Endnu en gang er alderen forkert. Da Else Marie dør er hun lige blevet 43 år, men det ændrer jo ikke ved, at de fem børn for anden gang i deres endnu unge liv er blevet ramt frygtindgydende hårdt.
Men igen tager fattigvæsenet aktivt del i tragedien.
Først ved at betale begravelsens omkostninger, der er bemærkelsesværdigt mindre end ved Niels' begravelse:

Dernæst ved at tage hånd om de to børn, som må anses at være de mest skrøbelige, nemlig det yngste barn, den 11-årige Kristen og af ukendte årsager det ældste barn, den 22-årige Karen Marie, hvis livsforløb tyder på, at hun måske har haft mere end almindeligt behov for hjælp.
Hjælpen til de to søskende udmøntes i fattigvæsenets protokollat i december 1823, der lyder således:

'...Else Kolds afgik ved Døden i 3die Qvartal - hendes næsten aldeles ingen Efterladenskaber, bleve overladte Pigebarnet Karen Marie. Dette Pigebarn bliver antaget til Ophold, Kost og Pleje hos Husmand Jens Christian Andersen i Hillerslev imod at han derfor af Nors Fattigvæsen modtager den resterende Almisse, bestemt Anders Glarmester dette Aars sidste Qvartal: 2skpr Rug 4skpr Byg og 1rbd, saa 4skp Rug og 12skpr Byg for tilstundende Aar til Majdag og for at beholde hende til Nyeaarsdag 1825 endvidere 4skp Rug og 12skp Byg -
Paa ligemaade antages hendes Broder Christen Kold hos Grdmand Lars Døvhule i Worring paa Vilkår at han faaer Understøttelse til Drengen 4skp Rug og 12skpr Byg, saa og Noget til fornødne Klæder for hele Aaret -'
Til gengæld fjerner fattigkommissionen al hjælp til Anders Glarmester. I protokollen noteres det sålede i 1824, at fattiglemmer i 3de Klasse er... 'De samme som forrige Aar - paa Anders Glarmester nær, som udgaaer formedelst hans Kones Else Kolds Dødsfald.'  -
Hvad der derefter bliver af Anders Glarmester og hans nu 7-årige datter Dorthe Katrine vides ikke. Ingen af dem ses herefter i kirkebøger og folketællinger fra Nors og Tved.

Fattigkommissionen får altså foranstaltet, at Karen Marie kommer i pleje i Hillerslev, nærmere bestemt i Kjeldstrup hos husmand Jens Andersen og hans kone Maren Nielsdatter og at Christen kommer i pleje ganske tæt på det sted, hvor familien hidtil har boet, hos Lars Døvhule i Vorring. Som det kan ses på aftalenotatet indebærer aftalen, at fattigvæsenet i en kortere tid bistår de to familier med naturalier og andet nødvendigt.

Se herunder hvad de to børns almisse andrager:

	Karen Marie:	Christen:
1824
	1td rug    2td byg    4 rbp                  en Kjole(2rd) Beenkuur 1rd 2m	4skp rug    1td 4skp byg                                Klædesfornødenheder                                                                                                         3rd 2m 4s
	Karen Marie:	Christen:
1825
	2skp rug    4skp byg.. til Klæder og Fødes hjælp  4rd Desuden noterer sognepræsten i sine private notater den 29. december dette år: '...leveret til Karen Maria Kold i hendes Sygdom  - 1rd S[...]- for hendes Ophols forrige Aar har hendes Moster 2skp Byg tilgode -og skal have 4 skpr do for Pleje og Ophold til hun bliver frisk - saa og lidet til Klæder'	Klædesfornødenheder              4rd 3m
	Karen Marie:
1826
	I sognepræstens private notater skriver han: 'Den 9de Febr 1826...Af denne Reserve leveret Karen Maria Kolds Moster for Pleje i hendes Sygdom af Præsten 6skp byg, 1rd til Skræderpigen og 2rd til Klædehjelp'     -

Som det kan ses af det ovenstående bliver Karen Marie syg i en ikke nærmere angivet periode, og trods notaternes sparsomme oplysninger kan det konkluderes, at hun i en periode opholder sig hos sin moster, som godtgøres for sin pleje af fattigvæsenet i Nors-Tved. Vi ved ikke, hvem denne moster er.
Fattigprotokollens sidste notat om Karen Marie er fra 1826 (jvf. ovenfor), hvor det noteres, at Karen Marie stadigvæk er syg, men i sognepræstens private notater kan det ses, at de to søskende frem til 1834 stadigvæk nyder almisse. Herefter ophører notaterne.

Fattigprotokollens oplysninger om de to almissenydende søskende ophører som sagt med året 1834. Men samme år iværksættes efter 33 års ophold endnu en folketælling. I de følgende år gentages folketællingerne regelmæssigt med først 5 års intervaller og derefter med 10 års intervaller. Det har derfor været muligt at følge Karen Marie og Christen - og de tre andre søskende - for de flestes vedkommende til deres død:

Karen Marie f.o.1801	Niels Chr. f. 1803	Kirsten f. 1804	Poul f. 1807	Christen f. 1811
Der kan ikke være tvivl om, at Karen Marie knytter stærke bånd til den plejefamilie, Jens Chr. Andersen og Maren Nielsdatter, i Kjelstrup i Hillerslev, som fattigvæsenet etablerer for hende i 1823, for her ses hun sammen med dem i folketællingerne 1834, 1840 og 1845. I sep. 1845 dør hends plejemor Maren Nielsdatter og i 1850 også hendes plejefar Jens Chr. Andersen. I dette års folketælling finder vi Karen Marie som inderste og skrædder i et andet hus i Kjelstrup, og i næste folketælling - i 1855 - ses hun som 'Indsidderske og Spinderske' i et tredje hus og hos andre mennesker. Karen Marie er på det tidspunkt 55 år gammel, og her ophører sporet af hende. Det er ikke lykkedes at finde yderligere oplysninger.	Som 31-årig finder vi Niels Chr. i 1834 i folketællingen som gårdmand i Korsø i Hjardemål Sogn. Her er han gift med den 41-årige Ane Christensdatter og parret har 7 børn i alderen 2 - 16 år. I 1840-folketællingen er han blevet enkemand, har fået en husholderske og bor på gården sammen med seks af sine børn. I 1845-folketællingen er han blevet gift med 34-årige Ane Marie Pedersdatter, med hvem han har fået yderligere to børn. I 1850-folketællingen bor han samme sted, og endnu to børn er kommet til. I 1860-folketællingen bor han stadigvæk samme sted med sin kone og med fire af børnene endnu hjemmeboende. I 1870-folketællingen er han blevet enkemand. Han bor samme sted. Hos sig har han tre af sine børn og i pleje har han en  datterdatter, Maren. Niels Chr. dør den 28. nov. 1882 i Korsø, 75 år gammel.	Om Kirsten oplyser en hjemmeside - familjenalfort.se - at hun i 1827 får et uægte barn, en datter, med Mads Chr. Pedersen Tunge, og at hun i 1830 bliver gift med den københavnske smed Johan Lenus Kronholm, med hvem hun får et barn, der dør kort efter fødselen. Parret flytter kort efter til Korsø, hvor hendes bror Niels Chr. bor. I 1834-folketællingen ses familien boende i Korsø med en datter. I 1840-folketællingen bor de samme sted nu med to børn I 1845-folketællingen bor de stadigvæk samme sted med de to børn og desuden med Kirstens uægteskabelige datter, nu 19-årige Else Margrethe. I 1846 dør Kirsten, kun 42 år gammel.	Poul ses i 1834-folketællingen i Østerild som 27-årig, gift med Maren Thomasdatter og formentlig husmand, da han 'lever af sin Jord'. Hos sig har parret to børn og Marens gamle mor. I 1840-folketællingen er Poul blevet Indsidder og Daglejer. Husmandsbruget er sikkert solgt. Børneflokken er vokset til fire, og den gamle mormor er stadig hos dem. I 1845-folketællingen er Poul igen 'Huusmand der lever af sin Jordlod' i Østerild. Der er nu fem børn og den 82-årige mormor, som nu er blevet almisselem, hos dem. I 1850-folketællingen er situationen næsten uændret, blot er der nu kun fire hjemmeboende børn. I 1855-folketællingen er Poul og familien flyttet fra Østerild til Korsø i Hjardemål Sogn, hvor broderen Niels Chr. er gårdmand. Antallet af hjemmeboende børn er faldet til kun et. Den gamle mormor er nu blevet 93 år. I 1856 mister Poul sin kone Maren Thomasdatter, men i næste folketælling, i 1860, er han blevet gift med en anden Maren, nu Maren Jensdatter og bor sammen med hende og hendes 14-årige datter Marie, stadigvæk i Korsø. Ingen af hans egne børn bor længere hjemme hos ham. I folketællingen 1870 er situationen uforandret. Den sidste folketælling, hvori vi finder Poul er i 1880. Han bor stadigvæk sammen med kun sin kone, som dør i 1885. Selv dør han i 1887 - i Korsø, hvor han har boet i mere end 30 år - 80 år gammel.	Christen kom efter sin mors død i 1823 og med fattigvæsenets støtte i pleje hos Christen Døvhule i Vorring. Vi ved ikke hvor længe han er der, men i 1833 gifter han sig som 23-årig i Nors Kirke med den 35-årige Inger Olesdatter. I 1834-folketællingen ses parret boende i Nors, hvor han benævnes som Indsidder og Dagleier. Seks år senere kaldes han 'Huusmand og Dagleier i 1840-folketællingen. På det tidspunkt har parret fået to børn. Den 6. januar 1843 dør Christen, kun 32 år gammel. I dødsnotatet kaldes han 'Husmand af Nors Havreland'.