| Jacob
Christian
Biering er det sjette af Sognedegn Christen Thomesens Bierings syv
børn. Som det kan ses ved at nærstudere det herunder viste anetræ, så bliver Jacob sognedegnens eneste overlevende søn, da hans tre brødre, Jens Lodberg, Niels og Laurids alle dør som spæde eller små. |
| Som
ungt menneske finder vi ham i Skjoldborg, hvor han 18 år
gammel som 'Uhrmagerdreng'
ses i folketællingen fra 1787. Det må
være et godt sted at være i lære
her, for hans husbonde, Christen Andersen Heede, er en af personerne
fra det kendte urmagerdynasti, som tog sin begyndelse med dennes far
Anders Christensen Heede i Øster Vandet. Folketælling 1787 - Skjoldborg.
Hvor længe Jacob Biering opholder sig hos urmageren i Bakgaard ved Vildsund ved vi ikke, men urmager-håndværket må være, hvad han kommer til at beskæftige sig med i en stor del af sin tilværelse, for han benævnes i de fleste kirkebogsopslag som 'Jacob Uhrmager'. Det må dog have været begrænset, hvad urmageriet har kunnet give af indtægt i et lille bondesamfund, og i den næste folketælling, i 1801, ses det da også, at han betegnes som 'Jordløs Huusmand og Uhrmager'. Han har sikkert været daglejer i den tid, hvor han ikke kunne arbejde med ure. Folketælling 1801 - Nors Bye
Som det kan ses på anetræet, er Jacob Biering på et tidspunkt før 1801 blevet gift. Præcis hvornår og hvor vides ikke, og ægteskabet ser ud til at være barnløst. Og sådan forbliver det utvivlsomt de næste 16 år, indtil hans kone Karen Jensdatter dør i 1817. På det tidspunkt er Jacob Biering 48 år, og samme år gifter han sig for anden gang. Denne gang med den 35-årige Maren Poulsdatter, '...nys ankommen til Nors Sogn og Bye med godt Skudsmaal', som det noteres i kirkebogen ved brylluppet. Maren Poulsdatter er kommet fra Dollerup i Sjørring Sogn, hvor hun ses i folketællingen 1801, og sammen får de i de kommende år fire børn, Maren Katrine, Christen Biering, Ane Kirstine Hvistendahl og Maria. Om navnet på det tredje barn, Ane Kirstine Hvistendal, er der det interessante, som også ses på anetavlen, at Jacob Biering har en søster af helt samme navn. Vi befinder os på en tid, hvor det var almindeligt at opkalde børn efter bekendte, eller efter personer, som man gerne ville ære, og som ikke nødvendigvis var slægtninge. Se f.eks kirkebogsnotatet fra Jens Lodbergs dåb herover. Og oprindelsen til navngivningen af de to kvinder, der begge får tilnavnet Hvistendal kan måske være den Kirstine Marie Hvistendal, som var sognepræsten Bent Curtz' anden kone. Måske, for da Jacob Bierings far Christen bliver Sognedegn i Nors, sker det samtidig med at sognet får ny sognepræst, Bent Curtz. Så sognepræst og sognedegn kommer til sognet samtidigt og kommer utvivlsomt til at arbejde meget sammen. Da de mødes, er Bent Curtz imidlertid enkemand med seks børn, og, ved vi, ret traumatiseret over tabet af sin kone. Har han mon forherliget hende i en grad, så hans degn opkaldte sin første datter efter hende, .... og hans degns eneste søn gjorde det samme med en af sine døtre? På et tidspunkt omkring de to sidste døtres fødsel ser vi i fattigprotkollen, at fattigvæsenet har '..forstrakt Uhrm: Jacob Bjerring 4rd.. , og et årstid senere indfinder Jacob Biering sig torsdag den 21. juni 1822 i præstegården, hvor han anmoder om yderligere hjælp. I fattigprotokollens notat lyder det: 'Med Begjering om nog: Understøttelse i Korn til Føde anmeldte sig Uhrmager Jacob Bjerring i Nors - i Betragtning af hans Trang i flere Maader blev ham tillagt af Reserve Byg: 4 skp for Jul: Qvt'. Anmodningen bliver således imødekommet og hjælpen i byg bliver gentaget det følgende kvartal, og fra begyndelsen af 1823 ses det, at Jacob Biering er blevet fast almisselem af klasse 3 med en årlig almisse på 4skp rug 1td 4skp byg. Derudover får han også '1 Bul Rydningstørv'.
Fattigkommissionen må have set, at Jacob Biering er i stor nød på dette tidspunkt med en familie med tre små piger på 4, 2 og 1 år. Og de følgende to år stiger almissen da også betragteligt
Den stigende almisse må have gjort god gavn. Alligevel indfinder tragedien sig, for den 23. december 1824 dør 55-årige Jacob Biering fra sin fattige familie. Hvor galt det står til ses af fattigkommissionens notat den følgende marts måned, hvor der skrives: '...Jacob Bjerring døde sidst i f: A: hans gl. efterladte Uhrmagerredskaber ere solgte ved Auct: Det øvrige ringe af Klæder m v beholdtes af Moderen til Børnene.' Og som for at understrege det gamle ordsprog, at Én ulykke kommer sjældent alene, så refereres det fra samme kommissionsmøde, at '...Saa mødte og Nors Kirkes Værgere med Forlangende: at kirken maatte nyde noget mere end hidtil i Husleje af det Hus, i hvilket afg: Jacob Bjerrings Enke med Børn endnu tilforn nyder Huslye'. Det må dog til fattigvæsenets ros siges, at de påtager sig alle udgifter og slutter notatet med at skrive: 'Kommissionen tilstod at betale i Husleje for bemeldte Jacob Bjerrings Enke 6rbd Sedler fra sidste Mortensdag til Mortensdag dette Aar 1825, paa Vilkaar at Huset sættes i beboelig og forsvarlig Tilstand i det seneste inden næste St Olsdag - ligesom og at bemeldte Enke paalægges og forbydes imidlertid at indtage nogen somhelst til Ophold hos sig i Huset'. Omfanget af fattigkommissionens engagement i forbindelse med Jacob Uhrmagers død ses tydeligt af protokollens udgiftsoversigt:
Det er interessant, at fattigprotokollen oplyser, at Nors Kirke er ejer af det hus, som familien boede i, for det giver mulighed for at finde stedet, som beskrives i den sogneprotokol, der oplister samtlige matrikler i sognet i begyndelsen af 1800-tallet. Og her findes matriklen minutiøst beskrevet:
Sogneprotokollens beskrivelse gør det muligt at finde stedets enkelte lodder, dels på det gamle sognekort, opmålt 1787, dels på det senere matrikelkort. Se herunder stedets hovedlod, bestående af hus og have, som var beliggende klods op ad kirkedigets nordside. Indsat i matrikelkortet er en stump af sognekortet fra 1787, hvor detaljer om stedet desværre er næsten udvisket af tidens tand; dog ses huset tydeligt beliggende vestligt på grunden.  For at se husmandsstedets tre jordlodders beliggenhed: Klik her. Da Jacob Biering dør, står Maren Poulsdatter alene med sine tre døtre på 7, 4 og 3 år. Hendes situation må synes håbløs, men fattigkommissionen ser ud til at tage hånd om den lille gruppe, for i alle årene i resten af protokollens tid, og formentlig også derefter, får de en almisse som hvert år andrager:
Og selv om fattigprotokollen ophører, så antydes det i de to følgende folketællinger, at situationen for mor og døtre er nogenlunde ensartet i de følgende år: Folketællingen 1834 - Nors Bye.
Folketælling 1840 - Nors Bye:
*) glemt: fornavnet 'Ane Kirstine'
Den 6. februar 1841 dør Maren Poulsdatter. Kirkebogsnotatet siger: Død: 6. februar - Begravet: 15. februar - Maren Poulsdatter - Almisselem og Enke efter afg: Jacob Christian Bjerring af Nors - 60 år.
|
