Dette værk er det tidligst kendteste af Hans Chr. Begtrups værker, og som man vil kunne se, er det nærmest et bønskrift.
Det er et meget  beskedent værk på kun fire trykte sider. Udgivet i 1728, da han var 25 år og  fire år efter, at han blev teologisk candidat.
Skriftet skal sikkert ses i sammenhæng med hans forsøg på at få et embede, hvad han får to år senere.
Gad vide om det skyldes denne usædvanlige hevendelse til majestæten.

Herunder vises værket i sin helhed sammen med en gengivelse af teksten.

Nu-dansk version af teksten:
sorrig1



Sorrig over at min Glæde=
Soel er gaaet mange Trap=
per tilbage;

Klage over mine Gienvor=
digheds Dage;

og
Glæde over
Hans Kongl. Mayestæts


KONG
FRIDERICH
den fierdes
Fødsels=Dag



Som indfalder
Dend 11te Octobris Anno 1728



Allerunderdanigst forestilt af
Min Allernaadigste Arve=Konge og Herres
Troefaste Arve-Undersaat og u.afladelig Forbedere
Hans Christian Johansøn Begtrup
S St. Minist. Candidat.



Bedrøvelse over at min
glæde er forsvundet.




Klage over min
problematiske situation,


og
glæde over
Hans Kongelige Majestæt




Kong
Frederik
den Fjerde
s
fødselsdag




som er
den 11. oktober 1728




Allerunderdanigst anført
af min allernådigste arvekonge og herres
trofaste undersåt og bestandige forbeder
Hans Christian Johansen Begtrup
S St. Minist. Kandidat

sorrig2
Sorrig over at min Glæde=Soel
er gaaet mange Trapper tilbage


                         Ifior den Sextende April jeg offererte
                         Til Hendes Majestæt en Bog,
                                                               dend titulerte
                         For Tanke=Ring, dend bad hver
                                             Christen Siæl om Brød
                         Til dend, som fattig er, og lider
                                                             Hungers Nød.
Men Bogens Glæde=Soel saavelsom og Authoris
Fortilig dalede, dend Skiebne vederforis
Os, mens vi haaber dog vor Nordens Ære=Soel
Vil snart bestraale vor kulsorte Sørge=Boel.
Dend simpel Tanke=Ring lad dend dog ikke glemmes,
GUD giøre det saa got at Author kand forfremmes
Til Bogen, som jeg veed, der sig har sørget sort
Fordi at Author ej endnu er kommet fort.
Ja Bogen raaber paa dend vilde gierne trykkes,
Dend meener dends Propos nok ogsaa skulde lykkes,
Dend hart fortryde vil om Navnet skulde døe,
Af Minde hos hver Mand, hver Qvinde,
                                      Dreng og Møe.
Byd Nordens Ære=Soel Steenbuch at revidere
Dend forbemelte Bog, saaog at approbere,
Hvad som der ikke er mod Luthers reene Troe,
Skiønt intet ondt jeg veed i Bogens heele Boe.

Klage over mine Gienvordigheds Dage.

Suppliqver Syv gang Fem jeg haver offereret,
Paa Siette Aar min Tiid jeg haver saa spanderet,
Nu seer jeg Touren ret saa underligen gaar,
Dend Brødet savner hart, tit intet Brød hand faar.
                                                                              Om


Bedrøvelse over at min
glæde er forsvundet.


Sidste år, den 16. april forærede jeg Hendes Majestæt en bog og gav den titlen 'Tanke-Ring'. I den blev alle kristne bedt om mad til den, der er fattig og sulter.
Men såvel bogens som forfatterens glæde forsvandt hurtigt. Den skæbne overgik os, men vi håber dog, at Nordens Æresol snart vil oplyse vor formørkede, sørgelige bolig.
Glem dog ikke den simple Tanke-Ring. Gud give, at forfatteren må blive godkendt til den bog, som jeg ved er faldet i fortvivlelse, over at forfatteren ikke er blevet godtaget.
Ja bogen råber, at den gerne vil trykkes.
Den mener, at det forehavende nok også vil kunne lykkes.
Den vil forbitres, hvis dens navn skulle glemmes af hver mand, kvinde og mø.
Befal, du Nordens Ære-sol, at Steenbuch skal revidere og godkende det, som i den nævnte bog ikke går imod Luthers lære. Jeg kender dog ikke  til noget ondt nogetsteds i bogen.


Klage over min problematiske situation.

Jeg har udfærdiget syv gange fem ansøgninger og brugt seks år på det. Nu ser jeg hvor underligt det er, at den der hårdest savner føden, ofte ingen føde får.
Hvis


 

sorrig3 Om jeg ej var oplyst, hvor kunde jeg snart tenke?
At der var aldrig Hielp, og GUd ej vilde skenke
Mig nogensinde Brød, her er saa stort et Tal
Af Lutter Clerici, der Brød først have skal.
GUd self oplukke da for mig MONARCHENS Hierte
Og tage bort fra mig de bittre Nødens Snerte,
GUd for mig væcke op en Ven, der vil og kand
Min Trang indstille for MONARCHEN
                                              i vort Land
Gud bøye Dronningen, Kron=Printzen til at tale
                                                           (for mig)
Gemahlen ligesaa Printzessen at husvale
Mig, der maa nødis til mit Seil at give op
Af trang for smuler Brød og Klæder paa min Krop.
At være Faderløs 9. Aar jeg har proberet,
Saa lang tid Venneløs jeg Verden har verseret.
At være Penge=løs jeg daglig prøve maa,
Min Moder hvad har hun? hun har 2. Døttre smaa.

Glæde over Hans Kongel. Majest.
                 Fødsels=Dag,

Som Kongens Fødsels=Dag med Glæde er oprunden,
Dend Trøst mig give GUd jeg Naade haver funden
For Konning FRIDERICH, hand leve
                                    mange Aar
Før hand quiterer her og hisset Livet faar.
At der i denne Dag til Fattige og Rige
Udbyttes rare Ting, jeg vove tør at sige;
Ach! Fader, gif mig Brød, det lige meget er,
Af hvilken sort det er, min Mund har Brødet kier.
GUd Esther fryde self vor naadig Arve=Dronning,
Hun leve mange Aar med vor MONARCH og Konning!
Hun glemme ej lidt Brød til mig at recke snart,
Tre Kald er nu vacant, og Peder trænger hart.        
                                                                     Car-

Hvis ikke jeg havde været et oplyst menneske, ville jeg have troet, at der aldrig fandtes hjælp, og at Gud aldrig ville skænke mig et levebrød, da der er så mange gejstlige, der først skal have et udkomme. Jeg beder da Gud selv om at åbne kongens hjerte og fjerne nødens bitre piskesnert fra mig. Jeg beder Gud om at finde mig en ven, der vil fremføre min ulykkelige situation for kongen i vort land, og om at få dronningen og kronprinsen til at tale min sag. Og på samme måde at denne vil få sin prinsesse til at hjælpe mig, der ellers tvinges til at opgive min karriere af mangel på mad og tøj.
I 9 år har jeg været faderløs og ligeså længe venneløs. Hver dag må jeg leve med at være uden penge. Og min moder, hvad har hun? Hun har 2 små døtre.


Glæde over majestætens fødselsdag
Ligesom det nu glædeligt er
blevet kongens fødselsdag, så
beder jeg Gud om at give mig den
trøst, at jeg har fundet nåde for
Kong Frederik. Lad ham leve
mange år, før han forlader denne
jord og får livet i det hinsidige.
Jeg vover at sige, at der dagligt uddeles gode ting til såvel fattige som rige. Derfor Fader, giv mig brød, ligegyldigt hvilken slags, min mund elsker brødet.
Må Gud og Esther fryde vores nådige arvedronning. Lad hende leve mange år med vor konge. Lad hende ej glemme lidt 'brød' til mig, snart. For der er tre ledige embeder, og jeg behøver det meget.
Car-  

sorrig4








Et bøn- og lykønskningsdigt,
udtrykt i ordspil
omslutter med armene
og
omfavner hengivent
hele det arvelige kongehus' lykke og
velstand. Det kan ligesom hin danske
kirkesalme
Af Høyheden oprunden er
fremføres med levende sangstemme
og i lige måde underlagt hvad?
gælden er underdanigt fremført
af
den hengivne og trofaste kautionist
hvis navn findes underskrevet tidligere
Leve Frederik den Fjerde
Vor milde konge
I evindelig lykke
Leve Dronningen, som
Fromhed er givet og et
retskaffent hjerte og har
de kongelige dyder
Fader
Broder
Ære være med Jer
som har givet os
disse goder
Som er vort Fædrelands ære.






Leve Christian den Sjette
Vor fremtidige konge
Og fremragende prins
Leve prinsens Dronning
Må Sønnens afkom på denne jord
forblive bestandig
Vokse
Blomstre
Må det kongelige hus
eksistere og Kongetronen
vare ved
Indtil Gud opbrænder verden.
Oversættelse: Kjeld Pedersen

pil