, den 9’ Decbr. 1898
J.R. Ottesen & Søn

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 13’ December 1898 og indført i Pantebog No. 30 Fol.

Gjenpartens Rigtighed bekræftes
Herredskontoret i Thisted, den 12’ Decbr. 1898.

********

DEKLARATION.
Undertegnede Husmand Christen Bak Madsen af Klitmøller erklærer herved, at have givet Landbrugsministeriet Tilladelse til at opføre et Fyrhus og opsætte 2 Lysskærme paa et stykke Jord af den mig ifølge Skjøde af 27. August 1879, thinglæst 30te September s.A. tilhørende ejendom Matr. No. 40a i Klitmøller By, Vester Vandet Sogn, samt endvidere Tilladelse til fri og uhindret Kørsel og Færdsel til nævnte Jordstykke over min ovennævnte Ejendom fra og til Vejen til Ørhage.
Som Vederlag herfor er mig af Landbrugsministeriet en Gang for alle betalt 15 Kr., skriver Femten Kroner.
Denne Deklaration kan Landbrugsministeriet, dog paa egen Bekostning, lade thinglæse som servitutstiftende paa min ovennævnte Ejendom.
Retsanmærkning ved Thinglæsningen om Lejeforhold og om Pantegjæld frafaldes.
Klitmøller, p.t. Thisted den 18. December 1902.
Chr. Bak Madsen

Til Vitterlighed
Salling Toppenberg

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 23. December 1902 og indført i Pantebogen No. 32 Fol. 513.
Clausen

*******

Skøde- og Panteprotokol.
Skifteforretning 21 Juli 1793 efter afgangne møller Anders Odde af Klitmøller som adkomst for enken Inger Marie Chnistensdaater paa 2 vandmøller i Klitmøller, Vester og Mellemmølle kaldet, af htk.:
Mølleskyld 2 Tdr. 7 Skpr. 1 Fjk. 2 Alb.
Jordskyld 0 Tdr. 4 Skpr. 1 Fjk. 2 Alb.
og er det bemærket, at Vestermøllen ved Kongelig Confession af 18 Aug. 1743 er tilladt nedlægges som vandmølle og i dets sted at opføre en vejrmølle. Denne mølles htk. mølleskyld er 1 Td. 4 Skpr. 3 Fjk.

Christen Pedersen Møllers Skiøde af 4 Februar 1813 til Skipper Peder Andersen Krogh i Klitmøller og Mouritz Andreas Jensen paa Nebbel paa en Veirmølle af Htk. Mølleskyld 1 Td. 4 Skpr. 3 Fjk. for 260 Rdl.

Maren Christensdatter Rods Skiøde af 22 Juni 1818 til Peder Prætzmark paa Sælgerindens Huus i Klitmøller af Htk. 1 Alb. for 800 Rd. N.V.

Peder Prætzmarks Panteobligation af 24 July 1818 til Præsten N. Eeg for 800 Rd. N.V., som i Prioritet i Debitors Huus af anførte Htk. og de Skifter som har bleven Stædet tillagt paa Klitten og Fællig samt Stampe og Mølle værkerne tillige med Inden og Udendørs Besætning etc.

Peder Møller Prætzmark hans Panteobligation af 13 Jan. 1819 til Moutitz Jensen i Nebbel for 200 Rd. N.V. mod 1. Prioritet i Lesøhre og Boehave, tildels specificeret, og alt iøvrigt af Løsøhre og Effecter som Debitor haver eller eiendes vorder.

Christen Larsen Brandis Skiøde af 23 Juni 1830 til Peder Christensen paa Sælgerens tilhørende Stampemølle, Vestermølle kaldet, med Bygning, Mølleindretning m.v. samt Jorder eller Fælledskifter af Htk. 1 Alb. for 100 Rd. Sedler, og under Vilkaar med Hensyn til Vandtrug, Mølværk og Bolværket eller Stemmen m.v. see Skiødet.

Peder Christensens Panteobligation af 23 Juni 1830 til Peder Larsen i Aggerholmgaard for 50 Rd. Sedler, mod 1. Prioritet i Debitors Stampemølle, Vestermølle kaldet, med Bygning, Mølleindretning og Inventarium samt Fælledskiften af Htk. 1 Alb.

Skjøde af 22 Juni 1854 fra Peder Christensen til Kjøbmand P.B. Jensen i Thisted paa Sælgerens efter Skjøde af 23 Juni 1830 eiende Stampemølle med Bygning, Indretning og Jorder eller Fælledskifter, gl. Htk. 1 Alb., nyt Matr. Nr. 40, Htk. 1 Fjk. 1½ Alb. for 600 Rdl. See Vilkaar om Vandtrug, Bolværk og Stemmen.

Skjøde af 20 Juni 1855 fra Kjøbmand P.B. Jensen til Mads Christensen Bunk paa Sælgerens efter Skjøde af 22 Juni 1854 eiende Stampemølle med Bygning, Indretning, Inventarium og Jorder eller Fælledskifte, gl. Htk. 1 Alb., nyt Matr. No. 40, Htk. 1 Fjk. 1½ Alb. for 900 Rdl. See Vilkaar om Vandtrug, Bolværk og Stemmen.
Efter Begiæning i Skjødet er meddelt Retsanmærkningen: Solgt Fol. 127: Parcel Matr. No. 40b, Htk. 1 Alb. gl. skat 9 sk.

Panteobligation af 20 Juni 1855 fra Mads Christensen Bunk til Mads Kjær for 900 Rdl. med 1ste Prioritet i ovennævnte Mølle med Inventarium og Jorder, Matr. No. 40 Htk. 1 Fjk. 1½ Alb. samt Assurancesum. Vedligeholdelse af Vandtrug, Stemmen og Bolværket er bemeldte. Se Obl. med Causionister.

Panteobligation af 20 Juni fra do. til Kjøbmand P.B. Jensen for 300 Rdl. med Prioritet næst 900 Rdl. i ovennævnte Mølle med Inventarium og Jorder. Bemærkningerne i Skjødet er uberørte.

Kvægtienden af Matr. 40 er ansat til 1/8 Tdr. Byg af ½ Tdr. Hartkorn.

Skjøde fra Mølleren Christen Brandi Larsen i Klitmøller til Mads Christensen Bunk paa Parcel No. 10b i Klitmøller af Htk. 2½ Alb. gsk. i Forening med Matr. No. 40a er 38 Sk., samt med Andel i Matr. No. 76 i Klitmøller for 10a.
Dat. 31 Marts 1868, læst 9 Juni s.A.
Retsanmeldelse forlangt udstedt.

Skjøde fra Mads Chr. Bunk til Søn Chr. Bak Madsen paa Stampemøllen Vester Mølle med Bygninger, Mølleindretning, Inventarium og Jorder:
Matr. No. 40a Klitmøller 1 Fjk. ½ Alb.
Matr. No. 10b Klitmøller 2½ Alb.
Glsk. for 40a og 10b i alt 38 Sk.
med Andel for 10b i Matr. No. 76 samt Ind og Udbo bl. Andet Aftægt til Sælgeren og Hustruen Kristiane Mortensdatter med Pant næst 800 Kr. i Eiendommen med Besætning, Ind og Udbo, Sæd, Avl, Afgrøde, Leie Indtægt og Assurance.
Dat. 27 Aug. og læst 30 Septbr. 1879.
Pantegj. 800 Kr. og Færsel til Bolværk og Sluse efter Skjøde af 20/6 1855 bem.

Obligation fra Chr. B. Madsen til Mads Kjær i Klitmøller for 800 Kronen med første Prioritet i Matr. No. 40a, 10b og Andel i 10b med Bygninger, Mølleindretning og Inventar, Leie, Indtægt, Sæd, Avl, Afgrøde og Assurance.
Dat 30 Septbr. i879, læst 7 Octbr. 1879.
Retsanm. forlangt udstedt.