Niels Kold dod 1812 Else Marie dod 1823 Niels Chr daab 1803 Kirstens daab 1804 Pouls daab 1807 Kristens daab 1811 else m og anders viet 1818 Kristen dod 1843 Kirsten fod 1816 Dorthe daab 1817 Kristen og Inger viet 1833 NielsAndreas daab 1834 NielsAndreas dod 1835 ElseKirstine daab 1836 JensNicolai daab 1838 DortheCathrine daab 1841
Niels Justsen Kold, hans kone Else Marie Nielsdatter og deres børn Karen Marie og Kristen og dennes kone Inger
-samt Else Maries anden mand Anders Christensen Glarmester
Gult markerede årstal linker til originale dokumenter



Niels Justsen Kold, i fattigprotokollen altid kaldt Niels Kold, optræder første gang i fattigprotokollen som beboer i Tved umiddelbart efter indførelsen af det nye fattigreglement i 1803. Bestræbelser på at finde oplysninger om Niels Kold og hans familie i fattigprotokol og kirkebøger før dette tidspunkt ender frugtesløst af den simple grund, at Niels Kold og hans kone Else Marie Nielsdatter er tilflyttere fra Vust, hvor de begge er født. Vi kender ikke grunden til, at de er flyttet til Tved, men alt tyder på, at tilflytningen er sket i forbindelse med eller kort efter at de er blevet gift, og et langt senere folketællingsnotat fortæller, at de i Nors har fået deres førstefødte, Karen Marie i år 1800. Der er dog hverken fundet kirkebogsnotater om deres giftermål eller om datterens fødsel. Og familien figurerer heller ikke i folketællingen fra 1801, hverken i Nors, Tved eller i Vust.
I Vust-folketællingen år 1801 ses dog et kryptisk notat:


     Holm Bye
   5te Familie
Just Christensen
Karen Nielsdatter
Niels Justsen
Magrethe Justdatter
Huusbonde
Hans Kone

Deres Børn
70
70
15
26
Begge i
førsteÆgte-
skab
ugifte
Bonde og
gaardbeboer
Vandfør

Det kunne ifølge dette folketællingsnotat ses ud til, at Niels Justsen (Kold) i 1801 bor hjemme hos de to aldrende forældre og en søster, men alderen, 15 år, som ydermere er fremhævet, passer ikke. Niels er døbt den 18. august 1771, hvilket kan verificeres i Vust-kirkebogen. Ydermere kan den 70-årige Karen næppe være mor til en 15-årig. Men udsagnet 'Vandfør' tyder på, at det faktisk ér Niels Justsen Kold, som her ses hjemme hos forældrene, for i 1787-folketællingen ses han optegnet som 16-årig søn, der er 'døv og dum' - altså døvstum. Det tyder således på, at der er en skrivefejl i 1801-folketællingen. Niels er på dette tidspunkt 29 år gammel.
Kort efter 1801 må Niels og Else Marie være blevet viet og efterfølgende have fået deres ældste datter Karen Marie, men hvor disse begivenheder har fundet sted, er altså ukendt.
Men i 1803 har vi bevis for, at deres andet barn, Niels Christian bliver døbt i Tved Kirke (link fra anetræet herover), og samme år ses det, at fattigvæsenet bevilger familien en almisse, som på årsbasis andrager 3td byg og 1rdl.
Det er ikke præcist angivet, men utvivlsomt får familien almissen også i de næstfølgende år. Desuden kan det ses, at fattigvæsenet også påtager sig at betale en huslejeudgift begyndende i 1806.
Se herunder udviklingen i fattigvæsenets hjælp.

1803
3td byg
1rdl


1804
3td byg 1rdl

I december 1804 bliver datteren Kirsten født. Niels og Else Marie har nu tre børn: den 3-årige Karen Marie, den 1-årige Niels Chr. og den nyfødte Kirsten

1805
3td byg 1rdl


1806
3td byg 1rdl  + 4rdl for  2 års husleje


1807
3td byg 1rdl +2rdl til husleje (notatet siger: 'Niels Kolds hans Penge')

Dette år, i september, fødes sønnen Poul. Niels og Else Marie har nu fire børn: den 6-årige Karen Marie, den 4-årige Niels Chr., den 3-årige Kirsten og den nyfødte Poul.

1808
2td 6skp byg


1809             
2skp rug                   3td 2skp byg


3rdl husleje     (Notatet siger: 'Niels Kolds kone til Husleye')

1810        
1td rug -            4td byg -                             1rdl -                10rdl til hjælp til 'en boligs Opbyggelse'



I januar 1811 får familien sit sidste barn, sønnen Kristen. Niels og Else Marie har nu fem børn: den 10-årige Karen Marie, den 8-årige Niels Chr., den 7-årige Kirsten, den 4-årige Poul og den nyfødte søn Kristen.
1811           
1td rug -          4td byg -                                           4rdl -    '20 fjelle til loft i Niels Kolds Huus' (18rdl)


Som det kan ses af de ovenstående årlige almisser, betaler fattigvæsenet i en årrække familiens husleje, og i 1810-1811 ses det, at der arbejdes på 'en boligs Opbyggelse'.  Et enkelt notat fra marts 1811 antyder, at huslejen betales til Niels Horboe, hvilket sandsynliggør, at det er hos Niels Horboe familien har været indsiddere, måske siden flytningen til Tved Sogn. Og det er så måske også på Niels Horboes jordlod, man påbegynder opbygningen af den 'Hytte', - for således betegnes boligen i 1810 - til hvilken der i 1811 bevilges 18 rd til indkøb af 'fjelle'.
Hvis det er rigtigt, at familien har boet hos Niels Horboe og arbejdet på etablering af en bolig på Niels Horboes jord, så er det muligt at udpege stedet, for Niels Horboe og hans matrikel ses i den sogneprotokol, der blev udarbejdet i begyndelsen af 1800-tallet for al jord i Tved Sogn. Se stedet her.

1812      
1td rug -      5td 4skp byg -                                                              4rd - 'i Sygdoms tilfælde' 2rd

De to rigsdaler, som fattigvæsenet tildeler Niels Kold i juni måned 1812 'i Sygdoms tilfælde' må være et tegn på, at Niels Kold er mere syg end som så. Ganske vist ved vi, at han må være svært handikappet af sin døvstumhed, et handikap, som sikkert er baggrunden for den rigelige almisse, som familien indtil nu har nydt godt af, men den sygdom, der nu rammer ham, kommer til at koste ham livet. Samme måned, som fattigvæsenet ekstraordinært tildeler ham 2rdl, dør han.
I kirkebogen noteres det i afsnittet for døde: 'Juni d 21. Almisselem Niels Kold af Nørbye    55'
Hans alder angives at være 55 år, hvilket er meget ukorrekt. Da vi fra hans dåbsnotat ved, at han var døbt den 18. august 1771, ved vi også, at hans korrekte alder er 41 år. Måske har han set meget ældre ud, end han var.
Dødsfaldet udløser yderligere hjælp fra fdattigvæsenet, der ser ud til helt og holdent at forestå begravelsesudgifterne. Og efterfølgende får Niels Kolds enke, Else Marie fortsat en betydelig og i et par år endog en forøget almisse.

1812 (fortsat)                        
Afg: Niels Kold... hans begr:omkostn: 26rd ...hans børn til Træskoe 8rd


1813           
1td rug,         5td byg,                                                 8rd    -ekstraordinært: 5rd              - til ilding (20rd)


1814       
1td rug,         6td byg,                                                                    10rd


1815        
1td rug,          6td byg,                                                                     10rd


1816        
1td rug,        4td byg,                                            10rd


1817        
1td rug,       3td byg,                             5rd

Den kraftige reduktion i almissen efter år 1815 skyldes nok dels den almindelige financielle situation i landet efter statsbankerotten i 1813, dels den omstændighed, at Else Maries børn nu er blevet så store, at de må formodes at kunne nedbringe behovet for hjælp. Således kan man ikke forestille sig, at nogle af dem ikke er kommet i tjeneste rundt omkring i sognet.
Men i begyndelsen af 1818 sker der en anden væsentlig forandring i familien. Else Marie gifter sig igen.
Giftermålet, viser det sig, er bekræftelsen på et forhold, som må have stået på længe, for parret får i årene før deres vielse, indenfor et år to døtre, Kirsten og Dorthe Katrine. Kirsten fødes dog alt for tidligt og dør dagen efter fødselen.
I Tved Sogns kirkebog noteres det den 19. februar, 1818: 'Ungkarl Anders Christesen Tjenestekarl i Grobgrd S.B. 43 Aar gl og Enken Else Maria Nielsdatter 41 Aar gl. af Nørbye.   Forlovere:    Lars Grobgaard  Niels Horboe'. Den mand, som Else Marie gifter sig med kaldes Anders Glarmester og må formodes at kunne tilføre familien resurser ved hjælp af sit håndværk.
Giftermålet kommer dog ikke til at ændre på familiens tilknytning til fattigvæsenet, for i de følgende år ses de to nu nygifte at få en næsten uændret almisse hvert år

1818        
1td rug,        3td byg,                            4rbp


1819        
1td rug,        2td byg,                 4rd


1820        
1td rug,        2td byg,                 4rbd


1821        
1td rug,        2td byg,                 4rbd


1822        
1td rug,        2td byg,                 4rbd


1823        
1td rug,        2td byg,                 4rbd

Næppe er året 1823 begyndt, før en katastrofe rammer familien. Else Marie dør.
I kirkebogen i Tved skrives der:

Endnu en gang er alderen forkert. Da Else Marie dør er hun lige blevet 43 år, men det ændrer jo ikke ved, at de fem børn for anden gang i deres endnu unge liv er blevet ramt frygtindgydende hårdt.
Men igen tager fattigvæsenet aktivt del i tragedien.
Først ved at betale begravelsens omkostninger, der er bemærkelsesværdigt mindre end ved Niels' begravelse:
Dernæst ved at tage hånd om de to børn, som må anses at være de mest skrøbelige, nemlig det yngste barn, den 11-årige Kristen og af ukendte årsager det ældste barn, den 22-årige Karen Marie, hvis livsforløb tyder på, at hun måske har haft mere end almindeligt behov for hjælp.
Hjælpen til de to søskende udmøntes i fattigvæsenets protokollat i december 1823, der lyder således:

'...Else Kolds afgik ved Døden i 3die Qvartal - hendes næsten aldeles ingen Efterladenskaber, bleve overladte Pigebarnet Karen Marie. Dette Pigebarn bliver antaget til Ophold, Kost og Pleje hos Husmand Jens Christian Andersen i Hillerslev imod at han derfor af Nors Fattigvæsen modtager den resterende Almisse, bestemt Anders Glarmester dette Aars sidste Qvartal: 2skpr Rug 4skpr Byg og 1rbd, saa 4skp Rug og 12skpr Byg for tilstundende Aar til Majdag og for at beholde hende til Nyeaarsdag 1825 endvidere 4skp Rug og 12skp Byg -
Paa ligemaade antages hendes Broder Christen Kold hos Grdmand Lars Døvhule i Worring paa Vilkår at han faaer Understøttelse til Drengen 4skp Rug og 12skpr Byg, saa og Noget til fornødne Klæder for hele Aaret -'
Til gengæld fjerner fattigkommissionen al hjælp til Anders Glarmester. I protokollen noteres det sålede i 1824, at fattiglemmer i 3de Klasse er... 'De samme som forrige Aar - paa Anders Glarmester nær, som udgaaer formedelst hans Kones Else Kolds Dødsfald.'  -
Hvad der derefter bliver af Anders Glarmester og hans nu 7-årige datter Dorthe Katrine vides ikke. Ingen af dem ses herefter i kirkebøger og folketællinger fra Nors og Tved.

Fattigkommissionen får altså foranstaltet, at Karen Marie kommer i pleje i Hillerslev, nærmere bestemt i Kjeldstrup hos husmand Jens Andersen og hans kone Maren Nielsdatter, der er Karen Maries moster og at Christen kommer i pleje ganske tæt på det sted, hvor familien hidtil har boet, hos Lars Døvhule i Vorring. Som det kan ses på aftalenotatet indebærer aftalen, at fattigvæsenet i en kortere tid bistår de to familier med naturalier og andet nødvendigt. Det viser sig dog, at Nors-Tved fattigdistrikt kommer til at understøtte Karen Marie i Hillerslev i en årrække. 

Se herunder hvad de to børns almisse andrager, og hvordan det går dem senere i livet

Karen Marie  i Hillerslev hos sin moster og dennes mand: Christen  i pleje hos Lars Døvhule i Vorring:



1824
                                


1824
             
           1td rug    2td byg    4 rbp                  en Kjole(2rd) Beenkuur 1rd 2m              


                            4skp rug    1td 4skp byg                                Klædesfornødenheder
                                                                                                        3rd 2m 4s





1825
           


1825
                                 
               2skp rug    4skp byg.. til Klæder og Fødes hjælp  4rd
Desuden noterer sognepræsten i sine private notater den 29. december dette år:
'...leveret til Karen Maria Kold i hendes Sygdom  - 1rd S[...]- for hendes Ophols forrige Aar har hendes Moster 2skp Byg tilgode -og skal have 4 skpr do for Pleje og Ophold til hun bliver frisk - saa og lidet til Klæder'

4rd 3m



1826

    



1826



Christen konfirmeres i Tved Kirke den 10. april 1826. Som det kan ses af kirkebogsnotatet er Christen nu 'tjenende Gaardmand Lars Døvhule i Vorring' og altså ikke længere i pleje hos ham, hvilket forklarer, hvorfor fattigvæsenet ikke længere er almisse-ydende.
I sognepræstens private notater skriver han:
'Den 9de Febr 1826...Af denne Reserve leveret Karen Maria Kolds Moster for Pleje i hendes Sygdom af Præsten 6skp byg, 1rd til Skræderpigen og 2rd til Klædehjelp'     -
1827
1828
Ingen notater i fattigprotokollerne


1829
 
Til Karen Maria Kolds Pleje m v i Sygdom     -    1td byg , 1rd

1830    
4skp rug  og  4skp byg

1831    
2skp rug  og  4skp byg

1832
Fattigprotokol II har mærkværdigvis intet opført om Karen Marie Kolds almisse i 1832, men i Sognepræstens egne notater i Fattigprotokol I ses en almisse på 2td byg
1833
1833

1834

 Christen gifter sig som 23-årig med 35-årige Inger Olesdatter fra Klitmøller
 Sønnen Niels Andreas fødes.
2td byg
1834-
1840
1835

1836


1838
 Sønnen Niels Andreas dør
 Apoth: Dahlerups dito (Regning) for Chr: Kold og L Poulsen No 4   - 9Rd 5m 13s   
Datteren Else Kirstine fødes
Overordentlige Udgivter: Christen Kold en Understøttelse i hans Halssygdom 2rd
 Sønnen Jens Nicolai fødes
I syv år forbliver almissen årligt 1td 4skp byg
1841 1841 Datteren Dorthe Cathrine fødes.
1td 5skp byg
1842
1td 7skp byg
1843 1843 6. januar: Christen dør           
1td 4skp byg
1844


1844

                   
1td 4skp byg Christen Kolds Enke 2 Bul Tørv                  5Rdl               'Leje for Havehuset'
1845

1845
 
1td 6skp byg
I september dette år dør Karen Maries moster
1½ Bul Tørv              4Rbd
1846

1846
                   
1td 4skp byg 1½ Bul Tørv                     1Rbd                   3td 1skp byg
1847

1847
             
1td 4skp byg 1½ Bul Tørv                             5Rd  og 4skp byg
1848 Dette år er der intet notat om Karen Marie Kold i fattigprotokollen 1848 Dette år er der intet notat om Christen Kolds enke Inger i fattigprotokollen
1849

   
1849
            
2td byg       samt  1Rd 1 Bul Tørv       2Rbdl og 1td byg          for Linned til Inger Kold  10s - for Fjel  2Rd.
Den sidste fattigalmisse herover kan kun betyde, at Inger Kold i løbet at året 1849 har mistet sin datter Dorthe Cathrine, hvilket underbygges af, at Anne Cathrine ikke forekommer i den næste folketælling i 1850. Mærkværdigvis ses intet kirkebogsnotat om dødsfaldet
1850

       
1850
             
2td byg    herudover 5Rd fordelt på 1Rd - 2Rd - 1Rd - måske til Klædningsstykker
I 1850 dør Karen Marie Kolds mosters mand
1 Bul Tørv           3m               1td byg         Salve
1851

1851
   
2td byg 1½ Bul Tørv                3m
Her slutter optegnelserne i Fattigprotokol II . Se herunder, hvad der yderligere vides om Karen Marie Kolds liv.
1852
1½ Bul Tørv
Her ophører fattigprotokol II, hvorfor der ikke er yderligere optegnelser om Inger Kolds eventuelle almisser. Måske optræder hun i den næste fattigprotokol.
Om hendes videre liv kan det oplyses, at hun optræder i de næste tre folketællinger i Vorring i Nors:
I 1855 kaldes hun 'Inderste, lever af Haandarbejde, Daglejerske'.
I 1860 kaldes hun, 'Inderste, Daglejer'.
I 1870 ses hun som 72-årig
Herefter forsvinder alle spor af Inger Olesdatter Kold


Karen Marie
f.o.1801
Niels Chr.
f. 1803
Kirsten
f. 1804
Poul
f. 1807
Christen
f. 1811
Der kan ikke være tvivl om, at Karen Marie knytter stærke bånd til den plejefamilie, bestående af Jens Chr. Andersen og Karen Maries moster Maren Nielsdatter, i Kjelstrup i Hillerslev, som fattigvæsenet etablerer for hende i 1823, for her ses hun i folketællingerne 1834, 1840 og 1845.
I sep. 1845 dør hendes plejemor og moster Maren Nielsdatter og i 1850 også hendes plejefar Jens Chr. Andersen. I dette års folketælling finder vi Karen Marie som inderste og skrædder i et andet hus i Kjelstrup, og i næste folketælling - i 1855 - ses hun som 'Indsidderske og Spinderske' i et tredje hus og hos andre mennesker. Karen Marie er på det tidspunkt 55 år gammel, og her ophører sporet af hende.
Mens hun befinder sig hos sin plejefamilie er fattigvæsenet i Nors-Tved behjælpelig med almisse.
Som 31-årig finder vi Niels Chr. i 1834 i folketællingen som gårdmand i Korsø i Hjardemål Sogn. Her er han gift med den 41-årige Ane Christensdatter og parret har 7 børn i alderen 2 - 16 år.
I 1840-folketællingen er han blevet enkemand, har fået en husholderske og bor på gården sammen med seks af sine børn.
I 1845-folketællingen er han blevet gift med 34-årige Ane Marie Pedersdatter, med hvem han har fået yderligere to børn.
I 1850-folketællingen bor han samme sted, og endnu to børn er kommet til.
I 1860-folketællingen bor han stadigvæk samme sted med sin kone og med fire af børnene endnu hjemmeboende.
I 1870-folketællingen er han blevet enkemand. Han bor samme sted. Hos sig har han tre af sine børn og i pleje har han en  datterdatter, Maren.
Niels Chr. dør den 28. nov. 1882 i Korsø, 75 år gammel.
Om Kirsten oplyser en hjemmeside - familjenalfort.se - at hun i 1827 får et uægte barn, en datter, med Mads Chr. Pedersen Tunge, og at hun i 1830 bliver gift med den københavnske smed Johan Lenus Kronholm, med hvem hun får et barn, der dør kort efter fødselen. Parret flytter kort efter til Korsø, hvor hendes bror Niels Chr. bor.
I 1834-folketællingen ses familien boende i Korsø med en datter.
I 1840-folketællingen bor de samme sted nu med to børn
I 1845-folketællingen bor de stadigvæk samme sted med de to børn og desuden med Kirstens uægteskabelige datter, nu 19-årige Else Margrethe.
I 1846 dør Kirsten, kun 42 år gammel.
Poul ses i 1834-folketællingen i Østerild som 27-årig, gift med Maren Thomasdatter og formentlig husmand, da han 'lever af sin Jord'. Hos sig har parret to børn og Marens gamle mor.
I 1840-folketællingen er Poul blevet Indsidder og Daglejer. Husmandsbruget er sikkert solgt. Børneflokken er vokset til fire, og den gamle mormor er stadig hos dem.
I 1845-folketællingen er Poul igen 'Huusmand der lever af sin Jordlod' i Østerild. Der er nu fem børn og den 82-årige mormor, som nu er blevet almisselem, hos dem.
I 1850-folketællingen er situationen næsten uændret, blot er der nu kun fire hjemmeboende børn.
I 1855-folketællingen er Poul og familien flyttet fra Østerild til Korsø i Hjardemål Sogn, hvor broderen Niels Chr. er gårdmand. Antallet af hjemmeboende børn er faldet til kun et. Den gamle mormor er nu blevet 93 år.
I 1856 mister Poul sin kone Maren Thomasdatter, men i næste folketælling, i 1860, er han blevet gift med en anden Maren, nu Maren Jensdatter og bor sammen med hende og hendes 14-årige datter Marie, stadigvæk i Korsø. Ingen af hans egne børn bor længere hjemme hos ham.
I folketællingen 1870 er situationen uforandret.
Den sidste folketælling, hvori vi finder Poul er i 1880. Han bor stadigvæk sammen med kun sin kone, som dør i 1885. Selv dør han i 1887 - i Korsø, hvor han har boet i mere end 30 år - 80 år gammel.
Christen kommer efter sin mors død i 1823 og med fattigvæsenets støtte i pleje hos Christen Døvhule i Vorring. Vi ved ikke hvor længe han er der, men i 1833 gifter han sig som 23-årig i Nors Kirke med den 35-årige Inger Olesdatter.
I 1834-folketællingen ses parret boende i Nors, hvor han benævnes som Indsidder og Dagleier.
I 1835 ses fattigvæsenet at betale for en apotekerregning for ham, og i 1836 ses af et andet  notat, at han lider af en halssygdom.
Fire år senere kaldes han 'Huusmand og Dagleier i 1840-folketællingen. På det tidspunkt har parret fået to børn.
Den 6. januar 1843 dør Christen, kun 32 år gammel. I dødsnotatet kaldes han 'Husmand af Nors Havreland'.
Hans enke Inger bliver i de følgende år jævnligt understøttet af fattigvæsenet med tørv, penge, korn, linned og salve. Hun ses i et af de sidste protokolnotater i 1852.




Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet