Anders Nielsen Faartoft, som i Nors altid kaldes Anders (Nielsen) Tøfting er født på gården Lille Tøfting i Vester Vandet i 1775, som det kan ses på anetræet herover. Om hans opvækst vides intet, men hans tilværelse kan følges en smule gennem folketællingerne, hvor han i 1787 ses som 13-årig sammen med sin mor, der da er enke, og sine fire søskende: Folketælling 1787 - Vester Vandet på gården Lille Tøfting (side 249)
I den
næste folketælling 14 år senere ser
beboerne på Lille Tøfting således ud:
Folketælling 1801 - Vester Vandet på gården Lille Tøfting
Som det
fremgår af denne
folketælling, så er den nu 27-årige
Anders
Tøfting på dette tidspunkt ikke tilstede
på Lille
Tøfting, hvor hans ældre bror Christen, der har
beholdt efternavnet Frøkier, er blevet
gårdmand. Hvor Anders befinder sig, vides ikke, men hans
senere
kone, Ellen Andersdatter ses blandt tjenestefolkene.
Næste gang der dukker dokumenter op om Anders Tøfting er i marts måned 1809. Da fødes hans ældste datter Ane i Nors (se kirkebogsnotatet ved klik på det gultmarkerede årstal i anetræet). Anders Tøfting må altså være blevet gift med Ellen Andersdatter og være flyttet til Nors. Hvornår det er sket, kendes der inden detaljer om, men i Skøde- og Panteprotokollen ses det, at Anders Tøfting netop i 1809 er blevet ejer af den store gård Westergaard, der ligger nordvest for Nors By, for 2600 rdl. Det ses imidlertid også, at han ved samme tid foretager mageskifte, så Westergård skiftes ud med en meget mindre gård beliggende i den sydlige del af selve Nors By. Her formodes han og familien at bo i de næste omtrent tyve år, og her fødes de to næste børn, Niels og Maren. Stedet, som de bebor kan ses her. Historien om Anders Tøfting og hans kone Ellen Andersdatters bosættelse i Nors og fødselen af deres tre børn her må vel betragtes som en beretning om en velstillet bondefamilie, der på trods af Anders' placering som den næstældste søn, og dermed ikke arvtageren af Lille Tøfting i Vester Vandet, klarer sig godt. Måske har Anders' mulighed for køb af Westergård i 1809 været muliggjort af en arv, måske af hårdt arbejde, måske af kloge investeringer. Men i hvert fald må de tyve års drift af gården i Nors have placeret familien blandt de bedrestillede bønder i sognet. Denne placering ændres drastisk den 22. juli 1826, for da dør Anders kun 51 år gammel. I kirkebogen bliver hans død noteret med denne tekst: død: 22 Juli - begr: 29 Juli - Anders Nielsen Tøvting - Husmand af Nors - 51 - Mærkværdigvis noteres han som 'Husmand' skønt han var ejer af en gård med hartkornet 1-2-2-3/4. Ikke nogen stor gård, men dog en gård. Men måske har han været anset som husmand. Måske har tidernes ugunst været hård også ved ham. Det tyder de følgende optegnelser på, for i fattigprotokollens beskrives det, at kun trekvart år efter Anders Tøftings død, i marts måned 1827, henvender hans enke sig til fattigvæsenet. Fattigbogsnotatet lyder: '...Og anmeldte Sognefoged Chr: Wilsbøl at afg: Anders Tøftings Enke, som til Majdag afstaaer sit Sted paa Aftægt, vil behøve nogen Understøttelse til sin ældste meget skrøbelige Datter Ane - og blev hende tilstaaet for dette Aars 3 sidste Qvartaler 3skpr Rug og 9skpr byg - scl: 1skp Rug og 3skpr Byg qvartaliter, som begynder med næste April'. Samtidig med at fattigvæsenet tilgodeser datteren Ane sælger Ellen Andersdatter gården i Nors, og stedet, der i 1809 blev købt for 750Rdl, sælges for kun 200rdl. I handelen indgår, at hun må blive siddende på aftægt på stedet '...for min Levetid'.
Ellen Andersdatter kommer ikke til at sidde på aftægt ret længe for allerede året efter dør hun, som sin afdøde mand kun 51 år gammel. Kirkebogsnotatet lyder: 'død: 30 Marty – begr: 7 April – Ellen Andersdatter – Aftægts-HusEnke af Nors - 51'
Der er ikke store værdier at arve for de tre søskende efter deres mor: Skifteforretningen opgør boets aktiver til 40rd 3m 9s, alt bundet i indbo, så de tre søskende har sikkert fordelt tingene imellem sig. Og Ane, den ældste datter, der er 'meget skrøbelig', hvordan går det hende? Hun figurerer kun i sognepræstens private notater i årene 1829 - 1834, og her ser vi det antydet, at hun har fået husly et sted på Ballerum, og det noteres, at hun i årene indtil 1834 får en årlig almisse på 2td rug, 4td byg og 12 rd. På dette tidspunkt ophører fattigprotokollen, men vi finder Ane i folketællingen i 1834, hvor de ovenfor anførte formodninger bekræftes: Ane bor her som 25-årig hos et husmandspar i Østre Ballerum og kaldes 'betinget Almisse Lem' Folketælling 1834 - Østre Ballerum - Tved Sogn.
I den
næste
folketælling fra 1840 opholder hun sig samme sted, men i den
følgende fra 1845 er hun forsvundet fra Ballerum i Tved
Sogn.
Hvor hun ender sine dage vides ikke.
|