Lars Larsen kaldet Frendsen/Frændsen/Frantzen


Lars Larsen også kaldet Frendsen optræder kun en forholdsvis kort årrække, fra 1838-1846, som almisselem i Nors-Tved, og da under usædvanlige forhold, idet han og hans familie i disse år befinder sig i Hunstrup.
Forhistorien er denne:
Lars Larsen fødes i januar 1800 på gården Tungen på Ballerum som søn af Lars Larsen/Fransen og Karen Poulsdatter. I 1818 dør hans far og Lars arver stedet, som ligger langt ude i den østligste del af Ballerum
Omkring 1825 bliver han gift med Ane Marie Andersdatter og parret får i de følgende år fem børn, hvoraf de fire overlever barndommen: I 1826 fødes deres datter Karen, i 1828 tvillingpigerne Ane og Ane Cathrine, hvoraf sidstnævnte kun lever i 3 måneder, i 1832 sønnen Lars Christian og i 1834 datteren Karen Marie.
I kirkebogsnotaterne i forbindelse med børnenes dåb ses Lars benævn som først 'Gaardmand', dernæst som 'Boelsmand' og 'Halvboelsmand'. Men i folketællingen 1834 kaldes han 'Huusmand...' der '..lever af sin Jordlod'.

FT Tved - Østre Ballerum 1834
7 et Huus
Lars Larsen
Ane Marie Andersdatter
Karen Larsdatter
Ane Larsdatter
Lars Christian Larsen
Karen Madsdatter
37
33
8
6
2
59
gift
gift
ugift
ugift
ugift
ugift
Huusmand lever af sin Jordlod
hans Kone
}
}deres Børn
}
Inderste og lidet Almisse

Den statusmæssige nedgang i benævnelserne fra Gårdmand til Husmand er utvivlsomt udtryk for, at familiens livsvilkår er blevet forringet. Hvad der rent faktisk er sket, vides ikke, men problematikken kulminerer i 1836, da Lars Larsen sælger ’...den mig tilhørende efter min afgangne Fader arveligen tilfaldne halvdeel i Gaarden Tange paa Ballerum ....Hkr 1td 4skp 2Alb for 300 Rd Sølv...’ . Køberen er en person ved navn Anders Christensen, der ved samme lejlighed sælger et Hus i Hunstrup til Lars Larsen for 150 Rdl. Begge handelers beskrivelse i Skøde-og Panteprotokollen kan ses her.
Hunstrup Sogn støder op til Tved Sogn, så det er sandsynligt, at familien er flyttet et begrænset stykke væk fra deres tidligere bopæl på gården Tange. Men et bevis for flytningen fås i kirkebogens Afgangsliste i året 1836.
I 1838 vender Lars Larsen dog - kortvarigt - tilbage til Nors-Tved. Ikke for at slå sig ned der, men for at konsultere fattigkommissionen. I fattigprotokollen står der:

'...-Saa indfandt sig og, som tilforn
saa og idag Lars Larsen v Frantzen, som forhen havde boet
paa Tungen, men for 2 a 3 Aar siden havde kjøbt et Huus i Hundstrup
hvor han ikke kan med en syg Kone og 4 Børn ernære sig.
Commissinen lovede ham, paa Forlangende 1 a 2 Tdr Korn til
Nytaar  1839'

Man kan undre sig over, at Lars Larsen henvender sig til Nors-Tved fattigvæsen og ikke til fattigvæsenet i Hunstrup, hvor han nu bor. Og notatets ordlyd om, at Lars Larsen henvender sig '...som tilforn saa og idag...' tyder på, at han har henvendt sig - forgæves - flere gange.
Forklaringen på, at en nødvendig hjælp kommer til at ske via Nors-Tved Fattigvæsen er sikkert den formulering, som Fattigvæsenets Reglement II,6 udtrykker:

'Af saadanne Fattige paaligger det ethvert Sognedistrict at forsørge alle dem, som i samme ere fødte og opdragne, eller (skiøndt tilforn andensteds hiemmehørende) have Bopæl og Hiemstand der paa den Tid de findes trængende til Understøttelse; og ligeledes dem, som i de sidste 3 Aar, enten bestandig, eller dog i længere Tid, end paa noget andte Sted, have der haft Tilhold og paa lovlig Maade ernæret sig.'

Så på trods af Lars Larsen og hans families bopæl i Hunstrup kommer fattigvæsenet i Nors-Tved til at yde familien almisse i de næstfølgende år. Se herunder almissens størrelse og art:

1839 Lars Larsen v Frændsen fra Tung, nu i Hundstrup med syg Kone og Børn f.h.A 
1td rug   1td byg

FT  1840 - Hundstrup
14 et Huus
Lars Larsen
Ane Marie Christensdatter*)
Karen Larsdatter
Ane Larsdatter
Lars Christian Larsen
Karen Maria Larsdatter
44
38
14
12
8
6
gift
gift

ugifte
Huusmand
hans Kone

deres Børn
*) fejlskrivning for 'Andersdatter'

1840 Huusm: Lars Frændsen i Hundstrup med syg Kone og 4 Børn
  1td rug   1td byg
1841 Huusm: Lars Frændsen - Hundstrup, der har boet paa Tungen, med syg Kone og 4 Børn -   
  1td rug   1td byg
1842 Lars Frendsen
   2td byg
1843 Lars Frendsen  Int. Underst.
   2td byg
1844 Lars Frendsen
   2td byg

I 1844 får Lars Larsen problemer med autoriteterne i Hunstrup Sogn, der mener, at han skal pålignes en fattigskat og en skoleskat af sit husmandssted af det bekedne hartkorn 0-1-3-0. Han klager sin nød til sognepræsten i Nors-Tved, der i fattigprotokollen noterer:

Lars Frendsen af Hundstrup har anmeldt for mig som Formand for Nors og Tved Forstanderskab, at han er paalagt at udrede af sit Huus i Hundstrup paa 1Skp 3Fjk Htkorn af Sogneforstanderskabet i Hundstrup ¼ S. Byg og 4 s i AlmissePenge og ¼ S Byg og 9s i Skoleskat; at han har 50 Rbd prioriteret Gield og 50 Rbd løs Gield; og at han er indgaaet med en Klage over denne Ansættelse paa Grund af at han er Almisselem paa Nors Sogn. - Jeg henviste ham til Amtsraadet med sin Klage.
     Nors Præstegaard d. 27 Dcbr 1844.  Paa Sogneforstanderskabets
                                                             Vegne   JGB Dreyer

Det vides ikke, hvordan problemet løses.

FT  1845 - Hundstrup
11 et Huus
Lars Larsen
Ane Marie Andersdatter
Ane Larsdatter
Lars Larsen
Karen Maria Larsdatter
Karen Christine Nielsdatter
47
41
17
13
11
26
gift
gift

ugifte
Tveds
Nors
Tveds
do
do
Lild
Huusmand og Dagleier
hans Kone

deres Børn

Skrædderpige

1845 Lars Frendsen
   2td byg
1846  Lars Frendsen
1td byg

I fattigvæsenets regnskab for 1847 ses denne indtægtspost:
 Indbetalt af
            fra Hundstrup, for at løs-
    kjøbe Lars Frendsens Huus
    fra Fattigvæsenets Pandte-
    Ret   -   -   -   -   -   -   -   -            40Rd
            modtaget af  P.C.Horboe.

Desværre står der i notatet intet om, hvem der har indbetalt de 40Rd, men der kan vist ikke være tvivl om, at pengene er indbetalt af Lars Larsen selv og at beløbet skal dække udgiften til de 15 tønder korn, som han i årene fra 1839 til 1846 har modtaget som almisse. Ved at betale pengene, frikøber han således den 'almisse-gæld', som han har oparbejdet i sin tid som almisse-nyder - en gæld, der med fattigvæsenets panteret i det hus i Hunstrup, som han erhvervede i 1836, ellers kunne have gældbundet ham resten af hans dage. Den tønde byg, som han får som almisse i 1846, bliver da også den sidste almisse, han modtager. Og med frikøbet ser det ud til, at det lykkes ham at vriste sig fri af fattigdom og -væsen.

I 1848 mister Lars Larsen sin hustru Ane Marie Andersdatter, der dør som kun 45-årig. I 1850 ses han at bo som 'Enkemand'  sammen med sine to ugifte døtre 23-årige Karen og 21-årige Ane i Hunstrup. Ved den næste folketælling, i 1855, er han stadigvæk i Hunstrup, nu som 56-årig enkemand, der 'lever af sin Jordlod' og sammen med datteren Karen, der nu er blevet gift med Tømrer, Poul Christian Christensen og deres lille 1-årige søn Lars Christian.
Året efter, i 1856, figurerer datter Karen og hendes mand i Hundborg-kirkebogens afgangsliste, hvor det noteres, at de flytter til 'Kjeldstrup  .....  i Klitten' . Lars Larsen er ikke nævnt, men da han ikke ses i den næstfølgende folketælling i Hunstrup, er det sandsynligt, at han er fulgt med datteren og svigersønnen. Ingen af dem ses dog i folketællingen fra 1860 i Kjeldstrup. Hvor familien er flyttet hen efter opholdet i Kjeldstrup, vides ikke.





Til Projekt Nors
forside

Til Fattigprotokol II
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet