Maren Pedersdatter

Vi møder Maren Pedersdatter i begyndelsen af fattigprotokollen, hvor hun i 1757 i Nors betegnes som et  70-aarigt almisselem,  der  'kand spinde noget'. Hun er derfor ikke blandt de allerværst stillede i sognet og hjælpes kun med  ½ årsportion, hvilket vil sige 32 fjerdingkar mel, 10 fjerdingkar malt, 8 fjerdingkar gryn og 64 skilling i årlig almisse.


                               1tønde
 =
8 skæpper
  =
32 fjerdingkar 
Mel Malt Gryn Penge



 
1 tønder
= 32 fjerdingkar
2½ skæpper
=10 fjerdingkar
2 skæpper
=8 fjerdingkar
64sk
= 4 mark

Den fastsatte portion får hun ad fire omgange ved hvert kvartal at besøge 19 navngivne beboere i sognet, hvor hun da får udleveret en fjerdedel af årets portion. Eksempelvis vil hun så ved sit første besøg hos Niels Pedersøn, den først nævnte i hendes omgangsliste, få udleveret den ene af de fire fjerdingkar mel, som han er forpligtet på.

I 1758 indskrænkes hendes omgangsliste til 16 besøgssteder og i 1762 ændres almisseformen, så hun nu i stedet for at få udleveret de nævnte naturalier, mel, malt, gryn og penge, må gå på kost-omgang, hvilket betyder, at hun et bestemt antal dage om året må indfinde sig på forud angivne bosteder og da deltage i familiens måltid. Fattigprotokollen nævner ikke hvor ofte og hos hvem hun således må komme på kost-besøg, men ordningen får følge af problemer, endda store problemer, for sognepræsten, Bent Curtz skriver i 1764, at 'Maren Pedersdtr, Som er gammel og Taabelig, og nu paa én Tiid af 2 aar ved Omgang Har Faaet Sin Kaast, men nu nægtes Samme af Een og anden, ey aleene  negtes, men Hun og paa nogle Stæder Haanlig afviises, ret Som de gode Herrer Havde Magt at Handle dend Fattige, Som de lyster, og da det er bekiendt, at Eet  skabbed  Faar Kand i een Hast befænge og forderve Een Heel Hiord, saa er denne taxation foretagen........', hvorefter følger en ny omgangsliste for Maren Pedersdatter. På fattigprotokollens side 14 vises den nye omgangsliste, der præcist nævner, hvem Maren Pedersdatter må besøge i Nors By, i Hinding og i Vording. Hun får nu sin kost i ialt 14 af årets 52 uger ved at besøge 55 forskellige familier. I 1766 forøges omgangsdagene, så hun nu dækkes ind i 20 uger. 

Det sidste vi får at vide om Maren Pedersdatter ses i protokollens side 19, hvor Bent Curtz med sin sirlige skrift oplyser os om, at Maren Pedersdatter til Sct. Hansmarked 1768 fik 'tvende alen Vadmel til en Trøye af 1 mark pr. alen og 6 alen Ditto til et Skiørt. 12 alen Lærred til Linned af 9 skilling pr alen samt 8 skilling til SyeLøn', altsammen 'til at skiule sit usle Legeme i'. Af de øvrige notater på siden kan man se, at Bent Curtz har måttet udlægge det samlede beløb på 2Rd 3m 4s af sin egen pung, og at han desuden må udlægge et manglende beløb på 2m 10s, da Maren Pedersdatter dør i marts måned året efter, idet der ved auktionen efter hendes død end ikke kom et beløb ind, der kunne dække betalingen for hendes ligkiste og liglagen. 

Om Maren Pedersdatters 81-årige liv ved vi - ud over de få notater fra fattigprotokollen - intet. I Nors sogns kirkebog nævnes mange gange personer med navnet Maren Pedersdatter, men kun én gang kan vi være sikker på, at der er tale om den rette Maren Pedersdatter.





Til Projekt Nors
forside

Til Fattigprotokollen
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet