| Fattigvæsenets
protokol
nævner Magrethe Jensdatter første gang i 1784,
hvor der står, at... 'I Overværelse af Medhiælperne og de fleeste af SogneMændene blev d: 12 January 1784 en almisse-ligning bestaaende af 1½ portion fastsatt i Nors Sogn til lige deeling imellem 2de fattige og høysttrængende Pige-Børn i Wording, [h..] [Sl]: Jens Olufsøns daatter, vanvittig, og Gad-Huusmand Jens Skinnerups daatter, hvis legeme er befængt med en Salt-Flod, begge kand intet fortiene...' Det er den første af de to nævnte, der er Magrethe. Hun er på det tidspunkt 27 år gammel, født tredje juledag 1757 som det sidste af Jens Olufsøn og Anne Pedersdatters fem pigebørn, og får sammen med pigen Anne Marie en almisse bestaaende af 1½ portion til lige deling. Almissen kommer for de to pigers vedkommende til at bestå af mel, malt og gryn, og fattigvæsenet udarbejder en præcis liste over, hvem af sognets beboere, der skal yde pigerne almisse. Først opsættes der en liste, der viser hvem af sognets beboere, der skal bidrage til den samlede ydelse til de to piger. Se denne liste her. Derefter oplistes det, hvem af beboerne der skal bidrage til hver enkelt af de to piger. Se disse to lister her. Den
årlige ydelse til hver af pigerne bliver så:
Desværre fremgår det ikke af listen, hvordan indsamlingen af mel, malt og gryn skal foregå, men det er sandsynligt, at pigerne selv, eller deres familie må gå rundt til de pålagte familier og indsamle almissen. For de næste år er der ikke specifikation for Magrethes almisse, men notater i protokollen fortæller for hvert af de følgende år, at i '...Indeværende Aar er ingen Forandring i Andstalterne for de fattige i Nors og Tved Sogne', så mon ikke Magrethe hvert år kan indsamle sin halvdel af 1½ portion. Da Magrethe indtræder i almisselemmernes række, er hendes far allerede død; jvf. udtrykket 'sl' (dvs. 'salig') om ham i det første af ovennævnte lister. Det skete fire år tidligere: 'd
30te Julij 1780 Blev begraven Jens Olufsøn
SogneFoged i Sit alders 70de aar'.
Sognefoged
Jens Olufsøn, hans kone og døtre
ses adskillige steder i kirkebogen som faddere. Alt tyder på,
at
familien har været velanset.Men med Jens Olufsøns død ser det ud til, at familien lider et knæk. Og fire år senere er det, at 'den vanvittige datter Magrethe' registreres som almisselem. Tre år senere finder vi Magrethe i folketællingen fra 1787 i Wording Bys femte familie.
Her bor hun sammen med sin 33-årige søster Ane og sin 79-årige mor hos den anden af sine søstre, den 35-årige Maren og hendes mand, gårdmand Peder Pedersen og deres to små drenge, Jens og Peder. Stedet, hvor de bor, ses på original-1kortet over Nors Sogn - opmålt 1787, hvor Peder Pedersen figurerer som gårdmand på nr 74 i Vorring. Stedet på dette kort har i 1816 fået overstreget nr 74 og er i stedet påført nyt matrikelnummer 11 samt navnet Jens Pedersen Ton (Peder Pedersens søn), og under matrikelnr 11 ses stedet også i sogneprotokollen fra begyndelsen af 1800-tallet. Se stedet her. Det ser ud til, at Magrethe får almissen i godt og vel 7 år, for i maj måned 1791 dør hun, 33 år gammel. I betragtning af, at Magrethes søster og svoger er gårdmandspar på en ganske vist ikke voldsom stor gård, kan det undre, at fattigvæsenet må udrede pengene til begravelsen -sognepræsten må af egen lomme udlægge 14 mark og 10 skilling, som han senere vil få tilbagebetalt -, men vi ved jo ikke hvilke familiære forhold, der har gjort sig gældende. Kirkebogsnotatet om Magrethes død er behæftet med en fejl: sognepræsten er kommet til at angive Magrethes alder til 23 i stedet for 33.
|
||||||||||||||||||||||
