H.C.Begtrups salmer
udskrevet fra originalens gotiske tekst og med forklarende pege-effekt til vanskelige ord og vendinger


 
No.I. En Christens Gudelige Betænkning over det første Bud udi den første Part i Catechismo: Du skal ikke have fremmede Guder for mig.
Melodie: Mit Barn frygt den sande GUd
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544
Nævnes i Kingos Graduale: s. 101 med samme melodi som ’Siunge vi af Hiertens Grund’ s. 144.
1.v.
Kiære Siæl! forlad dig paa
Himlens GUD, saa skal det gaae
Dig i Liv og Døden vel,
Ja dit Legeme og Siel
Altiid han forsørger her,
Naar du hannem ret har kier,
Thi han alles Fader er.

4.
Fraadseren den riige Mand,
Havde nok, imedens hand
Var i Live; men fordi
Lazarum han gik forbi,
Og ey gav ham noget med,
Blev ham selv til stor Fortræd,
Og til sidst kom slet afstæd

7.
Betlere er hver Mands Ven,
Stiæler intet fra os hen,
Man dem giver hvad man vil,
Tager det og takker til,
Men en Fraadser godt ey giør,
Ved et Sviin han lignes bør,
Ingen til ham komme tør.

10.
GUD forbyde! at jeg skal
Findes iblant deres Tal,
Der vil Riigdom elske saa,
At de GUD ey lider paa,
Men GUD vær’ min bedste Ven!
Bygger jeg paa Himmelen,
Salighed jeg faaer igien.

2.
Penge, Midler, Sølv og Guld,
Agt dem intet meer’ end Muld,
De kand ikke hielpe dig
Til at vinde Himmerig,
Men de meere hindrer,  at
Du ey Himmerig faaer fat
Og din Siæles ævig Skat.

 5.
Denne Riges Herlighed
Blev lagt i hans Kiste ned,
Helvede det blev hans Løn,
Raabte der med hæftig Bøn:
Abraham! Du over mig
Lad det dog forbarme dig,
Thi jeg piines jammerlig.

8.
Riigdoms Brug er ikke god,
Naar den giør det stolte Mod,
Tager Faar, giør Løver af,
Der med Munden sigter braf,
Men en Christen ziirer Dyd,
GUD er sande Christnes Fryd,
Over dem din Naade gyd.
3.
Fremmed’ Guder elsk dog ey,
Om du ret paa Livets Vey
Ville gaae og trine frem,
Rens dit Hierte reent fra dem,
Din Forstand luk altiid op,
Vaer dig, ey din Siæl og Krop
Skal for Satan holde Trop.

6.
Lazarus den Løn han nød,
Var det søde Abrams Skiød,
Efterdi han troede GUD
Samt hans Ord og høye Bud,
Ja hans Kors taalmodig leed,
Fik han og den Salighed
GUds udvalde er bereed.

9.
Men sit Haab at bygge paa
Riigdom, som dog skal forgaa,
Volder, at Fordømmelsen
Snapper mange Siæle hen
Udi Satans Vold og Magt,
Som i Vellyst saa har lagt
Og sit Liv til Ende bragt

 
No II.
En Christens Gudelige Tanker over det andet Bud udi den første Part i Catechismo: Du skal ikke tage Herrens din GUds Navn forfængeligen; Thi HErren vil ikke holde den u-skyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
Melodie: JEsu søde Hukommelse.
Kan synges på DDS nr 123 (Her kommer Jesus dine små): J.A.P.Schultz 1786
Nævnes i Kingos Graduale s. 23 .
1.
O Christen! Du ey bande maa,
Betænk! Hvor ilde det vil gaa
Dig, om du svær. GUD elsker ey
Dig, om du gaaer paa denne Vey.

2.
GUds Navn tag ey forfængelig,
Og hvem, som feyler imod dig,
Band ikke ved GUds dyre Navn,
Det ey vil vorde dig til Gavn.

3.
Forbandelsen vil ramme dig,
Om du din Næste pludselig
Forbander, tænk Forbandelsen
Vil gaae fra ham til dig igien.
4.
Elt dig ey i den Bande-Dynd
Og vogt dig for den Troldoms Synd,
Sign ey, ma’en ey , men HErren søg,
Og med hans Navn driv aldrig Spøg.

5.
Misbrug ey JEsu søde Navn,
Men ald din Tiid det ret omfavn,
I Modgang er det Siælens Trøst,
Den han saa dyre har forløst.

6.
Din JEsu Navn tilbeed og beed
Du hannem ey skal giøre keed
Af din Opførsel, derfor stræb
Du Kiødets Lyster i dig dræb.
7.
Priis GUD og tak ham mangelund
For hver en Dag og Naade-Stund
Han her i Livet under dig,
Ja Priis og Tak ham inderlig.

8.
Saa tidt du imod dette Bud
Forseer dig, du fortørner GUD,
Synd derfor mod ham aldrig meer’
Og tænk, din Fejl GUD stædse seer.

9.
En Christen derfor sukke bør:
Bevar mig GUD jeg aldrig giør
Imod dit Bud og Villie,
Dertil din Naade mig betee.



No III.
En Christens Gudelige Tanke over det tredje Bud udi den første Part i Catechismo: Kom ihu at du helliggør Hviledagen.
Melod: Siunge vi af Hiertens Grund
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544
Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
Kiere Siæl! Giv agt derpaa,
GUds Sabath du ikke maa
Glemme, men, som det dig bør,
Stræbe, du den helliggiør,
Frygte GUD, hand æres saa,
Han for alting elskes maa,
Om dig Ævig vel skal gaa.

2.
GUds Ord og den reene Sæd
At foragte, ey tilstæd,
Vogt dig at forsømme det,
Agt det høyt, dig foresæt
At du samme hører ret,
Andre dertil lærer det,
Sligt i daglig Minde set.
3.
GUds Ord skal veyvise dig
Til at vandre rettelig
Paa den Vey, der løber hen
Til GUDs Bolig, Himmelen,
Til den Glæde, alle veed,
De Udvalde er bereed,
Som er ævig Salighed.

4.
En Christen derfor sukke saa:
Lad mig efter dit Bud gaa,
Søde GUD! og elske dig
Saa, jeg nyder Himmerig,
I mit Hierte giør din Boe,
Giv mig der i Fred og Roe,
Og til dig en salig Troe.
5.
Thi dit Ord er Trøst i Nød,
Troe til dig fra ævig Død
Frelser mig og alle dem,
Som bodfærdig kommer frem,
Suk O Christen! til din GUD,
Han fra Synd dig renser ud,
At du døer hans dyre Brud.


No.IV.
En Christens Gudelige Betænkning over det fierde Bud udi den første Part i Catechismo: Hædre din Fader og din Moder, at det kand gaae dig vel og du maa længe leve paa Jorden.

Mel: I JEsu Navn skal all vor Gierning ..
Kan med besvær synges på DDS nr 63.  Nævnes i Kingos Graduale s.85

1.
Regentere
Og Ordets Lærere
De udi sær
Er høyest Ære værd,
Item og Forældrene,
Dem skal vi lyde ad
I Sindet fro og glad,
Og ey fortørne dem,
Men os at stille frem,
At opfylde deres Bud,
For dem at gaae ind og ud,
Om vi ret vil frygte GUD.
2.
I alle Ting
Med Lydighed omring
Os, søde GUD!
At vi det Fierde Bud
Voldsom kaster ey omkring,
Thi Christen Øvrighed
Er sat af GUD, vi veed,
Den vi adlyde bør
Samt stræbe, at vi giør
Alt hvad den befaler, naar
Vi kun skiønner og forstaaer
Det imod GUDs Bud ey gaaer.
3.
Velsignelsen
Skal vist nok ramme den,
Der ærer dem
GUds Bud her sætter frem,
Og GUD kalder den sin Ven;
Det altiid vel skal gaa
Hver, som adlyder saa
GUds dyrebare Bud,
Han skal gaae ind og ud
Og faa Naade hiss’ og her,
GUD og Kongen har ham kier,
Thi han en sand Christen er.
4.
Lydagtighed
Og Christen Kierlighed
Skal følge mig,
At leve Christelig
Være skal mit Øye-Meed,
Jeg ærer først min GUD,
Dernæst min Konges Bud,
Samt mine Fædre, der
Mig anbefales her
Jeg dem tiener redelig,
I mit Kald er Christelig,
Saa vil HErren hielpe mig.


No. V.
En Christens Gudelige Tanke over det femte Bud i den første Part udi Catechismo: Du skal ikke ihielslaae.
Melodie: Fryd dig du Christi Brud.
Kan synges på DDS nr 81: Jacob Regnart 1576. Nævnes i Kingos Graduale s.50
1.
O Christen vogt dig vel,
og ey din næste qvæl,
See til du ham ey dræber
Med slemme Ord paa Læber,
Ja giør ham ingen onde
I dine Leve Stunde.

2.
Ey Mandslæt eller Mord
Forargelige Ord
Lad ham af dig fornemme,
Men du skal selv forglemme,
All Avind, Had og andet
Som dermed er beblandet.
3.
Ja viis dig Christelig,
Ey Falskhed eller Sviig
Lad hannem hos dig finde,
Men lad dig staae i Minde
Det Femte Bud at giøre
Og ham ey Ondt paaføre.

4.
En Christen sukke bør:
GUD hiælp mig at jeg giør
Hans Villie i dette
Bud, og mig foresette,
At skye hvad mig kand leede
Til Ondskab, Had og Vrede.
5.
Giør nogen dig U-ret,
Da til GUD ikkun set
Din Sag, lad ham kun hevne,
Thi han den best kand jevne,
Men hevn ey selv, det kunde
Dig smerte alle Stunde.

6.
Din Næste godt betee
For Ondt
og lad ham see,
Du nu og alle Stunder
Ham gierne alt Godt under,
Og seer du, han dig hader,
Beed! GUD hans Synd forlader


No. VI.
En Christens daglige Tanke over det siette Bud udi den første Part udi Catechismo: Du skal ikke bedrive Hoer.
Melodie: GUD Fader udi Himmerig.
Nævnes i Kingos Graduale s. 112
1.
Letfærdighed og Horeri
I Gierning, Ord og Tanker,
Gud alle fra den Synd befrie
Og vær vor faste Anker.

2.
Paa Utugt GUD fortørnet er
Og Siæle staaer i Fare,
Ja man begaaer Forargelser,
Og sligt skal man forsvare.
3.
Den onde Lyst snart overgaaer,
Men Sorg for Synden varer
I mange Aar, tilmed man staaer
Beklemt i mange Farer.

4.
GUD hielp mig derfor, at jeg maa
Mit Kar i Tugt og Ære
Bevare og ret skiønne paa,
Hvad best min Siæl kand være.
5.
Min Siæl, mit Hierte, hvad mit er
Jeg gandske overgiver
Min GUD og JESU Frelser kier
Min Talsmand hand forbliver.

6.
O! JESU lad mig tiene dig,
Som Christne bør at giøre,
I alting ret og Christelig
Mit Liv og Levnet føre.


No. VII.
En Christens Gudelige Tanke over det Syvende Bud i den første Part udi Catechismo: Du skal ikke stiele.
Melodie: GUds Godhed ville vi prise.
Kan synges på DDS nr 716: Joachim Magdeburg 1571. Nævnes i Kingos Graduale s. 86
1.
O Christen! vil du tage
Din Næstes Gods ham fra?
Ja vil du ham bedrage
Med falske Vahre, da
Du agter hvad du er:
En Tyv og en Bedrager,
Som hver Mand hart beklager,
Og ingen haver kier.

2.
Ubillig Penge-Rente
Om du dig samle vil?
Med Aager Gods indhente?
Du vover Tyve-Spil,
Daglønneren, som ey
Vil slide vel og trolig,
Hos Tyven har sin Bolig
Og gaaer paa Tyvens Vey.
3.
Med Sviig og List at komme
Til Gods og Pendinge,
Saaledes bruger somme,
De sig kand Rige see,
Sligt ikke Christne bør;
Men vel at tage vare
Sin Næstes Gods forsvare,
Det Christne vil og giør.

4.
En Christen derfor tænke:
Har jeg skalkagtelig
Bestaalet Ven og Frænke
Ja Næsten? Vil jeg mig
Omvende ret til GUD
Og bede ham om Naade
Han ved sin Aand mig raade
Jeg holder dette Bud.
5.
GUD hielp mig saa at lyse
For alle, jeg giør Ret,
Lad Satan mod mig fnyse
Og de, som ey vil det
Ja styrk mig, jeg ey meer’
Paa Tyve-Vey skal vandre,
Men kand oplyse andre,
De sig ey saa forser.


No. VIII.
En Christens Gudelige Tanke over det Ottende Bud i den første Part udi Catechismo: Du skal ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste.
Melodie: Nu vel an vær frisk til Mode.
Kan synges på DDS nr 758: Johann Schop 1642. Nævnes i Kingos Graduale s. 271
1.
Dette Bud vil her mig lære,
Jeg mit Liv indretter saa,
Hvem min Næste end monn’ være,
Jeg ham ey maa lyve paa,
Jeg ey nogen Mand med Sviig
Maa omgaaes listelig,
Ey beføre, ey bagtale
Og skalkagtig ham afmale

2.
Ey min Jevn-Christen og Næste
maa berøgte saa og saa,
Men jeg bør hans Sag til Beste
Vende, det ham vel kand gaa,
Jeg vil ikke eller bør
Tale Ondt om det han giør,
Men jeg sligt bør vel optage
Og til Beste alting mage.

3.
Naar jeg hører nogen laste
Hannem, bør jeg dem modstaae,
Jeg af Nidkierhed bør haste,
Saadan een giendrives maa,
Det er Synd at tie til,
Naar ham een bagvaske vil,
Men jeg bør ham at forfegte,
Mod de grove Klaffer-Knegte.
4.
Ufortient saa mange roses
Og dem Ære lægges til,
Ufortient og mange skoses,
For de ey vil tie still’,
Naar et Asen kommer frem,
Og vil slet fortale dem,
Der har tient dog ey at lastes
Og med Løgne at antastes.

5.
Løgne bør du ey samtykke,
Om end Folk dig vorder vreed,
Og du miste skal et Stykke,
Thi at lyve det er leed,
Er du da en Christen? Lad
Dig ey lede udaf Had
Eller nogle Øgle-Unger,
Der har skarpe Dræbe-Tunger.

6.
Tænk du selv kand ogsaa dræbes
Af en giftig Øgle-Mund,
Dit gode Navn kand og slæbes
Under Løgnens falske Fund,
Hører du da, at jeg skal
Lyves paa i Hobe-Tal,
Tænk, at Løgne dig kand ramme,
I hvor højt du end kand bramme.
7.
Ingen Ære, ingen Lykke,
Bør at være dig saa kier,
At du derfor vilde trykke
Løgne om din Næste, der
Dog uskyldig lide maa,
Om endog du kunde faae
Alt det timelige Beste
Du med Øyne vilde feste.

8.
Christen stræb! Du den Vey vandrer,
Der gaaer lige til din GUD,
Lev saa, du dit Sind forandrer
Og opfylde dette Bud,
Har du løyet, lyv ey meer’,
GUD dit Væsen veed og seer,
Tænk for GUD du ey det dølger,
Thi paa Synden Straffen følger.


No. IX. En Christens Gudelige Tanke over det niende og tiende Bud i den første Part udi Catechismo: Du skal ikke begære din Næstes Huus. Du skal ikke begære din Næstes Hustrue, ey Svend, ey Pige, ey Oxe, ey Asen, ey heller noget af alle de Ting som hannem tilhøre.
Melodie: I JEsu Navn skal al vor Gierning...
Kan med besvær synges på DDS nr 63. Nævnes i Kingos Graduale s.85
1.
Jeg seer og veed,
At ond Begierlighed
Er Kilden til
Det Onde, som vi vil,
Thi al Synd er slem og leed;
Men hielp os GUD dog, at
Vi samme skyer brat
Og strider hart imod
Vor syndig Kiød og Blod,
Synden, Døden, Helvede,
Disse Fiender vi see
Rent og klart i Budene.
2.
Begier ey meer’
Af dette, som du seer
I disse Bud,
Der strider imod GUD,
Det saa tidt af Næsten skeer
Hans Huus og Hustrue,
Hans Svenne, Asene,
Hans Piger, Øxen med,
Og hvad ham kommer ved,
Viis, du ey har Lyst til det,
Det at søge, er Uret,
Derfra og dit Øye set.
3.
O! Christen! hør
Og stræb da, at du giør
GUds høye Bud,
Saa at du frygter GUD,
Elsker Næsten, som du bør,
Af GUds Lov Summen er:
For alt du GUD i sær
Har kier, men Næsten maae
Da ikkun af dig faae
Lige Kierlighed med dig’
Men din GUD du inderlig
Elske skal ævindelig.


No. X.
En Christens Gudelige Tanke over Vedhenget ved de Ti GUds Bud udi Catechismo: Jeg er HErren din GUD, stærk, nidkier, som hiemsøger Fædrenes Ondskab paa Børnene i tredje og fierde Led iblant dem som hade mig, og giør Miskundhed paa mange Tusinde, med dem som elske mig og holde mine Bud.
Melodie: Siunge vi af Hiertens Grund
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544
Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
HErre GUD stærk og nidkier!
Du af Synd en Hader er
Fædres Ondskab lider ey,
Børn, som gaaer paa samme Vey,
Straffer du i mange Leed,
Viser derved, du er vreed
Paa all syndig Sikkerhed.

2.
Derimod du Miskundhed
under dem, du seer og veed,
Der vil holde dine bud
Og ret elske dig, vor GUD!
Naade her og hisset saa,
Himmerig de skulle faae,
Naar de her fra Verden gaae.
3.
Paa at holde HErrens Bud
Følger Frelse ind og ud,
Her i Verden at gaae fort
Og ey hende agte stort,
For enhver og alle dem,
Som retsindig her gaaer frem
Til det søde Himmelhjem.

4.
GUD forlad dig altiid paa,
Du tør ikke frygte saa,
Viiser du, du ham har kier,
Viiser han, han Elsker er
Udaf dig og visselig
Styrer alle Ting for dig,
Saa du nyder Himmerig.


No. XI.
En Christens Gudelige Betænkning over den første Articul, der handler om Skabelsen, i den anden Part i Catechismo: Jeg tror paa GUD Fader almægtige Himmelens og Jordens Skabere.
Melodie: Mit Barn frygt den sande GUd
Kan synges på DDS nr 463
1.
Jeg paa GUD min Fader troer,
Udi Himmelen han boer
Mig og alting har han skabt,
Som ved Adams Synd blev tabt,
Siæl og Legem gav han mig
Sands og Lemmer underlig
Og paa Naade er han riig.

4.
Skiøn O! Christen da derpaa,
Hav din GUD i Tanke saa,
At du disse Naade-Pund
Legger an hver Dag og Stund,
GUD sin Ære derved faaer,
Stræb, du for ham vaagen staaer,
Du af Livet salig gaaer.
2.
Mad og Drikke, Klæder, Skoe,
Huus og Hiem og all vor Boe,
Mark, Fæ, visse Værelser,
Mand og/Hustrue, Børn og hvad godt er
Han fra alt Ondt mig bevar,
I ham veed jeg mit Forsvar,
Saa jeg ingen Fare har.
3.
Hvorfor giør han mig det? See!
Ey af min Fortieneste,
Men af idel Naade, der
Mig at Medynk skienket er,
Hvorimod, jeg all min Tiid
Takker ham med største Fliid,
Være skal min daglig iid.


No. XII.
En Christens Gudelige Tanke over den anden Articul, der handler om Igienløsningen, i den anden Part i Catechismo: Jeg tror paa JEsum Christum hans Eenbaarne Søn vor HErre, som er undfangen af den Hellig Aand; Fød af Jomfru Maria; Piint under Pontio Pilato, korsfæst, død og begraven; nedfoer til Helvede, tredje Dag opstoed fra de Døde, opfoer til Himmels, sidder hos GUd Faders Almægtiges høyre Haand; Derfra han skal igienkomme til at dømme Levende og Døde.
Mel: I Jesu Navn skal all vor Gierning..
Kan med besvær synges på DDS nr 63. Nævnes i Kingos Graduale s.85
1.
Vi troer vist
Paa GUds Søn JEsum Christ,
Som Frelser er
For alle Mennesker,
Jesse Roed og Davids Qvist
Undfangen bleven er
Af Guds Aand; vi og seer:
Maria har ham fød,
En Jomfru til sin Død,
Under Pontio udstod
Pine, Kors og Døden, lod
Sig begrave vaad af Blod.

2.
Til Helvede
Vi her i klart kand see,
Han nederfoer
Og viiste der en stor
Seyer over Dievlene;
Treie Dag stod op
Fra Dødes mørke Trop,
Til Himmels og opfoer
Efter sit eget Ord;
Sidder hos GUD, alle Mand,
Død’ og Levende skal hand
Dømme, det er vist og sand.

3.
Deraf vi kand
Da skiønne GUD og Mand
Vor JEsus har
Os viset Sole-klar,
At han er af dobbelt Stand:
I sin Fornedrelse
Han lidde Spot og Spee,
Ja Kors og skamfuld Død;
Men see, vi Frugten nød:
Synds Forladelse vi fik,
Salighed til Punct og Prik,
Satans Rige undergik.
4.
Ved Synden var
Vi tabte; men han har
Ved eget Blod
Som han udrinde lod;
Giort for alle aabenbar,
Saa de kand klarlig see,
Hvor højt han elskede
All Verden, i hans Død
Han Satans Lenker brød;
Vi ey nok kand takke ham
Det uskyldige GUds Lam,
Vi kom udaf Dødsens Nam.

5.
Vor Frelsere
I hans Ophøyelse
Har viiset sig
At være Seyer-riig
Over Satan, Helvede,
Da han gik fra sin Død,
Tog Liv igien, han bød
Den leede Dievel gaae
I Helveds fæle Vraae
Bunden der ævindelig
For hans Siæle-Mord og Svig
Og med Sine pine sig

6.
Hvi har da GUD
Os alle reddet ud
Fra ævig Død,
Fra Synd og anden Nød?
Uden, for vi skal hans Bud
Fremme her uden Sviig
Og gandske hiertelig
Ham takke all vor Tiid
Saa styrer han vor iid:
Vi hans egne lever hen,
Tiener ham vor Siæle-Ven,
Salighed vi faaer igien.
7.
O! hielp os, vi
Er af din Faarestie,
Ja ærer dig
Af Hiertet inderlig
Og bær ret dit Liberie,
Med Kierlighedens Baand
Bind os, din Hellig Aand
Os styrke, at vi giør
I alting, som vi bør,
Dit Bud og Befalninger,
Viser reent, vi dig har kier,
Thi du vor Forløser er.


No. XIII.
En Christens Gudelige Tanke over den tredie Articul, der handler om Helliggiørelsen, i den anden Part i Catechismo: Jeg tror paa den Hellig Aand, een hellig almindelig Kirke eller Meenighed at være til, som er hellige Menneskers Samfund, Syndernes Forladelse, Legems eller Kiøds Opstandelse og efter Døden det ævige Liv, Amen.
Mel: HErren han er min Hyrde god
Kan synges på DDS nr 663.: Johann Walter 1524. Nævnes i Kingos Graduale s. 145.
1.
Jeg troer paa den Hellig Aand,
Det vil jeg altid lære,
Han vil og med sin Naade Haand
Os drage til at ære
Vor JEsum, hvor til vi ey kand
Selv komme ved all vor Forstand,
Men det er Aandens Gierning.

2.
Ved GUds Ord, Sacramenterne,
Som ere Naadens Gaver,
En Christen kand her klarlig see,
Han os udrustet haver,
Han helliggiør os i den Troe,
Som skal paa Christi Saar beroe,
Og os i Troen styrker.
3.
En hellig Kirke der er til,
Jeg troer og ey paatvivler,
Sin Kirke GUD forsvare vil,
Hans Fred og Naade hviler
Over de sande Hellige,
Ja Syndernes Forladelse
Er til jeg stadig troer.

4.
Hvert Menneske skal vist opstaae
Og ævigt Liv skal blive
For én og hver, som døer saa,
Han GUD sin Siæl kand give,
De Vantroe skal vel og opstaae,
Men aldrig Livets Crone faae,
De skal fra GUD bortvises.
5.
Den Hellig Aand fremdeles vil
Dem, som ret troer, give
All deres Synd og Fuulhed til,
At de GUds Børn skal blive,
Thi Syndernes Forladelse
Er for de ret Boedfærdige,
Som skal opstaae til Ære.

6.
O Hellig Aand! da leed mig saa,
Jeg her min Vandring stiiler,
Jeg Synds Forladelse maa faae
Til daglig Boed og iiler,
Derpaa vist følger Salighed,
Thi Christus for os alle leed
Paa Korset Død og Pine.


No. XIV.
En Christens Gudelige Tanke over Fortalen udi HErrens Bøn i den tredie Part i Catechismo: Fader vor du som er i Himmelen.
Melodie: Siunge vi af Hiertens Grund.
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544. Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
Fader vor i Himmelen,
Du som er, du kierligen
Os opmuntrer alle Sted
Og indbyder os her ved
Den Fortale, som er sat
Først i Bønnen, vi og at
Kiender dig for Siælens Skat.
2.
Som vi see, at Børn de tør
Bede Fædre, at de giør
Hvad de vil, om ikkun det
Kand for dennem synes ret,
Saa maa vi og til GUD gaae
Og vor Bøn vi skulle faae
I hvad Godt vi raaber paa.
3.
Det er sandt, vi sikker troer
Saa vis GUD i Himlen boer,
Fader vor han kalder sig,
Os som Børn han inderlig
Elsker, naar vi til ham gaaer
Med vor Bøn, vi vist nok faaer
Hvad til Gavn os er og staaer.


No. XV.
En Christens Gudelige Tanke over den første Bøn i HErrens Bøn Fader vor: Helliget vorde dit Navn
Melodie: JEsu søde Hukommelse.
Kan synges på DDS nr 123 (Her kommer Jesus dine små): J.A.P.Schultz 1786. Nævnes i Kingos Graduale s. 23
1.
Vi bede her i denne Bøn,
GUds Navn, som herlig er og skiøn,
Maa helliges, hvilket da skeer,
Naar vi som Christne os beteer.

2.
Naar Ordet læres puurt og reent
Og det er af vort Hierte meent
At lade det i Levnet see,
Da er vi Ordets Elskere.

3
Naar GUds Ord af os æres ret,
Da i vort Liv fremskinner det,
Da sees GUds Navn at skinne klar,
Naar vi giør GUds Bud aabenbar.
4.
GUds Navn er Egenskaberne,
Som GUD selv er tilegnede,
Hans Ord, hans Almagt, fleere er,
Hvormed han Kirken styrer her.

5.
Endskiønt GUds Navn ey kaldes paa,
Dog er det godt og hellig, saa
Ey noget lignes ved det kand,
Men overgaaer all vor Forstand.

6.
All Hykleri og vrang Lærdom
O! milde JEsu stød dog om,
Thi der ved skiemmes dette Navn,
Og tag de Fromme i din Favn.
7.
Hvordan end alt i Verden gaae,
GUds Navn bør os i Minde staae,
GUD lad os og beholdet det
Til Verdens Ende reent og ret.


No. XVI.
En Christens Gudelige Tanker over den anden Bøn i HErrens Bøn Fader vor: Tilkomme dit Riige.
Melodie: Fader vor i Himmerig.
Nævnes i Kingos Graduale s 132. Kan synges på DDS nr 204
1.
GUds Rige kommer vel, skiønt ey
Vi derom paa vor Livets Vey
GUD beder, Riget tre slags staar;
Magtens, Naadens og Ærens, naar
Vi her bede, bede vi at
Naadens og Ærens, maa faae fat.

2.
Naar kand os Riget komme til?
Naar GUD sin Aand os give vil,
Der giør det ved sin Naade, vi
Ved Troen GUds Ord henger i,
Vort Liv og fører hellig her,
Skal Ærens Rige følge der.

3.
I Himlen der os er bereed
Et ævigt Liv og Salighed,
Vi hvile skal i Abrams Skiød,
Om vi har nydt en salig Død,
Naar vi GUds Børn her levet har,
Skal vi der see GUds Ansigt klaR.
4.
GUds Naades Rige varer da,
Til GUD os kalder reent herfra
Ved Døden, da vort Lys er slukt
Og Naadens Dør er gandske lukt,
Hvad Kant da Træet falder til,
Der ogsaa det forblive vil.

5.
Men Ærens Rige blive skal
for dem, som blant Udvaldes Tal,
Er førdte, ævig, ævig er
Det, der er ingen Trængseler,
Men idel Fryd og ævigt Liv,
GUD os af Naade dette giv.

6.
Ja Magtens Rige bliver ved
Fra ævig Tiid til Ævighed,
Til alle Ting det strækker sig
I Verden og i Himmerig,
Der i GUD hersker ved sin Magt,
Thi ham er alting underlagt.
7.
Hver som sin Salighed har kier,
Sig skikker, han en Christen er,
Og tænker, før han ligger stiv,
At der er til et bedre Liv,
Han sukker: Søde JEsu hør
Min Bøn og Suk du fyldest giør.

8.
I Naadens Rige lad mig saa
Her leve, at jeg vis kand faae
Det ævig Ærens Rige, der
For de Udvalde bereed er,
Til sidst at faae en salig Død,
Saa faaer jeg Sted i Abrams Skiød.

 
No. XVII. En Christens Gudelige Tanker over den tredie Bøn i HErrens Bøn Fader vor: Skee din Villie her paa orden, som den er i Himmelen.
Melodie: GUds Godhed ville vi prise.
Kan synges på DDS nr 716: Joachim Magdeburg 1571. Nævnes i Kingos Graduale s 86
1.
Skiønt vi ey derom beder
Saa lad din Villie
O GUD her alle Steder,
Som udi Himlen skee!
Men naar skeer denne da?
Den skeer, naar Ordet læres
Og GUds Navn høylig æres
Samt det ey viger fra.
2.
Den Hellig Aand os rører,
Vi er Bodfærdige,
Vort Levnet ret og fører,
Saa skeer GUds Villie,
Han styrker selv vor Troe,
Vil vi ham ret kun dyrke
I Ordet, vil han styrke
Os og selv hos os boe.
3.
Ach! Giør din Boe og Bolig
Hos hver en Christen Siæl,
Lad ham dig frygte trolig,
Saa gaaer det ham og vel,
Und JEsu ham din Trøst,
Han stræber saa at rette,
Hans Tanker og Idrette,
Du der i har din Lyst.


No. XVIII. En Christens Gudelige Tanker over den fierde Bøn i HErrens Bøn Fader vor: Giv os i Dag vort daglige Brød.
Melodie: Mit Barn frygt den sande GUd.
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544. Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
Os i Dag vort daglig Brød
Giv GUD til det sidste Stød
Døden giør os, og vi da
Verden skulle skilles fra,
Før vi døe, os send og ned
Ordets Brød, thi det, vi veed,
Styrker os mod Sikkerhed.
2.
Daglig Brød forstaaes ved:
Alt det som vi fødes med:
Klæder, Mad og meere til,
GUD os her forunde vil,
Hvorfor vi skal takke GUD,
Drive Synden fra os ud,
Elske Ordet og GUds Bud.
3.
O! Tree-Eenig GUD hav tak
For alt Godt og ikke gak
Fra mig med din Naade, der
Mig saa gierne undet er,
Giør mig ret taknemmelig,
Lær mig ret at takke dig
Og dig reent opoffre mig.


No. XIX. En Christens Gudelige Tanker over den femte Bøn i HErrens Bøn Fader vor:  Forlad os vor Skyld, som vi forlade vore Skyldener.
Melodie: Siunge vi af Hiertens Grund.
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544. Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
O! Forlad os milde GUD
Vor Synd, som vi sletter ud
For vor Næste deres Fejl,
Det bør være os et Spejl,
Der i see os dagligen,
Om vi ret faaer GUD til Ven
Og Forladelse igien.

2.
Som vi giver andre til,
GUD os og forlade vil,
Skriver vi vor Næste ud
Gandske reent, har ogsaa GUD
Reent udskrevet vores Brøst,
Og vil være deres Trøst,
Der har Avind reent udkrøst.
3.
Men om vi forlader ey,
GUD os ogsaa svarer ney,
Om vi ey vil give til,
GUD os ey forlade vil,
O! Hvor mange beder der
Om det? som dem contra er,
I det at de Avind bær.

4.
Driv O! Christen all Had bort,
Tænk, dit Liv er ond og kort,
Had din Næste da ey meer,
Tænk dit Hierte GUD dog seer,
Med din Næste snart giør klar
Hvad imellem Eder var,
Der i du GUds Ynde har.
5.
Giør som du vil hendes dig,
At GUD kand forbarme sig
Over dig, tilgive det,
Du har brudt og giør saa ret
Mod din Næste, ham du bør
Rundt forlade hvad han giør,
Før du til GUD bede tør.

6.
Naar du saadan dig vil skaa,
Skal det vist nok følge paa,
All din Synd tilgivet er,
Du GUds Naade haver her,
Her en salig Død du faaer,
Ærens Rige du opnaaer,
Naar du her fra Livet gaaer.


No. XX. En Christens Gudelige Tanker over den siette Bøn i HErrens Bøn Fader vor:  Leed os ikke udi Fristelse.
Melodie: Jeg veed et ævigt Himmerig.
Kan synges på DDS nr 555: Tysk folkevisemel. omkr. 1640. Ses ikke i Kingos Graduale
1.
GUD leed os ey i Fristelse,
Lad os for hart ey prøve
Den Grumhed, som vor’ listige
Tyranner ville øve.

2.
Tyrannerne i sær er Tree,
Der friste vil, bedrage
Os hver Dag, som vi klarlig see,
Vi GUD ey skal behage.

3.
De trende: Satan, Verden er,
Vort Kiød er med, de bliver
Saa svare mod os, at vi nær
Os mod vor GUD forgriber.
4.
Ved Mishaab, Vantroe, andre Ting,
Som Verden har at give,
Ved al den Synd os er omkring
Vi muntres her i Live.

5.
Ved all den Ting, som vi kand see,
Drik, Utugt, Hoer og Laster,
Ved Gierrighed og meere de
Os griber og antaster.

6.
Fri’ os fra dem og hver Uven
O GUD! Du os forsvare
Mod Verden, Kiødet, Diævelen,
All anden Nød og Fare.
7.
Ja skulle vi vel fristes , da
Lad os vor Tillid fæste
Paa dig, og Dig ey vige fra,
Men tænk paa os til Bæste.


No. XXI. En Christens Gudelige Tanker over den syvende Bøn i HErrens Bøn Fader vor:  Men frels os fra det Onde.
Melodie: Fader vor i Himmerig.
Kan synges på DDS. nr 204: Valentin Schumann 1539. Nævnes i Kingos Graduale s. 132.
1.
GUD fri os fra det Onde, der
For os i Verden svever her,
Fri os fra Syndens Onde med
Og Straffens, som staaer nest derved,
Bevar vort Legem, Gods og Siel,
Og giør, det gaaer os ævig vel.
2.
Det Ord: Amen er lagt hertil,
Fordi at, naar vi bede vil
Vi kand da sikker lide paa,
Vor Bøn er hørt, og vi skal faae
Hvad vi hos GUD har bedet om,
Thi han er alles Fader from.


No. XXII. En Christens Gudelige Tanker over den fierde Part i Catechismo, der handler om Daabens Sakramente.
Melodie: I JEsu Navn skal all vor Gierning….Nævnes i Kingos Graduale s. 85
1.
I Daaben vi
Fra Syndens Smitte fri
Er bleven, der
Aftvettes vi og hver,
Som blir døbt, vi føres i
Ved Troens Naade-Haand
Som i et Klæde-Baand
Vor JEsum, der os giør
Til dem vi ey var før,
Ja giør os af Syndere
Reene Børn og Helgene
Ved Vandbadet rensede.

2.
I Daaben har
Vi GUds Befalning klar,
Gaaer ikkun hen
Og døber hver og een,
Alle Folk heel aabenbar,
Tree-Eenigheden her
Befaler mig og hver
Med Vand at døbe dem,
Som dertil kommer frem,
I Tree-Eenighedens Navn
Faders, Søns og Aands, i Favn
GUD der tager dem til Gavn.

3.
GUds Ord og Aand
Her knytter dette Baand,
Der binder dig
Og JEsum inderlig,
Men din Troes faste Haand,
Som du skal tage med
Mod GUds Barmhiertighed
Og Synds Forladelse,
Som GUD dig her betee,
Han fra Diævel og fra Død
Dig befrier, der er fød
Nu paa ny i Kirkens Skiød.
4.
Naar nogen paa
Dit Navn vil kalde, saa
Erindre dig
Din Daab bodfærdelig,
Stræb, at du ey skal fragaae
Dit Løfte, som er stort
Og med vor HErre giort,
At sky det Onde der
Imod GUD stridig er,
Tro paa den Tree-Eenig GUD
Følge lydig HErrens Bud
Og fra Synd dig rense ud.

5.
Betænk dig nu,
Randsag dig, kom ihu,
Om du vel ey,
Har vandret Syndens Vey
Og dig ikkun ret besku,
Hvor naadig GUD er dig,
Han ey har pludselig
Dig rykket bort, og vend
Dig om til GUD, og end
Saa dit Levnet: Giør din Bøn,
GUD ey giver dig din Løn,
Tro saa stadig paa GUds Søn.

6.
Døe i den Troe,
Saa faaer du ævig Roe
Blant Englene
Og blant de Salige,
GUD vil her og hos dig boe
Med Naade, ja han vil
Dig ogsaa give til
Hvad du mod ham har brudt,
Saa du skal ey forskudt
Gaae fra JEsu Ansigt, naar
Alle for hans Domstoel staaer
Og enhver sin Dom da faaer.
7.
GUD staae mig bi,
Giør mig fra Synden fri,
Paa det jeg maa
Med Glæde bære paa
JEsu Dragt og Liberi’;
Min Siæl du da bereed
Med Gudsfrygt, Hellighed
For dig at komme frem,
At jeg adlyder dem,
Der formaner idelig:
Du fra Synd omvende dig,
Thi paa Naade GUd er riig.


No. XXIII. En Christens Gudelige Tanker over den femte Part i Catechismo, som handler om Alterens Sacramente.
Melodie: Mit Barn frygt den sande GUD.
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544. Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
Paa vor JEsu Velbehag
Giver os en dejlig Smag
JEsu Legeme og Blod,
Som af ham paa Korset stoed,
Vil vi komme værdige,
Skal vi os bodfærdige
I vort Levnet lade see.

2.
Ved velsignet Brød og Viin
Mig vil give Frelser min
Legem sit og sande Blod,
Det han der paa Korset lod
Til min Synds Forladelse,
Til min Siæles Lædskelse
Og hans Døds Hukommelse.

3.
Dette er da vores Trøst:
Christus haver os forløst,
Ved ham GUD os haver kier,
Vi med GUD forligte er,
Vi vor JEsu Blod og Kiød
Æde under Viin og Brød,
Og er frelst fra ævig Død.
4.
O! Lad os da viiselig
Af et Hierte Aande-riig
Bruge dette salige
Maaltiid, og os ret betee
Med sand Andagt, før vi gaaer
Til GUds Taffel, hvor vi faaer
Cuur for vores Siæle-Saar.

5
JEsu lad din Lidelse,
Store Piine, Spot og Spee
Altiid os til Hierte gaa,
Saa, vi stedse tænker paa
All din Naade, os i det
Hør, dit Amen her tilset,
Vi dit Bord maa bruge ret.

6
Men de, som u-værdig gaaer
Til GUds Taffel, de vel faaer
JEsu Legeme og Blod,
Men ey deraf frugten god,
Thi for de Uværdige
Er bereed Fordømmelse,
Helved-Pine, ævig Vee.
7.
De ey faaer Forladelse
Her for Synden, uden de
Sand Bod giør, gaaer til GUds Bord
Fuld af Troe paa HErrens Ord,
Bøyer sig for Lovens Tugt,
Smager JEsu Pines Frugt
Som en ævig Lives Lugt.


No. XXIV. En Christens daglige Spejl.
Melodie: Ach levende GUD jeg bekiender ….Nævnes  i Kingos Graduale s. 32
1.
O! Søde GUD jeg bekiender for dig:
Mit Levnet har været ugudelig,
Jeg har intet Godt fortient hos GUD,
Thi jeg har syndet imod hans Bud.

2.
Naar jeg min Idræt eftertænker ret,
Da maa jeg sandelig bekiende det,
Min Løn den er den ævige Død,
Men JEsu frels mig af denne Nød.

3
Det første Bud mig skal i Minde staa,
Om jeg min GUD har forladt mig paa,
Om jeg har ham tient, som et GUds Barn
Og ey forladt mig paa Verdens Skarn.

4.
Det andet Budord jeg stiller mig for,
Om jeg har traadet i JEsu Fodspor,
Om jeg ey har bandt og om jeg vil
Forlade Sværen og Banden til.

5.
Det Tredje Bud randsager jeg vel,
Om jeg har opoffret GUD Liv og Siel,
Om jeg har holdet hans Hvile-Dag,
Som det mig burdte ham til Behag.

6.
Det Fierde Budord nu minder mig om,
Om jeg mine Fædre har æret, som
Jeg burdte, min Fader, item de
I Landene og i Kirkerne.

7.
Det Femte Budord fortæller og mig,
Hvor ofte min Næste jeg skammelig
Har dræbt med Tanker saa og med Ord,
Som dog ey noget Ondt har giord.
8.
Det Siette Budord tilsiger mig saa,
Jeg i mine Tanker skal ikkun gaa,
Og tænke, hvor tidt jeg dette Bud
Ey agtet har og syndet mod GUD.

9.
Det Syvende Bud forholder enhver,
Han ingen Tyv maa være eller er,
Men skal sky all Forfordelelse,
Han ey skal agtes blant Tyvene.

10.
Det Ottende Bud bebrejder mig saa,
Min Næste jeg ofte har løyet paa,
Jeg efter min Grille og min Tant
Har Taelt om ham det ikke var sandt.

11.
Det Niende Bud her kræver mig ind,
At jeg skal fritte mit Hierte og Sind
Og dømme mig selv og min Attraa,
Hvor ond den har været saa og saa.

12.
Det Tiende Bud reent siger mig ud,
Jeg og har syndet imod dette Bud;
I alle GUds Bud jeg skyldig er,
Med Graad og Anger jeg tilstaar her.

13.
Jeg kalder da frem min Samvittighed,
Den skrifter det jeg ey husker og veed,
Den har et Register bred og lang,
Hvorover jeg ængstes mangen Gang.

14.
Naar jeg mig vil spejle i dette Spejl,
Saa seer jeg klarlig mine mange Fejl,
Hvert Øyeblik jeg Klæder har paa,
I dette Spejl jeg mig spejle maa.
15.
Er jeg end nøgen, saa skammer jeg mig,
Jeg kand mig erindre væmodelig
Den Synd, som Adam i Paradiis,
Begik os alle til stor Forliis.

16.
Jeg samler min Fejl, jeg samler min Brøst
Og kommer til dig, som mig har forløst,
Med Boed og med en levende Troe,
Du med din Naade vil hos mig boe.

17.
Min Tro bør at være saa skikket, den
Omfavner min Siæle-Brudgom og Ven,
Hans Naade og Fortienestes Frugt
Samt viiser sig ved Kierlighed smugt.

18.
Skal min Poenitenze være GUD kiær,
Bør jeg at viise en Christen jeg er
I Hellig Levnet, Omgængelse
Og gode Gierningers Øvelse.

19.
O Herre! min Synd forlad, mig forlad,
Driv udaf mit Hierte all Hevn og Had,
Giv mig til hvad jeg har brudt mod dig,
Det beder jeg om ydmygelig.

20.
Giv mig denne Tro i Hierte og Siæl,
At jeg udi Naade staaer hos dig vel,
Jeg kand forny min Pagt i min Daab,
Og styrk mig med det salige Haab:

21
Jeg lever eller døer, er jeg dog din,
O JEsu! Frelsere vær du og min.
Min Siæl jeg antvorder hen i Haand
GUd Fader, Søn og Hellig Aand.


No. XXV. En Christens Suk naar han gaaer til HErrens Bord..
Melodie: JESU søde Hukommelse. Kan synges på DDS nr 123. Nævnes i Kingos Graduale s. 23.
1.
I Gaar da jeg til Skrifte var,
I Skrifte-Stolen Præsten har
Tilsagt mig Synds Forladelse
Paa min mundtlig Bekiendelse.

2.
Hvad GUD mig lover holder hand,
Hvad jeg ham lover, at jeg kand
Det holde reent og reedelig,
Jeg altiid vil beflitte mig.

3.
O! JEsu styrk mig, da jeg gaaer
Til HErrens Bord, hvor jeg nu faaer
Dit Kiød og Blod i Brød og Viin,
Til fuld Forsikring: jeg er din.
4.
Til fuld Forsikring, at du vil
Mig være naadig, om jeg til
Dig ikkun ret vil vende mig,
Du over mig forbarmer dig.

5.
Til fuld Forsikring, Synden er
Forladt mig og udslettet her
Saa, at jeg efter Lovens Tugt
Skal faae din Døds og Pines Frugt.

6.
Din Død skal mig i Minde staa,
Den Frugt, som der af følger paa,
Prent i mit Hierte Dag og Nat,
Jeg favner dig min Siæle-Skat.
7.
Jeg glemmer ey at skiønne paa
Den megen Naade, du mig saa
I mange Maader har beviist
Og med din Nadvere mig spiist.

8.
Ach! Lad dit Ord mig være kiær
Og hielp mig, at jeg Korset bær
Taalmodig, naar du revser mig,
Og giv til sidst mig Himmerig.

9.
O! JESU hør og mig bønhør,
Jeg venter vist, min Bøn du giør,
Naar du vil kalde JESU sød,
Bereed mig til en salig Død.



No. XXVI. Om Lydighed imod Øvrigheden.
Melodie: I JESU Navn skal all vor Gierning….Nævnes i Kingos Graduale s. 85.
1.
Jeg aldrig vil
Min uven raade til
At nægte det,
Som billigt er og ret,
Thi det er et Vove-Spil;
Det er at styrte sig
I Ufreed og i Kriig
Mod Christen Øvrighed,
Som vi dog alle veed,
Der kand byde: At vi skal
Giøre, hvad den os befal,
Og kand sige: Ti’ og tal.

2
I Loven see
Vi Kongens Villie,
Forordninger
Befaler een og hver
Sig forholde lydige;
Men om der nu det var,
Som Kongen just ey har
Befalet, bør vi dog
At viise os saa klog
At adlyde, da vi kand
Ey forsee os, i hvad Stand
Vi end er til Land og Vand.
3.
Har vi end Ret,
Vi dog bør stille det
For Øyne, at
Os kand dog gribe fat
Øvrigheden meget læt,
Thi den er sat af GUD,
Om vi ey deres Bud
Opfylder med en Hast,
I Bolt og Fængsel kast
De os lægger ikkun bort
Og vor Vinge giør de kort,
Ja for Kongen os giør fort.

4.
Ulydighed,
Der paa vi alle veed,
Vil følge Stok,
Ja lidt ey bliver nok,
Thi Ulydighed er leed;
Subordination
Maa bringe til Raison,
At fiire Magten, der
Hos Øvrigheden er,
Lad den svare hvad den giør,
Vi imod den ikke tør
Os opsette eller bør.
5.
Bevar os GUD,
Vi ikke mod det Bud
Forsetlig gaaer,
Men streber, at vi staaer
Som vor JEsu rette Brud,
Og lad os tiene dig
Og ret horsømmelig
Os skikke mod enhver
Dit Ord fremsetter her,
Der er vores Overmand
Udi verdslig, geistlig Stand,
At hans Bud opfyldes kand.


No. XXVII. Om den Aandelige og Timelige Fred.
Melodie: I JESU Navn skal all vor Gierning…. Nævnes i Kingos Graduale s. 85.
1.
GUD giv os Fred
Med vor Samvittighed,
Med dig ogsaa,
Vi dig nu kalde paa
Hvor vi er, paa hvert Sted,
Har vi kun dig til Ven,
Vor Synd da smelter hen,
Giør vi ikkun dit Bud,
Vor Synd er slettet ud,
Hvert et Fode-Fied vi gaaer,
JEsus hos os er og staaer,
Ved ham alting vi formaaer.

2.
Ja giv os Fred
I hver en Stad og Sted
I Landene
For Rigets Fiende,
Og lad Freden vare ved!
Vor Konge GUD bevar
Hans Riger og forsvar
Ved dine Engle, som
Sig gierne lejrer om
Dem, som dig vil give dit,
Og vor Konge unde sit,
Hvad de bør, stort eller lidt.
3.
Vor Konge-Æt
Paa Thronen stændig sæt
I Rigerne
For Undersaatterne,
Saa kand hver Mand naae sin Ret,
Hvor stor Lyksalighed
Dog Danmark er beteed?
Vor Danne-Konges Stoel
Beklædes af den Soel
Der fra Kongen selv opgaaer,
Sønnen igien Riget faaer,
Fri for Krig da hver Mand staaer.
 
4.
Ja gid vi maa
Din Naade skiønne paa
Og takke dig
Altiid ydmygelig
For saa meget godt vi faae,
Straffer du med Krig,
Styrk os, vi elsker dig,
Og hielp du os dog, at
Vi yde maa vor Skat
Til vor egen Konge, der
Undersaatterne har kier,
Naar de troe og hulde er.
5.
Vi vil og skal
I mange tusend Tal
Princesserne
Og HErrens Tiennere
Øvrigheden GUd befael;
Thi Christen Øvrighed
Ved Loven, vi vel veed,
Bevarer Huus og Hiem
Og frier os fra dem,
Der er Tyve, Mordere,
Røvere, Rebellere,
Det vi daglig Dag kand see.

6.
Vi slutte da,
Bevar os GUD dog fra
At giøre det,
Som for dig ey er ret,
Men det Gode at beja;
Giv os dog Fred og Roe,
Og lad os findes troe
Mod Kongen og vor GUD
At fremme Begges Bud,
Saa kand GUD sin Ære faae,
Kongen Skat og Tynge naae
Og hver efter Ynske gaae.


No. XXVIII. Til allerunderdanigste Erindring om den Øvrighed som nu lever.
Melodie: Jeg veed et ævigt Himmerig.
Kan synges på DDS nr. 555: tysk folkevisemel. omkr. 1640. Er ikke i Kingos Graduale.
1.
Er Paulus alle bydende?
De bede skal tilsammen
For Kongen og saa vel for de,
Som sendte er af hannem.

2.
Naar GUd faaer hans og Kongen sit,
Saa fremmes Landets Ære,
Jeg vil nu saa af Hiertet mit
Ved Bøn min Pligt frembære.

3.
Bevar, O GUd! vor Salved Mand
Kong FRIEDERICH fra Fare,
Omring ham og hans gandske Land
Med Himlens Engle-Skare.

4.
Giør du hans Regimente lang!
Lad os med Fred florere,
Giør Veyen for hans Fiende trang,
Og lad ham triumphere.

5.
Vor Danske Dronninger tænk paa,
Und Dennem mange Dage,
De altiid for dig leve saa:
At De dig maa behage.
6.
Princesserne, O Store GUD!
Din Naade, Du beviise,
Som altid Dig og dine Bud
I Lydighed vil priise.

7.
Vor Danne-Konges Høye Raad,
Du paa dit Hierte fæste!
Kom Dem til Hielp med Raad og Daad
Hver Dannemand til Beste.

8.
Den Danske Magt til Lands og Vands
Giv Hierte til at stride,
Naar Tiid er, og dem selv omskands,
Den ingen Nød maa lide.

9.
Stift-Amtmand Holch GUd signe her
Vor Stiftes Lod og Lykke,
Og all den Deel han haver kier
GUD med sin Naade smykke!

10.
Vor Bisp, vor Broder og vor Ven
Hver Christens Ven og Broder
Giv du, O GUD! fra Himmelen
Din Aand og Naade-Floder.
11.
Vor Rosenkranz giv du Forstand
I det, som dig behager,
At han som Amtmand styre kand
Vor Konges Landets Sager.

12.
Vor Proust Hr. Praem ej glemmes maa,
Vi bede Godt for hannem,
Han for GUD altiid vaagen staa!
Og hver Præst raaber: Amen.

13.
Hver Præst, som frygter ret sin GUd
Og Ordet lærer trolig,
Regier du efter dine Bud!
Og lad ham leve roelig.

14.
Den Christen Kirke GUd forsvar
Din Hielp du hende sende!
Hver Siæl i den fra Ondt bevar
Og alt Ondt derfra vende.

15.
Hver, som da troer HErren vel
Og Kongen troelig ærer,
GUD glæder Ham til Liv og Siæl
Og Hannem vist ernærer.


No. XXIX. Egte-Folk velsignes efter GUds velbehagelige Villie.
Melodie: Uden HErren opholder vor Huus og Gaard. Nævnes i Kingos Graduale  s. 103.
1.
De Egte-Folk, der gierne vil
Deres GUd af Hiertet ære,
Dem holder GUD sig naadig til,
At de velsignet skal være,
Han meget Godt og daglig Brød
Forunder dem til deres Død,
Naar de monne ham ret frygte.

2.
Han ogsaa dem vil give det,
Han seer dennem best kand tiene
Og giør de for hans Øyne ret
Og hannem dyrke alleene,
Giør dem til fleer, om det ham kand
Behage, derfor Christen Mand!
Befal din Sag i GUds Hænder.
3.
Vær derfor da i alle Ting
Vel fornøyet med GUds Naade,
Hvordan at alting gaaer omkring,
GUD vil dog for alting raade,
Thi han er god, ja mild og bliid
Mod dem, som lader deres iid
Til hannem alleene være.

4.
Jeg Liv og Død, og Alting da
Befaler dig GUD i Hænde,
O! JESU gak mig aldrig fra,
Jeg beder, du mig vil sende
Din Hellig Aand, saa og mit Sind
Oplys, mit Hierte til dig bind,
Jeg maa dig af Hiertet ære.


No. XXX. En Undersaats daglige Suk for sin Konge og Øvrighed.
Melodie: Mit Barn frygt den sande GUD.
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544. Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
GUD bevar Øvrighed,
Vi den Føye bør, vi veed,
GUD forbyde, at vi skal
Findes iblant deres Tal,
Der opsætter sig mod den,
GUD ey bliver deres Ven,
Thi de fra ham viger hen.

2.
Kongen selv, som Kronen bær,
Kongens Mænd, der sendte er,
GUds retskaffen Tiennere
Straffer Overtrædere,
HErrens Bud og Kongens Ord
Rydder dem af denne Jord
For det Onde de har giord.
3.
Disse Rigers Salvede
GUD din Naade stedse tee!
Spar Ham her i mange Aar,
Og, naar Han af Verden gaaer,
Giv Ham Ærens Krone paa,
Gid hans Undersaatter maa
Med Ham Salighed opnaa.

4.
Øvrigheden leede GUD
Altiid efter dine Bud,
Lad den tiene redelig
Dig og Kongen uden Svig,
Du oplys den ringe Stand,
De kun deres Overmand,
Altiid vel adlyde kand.
5.
GUD ledsage da hver Mand,
De for dig kun vandre kand
Med et Hierte redebond,
Oplad og din milde Haand
Til at gyde Naade ned
Over alle Christnes Sved,
Men for alt giv Salighed.


No. XXXI. En Christens hiertelig Lyk-Ønskning til et Par Brude-Folk.
Melodie: I JEsu Navn skal all vor Gierning...Nævnes i Kingos Graduale s. 85. Kan synges på DDS nr 63 (m besvær!)
1.
Det Ægte-Par
GUd du her samlet har,
Lad dennem dig
Takke ydmygelig,
De er Eet, som Toe før var,
Lad dennem leve saa
For dig, dem vel maa gaae,
At du velsigner dem
I deres Huus og Hiem,
Vil du giøre dem til fleer’,
Send din Naade meer’ og meer’
Over dem, at de den seer.

2
Lad Marken staae
Fuld med sit Korn oppaa
Med Blomstrene,
Og lad du dennem see,
Hvor vel dennem det skal gaae,
Drag dennem saa til dig,
Du elskes inderlig,
Og du din Ære faaer,
Indtil de Himlen naaer,
Vi vil alle giøre Bøn:
Du vil være deres Løn,
Naar de troer paa din Søn.
3.
Treffer det ind,
At der paa deres Kind,
Kand falde Taar,
Som giør dem Hierte-Saar,
Giv dem et taalmodigt Sind,
Og lad dem tænke paa,
De samlet blive maa,
Indtil du skikker Bud
Ved Døden, de her ud
Skal fra Verden haste fort,
Døden snart dem tager bort,
Thi vort Liv er ond og kort.

4.
Vi samtlige
Befaler eenige
Alting i Haand,
GUd Fader, Søn og Aand
Dem din Naade du betee
Lad dennem tiene dig
Her ret og Christelig,
At ordet dennem er
Paa alle Tider kier,
Giv dem det dem tiener best,
Vær i Hiertet dennem nest,
Saa og deres daglig Giest.


No. XXXII. En Christens og en Læreres daglige Bøn til GUD.
Melodie: Siunge vi af Hiertens Grund.
Kan synges på DDS nr 463: (Mæt min sjæl, o Jesus sød) Førreformatorisk melodi / Johann Horn 1544. Nævnes i Kingos Graduale: s.144
1.
Mit Barn frygt den sande GUD,
Efterlev de Ti GUds Bud,
Reens dit Levnet Dag og Nat,
Saa du JEsum ret har fat,
Tænk paa hannem Nat og Dag,
Stræb, du ham er til Behag,
Og paa Ordet ret faaer Smag

2.
Adams Synd forvoldte, at
Vi i Synde-Stand er sat,
Men ved Boed vi komme kand
I den salig Naade-Stand
Med vor GUD, om vi kun vil
Sky all Synd, ja Drik og Spil,
Og hvad meere Ondt er til.

3.
Har vi end i Adam tabt
Det, som hannem var medskabt,
Hellighed, Retfærdighed,
Viisdom sand og meere med,
Er vi ved Forjættelsen
Om GUds Søn oprejst igien,
Der er bleven vores Ven.

4.
Tak GUd Fader! at du mig
Haver ziiret underlig,
Siæl og Legem, Liv og Aand,
Sands og meer’ jeg af din Haand
Faaet har, og daglig Brød
Du mig under til min Død,
At jeg ey skal lide Nød.
5.
Tak min Frelser JEsu from,
Fordi du til Verden kom
At forlige os med GUD,
Og din Kirke luttre ud
Fra all Synd, og ved din Død
Satans Baand og Lenker brød
Og ham bunden derved bød.

6.
Os regier, vi altiid dig
Takker meget hiertelig,
Af vor gandske Sind og Siæl
For du har giort mod os vel,
Lad os for dig leve saa,
Vi med dig i Naade staae,
Synds Forladelse og faae.

7.
Naar jeg her af Livet gaaer,
Hielp din Bistand at jeg faaer,
Ja naar Satan frister mig,
Vend min Lengsel ret til dig,
End’ mit Liv med Salighed,
Du for mine Synder leed,
Jeg ey anden Frelser veed.

8.
Naar jeg for din Domstoel staaer,
Hielp, en naadig Dom jeg faaer,
Und mig blant de Salige
Sted, jeg ævig dig maa see,
Her i Livet lær mig saa,
Jeg for andre lyse maa,
Helvede jeg kand undgaae.
9. (For Lærerne)

Mine Lam og mine Faar
Jeg har vogtet Fiorten/Nogle Aar,
Der er af din Faare-Stie
Og dit eget Liberie,
Hielp, at Hyrden alle dem
For din Domstoel leeder frem
Til dit rette Himmel-Hiem.

10.
Hellig Aand jeg siger Tak,
Fra mig ingenlunde gak,
Men ved Naade-Midlerne:
GUds Ord, Sacramenterne,
Styrk min Troe, GUD mig har kiær,
All min Synd udslettet er,
Meer’ mig ey jeg ønsker her.


No. XXXIII. En Christens Suk til GUD om en Christelig Vandring i dette Liv.
Melodie: Hvad min GUD vil ...Kan synges på DDS nr 37. Nævnes i Kingos Graduale s. 79.
1.
Med Ydmyghed
Jeg falder need
For dig, O! Himlens Fader,
Forbarme dig
Da over mig,
Du mig dog ey forlader;
Men vær du min
Og lad mig din
Forblive alle Dage!
At jeg dig maa
Ret elske saa,
Jeg dig kand vel behage.
2.
Gaaer jeg end ud
Fra dine Bud,
Din Vreede bør jeg prøve,
Men JEsu from!
Til Hielp mig kom,
Jeg Gudsfrygt ret maa øve,
Min Synd forlad,
Og giør mig glad
Med Aandsens Trøst og Glæde,
Giør vel mod mig,
Mig und hos dig
Blant Englene at træde.
3.
Jeg sukker da:
Mig gak ey fra,
Men giv mig Aand og Naade
At tiene dig
Heel Christelig
Mig selv til ævig Baade,
Jeg venter vist,
O HErre Christ!
Din Arving jeg skal være,
Med stor Attraa
Jeg venter paa
At naa den ævig Ære.



No. XXXIV. Ved Dyd kommer man til Ære, thi Adam er alles Stam-Fader.
Melodie: I JEsu Navn skal all vor Gierning...Nævnes i Kingos Graduale s. 85. DDS nr 63 (m besvær!)
1.
Hvad Adam var,
I Bibelen vi har,
En Herre-Mand,
Og dog i Bonde-Stand,
Bibelen er her i klar;
I Eden af GUD hand
Var sat i denne Stand,
Han skulde dyrke den,
Før han af Synd blev skiend,
Men da Synd ham overgik,
All hans Herlighed da fik
En bedrøvet Jammer-Skik.

2.
Han Bonde blev
Endog, da GUD uddrev
Af Paradiis
Ham med en stor Forliis
Paa hans store Herlighed,
GUD dog ham tænkte paa,
Til os i Naade saae
Og gav Forjettelsen:
Han vilde blive Ven
Med det menneskelig Kiøn
Ved hans elskelige Søn
Og ey give os vor Løn.

3.
O Christen hør!
Du ey hovmode bør
Dig, som dog er
Af Adams Stamme, der
Dog er ældst, jeg sige tør,
Hvi bryster du da dig
Saa stærk, hovmodelig?
Naar du dog kommen er
Af Adams Stamme her,
Han jo kommen er af Jord,
Deraf GUD ham haver giord,
Viises klart af Skriftens Ord.
4.
Naar du dig dé
Vil kalde, tænk og see,
Om du dig von
Og nævner, brug Raison
Og vær ingen Spradere,
Om du dig nævne vil
Saa, leg og Adam til
Du Skam ey deraf har,
Din Fader Adam var,
Adams Sønner ere de,
Der bær Konge-Sceptere,
Hvi vil du dig da undsee?

5.
Er du da riig
Paa Dyd? Ydmyge dig
For GUD i sær
Saa og for Dennem, der
Dig af Stamme dog er liig,
Monn’ vel din Faders Navn
Skal være dig til Gavn?
Om du ham i hans Grav
At ære legger af,
Sligt kand du vel selv forstaae,
Dyden bør for alting gaae,
Saa skal Æren følge paa.

6.
Ved Merite
Og Dydens Øvelse
Ja mange kand
End og af ringe Stand
Ærens Høye Trappe see,
Hvorved kommer de fort?
De jager Hovmod bort,
Forlader sig paa GUd
Og drager ind og ud
Troe for GUd og Kongen, de
Ere Underdanere
Troe og Huld’, de lader see.
7.
GUd er dens Ven,
Der elsker ham igien,
Der selv giør det,
Som er for HErren ret,
Og hvor han sendes hen,
For Kongen findes troe,
Han skal med Naade boe
For Kongen og sin GUd,
Naar han giør begges Bud,
Begge disse vores Brød,
Os forunder til vor Død,
Saa vi ey skal lide Nød.

8.
O JEsu spar
Vor Konge, og bevar
Ham mange Aar,
Hav Tak for det vi faaer
Af hans Haand du opladt har,
Vi til dig giør vor Bøn:
Vær du vor Konges Løn
Og vogt fra alt, der er
Til Hinder fiern og nær,
Giør ham altiid Naade-fuld,
Os ham stedse troe og huld,
Til vi dekkes ned med Muld.


No. XXXV. En Christens daglige Bøn om at kiende GUD og sig selv.
Melodie: Nu vel an vær frisk til Mode.
Kan synges på DDS nr 758: Johann Schop 1642.  Nævnes i Kingos Graduale s. 271.
1.
Søde JEsu hør! Jeg beder,
Du min Synd forlader mig,
Hvor jeg er og paa hvad Steder,
Er mit Sind dog kummerlig,
Du mig meget Godt har giort,
Jeg det ey har agtet stort,
Men har løbet hen i blinde,
O lad mig dog Naade finde!

2.
Mange Naade-Pund du haver
Udi sær betroet mig,
Og mangfoldig Naade-Gaver
Har mig skienket rigelig,
Men min Tiid er slet anvendt,
Og hvor lidet er det kiendt?
At jeg har mit Sind forandret
Og paa dine Veye vandret.

3.
Glem min Synd, hielp jeg omvender
Mig af Hierte, Sind og Hu,
Jeg vil bede, du mig sender
Leederen, jeg altid nu
Kand herefter bedre mig
Og mig vende ret til dig,
Saa jeg JEsum ret omfavner,
Det, jeg veed, mig altiid gavner.
4.
GUd giv Helbred, Føde, Klæde
Ogsaa Nøysomhed dertil
Det er hver en Christens Glæde,
Naar det gaar som HErren vil,
Giv mig Mod, naar Korsets Vind
Paa mig hart vil trænge ind,
Lad mig aldrig dig forsage,
Men dig eene vel behage.

5.
Udi Medgang lad mig ikke
Falde til Hovmodighed,
Den er ikkun dog en Strikke,
Hvorved mange qvæles ned
Udi Støvet og Foragt,
Hoffart den er underlagt
HErrens Straf og store Vrede;
Hvem vil lade sig forleede?

6.
Ydmyghed GUds Hierte vinder
Og en sand Bodfærdighed,
Troe til ham hans Naade finder,
Jeg vil derfor falde ned
For min GUD med Bøn og Suk;
Du din Naade-Dør opluk
For mig, jeg dig vel maa kiende,
Før mit Liv skal naae sin Ende.
7.
Styrk min Troe, naar jeg skal gange
Alle mine Fædres Gang,
Lad mig Salighed erlange,
Ævigheden den er lang,
Lad mig for dig leve der!
Hielp mig, jeg maa leve her
Saa, jeg er vis paa en Crone
Og maa staae for Lammets Throne.

8.
Hør mig JEsu og siig Amen,
Jeg forlader mig derpaa,
Ved dig skal vi allesammen
Af vor Grav for dig opstaae,
Giv mig da en naadig Dom,
Und mig hos dig Sted og Rom,
Ja vær mig en naadig Dommer,
Saa får jeg en ævig Sommer.


No. XXXVI. En Christens Bøn og Suk under Korset.
Melodie: Om Himmeriges Rige saa ville vi tale. Kan synges på DDS. nr 554 (vanskeligt!). Nævnes i Kingos Graduale s. 271.
1.
I Synden jeg undfangen blev,
I Daaben JEsu du uddrev
Mig fattig blinde Synder
Fra Syndens Vold og Satans Magt,
I Naade med dig jeg er bragt,
Du med dig selv mig spiser,
Din Aand er min Vey-Viiser.

2
Naar Korset trykker Siæl og Sind,
Din Trøst i Hiertet gyd mig ind,
I Korset lad mig smage
Hvor Honning-sød dit Ord det er
For mig, der taalig Korset bær,
Hvor kiær du haver Dine,
GUD glemmer ikke Sine.

3.
Min Død bør mig i Minde staae,
Hver Dag og Øyeblik jeg maae
I denne Verden være
I alle Ting omgiven her
Med Sorrig, Kors og Trængseler,
Dig vil jeg trolig søge;
Min Troe du selv forøge!
4.
Giv mig det, som mig tiener best,
Jeg veed, min Frelsere du est,
Du hidtil mig har hjulpet,
Hielp mig fremdeles, at jeg maae
Mit Øyemerke vist opnaae,
Med Tak og Bøn jeg bukker
Og til dig trolig sukker.

5.
O HErre tænk du paa mig her
Til Beste, viis, du mig har kiær,
Lær mig og at fortryde
Min Synd jeg dagligen begaar
Og skiule mig i dine Saar,
Dig i dit Ord at kiende
Og faae en salig Ende.

6.
O søde JEsu, JEsu from!
Til Hielp mig arme Synder kom,
Din Hellig Aand og Naade
Du i mit Hierte daglig giv
Mens du mig her vil unde Liv,
Lad min Siæl hos dig blive!
Den Glæde du mig give!
7.
Der er dog ingen Sorrig da,
Hvem jeg end og skal skilles fra,
Naar de kun vist kand haabe:
Min Siæl GUd taget har til sig
Og fryder den ævindelig,
Hvem vil sit Øye væde?
Naar man ey bør at græde.


No. XXXVII. En Christens Suk til GUD om Trøst i sin Sorg.
Melodie: Nu vel an vær frist til Mode.
Kan synges på DDS nr 758: Johann Schop 1642.  Nævnes i Kingos Graduale s. 271.
1.
Søde JEsu giv mig Glæde
I mit Hierte, Siæl og Sind,
I dit Fodspor lad mig træde
Og mig dagligen paamind,
At min Død for Dørren staaer,
Jeg mod den mig ey formaaer,
Men du Livs og Dødens HErre
Kand med Naade mig omsperre.

2
Giv mig Boeds og Bedrings Dage
For dig mine Leve-Aar,
Lad mig hiertelig beklage
All den Synd, som jeg begaaer,
I mit Hierte und mig Roe
Og den Glæde jeg maa troe,
Mine Synder er udslettet,
All min Sorrig da er lettet.
3.
Skulde Sorrig Hiertet trykke?
Snert med Riset ey for hart,
Giv mig Naade og den Lykke,
At din Aand da har sin Fart
I mit Hierte Dag og Nat
Jeg dig eene haver fat
Med min Troe, du kand mig trøste
Og mit Hierte selv forlyste

4.
Und mig Fred i mine Dage,
Lad mig hvile i dit Skiød,
At jeg maa din Sødhed smage
Og ey lide Siæle-Nød,
Lad mig for dig vaagen staae
Jeg med Siæl og Legem maae
I din Naades Arme hvile,
Derpaa jeg vil ikke tvivle.
5.
Skal mit Liv ey længe blive
Her paa denne Verdens Øe,
JEsu du mig Naaden give,
Jeg maa i din Samfund døe,
Giv mig den Fornøyelse,
At jeg med GUds Villie
Er tilfreds i allemaader,
Du for Liv og Døden raader.


No. XXXVIII. Om GUds og Verdens Venskab.
Melodie: HErren han er min Hyrde god.
Kan synges på DDS nr 663.: Johann Walter 1524. Nævnes i Kingos Graduale s. 145.
1.
Naar jeg kun GUD har til min Ven
Og til en naadig Fader,
Saa svinder all min Sorrig hen,
Jeg stedse mig forlader
Paa JEsum baade Dag og Nat,
Jeg haver ham i Troen fat,
Saa mig slet intet skader.

2.
GUds Venskab alting overgaar
Ja alt det Verden giver,
Ved hannem alting jeg formaaer,
Thi han bestandig bliver,
Hvad han mig lover, holder han,
Paa ham jeg mig forlade kand,
Han er min beste Fader.

3.
Men Verdens Venskab er som iis
Hen udi Martii-Maaned,
Hun fører med sig stor Forliis
Og intet bliver skaaned
Af hende, ja vor Liv og Siæl!
Hun søger at betage heel,
Som GUD bør eene have.
4.
Hovmod og anden Verdens Pragt
Os bliver forestillet,
Vor Næstes haanlige Foragt
Med meer’ vi bliver drillet,
Os vises ved Comoedie
De Ting, som til Tragoedie
For os til sidst omvexles.

5.
I Verden findes ti for een,
Der os vil undervrode,
Kand en af Hiertet findes reen,
Som giøre vil det Gode,
Det dog et rart Eksempel er,
En ret sin Næste haver kiær,
Og liig den sorte Svane.

6.
Den største Skielm sig stiller an
Ret, som den allerbeste,
En Tyv vil for en ærlig Mand
Eragtes af sin Næste,
En Hore vil for Jomfrue gaa,
En Drukken-Bolt og ligesaa
For ædru vil passere.
7.
En sikker Hykler meener sig
Den Helligste at blive,
Vil alle Mand saa skammelig
Bedrage og forgive;
En Hyklere er ikkun dog
Et Skumpelskud og vissen Drog
Og ingen Mand til Gode.

8.
Men GUD, som kiender Hiertet best,
Han saadan Folk skal dømme,
Vær derfor GUD mig allernest,
Jeg giør hvad mig kand sømme
Bliv derfor ikkun fast hos mig,
Jeg vil og blive fast hos dig
Og aldrig dig forglemme.

9.
Regier mig med din Hellig Aand,
Jeg som dit Barn adlyder
Dig, og med Kierlighedens Baand
Samt andre Christne-Dyder
Forbinder mig ret inderlig
Af Hierte, Siæl og Sind til dig
Saa jeg kand salig blive.


No. XXXIX. Om den masqverede Verdens forfængelige Væsen. Rom. 12.Cap. 2.v. Bliver ikke skikkede lige med denne Verden.
Melodie: O kiære Siæl frygt aldrig meer. Nævnes i Kingos Graduale s. 250.
1.
O! GUD hvor er dog Verden blind,
Gaaer hen udi formørket Sind,
Dig ey, min GUD! vil tiene,
Hun lader som hun frygter dig,
Anstiller sig og Christelig,
Vil agtes som den Reene,
Skiønt man det ikke meene.

2.
Et Verdens Barn nu lever hen
I Synder, ret som Satans Ven,
Ey nogen Synd forsager,
Men synder uden Blussel, dog
Han gaaer i Satans Synde-Aag
Og ey til Tanke tager,
Hvor ilde han det mager.

3.
Nu andre Verdens Børn net veed
At skiule sig med Ærbarhed
Gaaer hen i sikker Grille,
Tildekker sig med Hykle-Straae,
Skiønt det for GUD kand ey bestaae,
Naar han dem vil fremstille
Og ey sig lader drille.

4
GUds Ord de vel i Munden har,
GUds Navn bekiender aabenbar,
Dig GUD! med Tungen ærer,
Men Hiertet er dog langt fra dig,
Det du best kiender rettelig,
De Synden i sig bærer,
Som deres Veye lærer.
5.
De beder vel med Munden, og
Tit raaber: HErre! HErre! dog
De Faderen ey agter,
Hans Villie tilbage staaer,
Og de i egne Lyster gaaer,
Dog efter Himlen tragter,
Men med udvortes Fagter.

6.
Udvortes Dyder veed de nok
At stille frem, som i en Flok,
Skiønt Lasterne regierer,
En Gavmildhed vel af de tees
Og Ydmyghed udvortes sees,
Men Hofmod dominerer,
Og Hiertet alt begierer.

7.
De haver Verdens Masqve paa,
Og efter Verdens Ære staa,
Ret spiller Masqverade,
Naar de kun her passere kand
Som de, der søge Himlens Land,
De trygge er og lade
Og giører en Parade.

8.
Saa gaaer den blinde Verden bort
Og meener, det er ret vel giort,
De vil for ingen rømme,
Skiønt Synden ligger udi Barm
Og holdes vel i Live varm,
Dog tør de andre dømme,
Skiønt det dem ey kand sømme.
9.
Saa snart en Christen ikke vil
Den blinde Flok sig holde til
Og følge Verdens Skikke,
Han agtes strax som den, der ey
Forstaaer sig paa den rette Vey,
Maa mangen Skiendsel drikke
Og udi Lommen stikke.

10.
Min JEsu! Du det kiender best,
Frels mig fra Verdens giftig Pest
Og fra dens onde Vane,
Bevar min Siæl i Troe til dig
At tiene dig oprigtelig
Under din blodig Fane
Paa Korsets trange Bane.

11.
Hielp mig at stride mandelig,
Omsider blive sejerriig,
Lad Verden saa kun skrive
Mig i sin sorte Tegne-Bog
Og agte mig ret som et Drog,
Det skal min Ære blive,
Naar du mig vil oplive.

12.
Fornye dit Billede i mig
At blive dig, min Frelser! liig,
Bereed til Himmerige,
At mens jeg her i Verden gaaer,
Jeg alt i Himmel-Tanker staaer
Til Himlen at opstige,
Far vel til Verden sige.


No. XL. En Christens Suk til GUD efter et bedre Liv.
Melodie: HErre GUd lær mig mit Endeligt. Nævnes i Kingos Graduale s. 254.
1.
HErre GUD lær mig at tænke paa,
Jeg altiid ey her kand blive,
Lær du mig og at vandre saa
For dig, at du mig kand give
Din Naade, som for alle er,
Der dig af Hiertet haver kier
Og dig vil ære og dyrke.

2.
Lær mig og ret at giøre Boed
Og angre Synderne mine,
Lad mig ogsaa af Hierte-Roed
Betænke din Død og Pine,
Ja refs mig saa ved Lovens Tugt,
Jeg kiender mig og dig ret smukt,
Saa jeg kand føle, jeg synder.
3.
Jeg haaber da og troer vist,
Du vil mig aldrig forskyde,
Thi du er naadig, JEsu Christ!
Og dem benaader at nyde,
Der sig omvender ret til dig
Og paa dig troer stadelig,
Den ævige Ærens Krone.

4.
Vi sukke da og bede vil,
Du ville os selv ledsage,
Den Stund vi er i Verden til
Og prøver GUds Korses Dage,
Bind os med Kierlighedens Baand
Regier os alle med din Aand,
At vi dig ævig maa prise.
5.
Mit Haab og Trøst skal være GUD
I all min Sorrig og Trængsel,
Naar du ved Døden skikker Bud
At følge, lad da min Længsel
Alleene være efter dig,
Min Siæl und Sted i Himmerig
Og lad den dig ævig skue.

6.
Vort Liv er her ret ond og kort,
Det maa vi alle bekiende,
Det immer ikkun haster fort
At naae sit Maal og sin Ende,
De fleeste lever stakket Tiid,
Og faa er Lykken mild og bliid,
Jo før, jo bedre at slippe.


No. XLI. En Christens sidste Afskeed med sine Venner.
Melodie: Som en Hiort med Tørst befangen. Nævnes i Kingos Graduale s. 99.
1.
GUD du vil mig nu paaminde
Med det Kors jeg prøves ved,
Jeg mig hos dig skal indfinde
Med en sand Boedfærdighed,
Du vil, jeg skal pønse paa,
Hvordan jeg kand leve saa,
Jeg dig eene kand behage
Mine korte Leve-Dage.

2.
Er min Død nu snart for Dørren?
Lad den dog ey blive brat,
Og ey komme til mig, førend
Jeg kand favne dig min Skat,
Og befale dig i Haand
Liv og Legem, Siæl og Aand,
Jeg da veed, jeg døer med Glæde,
Og kand for dit Ansigt træde.
3.
Jeg min Mage vil befale
Og hvad mit er, det GUds Lam,
Han vil Hannem/Hende vist husvale
Naar Han/Hun troer kun paa ham,
Fader, Moder tænk GUD paa,
Mine Venner, Store, Smaae,
Lad dem aldrig Brødet savne,
Men O GUD! dig altiid favne.

4.
Sørge du for den, som sørger,
Og kand ikke taale Sorg,
Han/Hun med Hierte-Sorrig spørger,
Hvor er nu min Lyst og Borg?
Sørger Han/Hun væmodelig
Giør paa Glæde Hannem/Hende riig;
Du er alles beste Fader,
Der paa dig sig ret forlader.
5.
Gid vi samles maa med Glæde!
Som har været samlet her
Og for HErrens Ansigt træde
Alle sammen samlet der,
Da at faae den Salighed
De Udvalde er bereed,
Der er Glæde uden Ende,
Den os GUD af Naade sende.


No. XLII. En Morgen- og Aften-Psalme.
Mel: Hvad kand os komme til for Nød. Nævnes i Kingos Graduale s. 145. Kan synges på DDS nr. 662
1.
GUD hielp mig, jeg maa tiene dig,
Mens du mig Livet under,
Af Hiertet tænke inderlig
Paa JEsu dybe Vunder,
Den korte Tiid, jeg her skal boe,
Ach lad mig dog med Fred og Roe
For Verden i Dig leve.

2
Den Tiid endnu tilbage staaer,
Giv Helbred, Lykke, Glæde,
Styrk mig, en salig Død jeg faaer,
Og lad mig ret begræde
Min Synd jeg dagligen begaar,
Jeg skiuler mig i JEsu Saar,
Og sukker alt om Naade.

3.
Din Hellig Aand og sand Forstand
Giv mig, til Livet brister,
Jeg Boed og Troe beholde kand,
Paa dine Ord jeg drister,
O lad din Aand veylede mig
Udi mit Embed’ lykkelig
Dig, O min GUD, til Ære!
4.
Ach! Lad mit Haab ey fejle mig!
Men salig Frugt frembære,
Jeg sukker hiertelig til dig,
Du ville mig beskiære
Et frit Mod og Taalmodighed,
Saa jeg af ingen Smerte veed,
Naar Døden mig vil gieste.

5.
Giør altiid vel, O gode GUD!
Mod mig, der paa dig haaber,
At jeg maa følge dine Bud,
Derom jeg til dig raaber,
Velsigne mig i dette Liv
Og Himmerig til sidst mig giv,
Saa nyder jeg det Beste.

6.
GUD tænk paa den jeg haver kiær!
Du den i Live spare!
O! Vær du hannem/Hende altiid nær
Saa har Han/Hun ingen Fare,
Gud selv forsvar din liden Hiord!
Der trolig agter paa dit Ord,
Og hver en Siæl bevare.
7.
(De, som GUD haver givet Børn,
bede saaledes):

De Børn/Det Barn som du os givet har,
Dem/Det lad sig saa opføre,
At De/Det for Verden aabenbar
Din Villie maa giøre,
Giv Dem og Deres daglig Brød
Ja Lad Dem og til Deres Død
Dig frygte O GUD Fader.

8.
Min JEsu hør og bønhør nu
Min Suk, min Bøn og Længsel,
Mind mig, jeg af mit Sind og Hu
Forsmaar all Verdens Trængsel,
O JEsu bliv du fast hos mig!
Mit Hierte JEsu bind til dig!
Saa faaer jeg det jeg venter.


Slutningen og Enden her paa
Mel: I JEsu Navn skal all vor Gierning.. Nævnes i Kingos Graduale s. 85.
1.
Sex Dage er
Vort Liv i Verden her
Af Møye fuld
Forslæbt i Jord og Muld
Udaf Sorg og Trængseler,
Men naar den Syvende
For os sig lader see,
Vor Hvile-Dag vi faaer,
Da vi fra Verden gaaer,
I vor Grav da tys og still’
Vi os gierne legge vil,
Som vi leve, døe vi til.

2.
Blive vi ved
En sand Boedfærdighed,
Mens vi er i
Den vildsom Verdens Sti
Døer der i, da Salighed
Os giver GUD, men de,
Der ubodfærdige
Til Enden viser sig,
Faaer aldrig Himmerig;
Men de til Fordømmelsen
Vises ævig, ævig hen,
Derfra kommer ey igien.