De første 30 år af Johan Torsongs liv er i høj grad præget af studier, der selv efter dimissionen som cand. theol. fortsætter ved universiteterne i Kiel, Rostock og København. Man kan forestille sig, at arbejdet som kapellan og sognepræst i Thisted og Skinnerup fra august 1696 og hvervet som sognepræst i Nors-Tved i 1701 må have været et antiklimaks i forhold til de lærde studier tidligere i hans liv.
Måske er det på den bagrund man skal se, at netop i 1701  får han udgivet sit første og eneste bogværk, der udkommer i København med den imponerende titel:

'Dend grædende og poeniterende David, de Gudfrygtige til trøstig Forsickring om Himmelen og Salighed, de Ugudelige til christelig Underviisning om Himmelen og Salighed, alle vildfarende Syndere til Veyvisning, at finde Himmelen og Salighed, ved Enfoldige dog Gudelige Betenckninger over Davids 6te og 51 Psalme / forestillet af Johan Johansøn Torson'.

Klik her for at se hele bogen

Straks efter det imponerende titelblad, som ses her, fortsætter bogen med to latinske tekster, forfattet af henholdsvis Biskoppen i Ålborg, Jens Bircherod og Joh. Wandalinus, som sikkert er den teologiske professor og senere rector magnificus ved Københavns universitet.
Derefter følger en overmåde underdanig og indsmigrende 8 sider lang dedikationstekst til Grev Conrad Reventlov. Derefter en 12 sider lang fortale til læseren, fulgt af endnu en latinsk tekst: en lykønskning med bogen forfattet af sognepræsten i Thisted (1698-1705) Sixtus Aspach og rektor ved latinskolen i Thisted, Niels Ebbesen Aagaard.
Derefter følger fire forskellige lykønskningstekster forfattet af 'Hans Ven og ringe Tienere Niels Simonsøn Tisted', der senere bliver rektor i Nykøbing Mors, samt af 'Jacobus à Møinichen Jani Fil.' og af to unavngivne personer: N:B: og L:B: - de tre sidste forfattet som en latinsk tekst fulgt af en poetisk lykønskning.
Først da - efter 31 siders indledning - begynder Thorsongs tekstkommentarer til Davids 6. og 51. Salme. Vers for vers gennemgår han bibelteksten og knytter sine personlige kommentarer og underbyggende bibelcitater til på de følgende 240 sider.

Her finder man straks fra begyndelsen en tekst, hvor Torsong giver udtryk for sine holdninger til sang og musik, som den praktiseres i hans samtid og fastslår sin fordømmelse af den  verdslige, 'djævelske' version og sin hengivenhed til den kristelige, 'gudelige' version.
Se herunder et uddrag fra siderne 4-6:

I Himmelen æris Gud ved Englesang og  / hand vil og æris ved Menniskens Sang og Music paa Jorden. Og det er og billigt Menniskene saaledis siunger og leger til Guds Ære. Skal vi komme iblant de Himmelske Harpe-Legeris Tal / blant dem som siunger en ny Sang for Stolen / vi maa øfve os i at siunge og lege til Guds Ære paa Jorden. Mens dis vær! Mange findis som nock digter og siunger Psalmer / dog icke som David til Guds Ære. Adskillige Verdslige Viser om Dyer og Fugler componerer de / saa at deris Sange / og componerede Viiser / maa anseis som Linklædet Apostelen Peder saa i Siunen / der var fuldt af allehaande vilde ureene Diur og Orme / adskillige forfengelige letfærdige Sange siunger de / hvorved Gud icke æris / mens Diefvelen. Saadanne  Sangere og Sangersker / forekommer os som Israels Børn / der sang og dansede om Guldkalven / Afguden de haffde opreyst hos sig i Leyren. hvilken de ærede med deris Sang. Diefvelen ærer de i deris Compagnier med deris Sange. Endeel musicerer og med adskillige Instrumenter og Strengeleg / dog icke til Guds Ære: mens deris egen forfængelig Vellyst. Hos dem ere rettelig Spill og Strengeleg idel Menniskens Vellyst / som Salomon beskriver den / De med deris Sang og Spill / maa billig kaldis  Dievelens Snarer / og locker andre med sig til Synden at bedrive / og der ved i Dievelens Stricker. Mens med en gudelig Sang og Music forlystet David sig til Guds Ære og Andris Opbyggelse.

I  Himlen æres Gud ved englesang og på samme måde vil han på jorden æres ved menneskenes sang og musik. Og det er også rimeligt, at menneskene således synger og spiller til Guds ære. Hvis vi ønsker at være mellem dem, som kommer til at spille harpe og blandt dem, som kommer til at synge en sang i Himlen, så må vi øve os i at synge og spille til Guds ære her på Jorden. Men desværre! Ganske vist findes der mange, der digter og synger salmer, men de gør det ikke som David til Guds ære. De skriver masser af verdslige viser om dyr og fugle, sådan at deres sange og viser kan sammenlignes med apostelen Peter, som i et syn så et klæde fyldt med alle mulige vilde og urene dyr og orme. Mange selvglade, frække  sange synger de på en måde, så ikke Gud, men Djævelen æres. Sådanne sangere og sangerinder er ligesom israelitterne, der sang og dansede om guldkalven, den afgud, de havde rejst hos sig i lejren, og som de ærede med deres sang. Sådan ærer de Djævelen i deres forsamlinger. En del af dem bruger mange forskellige instrumenter, dog ikke til Guds ære, men til deres egen selvglade vellystighed. Hos dem er musik ene og alene vellyst, der som Salomon beskriver det, med deres sang og musik lokker andre til at begå synd og derved fanger dem i Djævelens net. Men David forlystede sig med gudelig sang og musik til Guds ære og til andres opbyggelse.

Udgangspunktet for Torsons teologi er, at mennesket er født syndigt og urent, og syndig og uren forbliver mennesket livet igennem. "Synden er en Aandelig Spedalskhed, der gjør os aldeeles u-reene og mishagelige for Guds Øjne  ......."   "Kun det Menniske, der arbejder i et sand Pønitense (bodfærdighed) i Troen på at alle Hands Synder kand udslettis af Guds Register" ... kan få sin Synd slettet "ved at Christi rosenfarvede Blod drager en Streg deroffver" (bl.a. fra s. 104-105).

Kommentarerne kan synes så naive, fordomsfulde og indskrænkede, at man med en nutidig vurdering af deres indhold fristes til at betegne dem som rabiat fundamentalistiske, selv om de er nedskrevet lang tid før dette begreber opstod. Men Torsong er jo et produkt af sin tid. Var han mon anderledes end sine kolleger?
Det er vel en tanke værd, at fundere over, i hvor høj grad de påstande og holdninger, som bogen er fyldt med, giver os et billede af mennesket Johan Torsong.