Denne kvinde, der kun kendes fra kirkebogen i Nors, er et af flere eksempler på omvandrende personer, hvis liv kommer til at slutte i Nors-Tved.
Hun er uden tvivl en af de mange betlere, der voldte myndighederne store problemer, da det viste sig næsten umuligt at begrænse deres antal trods flere lovindgreb.
For denne kvindes vedkommende kan der læses dette hjertegribende kirkebogsnotat:

d 13de Febr: 1763 Blev begraven Een Fattig omløbende Qvindes person, Hvis alder Navn og Fødestæd er os Her ubekiendt.
d 7de Febr: mod aften kom hun til eet Huus her i byen bad, at Hun der en Liden tid maatte opvarme Sine i dend Haarde Vinter forfrosne og næsten Døde lemmer da folcket paa Stædet merckede Hendes Store Elændighed, var det Saa Langt fra, at de vilde udjage Hende paa Gaden, at de io meere af Xsten MedlidenHed overloed Hende en Seng dend Nat over; Morgenen derefter, som var d 8de Febr: døde Hun i Nogles Nerværelse ./.