Maren L Thraae dod1769 MarenChrT dod1811 AndersTraaedod1753 gift 1713 ingeborgfod ingeborgdod nielsmuurmdod jacobfod1728 jacobdoed1777 karentraadod1804 karenNtraadod1808 annenielsdatfod1732 annenielsdatdod1755 elsenielsdfod1736 elsenielsddod1812 christentraafod1716 christentraadod1790 chrbergift1750 marenchrdtrdod1811 larsmarengift1754 larsfod1725 larsdod1792 bodildaab1755 bodilviet1783 bodilviet1790 pederchrdaab1780 karenmariedaab1790 nielsfod1719 nielsdod1786 nielsmarengift1751 marenfodt1751 marendod1756 pederfod1753 pederdod1762 marenfod1755 marengift1799 marenkirstinefod1757 jensdod1795 marenfod1752 marendod1773 kierstenfod1756 zidselfod1758 mettefod1754 jchrmariagerfod1754 jensmettegift1777 nielsfod1756 nielsdod1756 annefod1757 nielsfod1758 nielsgift1781 annekirstinefod1761 andersfod1765 andersdod1765 willadsfod1767 dorethedod1802 folketaelling1801 larstraa marenchristensdtr marenchristensdtr bodil chrogberethe nielsogdorethe jacob1782 ane1783 elsecathrine1786 jacobchr1791 peder1793 annemarg1794 dorethemarie1803 hans1805 andersfod1810 andersdod1810 nielshelene1802 marenlauridsdatterthraae karennielsdtrtraae elsenielsdtrtraad nielsjactraad JensMariager

Maren Christensdatter Traad og hendes datter Bodil Traae
(o. 1720 - 1811)                                                                              (1755 - 1849)
(Om navnet Traa)

Gult markerede årstal i anetræet herunder linker til oroginale dokumenter - grønt markerede navne linker til biografi.



Denne Maren er den anden Maren, som optræder i fattigprotokollen med tilnavnet Traa / Thraa / Traae / Traad. Den første Maren var hendes svigermor, Maren Lauridsdatter (o. 1680 - 1769). Begge kom de til at nyde den tvivlsomme ære at blive almisselemmer og begge blev de meget gamle, - henholdsvis 91 og 94 år.
Om denne Maren ved vi, at hun bliver gift med Lars Thraae i 1754 og at ægteparret kun får et barn: Bodil i 1755.
Hvor de bor i deres første år sammen ved vi ikke, men måske bor de allerede da på et husmandssted i Hindings vestligste del sammen med Lars' bror Niels, som er fæster af stedet. I 1774 køber Lars det pågældende, beskedne sted for 42Rdl 1 Crone. Hartkornsansættelsen er på kun 1skp 2fjk 1alb. Se stedet her, som den sydligste parcel af de viste.
I 1780 får Bodil, som 25-årig et barn, Peder Christian, udenfor ægteskab. Det er sandsynligt, at hun derefter bor ammen med forældrene på stedet sammen med sin søn. I 1783 bliver hun gift med Elias Joh: Bileman, og det må formodes at hun og hendes søn flytter sammen med ham, men det vides ikke hvor.
Det bliver imidlertid ikke noget langvarrigt ægteskab, for i 1787 ses det i den første folketælling, at Bodil nu igen bor sammen med sine forældre i Hinding; nu som enke.
25 Lars Andersøn
Maren Christensd:
Bodil Larsdtr:
Peder Pedersøn
Mand
hands Kone
deris daatter
hendis uægte Søn
65
63
32 -
8 .

i 1. ægteskab
Enke af 1. ægt
  -    -    -    -
huusmand
  -    -    -    -
  -    -    -    -

I 1789  sælger Lars Thraae ejendommen til  Bodil for 199Rdl og året efter, den 11. december 1790 indgår Bodil sit andet ægteskab med Ole Flade Smid. To måneder før ægteskabets indgåelse har hun født endnu et barn, datteren Karen Marie.
I 1792 dør hendes far, Lars Thraae, og året efter sælger Bodil husmandsstedet til Peder Andersen i Vang. 
I tiden indtil den næste folketælling i 1801 har Bodil mistet sin anden mand, for i folketællingen fra dette år ses nu kun  mor, datter og de to børn at bo sammen et sted i Hinding Bye, nu i et hus med nummeret 15 uden jordtilliggende; desuden betegnes Bodil nu som Enke efter 2det ægteskab.

15de Bodild Larsdaatter
Peder Christian
Karen Marie
Maren Christensdaatter
Madmoder
}
} hendis børn
Moderen
47
16
10
76
Enke efter
2de Egt
ugift
Enke efter
1ste Egt
Huus Kone
uden Jord

Meget tyder på, at det sted, som de herefter bebor, er et hus, som sognets beboere på et ukendt tidspunkt har ladet opføre til Maren Traad. Se herom senere.

Næste gang der findes optegnelser om mor og datter er i fattigprotokollens notat om Maren Traad umiddelbart efter den nye fattiglovs ikrafttræden i december 1803. Et stort antal fattiglemmer oplistes og placeres i tre forskellige klasser. Maren Traad ses her i klasse 1 - blandt gruppen af de hårdest trængende almisselemmer, hvilken ses tydeligt af det prædikat, hun her får ved sin indtræden i fattigvæsenet: 'Maren Traad i Hinding 80 Aar meget affældig'. Hun tildeles da også straks en betydelig hjælp bestående af ...



I de næst følgende år, er protokollen mangelfuld, men alt tyder på, at Maren Traad  i disse år hvert år  får den ovennævnte almisse, en almisse, der i hendes sidste to leveår forøges...
1td rug, 3tdr byg og 3Rdl 1td rug, 3tdr byg, 4Rdl
1810: 1811:

- en almisse der sikker også kommer hendes datter og børnebørn til gavn.


I november måned 1805 ses et bemærkelsesværdigt notat i fattigprotokollen, idet fattigkommissionen er samlet for at forholde sig til en klage, som Marens datter Bodil har indsendt til Amtmanden i Thisted. Notatet siger i al korthed, at ... 'Dend 12 nov: var Commissionen samlet for at afgive deris erklæring paa en af Bodild Traad ingivet  Klage til Amtmanden over det Huus, som af Sognets Beboere er opbygt til hendis Moder dend gl: Almisse Lem Maren Traad - Erklæringen blev, at i Klagen vare mange u-sandheder og Huuset er i beboelig Stand'.
Det er mærkeligt, at det intet sted tidligere i fattigprotokollen er noteret, at der er blevet bygget et hus 'af Sognets Beboere' til Maren Traad. Og det er vel også bemærkelsesværdigt, at datteren Bodil fremfører en klage. Hvad er det mon for forhold der gør, at Maren Traad får stillet et hus til rådighed?
Om stedet og ejerforholdene kan et par andre arkivalier give nogle oplysninger:
- på kortet med navnet Nors Klitfælled fra 1813 finder vi Maren Traads og Bodil Traads navne på en lille beboet lod, nr. 27, i den østligste del af Hinding.
- i Sogneprotokollen fra begyndelsen af 1800-tallet finder vi samme lod beskrevet som ejet af Nors Sogns Fattigvæsen, og som bruger af stedet er angivet Bodil Traad. Se stedet her,  som den nordligste af de angivne lodder.

Maren Traad dør i maj 1811. - Af fattigprotokollens notater får vi et indtryk af, hvilke fattige og elendige forhold hun og hendes datter lever under, Fattigvæsenet må således betale hendes begravelsesomkostninger på 14 rdl. og skriver efterfølgende '....Hendes yderst usle Efterladenskaber bleve ligeledes ......auktionerede.- og beløb sig ialt til 5m  6s men begravelses Omkostningerne til 14rd'

Det ser ud til, at det hus, som blev bygget af beboere i Nors Sogn til Maren Traad engang før 1805, efter hendes død i 1811, og måske også før, er blevet beboet af datteren Bodil. Og at fattigvæsenet føler sig forpligtet på huset ses af, at det både i 1832 og i 1840 bekoster reparation på huset.

I folketællingen fra 1834 finder vi Bodil Traa boende i Hinding By i hus nr 27 - (nummeret refererer sikkert til matrikelnummeret) som inderste, der lever af 'Spind og Bind'. Begrebet 'inderste' betyder 'lejer', og således ser det ud til, at Bodil nu, ligesom sin mor var det, uden dog at være registreret som almisselem, er lejer hos fattigvæsenet. I samme hus ses i 1834 desuden et andet almisselem og hans familie: Poul Jensen Havre. 

27 et Huus Poul Jensen
Bergitte Sørensdatter
Jens
Søren
Morten
Kirsten
Bodel Larsdatter
46
49
16
13
8
4
82
gift
gift
}
}
}ugift
}
Indsidder og dagleier
hans Kone


hans Børn

Inderste Lever af Spind og Bind


 I folketællingen fra 1840, bor hun, som det kan ses, sammen sted, nu fejlagtigt  beskrevet som 88-årig. Hun er da 85 år gammel:

1 Huus Povl Havre Jensen
Berthe Maria Sørensdatter
Morten Larsen
Bodel Larsdatter
47
52
3
88
gift
gift
ugift
enke
Dagleier og Huusindsidder
Hans Kone
Pleiebarn ved hjelp af 
Fattigvæsenet   Faderen
Huusenke, lever af sin Haandvirkning

Af folketællingerne ser vi, at Bodil Traa ernærer sig ved 'Spind og Bind'. Hun har altså kunnet opretholde livet ved håndarbejde. Har uden tvivl haft såvel rok som strikkepinde og måske væv til rådighed. Og på den måde har hun på trods af hårde livsforhold kunnet holde sig i live. Sådan må vi tror, at det har været, for i fattigvæsenets plan for optagelse af nye fattiglemmer optræder hun først i 1841 med protokolnotatet: '...Den meget gl:  og skrøbelige Bodil Thraae i Hinding, der først til dette Aar har forlangt Understøttelse'. Hun er da 86 år gammel og får som sin første almisse tildelt 2 td byg. Samme år får hun desuden 2rdl 1m 1s til tørv og som vederlag for 'Oppasning', og fra endnu et protokolnotat ses det, at '...ved Sogneforstanderskabets Møde d. 9de Mai.... 1842 androg...... Thomas Kliim (medlem af sogneforstanderskabet), at han ikke syntes om, at Tved boerne skulde [bære] Mad til Bodil Thraae for den lange Afstands Skyld;'. Der er altså tale om, at der er etableret en madordning, hvor beboere i Tved har skullet bringe den gamle Bodil Traae mad.
At Bodil Traae har været meget dårlig viser det videre forløb, idet hendes svigersøn, husmand Jens Larsen Cortsen fra Hjardemaal, dagen efter '....d. 10 Mai 1842, ... møder op hos Fattigvæsenet og tilbyder - for betaling - at tage sig af sin svage svigermor.
Jens Larsen Cortsen er murer og har på det tidspunkt været gift med Bodils datter Karen Marie i omkring 20 år. Sammen har de tvillingerne Claus og Mariane.
Sogneforstanderskabet i Nors accepterer tilbudet, og således går det til, at Bodil Traae kommer til at leve sine sidste år hos sin datter og svigersøn i Hjardemaal.
At Bodil Traaes nye opholdssted måske ikke bliver lutter idyl for hendes datter og svigersøn antydes ved et notat, som  påførtes fattigprotokollen i december 1841 - et halvt år før aftalen med svigersønnen. Da tildelte man Bodil Traae en meget stor almisse på 6td byg og 10rdl og foretog så en 'vedtegning' der forklarede almissens størrelse: 'Ansættes derfor- man maae  [søge Accord] med Nogen som hende. Ingen [kand have] hende for hendes Uvennligheds Skyld.' Måske har Bodil Traae været en strid person.
Til gengæld for Jens Larsen Cortsens tilbud om at tage sig af sin svigermor har Fattigvæsenet betinget sig, at det må overtage 'med fuld Eiendoms Ret, det Huus med tilhørende Klitskifter og Ager'...., som Bodil Traae har beboet i Hinding.

   
Det er interessant at sammenholde den jordlod, gl matrikel nr 75, ny matrikel nr 27, som bærer både mor Marens og datter Bodils navne med et 70 år senere (1883) målebordsblad, hvorpå et fattighus er angivet. Ved at kopiere matrikellodderne (med de sorte rette linjer) ind på målebordsbladet ses det, at fattighuset ligger/lå på Maren- og Bodil Traads jordlod. 

.

Se hvordan stedet ser ud idag. Kopier koordinaterne herunder og sæt dem ind i søgefeltet på Google Earth.
57 02 28,16N  08 39 41,38E

Bodil Traae når at bo hos sin datter og svigersøn i Hjardemaal i syv år før hun dør den 8. april 1849 - 94 år gammel (Kirkebogen siger fejlagtigt 98 år). Gennem disse år får hun med jævne mellemrum den aftalte almisse fra Nors-Tved Fattigvæsen bragt til Hjardemaal.

Efter at Bodil Traae er begravet, opstår der mellem sognene Hjardemaal og Nors-Tved en konflikt, der måske er udsprunget af det forhold, at et almisselem fra ét sogn opholder sig i et andet. Konflikten opstår, da der til Fattigvæsenet i Nors-Tved fremsendes en regning på gravkastning, ringning, synsmænd, kirkesangere, ligvogn og ligbærere ved Bodil Traaes begravelse. Regningen lyder på ialt 2rdl 5m 4sk.
Pastor Prior, sogneforstanderskabets og dermed fattigvæsenets formand reagerer ved at sende en klage til Amtet i Thisted. Resultatet bliver, at Nors-Tved Fattigvæsen ikke kan pålægges at betale de nævnte udgifter, hvilket reducerer fattigvæsenets udgifter til 4rdl.



Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet