| Inger
Andersdatter Skrædder er det sidste af Anders Nielsen
Skrædders og Maren Steffensdatters levendefødte
børn. Da usædvanligt mange oplysninger om hendes familiemæssige forhold kendes, skal hendes anetræ her gengives før hendes biografi i forhold til fattigvæsenet beskrives: |
| Der
kan ikke
være tvivl om, at Inger fødes og vokser op
på
husmandsstedet i Hinding. Det sted, som hendes bror Stephen overtager
fra sin far, Anders Nielsen Skrædder, og som han overtog fra
sin
svigerfar, Ingers morfar, Niels Jensen Skrædder. Stedet er
særdeles
velbeskrevet af Bjarne Gade Johansen, bl.a. i en artikel i Historisk
Årbog for Thy og Vester Han Herred 2006, 'En husmand fra
Hinding i
1600-tallet.' Stedet, hvor hun vokser op, må vel betegnes som et pænt stort husmandsbrug. Se det her. Første gang vi møder Inger Skrædder i overleverede dokumenter er da hun døbes i 1754. På det tidspunkt er hendes far 60 og hendes mor 42 år. Hun bæres til dåben af sin 30-årige halvsøster, Else, og blandt dåbsgæsterne må have været hendes nærmeste søskende, den 6-årige Niels, den 8-årige Anne Marie og den 10-årige Johanne Kirstine. Hun er således en efternølende lillesøster. Om hendes opvækst vides intet. Først ved folketællingen i 1787 møder vi hende igen. Da er hun 33 år gammel, ugift og sammen med sin mor, der nu er enke på fjortende år, bosiddende hos sin gifte bror Stephen, der har overtaget forældrenes husmandssted i Hinding, så der er grund til at tro, at Inger har boet der hele sit liv. Folketælling 1787 - Hinding
Hvor længe hun bliver boende hos sin bror vides ikke, men i den næste folketælling 14 år senere bor hun alene et sted i Hinding, mens broderen Stephan nu bor kun sammen med sin kone og en søn, sikkert på husmandsstedet i Hinding. Moderen Maren Stefansdatter er da død. Folketælling 1801 - Hinding
Som det ses betegnes hun nu som 'Skræder', og det er utvivlsomt også dette erhverv hun lever af og sikkert har arvet fra såvel sin far som sin morfar. Der er ting, der tyder på, at hun har været et ensomt menneske. Har hun mon været så aparte, at hun blev en særling? Kun to steder i kirkebøgerne ses hun at optræde som fadder; den ene gang ved naboen Christen Døvhules datter Elses dåb, den anden gang ved et af broderen Stephens børns dåb. Ellers er der intet spor af hende før 1823. Da er hun 69 år gammel og optræder for første gang i fattigprotokollen ved at 'anmelde sig med Begjering', og fattigkommissionen kommer hende i møde ved at tildele hende 4skp rug, 2td byg og 2rd. Samme år bekoster fattigvæsenet 'Inger Skrædders hus repareret' for 5m 12s. Desværre vides det ikke, hvor 'hendes hus' lå i Hinding. Det vides heller ikke om hun selv var ejer af huset, men ordlyden i fattigprotokollen, som netop refereret, tyder på det. Således også i 1825, hvor fattigvæsenet bekoster 'Inger Skrædders Havedige opsat med digtørv 2rd - 8s'. Umiddelbart kunne man få indtryk af et lille romantisk sted med 'kaalhauge', som det også beskrives i protokollen, men for Inger Skrædder har tilværelsen givetvis ikke været romantisk. Hvert år må fattigvæsenet tildele hende en almisse, der lidt efter lidt stiger en smule, så den i hendes sidste år andrager 1td rug, 2td byg og 4rd. Derudover får hun i 1827 og 1828 repareret på sit hus og i sine sidste fem leveår tildelt en bul tørv årligt.
Den 9. august 1831 dør Inger Skrædder - 77½ år gammel. |
