 Christens far, Peder Christensen Dahl, benævnes i kirkebogen som 'Gaardmand i Kaase' (I Hjardemaal Sogn). Det er sandsynligt, at Peder Poulsen ved ægteskabet med Christens mor har overtaget gårdmandsskabet i Kaase, men det ser også ud til, at driften af gården ikke er gået godt, for i marts 1820 flytter familien til Ballerum i Tved Sogn. Her får ægteparret endnu to børn og Christen dermed endnu to søskende; i 1821 broderen Peder og i 1823 søsteren Kirsten. Sidstnævnte søster ser Christen sikkert ikke som spæd, for den selvsamme dag, som søsteren fødes indskrives Christen i Døvstummeinstitutet i København. Et ophold som betales af Fattigkassen i Thisted Amt. Om han overhovedet får sin søster at se, mens hun endnu er en lille pige, er vel tvivlsomt, for i 1823 er der meget langt fra Ballerum til København, og først i juni 1831 er opholdet på Døvstummeinstitutet forbi. Da er Christen blevet 17 år gammel og søsteren Kirsten 5år. Døveinstitutets
stambogsnotatet for Christen Pedersen Dahl
Mens Christen er i København er hans mor, søskende og stedfar altså i Ballerum. Ved de to yngste søskendes fødsel optegnes hans stedfar i kirkebogen som Gaardmand i henholdsvis 1821 og 1823, men denne betegnelse er ophørt allerede i 1828, hvor et fattigbogsnotat siger: 'Dødsfald og Forandring: Ingen - uden Peder Povlsen med Kone og 2 Børn som fra Schyum kom hertil i forrige Maaned søgende og findende Huuslye' Christens familie er altså ikke længere gårdmandsfolk. De har været bortrejst fra Ballerum i Tved, - op til juni 1828 har de været i Skyum Sogn, og kommer nu tilbage til Nors-Tved, hvor de er husvilde. Der er givetvis tale om en social deroute, og de ses da også i årene 1828, 1829 og 1830 at få hjælp til såvel indkvartering som til almisse i form af huslejebetaling. Fra 1831 ses de ikke længere i Nors-Tved-Fattigprotokol, men i folketællingen 3 år senere, i 1834, ses de to forældre og sønnen Peder at være vendt tilbage til Hjardemaal, hvorfra de oprindeligt kom. Men Christen bliver i de følgende mange år i Nors. Først hos Chr. Tolbøl i Nors, hvor han får ophold indtil maj 1832 og derefter hos sognefogden Christen Poulsen Vilsbøl. I 1836 ses han at bo hos Jens Christensen i Nors, og her ser det ud til at han bor indtil Nors-Tved Fattigdistrikt i 1842 får Danske Kancelli til at træffe den afgørelse, at Christen Pedersen Dahls forsørgelse retteligt påhviler Hjardemål Fattigdistrikt. Det har øjensynligt været vigtigt for sognepræsten i Nors-Tved, pastor Dreyer, at få Hjardemaal Fattigdistrikt til at tílbagebetale det pengebeløb, som Christen Pedersen Dahl i årenes løb har kostet Nors-Tved Fattigdistrikt, for i 1842 udfærdiger han i forbindelse med kravet om tilbagebetaling en oversigt over de udgifter, som Christen Pedersen Dahl har påført sognet. Opgørelsen kan ses her. Det lykkes dog ikke at få Danske Cancelis accept af tilbagebetaling af det meget store beløb, som Nors-Tved fattigkasse i årenes løb har udbetalt. Se afgørelsen her. I folketællingsåret 1845 ses Christen Pedersen Dahl hverken i Nors-Tved eller i Hjardemål. Hvor han opholder sig vides således ikke, men i 1850, 1855 og 1860 ses han at opholde sig i Hjardemål. Han er da 47 år gammel. Hvad der derefter bliver af ham, vides ikke.
|
||||||||||||||||||||
