Herredskassepenge

Allerede på fattigprotokollens første sider ses det, at skatten 'Herredskassepenge' pålignes fattigdistriktets beboere. Begrebet 'Herredskassepenge' stammer fra Fattigforordningens §13 og er oprindelig en skat pålagt sognets beboere til dækning af de udgifter, der var forbundet med at deportere '...fremmede Omløbere' og 'Tatere' 'til Københavns Rasphus eller til Vor Militie, om hand dertil findes beqvem'. Ved protokollens begyndelse i 1756 har det imidlertid, siden en lovændring i 1734 trådte i kraft, været praksis at bruge pengene i Herredskassen til '...hvad til Herredets Fattiges nødvendige Klæder, de Syges Forflegning, de Dødes Begravelse, de fremmede Betleres Udførsel, med videre, udkræves'.
Og det er netop, hvad herredskassepengene bliver brugt til. Intet sted i fattigprotokollen ses det dog, at betlere er blevet deporteret fra Nors-Tved fattigdistrikt, men mange steder ses herredskassepengene brugt til ekstraordinær støtte eller til almisselemmers og betleres begravelse. (Se her).
Herredskasse-beskatningens størrelse ses beskrevet i Forordningens §13.
På protokollens side 2b  og efterfølgende sider ses, ud over de påførte ligninger til almisselemmerne, en kolonne, der viser herredskasse-beskatningen. Ved at se dennes størrelse og derefter sammenligne den med Forordningens §13, kan man udlede størrelsen af den gård, som den beskattede ejer. Således må eksempelvis Lars Mogensens gård være en helgård, da han svarer 4skilling i herredskassepenge.

Selv om herredskasse-skatten er af et beskedent omfang, giver den anledning til problemer. Dels ses det, at sogneboerne i det hele taget er uforstående over for at skulle betale denne skat (Se her). Nogle betaler den simpelt hen ikke, hvilket giver sognepræsten problemer (Se her), og andre vil først betale skatten, når restanterne har betalt (Se her.). Derudover får sognepræsten i adskillige tilfælde problemer med at skulle lægge penge ud ved almisselemmers og betleres begravelse. At der ikke umiddelbart er hjælp at hente hos amts-fattigdirektionen ses af notaterne dateret december 1764 (Se her.)