Søren Kong, hans kone Maren og datter Dorthe

Søren Nielsen Kong
Søren Kong optræder særdeles sparsomt i fattigprotokollen,- kun to kortfattede notater omtaler ham. Det første af disse notater er fra den 5. november 1797, hvor der står:

'I Tved-Sogn er Almisse Lem Christen Hare død, ......, dend vacante Almisse portion bliver tillagt den ældgamle Søren Kong'.
Det næste og sidste notat om ham finder vi den 9. december 1799, hvor der står:

'I octbr: er Almisse Lem Søren Kong død, hands Efterladenskaber blev ved auction udbragt til 1 Rdl 5m 9s. ieg  bekostede hands Liig-Kiste med 13m. denne almisse blev igien tillagt hands 80 Aars gamle Hustrue.'
Og kirkebogen i Tved er ligeså sparsom. Her står der: 'd: 7 Septbr: blev Søren Kong begr:  -  -  -  -    gl:    80 aar'

Alt hvad vi får at vide om Søren Kong er altså, at han  efter at have været fattiglem i to år, dør som 80-årig, og at hans almisse overtages af hans ligeså gamle hustrue. Om det 80 årige liv: intet.
Og søgning i kirkebøgerne fra perioden, hvor han levede, kaster heller ikke mange oplysninger af sig. Dog nogle få:
Selv om vi kan regne ud, at han må være født i år 1716 eller deromkring, så finder vi ingen drengebørn født i dette og de nærmeste år deromkring i Tved og Nors med navnet Søren. Kirkebøgerne er imidlertid langtfra pålidelige, så måske er hans fravær en forglemmelse, men han kan jo også være tilflytter.
Et af mysterierne omkring Søren Kong er navnet 'Kong'. Meget tyder på, at dette navn er et tilnavn, et kaldenavn, hvis oprindelse ikke umiddelbart kan forklares. Mærkværdigvis er der på tidspunktet for Søren Kongs død to personer, som bærer navnet Søren Kong. De får begge tilknytning til fattigvæsenet, men bor i hver sit sogn. Der er således en Søren Kong i både Nors og Tved sogne. Se den grafiske opstilling af fattiglemmerne.
Gennem intens søgning i kirkebøger og folketællinger kan det dog godtgøres, at Søren Kong fra Tved - som denne beskrivelse angår - bliver gift i 1759 med Maren Christensdatter. I kirkebogsnotatet kaldes han ikke Søren Kong , men Søren Nielsen, men ægtheden kan næppe betvivles. Parret får i 1762 datteren Dorthe Margrethe, der som 23-årig, hvilket vil sige i 1785, får et uægte barn, der kaldes Ane, og efter sin far får efternavnet Thøgersdatter. Dette barn kommer, i hvert fald en overgang til at bo hos sine morforældre Søren og Maren, hvilket ses af folketællingen i 1787, som har ikke mindre end to fejlskrivninger, idet Maren fejlagtigt kaldes Jespersdatter (i st.for Christensdatter) og barnet Ane fejlagtigt kaldes Therkelsdatter (i st. for Thøgersdatter).
I 1765 får parret desuden en søn, Laurids, som i 1786 i Hillerslev bliver gift med Anne Nielsdatter. Parret får en vanfør søn Ole, som i en årrække må støttes af fattigvæsenet. Se Oles historie her.
 

Maren Christensdatter Kong
Som nævnt ovenfor arver Søren Kongs enke, Maren, sin mands almisseportion ved hans død i 1799. Hvad almissen består i ved vi ikke. Fattigvæsenets notater er her i slutningen af 1700-tallet yderst sparsomme; man får fornemmelsen af, at de nærmest er gået i stå. Men dette forhold får en dramatisk ændring i 1803, hvor en ny fattiglov indføres. I det allerførste notat efter denne lovs indførelse nævnes Maren Kong som almisselem af klasse 1, hvilket fortæller os, at hun har været i en særdeles vanskelig situation. Se her lovens beskrivelse af almisselemmer af klasse 1. Og i denne den første opgørelse over fattiglemmerne og deres behov efter 1803-lovens ikrafttræden ser vi, at Maren Kong  sammen med Maren Kløw tildeles 2td rug, 2td byg og 2Rdl om året. Hver af dem får således årligt det halve af denne portion:

1td rug 1td byg 1rdl

Man må gå ud fra, at denne portion fortsætter indtil 1809, selv om der intet nævnes om det i de mellemliggende år, men dette år sættes de to kvinders fællesportion op til 2td rug, 4td byg og 4rdl. Til hver af dem bliver der så:
1td rug 2td byg 2rdl

I 1810 får vi gennem fattigprotokollens notater den oplysning, at Maren Kong nu bor i Kristen Gades hus i Nors, hvor Marens datter Dorthe tilsyneladende er lejer. Protokolnotatet, som er anført under overskriften 'Dødsfald og Forandring' lyder således:

'I henseende til Almisselem Maren Konge, som er taget ind hos Datteren Dorthe Konge i Kristen Gades Huus i Nors, da lover idag Kristen Gade, at bemeldte Maren Konge beholder Huslye i bemeldte hans Huus ved datteren medens hun lever for 4rd  husleje aarligen og lejen svares fra dette aars 1810 begyndelse'.

Året 1810 ser således ud til at være et år med en markant ændring i Maren Kongs tilværelse og hun nævnes da også flere gange dette år i fattigvæsenets protokol. Blandt andet ses det, at fattigvæsenet ekstraordinært betaler hendes husleje hos Kristen Gade med 4 rdl.
Denne forøgede fattighjælp fortsætter de følgende år. Desuden begynder Marens datter Dorthe at modtage et kontant beløb på 4 rdl for pleje af sin mor.
I 1812 forøges den faste fattighjælp til


1td rug 2td byg 8rdl
At Maren Konges tilstand virkelig er elendig markeres også gennem fattigvæsenets nu gennemførte praksis, nemlig hvert kvartal at tage fattigsituationen op til overvejelse. Således ser vi, at  Maren Kong i juli kvartal 1812 får en ekstraordinær hjælp på 2skp byg og 4 rdl og i september kvartal får datteren Dorthe igen et beløb på 4 rdl for pleje af sin mor.
Med indgangen til 1813 afsætter fattigkommissionen sit største bidrag til Maren Kong, nemlig:
1td rug 2td byg 12rdl

På trods af denne store fattighjælp anmoder datteren Dorthe i juni 1813 om et yderligere tilskud og får tildelt 8 rdl. Samtidig må Kristen Gade, hvis hus mor og datter bebor, have anmodet om en huslejeforøgelse for i protokolnotatet angives det, at..'Med Kristen Gade  blev idag acorderet 24rd D.C. Husleje for Dorthe Konge og Moder for dette Aar at betales til Nyeaar'.
Der kan ikke være tvivl om, at den omsiggribende forøgelse af fattighjælpen til Maren Kong hænger sammen med statsbankarotten i 1813. Se her.
Ialt får Maren Kong og hendes datter således for året 1813:
1td rug 2td byg 44rdl

I betragtning af den store fattighjælp i 1813 kan det undre, at hjælpen det følgende år nedsættes, men for 1814 afsættes der til Maren Kong kun 1td rug, 2td byg og 10rbd. Maren Kong når dog kun at få udbetalt 6skp rug, 1td 4skp byg og 7rbd 48s før hun dør. I fattigprotokollens september-notat ses det, at hendes begravelse har fundet sted den 16. august 1814 og at datteren Dorthe har måttet bekoste den. Mærkværdigvis findes der intet dødsnotat i kirkebogen.

Dorthe Margrethe Kong
Da Maren Kong dør i 1814 er hendes datter Dorthe 52 år gammel og hun har de sidste fire år boet sammen med sin mor i Kristen Gades hus i Nors, hvor hun har fået et betragteligt tilskud fra fattigvæsenet til den årlige husleje. Se ovenfor.
Da Maren Kong dør, hører vi i de næste 10 år ikke noget til datteren i fattigvæsenets protokol, men i 1824 dukker hun igen op. Vi ved ikke, om hun da stadigvæk bor i Kristen Gades hus, men i december måned dette år figurerer hun igen i protokollen, idet hun ekstraordinært får tildelt 5 rd til husleje. Dette beløb får hun igen i 1825 og 1826 og i 1828 får hun desuden 2td rug og 2td byg og 16s til et par træsko.

2td rug 2td byg 5rdl 1 par træsko
                            
Dorthe Kong har altså fortsat sin fars og sin mors tilknytning til fattigvæsenet, og det fortsætter hun med livet ud. Hvordan almissen gives i resten af Dorthe Kongs tilværelse vides dog ikke, da fattigprotokollen ophører, men at tilværelsen som almisselem fortsætter kan ses af de næste to folketællinger, i 1834, hvor hun omtales som Omgangs Almisselem, i 1840, hvor hun omtales som '81-årig indleiet almisselem hos husmand Jens Nielsen og Maren Andreasdatter i Nors Bye' og i 1845, hvor hun bor samme sted og kaldes '84-årig, ugift almisselem Dorthe Sørensen Kong'. I den næste folketælling, i 1850, ses hun ikke og må formodes død, men mærkværdigvis findes hendes dødsnotat ikke i kirkebogen.


Til Projekt Nors
forside
Til Fattigprotokollen		  Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet