Da
Søren Kong i 1810 for første gang
optræder i
fattigprotokollen er han 45 år, gift med 43-årige
Mette
Sunesdatter og far til 9 børn, hvoraf de 5 endnu lever: den
15-årige Sune Christian, den 13-årige Niels, den
8-årige Christian, den 2-årige Karen Marie og den
nyfødte Peder. Det ser ud til, at Søren Kong er født i Hillerslev, hvor et kirkebogsnotat* fra 1765 fortæller, at hans forældre er Christen Madsen Konge og Kiersten Jensdatter. Hans kone Mette er født i Lild i 1768** som datter af Sune Pedersen og Maren Lauridsdatter. Som 19-årig ses hun i folketællingen fra 1787 at være tjenestepige i Vixø. Hvordan parret har fundet hinanden vides ikke, og hvor deres første barn Christen fødes vides heller ikke, men de følgende tre børn fødes i Tved. Om sønnen Sune Christian oplyses i hans konfirmationsnotat, at han er født på Skjelsgaard, så måske har hans forældre gjort tjeneste her i deres ægteskabs første år. *Hillerslev Sogns Kirkebog 1745-1807 opsl.46 **Lild Sogns Kirkebog 1728-1810 opsl 238 Se herunder Søren Kong og hans kone Mettes stamtavle over deres nærmeste forfædre og efterkommere. Gult markerede årstal linker til begivenhedens originale dokument. |
I
februar 1798 bliver sønnen Christen begravet i
Tved. Og da datteren Mariane fødes i 1799 sker det
i Nors. På et tidspunkt imellem de to begivenheder i 1798 og
1799 må familien være flyttet til Nors, og her
finder vi dem fremover. I folketællingen
fra 1801 ser vi således Søren Kong (her
kaldes han for Søren Christensen) oplistet i Nors Bye som
jordløs husmand).
Søren Kong nævnes første gang i fattigprotokollen umiddelbart efter indførelsen af den nye fattiglov i 1803, hvor han placeres i klasse 3. Her får han 'til fire Børns Føde' tildelt 2td byg. I januar 1808 gentager historien om 'den enes død - den andens brød' sig, da 'Dend Almisse portion 3td byg, som var tildeelt Ped: Friderichs: børn, der nu har ophold i Sognerne, blev uddeelt saaledis. Ane Troldborg 1td: Søren Konge 1td: og And: Frøekier efter lodkastning 1td til Klæders Andskaffelse' - Det er jo ikke umiddelbart forståeligt, at tønderne indeholdende byg kan bruges til 'Klæders Andskaffelse', men måske har der været tale om, at fattigkommissionen har solgt byggen og derefter givet de tildelte personer mulighed for 'Klæders Andskaffelse'. Familiens glæde over fattighjælpen varer sikkert kun kort, for i april dør endnu et barn: den tredje, kun 8 uger gamle datter med navnet Mariane. I november 1809 fødes familiens niende barn, Peder, og måske er det begrundelsen for, at almissen dette år bliver på...
Det må tjene fattigvæsenet til ros, at børnenes kår i den utvivlsomt fattige husmandsfamilie bliver den faktor, som udløser almissen. Det er vel sandsynligt, at de fire børns tidlige død har med elendige ernæringsforhold at gøre. Søren Kong og hans familie er således utvivlsomt et eksempel på de lidet ønskværdige kår, som var jordløse husmænd og deres familier til del i hine tider, og fattigvæsenets almisse har givetvis været mere end velkommen. Fattigvæsenets omsorg, for anderledes kan det vel næppe betragtes, fortsætter, da kommissionen i juli kvartal 1810 tildeler 'Søren Konge en hjælp til sine Børns Klæder 2Rd'. I 1811 øges almissen igen, til
Men i januar 1813 rammer skæbnen for alvor hårdt ned i den fattige husmandsfamilie. I slutningen af året bliver Søren Kong syg, så syg at fattigvæsenet engagerer Ane Frantsdatter til at pleje ham, men nytårsaften 1813 dør han, 48 år og 10 måneder gammel. Han efterlader sig sin gravide kone Mette, sin 18-årige søn Sune Christian, sin 16-årige søn Niels, sin 11-årige Søn Christen, sin 5-årige datter Karen Marie og sin 3-årige søn Peder. Og selv om det må formodes, at de tre ældste børn er borte fra hjemmet i tjeneste et eller andet sted, så må det have været et næsten ubærligt hårdt slag for den stakkels Mette. Tre måneder senere nedkommer hun med datteren Maren, og samme år blir Sune Christian konfirmeret. |
Mette
Sunesdatter Kong Midt i sorgen over
tabet af
mand og far må det have været en trøst
for den
ildestedte familie, at fattigvæsenet optager Mette Kong, nu
enke,
som almisselem i
samme klasse og med samme almisse
som nu afdøde Søren Kong, ligesom det
må have
været en betydelig hjælp, at
fattigvæsenet
ekstraordinært afholder udgiften, 21rd 1m 8s til Sørens begravelse.
Derudover får hun ekstraordinært
i september
kvartal 4 skp byg. Almissen bliver så for
året...
I notaterne fra1817 får vi at vide, at Mette Kong hidtil har boet i 'et Præsten tilhørende Huus'. Man kan jo gætte på, at indflytningen i dette hus er sket i forbindelse med Sørens død, men vi ved det ikke. Imidlertid sker der en boligmæssig ændring i 1817. Fattigprotokollens notat fra den 16. juli lyder: 'Søren Hyldgaard meldte for Commissionen: at han ej vilde have Maren Mariager længere end til Nyeaar 1818 i det sit Hus, hvori hun hidtil nød Husleye - Mette Konge, som hidtil havde nydt Husleye i et Præsten tilhørende Huus, forlangte at maatte flytte fra dette til hint Søren Hyldgaard tilhørende - hvilket hverken Præsten i særdeleshed eller Commissionen i almindelighed havde noget imod - ligesom og Søren Hyldgaard var villig til at give bemeldte Mette Konge Huslye i sit Huus for næste Aar 1818 paa samme Vilkaar, som Maren Mariager dette Aar havde havt det: neml: Fritagelse for Ansættelse til Ordenlig Almisse for det Aar'. Alting tyder således på, at Mette Kong og hendes børn er flyttet hen til det hus, som ejes af Søren Hyldgaard. Beliggeheden i Nors af de to nævnte huse kendes dog ikke. Fattighælpen har, som det kan ses af det ovenstående, været stadigt stigende i de fem år efter Søren Kongs død, men nu ændrer det sig, måske fordi børnene er blevet større og i stigende grad har været i stand til at tage arbejde. Ved indgangen til 1818 har hun sandsynligvis kun Maren på 4 år og Peder på 8 år boende hjemme hos sig. Almissen for året 1818 ser således ud:
Et notat i sognepræst, Knud Christian Højers private optegnelser, viser måske, at det forholder sig som formodet. Her ses det, at en evt. almisse til et par træsko til Mette Kongs børn bliver streget over. Har Knud Christian Højer i de økonomisk trange tider tænkt: "... nej, her må der skæres i budgettet" ?
I 1827 indtræffer der en hændelse, som får betydning for Mette Kong, sikkert på et såvel menneskeligt som på et økonomisk plan. I fattigprotokollen beskrives hændelsen således: 'Med begjering om Understøttelse for Aaret 1827 have anmeldt sig følgende:... Ane Kirstines Datter Ellen Kirstine* af Nors, som i besovet Tilstand mangler Huslye, Ophold Tilsyn og Pleje efter Omstændighederne'. * fejlskrivning for Ellen Maria Der kan ikke være tvivl om, at både Ane Kirstine og hendes datter Ellen Maria er gode bekendte af Mette Kong. Ud over at bo i samme sogn er Ane Kirstine og Mette begge almisselemmer. Det viser sig da også, at da Ellen Marias uægte søn, Søren Peter, den 12. marts 1827 bliver døbt i Nors Kirke, er Mette Kong blandt fadderne. Og måske er det denne tilknytning, der får fattigvæsenet til kort efter barnedåben at 'accordere' med Mette Kong om hjælp til Ellen Kirstine (igen fejlskrivning) for 1rd .Vi ved ikke hvad tilsynet og plejen går ud på, men i lyset af den skæbne, som bliver Ellen Marie til del, har vi vel lov til at antage, at Ellen Maria i et eller andet omfang er alvorligt syg, hvilket allerede tidligere, i december måned 1825 har givet fattigvæsenet anledning til at betale for Ellen Marias medicin for 'Sygdommen Slag'. Se beskrivelsen af Ellen Marias skæbne her.
Fattigprotokollen har ikke flere notater om Mette Kong og hendes børn, men i folketællingen 1834 ses det, at hun da som 69-årig enke og almisselem bor til leje et sted i Nors sammen med sin 20-årige datter Maren, og af den samme folketælling ses hendes 33-årige søn Christen at være ugift tjenestekarl hos Christen Andersen Hule, den samme gårdmand, som 9 år tidligere husede den syge Ellen Maria. I folketællingen i 1840 er Mette Kong stadigvæk almisselem og inderste (bor til leje), der sammen med de to ugifte døtre, 34-årige Karen Marie og 26-årige Maren bor hos husmand, Niels Christensen Bjerregaard og hans familie i Nors. Og i folketællingen 1845 - i den sidste oplysning, som kan fortælle noget om Mette Kong - ser vi hende boende hos den nu gifte datter Maren og hendes mand, husmand og daglejer Christen Jensen Boie et sted i Nors. På det tidspunkt er Mette Kong 83 år. Da hun ikke ses i den næste folketælling, i 1850, må hun formodes død, men det er ikke lykkedes at finde noget dødsnotat på hende i kirkebøgerne i Nors og Tved.
|