Lam Maren, som vi kun kender fra hendes kaldenavn, optræder meget kortvarigt i fattigprotokollen. Første gang i 1803, hvor hun sammen med et stort antal andre fattige optages som almisselem efter indførelsen af det nye fattigreglement. I det første notat efter reglementets indførelse betegnes hun som 'Lamme og usle Maren ibid: (dvs: Nors By) høysttrængende' og tildeles en årlig almisse på 2td byg 2rd.
Hun når formentlig at glæde sig over almissen, men allerede året efter dør hun.
I fattigprotokollen noteres det: 'Lam Maren døde d: 25 octbr: hun hafde oppebaaret hendis Almisse, men hendis Jordefærd besørgede Provsten med en udgift af 16m 12s. Hendis ringe Efterladenskaber beløb sig ved auction til 8m 7s.
I kirkebogen ses dette notat: d: 28. octbr: blev Lam-Maren begr: gl: - 55 aar