Ved folketællingen i 1787 befinder såvel Niels som Kirsten sig i Nors. Niels som tjenestekarl og nationalsoldat på en gård og Kirsten som hjemmeboende hos sine forældre:
Vi ved ikke, om Niels og Kirsten kender hinanden på dette tidspunkt, men otte år senere, - måske et åremål, hvori Niels har gjort tjeneste ved et regiment -, bliver de gift i Nors Kirke. Og i løbet af de følgende seksten år får de syv børn, to sønner og fem døtre. For især Niels må den voksende familie have været et under, for i modsætning til den familie, som han selv kom fra, så får han og Kirsten den lykke, at alle deres børn overlever. Deres tredje barn,
Antonette, er født i Ræhr. Familien må
altså i et ikke kendt tidsrum mellem 1797 og 1801 have
befundet sig der.
I folketællingen 1801 finder vi familien boende til leje hos husmand Niels Pedersen i Nors Bye:
Takket være Sogneprotokollen, som er udarbejdet i begyndelsen af 1800-tallet har det været muligt at finde det sted, som familien har boet på, da folketællingen fandt sted. I sogneprotokollen er nemlig anført (s.47), at Niels Pedersens husmandsbrug var ejet af Peder Kudsk og bestod af tre dele: En meget lille lod på kun 890 kvadratalen med hus og have beliggende i Nors By, en agerlod og en hedelod. Hus- og havelodden lader sig identificere ved hjælp af matrikelkortet fra 1813 og kan derfor udpeges på det detaljerede sognekort, opmålt i 1787. Se kortet længere nede på siden. I 1803 - året for indførelsen af et nyt fattigreglement - dukker Niels Thon og hans børn op i fattigprotokollen og bliver her antaget som almisselemmer af klasse 3. I reglementets beskrivelse af denne klasse står der: 'Til 3die Classe henhøre saadanne Familier eller enkelte Personer, som formedelst Svagelighed, mange Børn, tiltagende Alder, eller andre saadanne Aarsager, ikke ere i Stand til at fortiene saa meget, som behøves til deres, eller deres Børns, nødtørftige Underholdning.' Fattigprotokollens notat lyder således: 'Niels Thon boer i leye-huus har 4 smaa Børn, som ere trængende til Føden.' Hermed bliver familien et af flere eksempler på, at fattigforsorgen i langt højere grad end tidligere er opmærksom på de fattige familiers børn og den omsorg, som de har behov. Se herom her. Som følge af familiens godkendelse som almisse-modtager får den i de næste otte år en årlig almisse på 3td byg 1rdl. I 1811 ændres almissen til 1td rug, 2td byg, 1rdl, hvilket må betragtes som en forøgelse af almisse. Samme år tildeles ekstraordinært 'Kirsten Thon til børnenes linned og i hindes sygdom 4rd - 3m -', og året efter, i 1812, ses blandt fattigkommissionens 'Extraordinaire Udgivter: ...et Skjørt til Niels Thons Maren 4rd 67s' . Men med 1813, året hvor statsbankerotten sker, ændres almissen til kun at andrage 4skp rug og 1td byg. Kirsten henvender sig dog til fattigkommissionen 'Med begjering om noget Tillæg og Hjælp i denne Tiders Dyrhed...' og får ekstraordinært 4skp byg i både april og juli kvartal. Samme almisse ses i 1814. I 1815 sker der noget, som familien må have følt som en katastrofe. Hændelsen beskrives i fattigprotokollens referat af et kommissionsmøde i juni måned på denne måde: '..da Niels Thon og Hustrue, formedelst Skolehusets nye Indretning, bleve husvilde, magede Kommissionen at Børnene, Karen Maria 8 aar gl, antages paa 4 Aar, fra dette Aar 1 Maj at regne, af Gaardmand Kristen Hule i Nors til anstændig og forsvarlig Pleje, Føde Klæde og Skolegang for 40 rbd, skriver fyrgetiyve Rixbankdalers Betaling aarligen i Navneværdie - og det andet Pigebarn Maria 4 Aar gl, antages iligemaade paa 5 Aar af Husmand Niels Stefensen Møller ogsaa i Nors, imod at han ligeledes aarligen faaer i Godtgjørelse og Betaling af Fattigkassen 50 rbd - skriver et halvt Hundrede Rixbankdaler - Navne Værdie . - Forældrene Niels Thon og Hustrue, som hidtil havde nydt Almisse til bemeldte Børn have for fremtiden at forsørge sig selv ved Arbejde og Tjeneste.' Der er altså tale om, at familien bliver husvilde og må rykke ud af et hus, der skal indrettes som skole. Fra den tidligere omtalte sogneprotokol ved vi, hvor Degn og skolelærer Niels Chr. Stæhr fra 1816 kommer til at bo og virke. Det er dermed sandsynliggjort, hvor familien Thon boede, da katastrofen ramte dem i 1815. Se udsnittet herunder af sognekortet, opmålt i 1787, hvor også er markeret, hvor familien boede i 1801 og hvor de to små piger blev sat i pleje i 1815. De fire lokatiteter, som er vist på det utroligt detaljerede gamle sognekort herover, kan findes på Google Earth ved hjælp af disse koordinater:
Som følge af de beslutninger, der bliver truffet omkring de to pigers plejeanbringelse, udbetales der herefter ikke nogen almisse til familien, og vi ved ikke hvor Niels Thon og hans kone Kirsten kommer til at bo herefter. I fattigprotokollens udgifter for året 1815 ses en post, som det indtil videre ikke har været mulig at gøre rede for: Extraordinaire Udgivter: a., Farvematerialier til Niels Thons Børn 1rd. Rigsarkivar Martin Sejer Danielsen formoder, på forespørgsel, at der er tale om materiale til indfarvning af tekstil. Maria, den yngste af de to piger, som er blevet anbragt i privat pleje af fattigvæsenet, kommer imidlertid ikke til at opholde sig hos sin plejefamilie den planlagte periode ud, for på et fattigkommisionsmøde i december 1818 noteres det under punktet: '..... Forandringer: - I Henseende til Forandring befindes Niels Thon at have bygt Huus - og mener Commissionen ham da at være pligtig til selv at antage til Nye Aar det mindste af sine 2 Børn, som hidtil havde været paa Fattigkassens Regning i Kost m.v: hos Niels Møller ' Vi får her at vide, at Niels Thon har bygget sig et hus. Desværre ved vi intet om, hvordan han, der ellers var almisselem, har været istand til at bygge hus, ej heller hvor huset er opført, men på en eller anden måde må lykken have tilsmilet ham, og udover den, - mærkværdigvis - ikke specificerede udgift på 13rd 32s, som fattigvæsenet for sidste gang betaler for hans datter Karen Marie i 1819, ses det ikke, at han belaster fattigvæsenet yderligere. I sogneprotokollen, som er nævt ovenfor, findes endnu et notat om Niels Thon, nemlig at han sammen med Poul Smed er ejer af en meget lille englod i Tved Sogn. Det er svært at forestille sig, at denne englod har noget at gøre med stedet, hvor han bygger hus, men måske er den udtryk for, at hans livssituation som sådan er blevet forbedret, og en englod i Tved, hvor lille den end måtte være, har måske kunnet give hø til vinterfoder til en ko. Signaturen på kortet kunne også tyde på, at det her har været muligt at grave tørv. Stedet kan ses her. I folketællingen, i 1834 ses Niels Thon og hans kone at bo i en hytte. Måske er hytten det hus, han byggede. Der har sikker været grænser for hans formåen:
Et halvt år efter folketællingen dør Niels Thon. Kirkebogen fortæller i korthed: 'død 13 juli – begr 20 Juli – Niels Anthonisen – Husindsidder i Nors – 71 -' Hans kone, Kirsten, lever i endnu 16 år. I folketællingen i 1840 siges det om hende, at hun er 'Inderste – lever af binding – eller ubestemt Næring', og i 1845-folketællingen at hun er 'Almisselem'. Således lykkes det ikke for hende, som for hendes mand, Niels, at holde sig udenfor den offentlige hjælp. Hun dør lige før den næste folketælling i 1850. Kirkebogen skriver: 'død 30 Januar – begr: 10 Februar – Kirsten Simonsen – Almisselem i Nors - 84'
|