Som det ses i
overskriften benævnes Anders med adskillige efternavne:
- 'Nielsen' utvivlsomt fordi hans far har båret fornavnet Niels. Der findes da også et lidt kryptisk kirkebogsnotat, fra Vigsø sogn, som sikkert er Anders' dåbsnotat. Teksten, som er vanskelig at tyde lyder: ’1793 d: 17 Martii er døbt Et uægte barn sc: Anne Chatrine Andersdatter og N[iels] Jensøn Thoudahls uægte Søn Anders kaldet: Pigen Else Andersdatter og Pigen Anne Christensdatter bar Ham. Test: Christen Rasmusøn, Abraham Bash og Christen Tousgaard'
- 'Wixøe' fordi han, efter at være kommet til Tved, som så mange andre har fået kaldenavn efter sit fødested. - 'Juul', som han kun kaldes nogle få gange, har han sikkert fra sin far Niels Toudals kone Ane Marie Juul og hendes søster Ane Juul, som han givetvis er vokset op hos i Ballerum. Vi ved ikke,
hvornår
Anders er kommet til Ballerum, men et rimeligt gæt kunne
være, at han er kommet dertil med sin far, da denne gifter sig med Ane
Marie Juul i 1796. Han har da været 3 år.
Om hans opvækst vides intet, men da han i 1806 konfirmeres som Anders Juul, er han den yngste af konfirmanderne; måske et tegn på, at han er velbegavet, og da han senere ses i kirkebogen - i forbindelse med ægteskabet med Anne Maria Poulsdatter i 1816 - benævnes han som 'Skolelærer Anders Nielsen Vixøe', et hverv, der må have krævet særlige evner. Da parrets første barn, Niels Toudal, - utvivlsomt opkaldt efter sin bedstefar -, fødes i 1817 benævnes Anders endnu en gang som skolelærer - og bosiddende i Hinding. Den lille Niels Toudal dør før dåben kan konfirmeres i kirken, men i 1818 får parret en erstatning, som kaldes Niels. Ved dette barns fødsel er benævnelsen 'Skolelærer' erstattet af 'Indsidder', og som sådan benævnes Anders Wixøe ved de næste børns fødsel, der alle sker i Ballerum, som parret må være flyttet til omkring 1820. Det gælder datteren Ane Cathrine fra 1821, Sønnen Poul fra 1825, datteren Mariane Marie fra 1829 og datteren Kirsten fra 1833. Sidstnævnte dør dog efter kun 3 måneder. I 1825 ses Anders Wixøe for første gang i fattigprotokollen, hvor han idømmes en mulkt på 2m 2s for 'Brug af uberett: Gjordem'. Baggrunden for mulkten er sikkert, at Anders Wixø i forbindelse med sønnen Pouls fødsel i juli har gjort brug af en ikke autoriseret fødselshjælper, måske en af nabokonerne, i stedet for at bruge distriktsjordemoderen, som han var forpligtet på, men som kostede penge. At Anders Wixøe og hans families livssituation er trængt ses helt konkret i 1827, hvor 'Anders Juul v: Wixøe i jordløs Huus med 3 Børn paa Ballerum...' henvender sig til fattigvæsenet '..med begjering om understøttelse...'. Henvendelsen resulterer i, at familien for året 1827 tildeles 1td byg, men hen over året tildeles familien ekstraordinære almisser, først i marts med 1skp byg og 1skp rug, og igen i juli med endnu en skp rug. De følgende års almisser er det vanskeligt at følge, da den officielle del af fattigprotokollen ophører, men sognepræstens private notater godtgør, at familien i årene indtil og med 1834, altså i hvert fald i syv år hvert år modtager 4skp rug og 1td byg. Hvordan det fremover går familien kan anes af de oplysninger, som de forholdsvis hyppige folketællinger kan bidrage med. Se herunder:
Som allerede nævnt dør den lille Kirsten kort efter folketællingen.
Den 29. August 1859 dør Anders Wixøe, 66 år gammel. Kirkebogsnotatet lyder: ’1859 den 29 August (død) – d 8 Septb (begr) – Anders Nielsen – Aftægtsmand paa Ballerum – 66 –’. Og kort efter må hans enke Ane Marie være flyttet ind hos datteren Mariane Marie, hendes Mand Hans Christian Jensen og deres fire børn, der også bor i Ballerum, sådan som det afsløres i den næste folketælling:
Ti år senere ses det, at heller ikke denne familie kan ryste fattigdommen af sig. Alle, inklusive den nu 77-årige mor, svigermor og bedstemor forsørges nu af fattigvæsenet:
Den 1. november 1877, i en alder af 82 år, dør Ane Marie Poulsdatter. Kirkebogsnotatet lyder: ’1877 d 1ste November (død) – d 8de November (begr) – Ane Marie Poulsen – Enke og Almisselem af Ballerum – 82 Aar’. |