Lars Nielsen Østergaards vanføre datter Karen Marie

Karen Marie Larsdatter fødes i 1787 i Vorring som datter af Lars Nielsen Østergaard og Karen Andersdatter. Hun hjemmedøbes og den 30. september confirmeres hendes dåb i Nors Kirke. Der er ikke i kirkebogen anført noget specielt om hende, men der ér noget specielt, for i de fleste af de optegnelser, vi senere finder i fattigprotokollen, er Karen Marie opført som 'Lars Østergaards vanføre datter'.
Vi ved fra et fattigbogsnotat fra 1841 en smule om hendes handicap, for her opføres hun som '...den vanskabte Karen Marie Østergaard, som hverken kan staae eller gaae',  men præcis hvad hun fejler vides ikke. Fra hendes 13. år og livet ud er hun tilknyttet fattigvæsenet som almisselem, indtil 1840 i 3. Klasse, men fra 1840 i 1. Klasse.

Vi ved helt præcis, hvor den lille vanføre pige fødes, for Lars Østergaards husmandsparcel er opført på det gamle Original 1-kort over Nors Sogn opmålt i 1787. Og i den senere Sogneprotokol ser vi husmandsstedet beskrevet som matr. nr. 15: 'En Toftelod ved Huset vesten for Thisted Veien sønden for Byen (Vorring) ; en Lod i Sognets Klitfælled nordvestlig for Ørgaard, og en Lod i Baarkjær mellem Borup Bye og Tveds Sogns Skjel'. Lodden med huset er på 35350 kvadratalen og af boniteten 16 (af 24 mulige) mens de to øvrige lodder er så dårlige, at de beskrives med boniteterne 0 - ½. Husmandsstedet har ikke kunnet give familien føden, men har vel nok kunnet bidrage lidt til familiens underhold. Måske har de kunnet slå lyng i klitlodden og grave tørv i Baarkjær.
Hvis du har adgang til Google Earth kan stedet med huset ses, som det ser ud idag: en stille blind vej øst for Nors by med enkelte, store gårde, men på Karen Maries tid en travl, må vi formode, landsbygade med flere store tætbeliggende gårdbrug. Kopier denne adresse: 57 01 41,21N  08 40 47,83E  - sæt kopien ind i søgefeltet på Google Earth. Stedet, som det så ud på Karen Maries tid, kan man få en ikke ringe fornemmelse af ved at nærlæse kortet nederst på siden.

Da Karen Marie fødes, har Lars Østergaard og hans kone allerede datteren Sidsel på 2 år, og i de følgende år kommer der endnu fire børn: sønnen Nels i 1789, datteren Mariane i 1791, sønnen Anders Cren i 1794 og sønnen Poul Bunch i 1798. Der kan ikke være tvivl om, at levevilkårene har været kummerlige for familien, og Lars Østergaard søger da også fattigvæsenet om støtte for den vanføre datter i år 1800. Da er hun 13 år gammel, og familien får tildelt 3skp mel. - Vi får endda at vide, hvem der er almisseyderne.

I 1802 øges almissen til '5skp Meel 3skp 1fk Malt 1½skp gryn Penge 64s', og vi må tro, at dette også tildeles året efter, hvor ingen optegnelser findes. Men fra 1804 - året hvor det nye Reglement indføres i Nors-Tved fattigdistrikt  bliver Karen Marie opregnet som fattiglem af klasse 1, hvilket måske påpeger, at hendes handikap er betydeligt, og hendes almisse sættes til  4skp rug, 2td byg og 1Rd. Og samme portion tildeles indtil 1810. Da nedgraderes Karen Maries status til klasse 3, men almissen forøges til en hel tønde rug, 2 tønder byg og 2 Rd. Fra 1840 regnes hun igen for almisselem af Klasse 1, og her forbliver hun indtil sin død i 1851.
Den almisse, som Lars Østergaard får til sin datter er en af de mest stabile ydelser, vi finder i fattigprotokollen. Ikke en eneste gang får Karen Marie tillæg af nogen art. Ingen tilskud til tøj, brændsel eller medikamenter, som ellers ses jævnligt i protokollen. Kun rug, byg og penge.

I 1804 bliver Karen Marie konfirmeret. Hun er da 15 år gammel.
10 år senere dør hendes far, 55 år gammel. Det sker den 24. april 1814.
Et halvt år derefter kan man læse dette kirkebogsnotat:'Fredagen d 21 Oktbr begjerede Ungkarl Christen Kjeldsen, Tømmermand 42 Aar gl opholdende Sig i Worring, Tillysning fra Prædikestolen for at kunde indtræde i Ægteskab med Pigen Mariane Larsdatter opholdende Sig hos sin Moder Enke i Worring – Forlovere med sædvanlig Forsikring vare Anders Frøkjær og Kristen bjerregaard begge Mænd af Worring.- ægteviede i Nors Kirke 24 S e Tr d 20 Nvbr'. Marianne Larsdatter er Karen Maries ældre søster.
Alting tyder på, at ved søsteren Mariannes ægteskab, bliver deres nys afdøde far erstattet af et nyt familieoverhoved, Christen Kjeldsen, som er tømmermand, for ved den næste folketælling, som først sker i 1834, 20 år senere, finder vi ægteparret Christen og Marianne på samme sted, nu aldrende eller midaldrende med sønnerne Kjeld, Erich og Lars - og hos dem er stadigvæk Karen Marie, almisselem. og hendes mor. I de følgende folketællinger, i 1840, 1845 og 1850 ser man, at de tre sønner alle bliver tømmermænd og på et tidspunkt overtager den mellemste søn Erich stedet og erhvervet.

Karen Marie bliver 63 år. Hun når at se sin svoger Christen, tømmermanden, der overtog hendes fars plads, dø, før hun selv dør den 23. juni 1851. Hun har da været almisselem i 51 år.


Fra år 1817 og til fattigprotokollens ophør i 1834 har vi, takket være pastor Høyers overleverede notater, optegnelser over, hvem der var Karen Maries almisse-ydere. En oversigt over de 18 års optegnelser kan ses her
Som et eksempel på, hvorfra Karen Marie i løbet af et år får sin almisse, er valgt året 1831. Det år får hun sin almisse fra disse:

1td rug, der ydes af:
Lars Frost 3skp – Jens Frøkjær 1skp – Peder Clemns 1skp – Jac. Bunch 3skp –
2td byg, der ydes af:
Niels Larsen 4skp – Niels Snedker 2skp – Jens Bensen 2skp – Jens Thon 2skp – Døvhuls Enke 6skp
12Rbd, der ydes af:
Døvh Enke 10m – P.Lynges Enke 5m – Jens Thon 3m = 3Rd
Jens Bensen 2Rd – Peder Clemns 1Rd = 3Rd
Jac. Bunch 2Rd – Peder Clemns 1Rd = 3Rd
Christ Peders 2Rd – Niels Larsen 1Rd

Og på kortet herunder kan det ses, hvor almisse-yderne
bor (undtagen Niels Snedker, som bor i sognets klitfælled ) 

Kortet er et udsnit af Norskortet 'Original 1-kortet'; opmålt i 1787 og kopieret 1810. Udsnittet dækker Vorring by og nærmeste omegn. Karen Marie ses boende hos svogeren Christen Kjeldsen i hendes barndomshjem, husmandsstedet i kortets syd-østlige del, ved vejen, der kommer fra Thisted og fortsætter til Tved. I Vorring by deler vejen sig og en nordligt gående sidevej førte til Vixø Ladeplads. Denne vej er næsten identisk med omfartsvejen, der idag øst for Nors by fører til Hanstholm.
På kortet er indtegnet Karen Maries almisse-ydere for året 1831 (vist i rammen herover) og det ses, at stort set alle almisse-ydere kommer fra det allernærmeste nabolag. Kun Niels Larsen og Niels Snedker (hvis bopæl er beliggende udenfor kortet) finder vi udenfor selve Vorring. Vi ved ikke, om hun personligt, eller en fra hendes familie, har skullet hente den hos almisseyderen i de fire omgange, hvor den blev udleveret, én gang hvert kvartal, men det er vel ikke usandsynligt - yders og modtagers nære naboskab taget i betragtning. Der er dog spredt i fattigprotokollen bemærkninger, der kunne tyde på, at Skibstedgård har været et af flere opsamlingssteder for almissen, (jvf. bemærkningerne om opbevaring af 'resterende' korn på bl.a. Skibstedgård) så måske har hun blot skullet gå de få hundrede meter hen til Skibstedgård for at få sin almisse.







Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet