Redningsstationen
Matr. nr. 6ap, Klitmøller.

1/9 1861 udstedte Christen Ubbesen lejekontrakt med bestyrelsen for det nørrejydske redningsvæsen paa et stykke jord af matr. nr. 6 i Klitmøller.

30/10 1902. Lejekontrakt fra Chr. Bak Madsen til Landbrugsministeriet paa et stykke grund af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1/11 1902.

18/12 1902. Deklaration hvorved Chr. Bak Madsen giver Landbrugsministeriet tilladelse til at opføre et fyrhus og opsætte 2 lysskærme paa et stykke jord af matr. nr. 40a med fri og uhindret kørsel dertil fra og til vejen til Ørhage.

4/6 1909. Deklaration hvorved Christen Bak Madsen giver det nørrejydske redningsvæsen ret til at anlægge og benytte en 6 meter bred vej over matr. nr. 40a.

20/5 1915. Lejekontrakt fra Christen Bak Madsen til bestyreren af det nørrejydske redningsvæsen paa et grundstykke af matr. nr. 40a i 49 aar fra 1. Oktober 1915.

**************

Uddrag fra bogen "Det Nørrejydske Redningsvæsen", udg. 1927.

høre til de ældste paa Kysten, idet der allerede i 1847 ankom til Stedet et af Frimurrlogen i København skænket Raketapparat. Ved Loven af 26. Marts 1852 indtraadte Stationen under Redningsvæsenets Organisation, og ved Lov af 11. November 1860 blev Stationen udvidet til ogsaa at være Baadstation. Der blev opført et Baadhus i 1861, hvilket senere b1ev ombygget i 1890. Stationens første Redningsbaad byggedes af Skibsbygmester Bonnesen, og den ankom til Stationen i 1861. I 1866 afløstes Redningsbaaden af en ny af Bonnesen bygget selvrejsende Baad, og den tidligere Baad blev afgivet til den da nyoprettede Station ved Tversted. Den selvrejsende Baad blev ved Stationen indtil 1881, da man ved Strandingen af Barkskibet "Slejpner" 1880 var bleven klar over, at Baaden var for tung, og der blev du anbragt en ny paa Orlogsværftet bygget Redningsbaad. Den selvrejsende Baad blev ført til Orlogsværftet, hvor den blev ombygget og derefter anbragt ved Stationen Flyvholm. I 1895 ankom der til Stationen igen en ny paa Orlogsvæftet bygget Redningsbaad, og den tidligere Baad blev da anbragt ved Bistationen Thyborøn Nord. I Februar 1916 ankom en ny paa Orlogsværftet bygget Motorredningsbaad. Ro-Redningsbaaden forblev ved Stationen til i September 1918, da den blev afgivet til Hundested Fiskeriforening. Den 28. Maj 1907 kæntrede Redningsbaaden ved en øvelse. Ingen af Mandskabet mistede Livet, men en af dem kom saa slemt til Skade, at han maatte tage sin Afsked.

Stationens første Opsynsmand var Toldkontrollør og senere Toldforvalter C. L. Bolwig, R. af Dbg., Dbmd., p. p., der beklædte Stillingen fra Stationens Oprettelse til den 12. Oktober 1870, da han forflyttedes fra Stedet, han efterfulgtes af Baadmand Peder Frost, Dbmd., som var Opsynsmand til 1. April 1885, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og Baadmand Anders Christian Frost, Dbmd., blev derpaa Opsynsmand, hvilken Stilling han beklædte til den 1. Oktober 1897, da han søgte sin Afsked paa Grund af Alder og efterfulgtes af Baadformand Villads Jensen, der var Opsynsmand til den 26. Maj 1905, da han døde. Derefter blev Stationens Baadformand, Poul Christensen Odder, Opsynsmand, og han beklæder endnu Stillingen.

Ved Stationen Klitmøller har efternævnte Redningsforetagender fundet Sted:

31-1 1853. Brig "Lucina" af Memel 9 Mand reddet, Raketapparat

5-10 - Brig "Herbert" af Scarborough 9 - - -

16-8 1855 Brig "Mentor" af Newcastle 9 - - -

29-1 1856 Engelsk Orlogsskib "Polyphemus 83 - - -

22-12 - Jagt "Hilda" af Nyhamn 6 - - -

2-11 1859. Skonnert "Pilot" af Montrose 4 Mand reddet Raketapparat

5-10 1860 Brig "Harmonien" af Frederiksstad 9 - - -

12-9 1862. Brig "Britannia" af Hartlepool 7 - - -

21-10 - Brig "Ocean" af Tønsberg 9 - - -

12-3 1863 Brig "Hermann" af Anclam 9 - - Redningsbaad

9-9 - Bark "Princesse Louise" af Drammen 12 - - -

6-11 - Galease "Emanuel" af Nykøbing M 4 - - Raketapparat

20-10 1869 3m Sk. "Johanne Elisabeth af Delfzyl 7 - - -

16-12 1870 Kuf "Emilie" af Gronningen 6 - - -

15-9 1872 Brig "Caroline Louise" af Reval 11 - - -

14-4 1874 Kuf "Antje" af Papenburg 3 - - -

14-10 1875 Kuf "Astroom" af Pekela 5 - - -

25-12 1877 Dampskib "Minerva" af Bremen 12 - - -

27-7 1881 6 af Stedets Fiskerbaade 12 - - Redningsaad

11-11 - Brig "Otto" af Barth 7 - - -

23-4 1883 Jagt "Frederikke Marie" af Løkken 3 - - Raketapparat

7-9 - Brig "Thalia" af West Hartlepool 4 - - Redningsbaad

1-4 1884 Barkskib "Pocahontas" af Tønsberg 7 - - -

16-3 1886 Skonnert "Emma Augusta" 4 - - -

29-9 - Skonnert "Caroline" af Nykøbing M 5 - - Raketapparat

10-3 1887 Brig "Helios" af Arendal 1 - - Redningsbaad

15-10 1889 Kuf "Fortuna" af Grossefehn 4 - - Raketapparat

8-6 1890 Brig "Fanny" af Frederiksstad 8 - - -

8-2 1891 Dampskib "Harry" af Gøteborg 13 - - -

21-2 - Dampskib "James J. Dickson"

af Gøteborg 19 - - Redningsbaad

16-10 - Kuf "Agie" af Greetsiel 3 - - Raketapparat

12-2 1892 Jagt "Trækfuglen" af Stavanger 3 - - Redningsbaad

10-3 1893 Dampskib "Terje Viken" af Bergan 12 - - Raketapparat

1-11 - 1 af Stedets Fiskerbaade 4 - - Redningsbaad

23-1 1895 3 af Stedets Fiskerbaade 14 - - -

17-11 1897 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

15-11 1898 Dampskib "Ainamo" af Bjørneborg 8 - - -

5-11 1899 Dampskib "Salamanca" af Newcastle 16 - - Raketapparat

10-8 1902 Kuf "Henrike" af Brake 3 - - Redningsbaad

14-12 - Barkskib "Drot" af Skien 12 - - -

19-2 1904 1 af Stedets Fiskerbaade 3 - - -

20-11 1905 3m Skonnert "Juno" af Riga 9 - - Raketapparat

31-12 1907 Dampskib "Pelikan" af Altona 19 - - -

4-1 1909 Dampskib "Lepanto" af Grimsby 9 - - Redningsbaad

12-4 1911 "Victoria" af Tjockö 7 - - Raketapparat

24-3 1918 Skonnertkuf "Rotterdam"

af Rotterdam 1 - - Redningsbaad

11-10 1921 Dampskib "Mode" af Stockholm 15 - - -

20-9 1922 1 af Stedets Fiskerbaade 2 - - -

4-2 1926 Dampskib "Damsterdiep"

af Rotterdam 14 - - Raketapparat

9-2 - Samma Skib 7 - - Redningsbaad

I alt er der saaledes ved Stationen Klitmøller reddet 465 skibbrudne, men medens Forholdet ved de omtalte Stationer har været det, at Redningsbaaden har været det Middel, hvormed Redningen er sket, er Raketapparatet nu det overvejende, og dette fortsættes paa den øvrige Del af Kysten helt ned til Nymindegab.

Desuden har Stationens Apparater i 96 Tilfælde været sat i Bevægelse, uden at blive afbenyttede af de skibbrudne.

Man kan ikke, naar der skal berettes om de ved Klitmøller stedfundne Virksomheder, undlade at omtale det sørgelige Forlis af Barkskibet "Sleipner" af København, som paa Rejse fra Grimsby til København med en Ladning Kul, strandede den 19. November 1880, og hvorfra hele Mandskabet omkom, ialt 14 Mennesker. De nærmere Omstændigheder ved Strandingen og de dermed i Forbindelse staaende Forhold er følgende:

Henimod Middagstid den 19. November 1880 bemærkedes ved Redningsstationen Klitmøller, at der kom et Barkskib nordfra holdende Kurs langs med Land. Vinden var NO., og der var den Gang ikke særlig høj Sø. Skibets Kurs vakte Opmærksomhed, og da det desuden førte Flag, som kunde tyde paa, at der var noget i Vejen, og endelig da det saa ud til, at der skiftedes Kurs for at sætte Skibet paa Land, skyndte den paa Stranden tilstedeværende Strandfoged sig at gøre Melding til Redningsstationen. Skibet stødte paa Grund Kl. 12, og et øjeblik efter var Raketapparaterne paa Strandingsstedet. Der blev straks affyret en dobbelt Raket og senere en enkelt. Den sidste udløb omtrent hele Raketlinens Længde, men det viste sig, at de ikke engang naaede Halvvejen ud til Skibet, der stod omtrent 400 Favne fra Land. Man maatte da afvente Redningsbaadens Ankomst, og den blev fremskyndet saa meget som muligt. Da den ankom til Stranden, havde Forholdene forværret sig betydeligt. Det blæste nu friskere, men navnlig havde Søen sat meget paa. Uheldigvis valgte man nu at gaa ud lige for Skibet, idet Strømmens Kraft blev undervurderet, men Mandskabet vilde skynde sig for hurtigst muligt at naa ud til de skibbrudne. Det viste sig imidlertid umuligt for Mandskabet at ro den tunge Baad ud over Braaddet paa Revlen, og af den haarde Storm førtes den mod Læ, saa at den maatte sættes paa Land. Hestene kom hurtigt til, og Redningsbaaden blev uden Ophold kørt nordefter paa Kysten, og denne Gang gik den ud et godt Stykke til Luvart for det strandede Skib, og Mandskabet arbejdede af al Kraft paa at naa ud til dette, men Søen, der var tiltaget mere og mere, viste sig umulig at bryde, og Redningsbaaden maatte paany landsættes et langt Stykke i Læ af Skibet. Man besluttede da at sende et ridende Bud til den til Luvart liggende Redningsstation ved Hanstholm, om at komme med Redningsbaaden derfra, og der blev saa igen afskudt 3 Raketter efter hinanden ud mod det strandede Skib, som nu aldeles overskylledes af Braadsøen, men det var altsammen spildt, da Afstanden var altfor stor. 2 Timer efter Grundstødningen gik den ene Mast over Bord, 1 Time derefter den anden Mast og atter en halv Time efter den tredie, og straks derefter skiltes Skibet ad. Besætningen paa Skibet faldt nu en efter en i Søen med Rigningen, og da Klokken var 4, var Skibet aldeles sønderslaaet, og hele Besætningen var omkommen. - Ved Stationen Hanstholm ankom det ridende Stafet Kl. 3, og Mandskabet blev samlet med største Hast og begav sig paa Vej med Redningsbaaden. Man var bestemt paa at sætte den ud og derefter ro til Skibet, skønt dettes Master paa dette Tidspunkt var faldne og intet kunde ses, men da kom der Afbud fra Strandingsstedet, at der ikke var mere at udrette.

At denne sørgelige Stranding vakte Opmærksomhed rundt om i Landet er selvfølgelig, og det stod som uforstaaeligt for mange, at en hel Skibsbesætning paa 14 Mand saaledes kunde omkomme ved højlys Dag, naar alle Redningsapparater var til Stede. Det manglede ikke paa Angreb i Bladene paa de 2 Redningsmandskaber ved Klitmøller og Hanstholm, og disse Angreb - der dog for Størstedelen skrev sig fra Folk, der ikke havde Forstand paa det, som de skrev om - resulterede da i, at der fra Indenrigsministeriet blev beordret en Undersøgelse af Forholdene i sin Helhed ved den paagældende Begivenhed. Hvad der nu allerførst blev oplyst var, at det strandede Skib var af den Beskaffenhed, at det var i høj Grad uforsvarligt at lade det befare Søen, tilmed med en Kullast paa Kølen. Af Skibets ilanddrevne Logbog fremgik det, at Besætningen i England havde været klar over Skibets Tilstand og havde nægtet at gaa med. Der havde du været fort Forhandlinger paa det danske Konsulat i Hull, og Besætningen var da gaaet ind paa at sejle med Skibet, mod at der blev forhyret 3 Mand ekstra til at pumpe. Skibet har i det stormfulde Efteraarsvejr været tumlet meget omkring, og tilsidst har det da ikke kunnet flyde længer, og det er da bleven besluttet at sætte det paa Land. Om Formiddagen saas Skibet fra Hanstholm Fyr og Signalstation komme østfra langs Landet, men det holdt samme Kurs som andre Fartøjer, og Sejlføringen var ikke anderledes, end hvad Forholdene krævede. Da Skibet havde rundet Pynten, holdt det sydefter langs Kysten, og noget efter fik man at vide ved Signalstationen, at Skibet var strandet ved Klitmøller, men ingen kunde komme i Tanker om, at der var Fare for Besætningen, og der b1ev da heller ikke fra Fyrpersonalets Side foretaget nogen Melding til Redningsstationen, som først blev bekendt med Strandingen, da den ridende Stafet ankom fra Klitmøller. Angrebene paa Stationen Hanstholm blev derfor snart fundne ubeføjede, og vedkommende Angriber saa sig nødsaget til at gøre Stationens Opsynsmand og Baadformand en uforbeholden Undskyldning. Men det maa endnu oplyses om det Strandede Skib, som var bygget i 1853, at de paa Kysten inddrevne Vragstumper viste sig altsammen at være saa raadne, at det ikke var til at forstaa, at Skibet i det hele havde kunnet hænge sammen. –

Hvad Redningsmandskabet ved Klitmøller angaar, da blev det ved Undersøgelsen og ved de afholdte Forhør tilfulde bevist, at der ikke kunde lægges dette Mandskab noget til Last med Hensyn til Mod og Opofrelse for at redde de skibbrudne. Det er tidligere anført, at Redningsbaaden første Gang burde have været ført til Luvart, før den sattes ud, men Mandskabet troede at have Kraft nok til at ro Redningsbaaden frem, og det er da forklarligt, at det ved den besværlige Transport fremkaldte Tidsspilde søgtes undgaaet. Men dertil kom, at Redningsbaaden var meget tung at transportere, og Uhensigtsmæssigheden ved de selvrejsende Baade viste sig ret ved denne Lejlighed. Baadens høje Stævne saavel for som agter, gjorde den altfor meget udsat for Vindens Paavirkning og ved en Lejlighed som denne, hvor Vinden var tværs, maatte Baaden drive af.

Resultatet af de stedfundne Undersøgelser blev da, at der ikke kunde rejses nogen Anke mod Redningsvæsenet, men der blev dog bygget en ny Redningsbaad til Klitmøller, og den ældre Baad blev aldeles ombygget, navnlig blev Selvrejsningsevnen taget fra den. - Af de øvrige ved Stationen Klitmøller udførte Redningsforetagender fremsættes følgende:

Den 14. December 1902 om Aftenen Kl. 9³/₄ blev der af den udsendte Strandvagt telefoneret, at der var strandet et Skib paa Hansted søndre Strand. Det blæste en stiv Kuling al SSV. med tæt Taage og en Del Sø, og Vagten erklærede, at da der ogsaa var telefoneret til Stationen Hanstholm om at komme med Redningsbaad og Raketapparater derfra, skønnedes der ikke at blive Brug for Klitmøller Redningsbaad. Men ved Midnatstid, da Redningsbaaden fra Hanstholm ikke var kommen, og da Søen var tiltagen betydelig i Styrke, ansaas det nødvendigt at tilkalde Klitmøller Redningsbaad, og dettes Mandskab blev da sammenkaldt saa hurtigt, som det lod sig gøre. Baaden blev kørt til Stranden ved Ørhage, hvor den sattes i Vandet Kl. 1½ om Natten, og den kom heldig udenfor Brændingen. Da Taagen var meget tæt, var det vanskeligt at finde Skibet, som stod 1 Mil Nord for Stationen, og af hensyn til Braaddet kunde der ikke roes saa nær Land, at dette kunde ses, hvorfor der maatte styres efter Kompas. Da Redniugsbaaden havde roet en Tid, var den, begunstiget af den med gaaende Strøm, kommen saa langt, at der saas et Blus fra det strandede Skib, og der holdtes da ind til dette, som stod i en Afstand af 600 Alen fra Land, med Forskibet vendt indefter. Da Redningsbaaden blev bemærket fra Skibet, roede en af Skibets Baade ud til Redningsbaaden og blev liggende der, medens denne gik ind til Skibet og optog den tilbageværende Del af Besætningen, 7 Mand, som laa i en anden Baad ved Siden af Skibet, idet man hvert Øjeblik frygtede, at dette skulde skilles ad. Fra Land blev der nu givet Signal om, at det var forbundet med overhængende Livsfare at lande ind for Skibet, og Redningsbaaden gik da ud efter igen til den første Skibsbaad, hvori befandt sig 5 Mand, og begge Baade holdt derpaa nordefter. Efter at begge Baade med megen Vanskelighed paa Grund af Taagen var kommen forbi Hanstholmspynten, indtoges de fem Mand fra Skibsbaaden i Redningsbaaden, og efter en Times Roning mod den haarde Kuling og i den høje Braadsø, som adskillige Gange fyldte Redningsbaaden, naaede denne lykkelig Land Kl. 6 om Morgenen. Det var en lang og anstrengende Tur i den kolde Vinternat, men Besværlighederne var dog ikke forbi, idet Redningsbaadens lange og vanskelige Transport tilbage til Stationen stod tilbage, og først Kl. 3 om Eftermiddagen naaede man tilbage hertil. Det strandede Skib var Barkskibet "Drot" af Skien, paa Rejse fra Blyth til Langesund med Kul. –

Af de ved Stationen ansatte Mænd maa nævnes efterfølgende:

Strandkontrollør C. L Bolwig blev ansat som Opsynsmand ved Stationen ved dennes Oprettelse, og samtidig overtog han Ledelsen af de 2 Nabostationer Hanstholm og Nørre Vorupør. Med stor Dygtighed varetog han denne meget omfattende Stilling, og ledede en lang Række af de ved de 3 Stationer forefaldne Virksomheder, indtil han den 12. Oktober 1870 blev udnævnt til Toldforvalter og flyttede fra Stedet. Han døde i 1875. Som Paaskønnelse af sin pligtopfyldende Ledelse af de 3 Stationer blev han i 1851 dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn og i 1857 med Fortjenstmedaljen i Sølv, senere blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Anders Christian Frost blev ansat som Baadmand den 1. April 1872 og avancerede til Opsynsmand den 1. April 1885, hvilken Stilling han beklædte til 1. Oktober 1897, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og dekoreredes da med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Han døde den 22. September 1901. I Tjenestetiden deltog han 10 Gange med Redningsbaaden og 10 Gange med Raketapparaterne i Redningen af 140 skibbrudne.

Jens Mortensen Frost blev ansat som Baadmand i 1870 og beklædte denne Stilling til 1902, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han havde deltaget 13 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 184 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Christen Bak Madsen blev ansat som Baadmand den 1. Januar 1875. Ved Redningsbaadens Kæntring under øvelse den 28. Maj 1907 kom han saaledes til Skade, at han maatte søge sin Afsked den 1. Juli s. A. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 12 Gange med Raketapparatet i Redningen af 182 skibbrudne, og han er dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

Poul Christensen Odder blev ansat som Baadmand den 1. Oktober 1892 og avancerede den 1. Oktober 1896 til Baadformand samt den 1. Juni 1905 til Opsynsmand, hvilken Stilling han endnu beklæder. Han har deltaget 12 Gange med Redningsbaaden og 7 Gange med Raketapparatet i Redningen af 158 skibbrudne, og er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Therkild Christensen ansattes den 1. April 1881 og tog sin Afsked paa Grund at Alder den 1. Oktober 1907. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 165 skibbrudne. Han er dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Peter Bolesen blev ansat som Baadmand den 1. April 1877 og beklædte denne Stilling til 1. Oktober 1903, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder. Han har deltaget 14 Gange med Redningsbaaden og 9 Gange med Raketapparatet i Redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen.

***********************

BRANDFORSIKRING

Aar 1861, d. 5. Novembr., indfandt undertegnede Branddirekteur sig i Klitmøller, for tilligemed Formanden for Sogn taxationsmændene Hr. Controlleur Bolvig og Sogn taxationsmand Hans Chr. Hansen at taxere til Indlemmelse i Landets almindelige Brandforsikring det i Vestervandet Sogn, Klitmøller By, opførte Baadhuus til Opbevaring af Redningsbaaden.

Huset befandtes at være 18 Alen langt, 8 Alen bredt, 2³/₄ høit til Rimmen, Fyrre Overtømmer, Grundmur, Straatag, paa den ene ende var anbragt en Vognport, paa den anden og paa begge Siderne en Lem.

Huset, der bestaar af 7 Fag, taxeredes pr. Fag til 85 Rdl., hvilket udgjør ialt 595 Rdl.

Det er forsvarlig indrettet mod Ildsfare og ligger over 100 Alen fra nærmeste Nabobygning.

Af Brandredskaber forefandtes 2 Brandspande.

C. Manses Bolvig H. C. Hansen

*****************

Strandinger ved Klitmøller

nedskrevet af Villads Jensen

Følgende beretning om strandinger ved Klitmøller er nedskrevet af Villads Jensen (1853-1905), der var opsynsmand ved Klitmøller redningsstation til 26/5 1905.

En del af strandingerne staar ikke opført i stationens protokol, naar der ikke medvirkede redningsbaad eller raketapparat ved strandingerne.

Villads Jensens bog om strandinger og andet blev overtaget af datteren Johanne Marie Jensen (d.1979), der brændte bogen.

Kuf "Cathinka" af Thisted strandet d. 26. Juli 1858. Besætningen, 4 mand, reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Pilot" af Montrose strandet d. 2. november 1859. Mandskabet, 4 mand, reddet ved raket.

En Jagt fra Thisted. 3 mand reddet.

Brig "Harmonien" af Frederiksstad strandet d. 5. oktober 1860. Mandskabet, 9 mand, reddet ved raket.

Evertgalease "Frederik Emanuel" af Blankenese strandet d. 27. november 1861. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Brig "Vilhelm Tell" af Arendal strandet d. 20. december 1860. 7 mand reddet ved hjælp fra land.

Kuf "Marie" af Leer strandet d. 21. oktober 1860. 4 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Britania" af Hartlepol strandet d. 12. september 1862. 7 mand reddet ved raket.

Brig "Ocean" af Tønsberg strandet d. 21. oktober 1862. 9 mand reddet ved raket.

Brig "Herman" af Anclam strandet d. 12. marts 1863. 9 mand reddet ved redningsbaad.

Bark "Prindsesse Louise" af Drammen strandet d. 9. september 1863. Vinden s.v. med høj sø. Kl. 2 eftermiddag kom skibet i sigte med nødflag hejst, hvorfor redningsapparaterne straks bragtes til stranden. Kl. 4 stødte det, men saa langt fra land, at det ikke kunde naaes med raketten. Baaden gik derfor ud, kom lykkeligt paa siden af skibet, og førte dets besætning, 12 mand, iland kl. 5.

Galease "Emanuel" af Nykøbing paa Mors strandet d. 6. november 1863 kl. 3½ eftermiddag. Stærk storm og voldsomt oprørt sø. Da skibets farlige stilling alt tidligere var bemærket fra stationen, var dennes mandskab samlet paa kysten, da strandingen skete. Skibet førtes af den høje sø op over havstokken. Redningsmandskabet kastede da udhalerlinien ombord og halede ved hjælp af samme besætningen, 4 mand, i land. Da den sidste gik fra borde, faldt masterne og skibet søndersloges aldeles.

Skonnert "De Adler" af Delfzyl strandet d. 24. november 1863. 6 mand reddet ved egen hjælp.

Skonnert "Usco" af Liebau strandet d. 11. december 1863 uden folks medfølge.

Tjalk "Harmina" af Vildervank strandet d. 15. Februar 1864. 5 mand reddet ved hjælp fra land.

Bark "Amezone" af Barth strandet d. 7. juli. Af besætningens 14 mand druknede 13. En blev reddet ved hjælp fra land.

Skonnert "Deodata" af Tønsberg strandet d. 1. november 1867. 5 mand reddet ved egen hjælp.

Brig "Fleetly" af Blyth strandet d. 4. december 1867.

Bark "v. Ilstein" af Uckermunde strandet d. 21. december 1867. 11 mand reddet ved hjælp fra land.

Skonnertkuf "Emilie" af Groeningen strandet d. 16. december 1870. Formiddag kl. 10¹/₄. Vinden n.v. Da skibet alt var blevet bemærket kl. 8½ var raketapparatet til stede, da strandingen skete. Skibet kom imidlertid saa nær land, at der opnaaedes forbindelse med en line, der blev kastet fra stranden uden hjælp af raketter. Ved denne line blev den tykke trosse halet ud til skibet, og paa denne maade reddedes besætningen, 4 mand, samt kaptajnens hustru og datter, ialt 6 mennesker, i redningsstolen.

En tjalk strandet 26. februar 1871 uden folks medfølge.

Søndagen d. 15. september 1872 om morgenen kl. 4 strandede ved Klitmøller briggen "Caroline Louise", kaptajn Frichmuth af Reval, kommende fra Newcastle til Stokholm med en ladning kul og cinders. Mandskabet, 11 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet blev vrag og kun lidt af ladning og inventar blev bjerget.

Natten mellem den 13. og 14. april 1874 strandede kuffen "Antje", kaptajn Heijenge af Papenburg, bestemt fra Bremen til Petersburg med Harpix. Forbindelse med skibet opnaaedes ved første raketkast, hvorefter besætningen, 4 mand, blev halet i land i redningsstolen.

Tjalken "Harmine" af Vildervank, som strandede d. 15. februar 1864, blev udsat fra stranden det samme aar.

Kuffen "Elise" blev sat ud den 6. november 1873.

Kuffen "Antje" blev udsat fra stranden den 19. maj 1874.

Den 31. oktober 1876 om formiddagen kl. 9 strandede galeasen "Louise", kaptajn P. Tiemann af Blankenese, bestemt fra Halmstad til London med omtrent 1100 tdr. havre. Storm af n.n.v. Besætningen, 4 mand, blev reddet ved hjælp fra land. Skibet vrag, ladningen bjærget.

Den 11. november 1876 om aftenen kl. 10 strandede dampskibet "Adler" af Elbing, kaptajn C. Heiden, bestemt fra Elbing til Vilhelmshafen med bjælker og planker, Vinden sydlig med snefygning. Besætningen bestod af 12 mand, som blev ombord. Skibet kom flot natten mellem den 12. og 13. november ved hjælp af bjærgerne, som erholt 8000 kroner. En del (1/3) af ladningen blev kastet over bord og 1/3 blev bjærget i land. Resten forblev i skibet.

Bark "Marie" af Svelvig ved Drammen, kaptajn Thomas Helgesen, fra Dortrecht i Holland til hjemstedet i ballast, strandet den 17. august 1877 om natten kl. 2. Mandskabet, 9 mand, blev reddet, dels ved egen hjælp, dels ved hjælp fra land. Vinden s.y., mersseilskuling, fejl bestik var grunden til strandingen.

Juledag 1877 om eftermiddagen kl. 2 strandede dampskibet "Minerva", kaptajn D. Otto, bestemt fra Memel til Rotterdam med en ladning bestaaende af byg, hørfrø, hamp og pibestaver. Storm af v.n.v. med voldsomt oprørt hav. Skibet drev ind efter siden til, det tørnede paa Kløvborg grund, skønt maskinen gik for fuld kraft. Ved andet raketkast opnaaedes forbindelse med skibet, som straks blev fuld af vand og sank, hvorpaa 12 mand af besætningen blev halet i land i redningsstolen. 3 mand druknede 1 blev skyllet over bord før strandingen, 1 forsøgte at svømme i land og 1 blev paa skibet og omkom i løbet af natten. Af lasten blev slet intet bjerget, da skibet stod helt under vand og dagen efter itusloges.

Den 16. november 1878 om aftenen strandede paa Ørhagen kjepskonnerten "Emanuel", kaptajn Normann af Landskrona, bestemt fra Helsingborg til England med havre, 1000 tdr., vinden o.s.o stiv kuling. Mandskabet, 4 mand, blev reddet af en fiskerbaad. Lidt af ladningen blev bjerget i tør tilstand, omtrent 200 tdr., og henved 500 tdr. havareret.

Den 19. november 1880 om middagen kl. 12 strandede barken "Sleipner" af Kjøbenhavn, kaptajn H.E. Møller, kommende fra Grimsby bestemt til Kjøbenhavn med en ladning kul. Vinden var nordøst med tiltagende storm og sø. Skibet stødte i bugten udfor søndre aa, stod med siden til land og stille, rørte sig ikke synderligt, men faldt straks efter udover og fyldtes med vand, hvorefter det begyndte at skilles ad, og det varede ikke længe, før mesanmasten faldt. Raketapparaterne kom straks til stede, og der blev af skudt 2 raketter, men de kunde paa grund af den store afstand ikke naa skibet. Saa snart hestene kom, blev redningsbaaden kørt ned til stranden og sat i vandet, men drev af for vind og strøm, og maatte derpaa trækkes et langt stykke nordpaa, hvorpaa den atter forsøgte at gaa til søs, men kunde paa grund af storm og sø ikke gaa over revlen, drev atter af og blev landsat ved aaen. Besætningen paa skibet holdt sig fast paa styrbords bov og en del af dem i fokkerøstet indtil masterne faldt og hele vraget sank under vandet, saa at de alle fandt deres død i bølgerne. Den egentlige besætning bestod af 10 mand, men i England blev den forstærket med 3 mand til (da skibet var læk), som skulde hjælpe at pumpe, saa at de ialt var 13 mand ombord. Efter logbogen, som kom i land, havde skibet været læk hele tiden. Skibet var 28 aar gammelt og fuldstændigt raaddent. En mand af besætningen saas fra Ørhage drivende paa et vragstykke, hvorfor en baad blev sat ud, men da kunde man ikke opdage ham mere. Den 1. december blev 13 mand af "Sleipners" besætning begravet paa Klitmøller kirkegaard, hvor flere hundrede mennesker var til stede. Kisterne var alle skjulte af kranse og blomster, og en mængde flag fulgte ligtoget, og vajede ved kirken og flere huse.

Natten mellem den 7. og 8. januar 1881 inddrev en kuf med bunden i vejret, ladet med jernbanetømmer, paa nordre strand. Skibet blev efterhaanden ituslaaet og en del af lasten bjerget, men det meste drev nordefter i Hansted strand og noget drev til søs. Der var ingen rigning ved skibet og dets hjemsted ubekendt, et stykke træ paamalet navnet kom i land, ellers intet.

Den 11. november 1881 om natten kl. 2 strandede paa Borberg hage briggen "Otto" af Barth, kaptajn C. Haut, fra Liverpool til Reval med salt. Besætningen, 7 mand, blev reddet i redningsbaaden, efter at der først var blevet affyret en raket, som ramte skibet, og forbindelse med skibet ved den tykke trosse paa denne maade var tilvejebragt, men da afstanden fra land var for stor til at hale mandskabet i land i stolen, gik baaden ud, da havet var saavidt roligt. Vinden var vest med tyk taage. Skibet blev efter et par dages forløb fuldt af vand, og ladningen gik tabt. Skibet var 19 aar gammelt.

Den 30. marts 1882 observeredes et skib med bunden i vejret v.n.v. ud af Klitmøller, som blev liggende fast paa samme sted, nemlig paa 20 favnes grunde 9 favne vand. Den 8. april gik 10 mand ud i 2 baade og kappede hul paa skibet, som befandtes at være ladet med pløjede og høvlede brædder af almindelig bredde og tykkelse. De bjergede en flaade i land paa 50 tylter. Den 10. april gik 5 baade ud med 23 mand, som bjergede ca. 80 tylter. Natten mellem den 12. og 13. drev skibet omtrent halvvejen ind til land. Den 13., da baadene igen var ude ved skibet, kom en dykkerdamper "Helsingør" fra København, som var sendt af regeringen, for enten at slæbe det ind til land eller sprænge det i stykker, som derpaa slæbte skibet ind i 4 favne vand, hvor det blev liggende til den 15. april, da det drev i land i bugten, efter at der var losset ca. 80 tylter i forvejen, hvorpaa skibet blev helt udlosset. Der var omtrent 1000 tylter.

Den 4. august 1882 om formiddagen kl. 8 strandede i P. Frosts strand skonnertbriggen "Neptun" af Femern, kaptajn Meulahn, bestemt fra Blyth til Riga med kul. Skibet blev observeret kommende fra syd tæt under land, det blæste en forrygende storm af n.v. med voldsomt oprørt hav. Straks da skibet blev set, kom redningsmandskabet og to vogne til stede, og apparaterne blev saa hurtigt som muligt kørt nord efter, men kom ikke til stede før en kvart time efter at skibet var stødt, og da var mandskabet, 5 mand, allerede i land, saa nær som kaptajnen, der gik overbord, ramt af en braadsø, idet han vilde gaa ned i kahytten. Der var kun to mand til stede og de kunde ikke redde ham. Skibet blev staaende helt, det kom op paa tørt land, og af ladningen blev det meste reddet tillige med rigning og inventarium. Styrmandens navn var I. Haye. Skibet var 22 aar gammelt, men stærkt og godt, men er nu vrag.

Den 23. april 1883 om formiddagen kl. 9 strandede ved Bodbjerg jagten "Frederike Marie", skipper Carl Bast af Løkken, kommende fra Christianssand til hjemstedet med en trælast bestaaende af 50 tylter bord, 125 træer og en del eg, som blev bjerget. Storm af nordost. En raket blev affyret, som traf bovsprydet, hvorpaa mandskabet halede den tykke trosse ud og derpaa kom i land i redningsstolen. Besætningen bestod af 2 mand og 1 passager. Jagten blev udsat fra stranden i maj maaned samme aar.

Fredagen den 7. september 1883 om eftermiddagen observeredes en brig liggende bidevind ind mod land for undermerssejl og fok samt forrestagsejl. Vinden s.v. med byger og høj sø. Kl. 4 gik en baad ud fra Ørhage med 10 mand, da man antog, at skibet var forladt, som ogsaa viste sig at være rigtigt, og naaede briggen ca. ½ mil vester ud fra Ørhage, hvorpaa de gik ombord, fik styring paa skibet og landsatte det paa Knuden. Redningsbaaden var imidlertid bleven kørt til havet og gik ud for at tilbyde hjælp, men da denne ikke gjordes nødvendig, gik baaden igen i land og blev staaende paa stranden, saa længe der var folk om bord. Fiskerbaaden gik imidlertid ind med forskellige genstande, som var bjerget, men da den var gaaet fra borde, blev skibet drevet ind paa Nørre Knak med 4 mand, som var forbleven om bord, og da den ikke kunde roes ud til skibet der, gik redningsbaaden paany ud og hentede de 4 mand i land. Skibet viste sig at være briggen "Thalia" af Vesthartlepool, ladet med is og var halvfuld af vand, da folk kom ombord. Rigningen og hvad der var ombord blev bjerget 2 dage efter.

Natten mellem den 31. marts og 1. april 1884 strandede i bugten udfor aaen barkskibet "Pocahontos", kaptajn Hansen af Tønsberg, kommende fra Christiania bestemt til Rochester med en ladning humlestænger (smaa spirer ikke over 18 fod). Vinden o.s.o. stiv kuling. Havet roligt. Skibet blev observeret om morgenen, da det blev lyst, hvorpaa redningsbaaden blev kørt til havet og gik ud til skibet, og da mandskabet, ialt 8 mand, var færdige til at gaa i Land, gik de 7 mand i redningsbaaden. 1 mand var gaaet i land med en fiskerbaad med folkenes tøj. Dagen efter, den 2. april, gik folkene ombord for at se, om skibet var læk, og da der kunde pumpes læns i kort tid, blev der ført anker, og man gjorde forsøg paa at sætte skibet ud, hvilket ogsaa lykkedes samme aften kl. 7, efter at en del af lasten var kastet over bord. Dækslasten havde mandskabet selv kastet ud om natten, da det stødte. 10 af vore folk blev udtaget til at gaa med skibet for at pumpe, hvorpaa det afsejlede den 3. april og kom heldigt til Christianssand dagen efter. Den akkorderede bjergeløn var ¹/₃ af skib og ladnings værdi, naar det kom i havn, hvilket beløb sig til 4000 kr.

Tirsdagen den 16. marts 1886 om morgenen kl. 7 strandede i Klitmøllervig lidt syd for landevejen skonnerten "Emma Augusta", kaptajn Scharmberg af Barth, kommende fra Sunderland bestemt til Rostock med en ladning smedekul, storm af nordøst og stadig braad paa revlen. Forbindelse med skibet opnaaedes med andet raketkast, men da redningsbaaden imidlertid kom til stede, roedes denne ud til skibet, og indtog besætningen, 4 mand, som kom velbeholden i land. 2 timer efter at mandskabet havde forladt skibet, søndersloges dette fuldstændigt, da det var 29 aar gammelt og meget daarligt. Det var 88 tons drægtig og assureret for 9000 rigsmark. Lækage var aarsag til strandingen.

1886, den 29. september kl. 1 eftermiddag, strandede ved Bodbjerg skonnerten "Caroline", kaptajn Rasmussen, af Nykøbing paa Mors, ladet med kul. Skibet stod i havstokken og forbindelse naaedes ved første raketkast, hvorefter mandskabet, 5 mand, kom i land i redningsstolen. ½ time faldt masterne og skibet søndersloges fuldstændigt. Skibet blev landsat formedels lækage. Det var bestemt fra Newcastle til hjemstedet.

Aar 1889, den 15. oktober, om eftermiddagen kl. 3, strandede i Klitmøllervig kuffen "Fortuna", kaptajn Asviden, af Grossefehn i Hannover, bestemt fra Riga til Bremen med en ladning planker og brædder. Skibet stod i havstokken og forbindelse opnaaedes ved andet raketkast, idet linen fra den første raket blev dreven ilæ af skibet, hvorpaa mandskabet, 4 mand, kom i land i redningsstolen. Vinden var vest med frisk kuling og høj sø. "Fortuna" var 47 aar gammel og meget raadden, det sprang læk natten før og landsattes omtrent fuld af vand. Ladningen blev bjerget altsammen, hvorefter skibet sloges istykker. Det var assureret og kaptajnens eget.

Aar 1890, den 2. oktober om eftermiddagen kl. 3 strandede paa nordre strand kuffen "Marie Cathrina" af Fanø, fra Boness til Nykøbing paa Mors med kul, ca. 500 tdr. Besætningen, 3 mand, kom i land ved hjælp af folk fra land, da skibet kom helt op paa stranden. Kaptajnens navn var Toft. Vinden n.v. haard storm og voldsomt oprørt hav. Skibet blev senere opbrækket.

Fastelavnssøndag aar 1891, den 8. februar, strandede om natten kl. 3 nedenfor Skovhuset dampskibet "Harry", kaptajn Lindke, af Gøteborg. Vinden s.v. tyk taage og høj sø. Melding om strandingen modtoges ved middagstid, hvorpaa redningsapparaterne hurtigst muligt kørtes til skibet, som stod paa revlen ca. 100 favne fra land med forenden ret ind mod land. De 2 første raketter gik ilæ af skibet, den tredie faldt til luvart, hvorpaa linen drev ned paa siden af skibet og blev opfanget af besætningen, som derpaa kom i land i redningsstolen, 11 mand og 2 kvinder. Skibet var 6 aar gammelt, ladet med kul og bestemt fra Sunderland til Varberg. Nogle dage efter fyldtes skibet med vand og blev staaende i havstokken med siden mod land.

Aar 1891 den 21. februar om natten kl. 3½ grundstødte i tyk taage paa Nørre Knak dampskibet "James J. Dikson", kaptajn Søron, af Gøteborg, kommende fra Antverpen bestemt til hjemstedet med en ladning stykgods. Skibet stødte først paa Vester Knak og fik 2 huller i bunden, men kom flot igen, men da det viste sig, at det vilde synke, blev det sat paa grund igen. Redningsbaaden roede ud til skibet kl. 6 og indtog besætningen, som bestod af 18 mand og 3 fruentimmer samt 2 passagerer, af 3 gange, saa nær som 4 mand, som forblev ombord, da det var blevet lyst og der kom flere baade ud til skibet, hvorpaa losningen straks tog sin begyndelse. Et par dage efter ankom 2 bjergningsdampere og den 27. februar om morgenen kl. 7 bragtes skibet flot, efter at den største del af lasten var ilandbjerget. Det blev derpaa tættet af dykkerne og afgik om eftermiddagen til Gøteborg, hvor det ankom dagen efter i god behold. Ladningen bestod af følgende genstande: 22 store kobberplader, en stor del kobberrør, 12 baller læder, 9 kasser og 11 baller garn, 40 kasser og 5 baller manufakturvarer, 30 sække kaffe, 200 kasser glas, 9 kasser spejlglasruder til 1500 kr. stk. (3 ruder i hver kasse), en masse saltede oxehuder, 300 jernbjælker, 267 baller uld, 100 kasser flæsk, 23 fustager østers, 19 fustager zink, 28 fustager olie og 12 sække kunstgødning.

Aar 1892 den 12. februar strandede paa Nørre Knak jagten "Trækfuglen", kaptajn Ellefsen, af Stavanger, ladet med salt fra hjemstedet til Christianssand. Storm af vest med svær sø. Redningsbaaden gik straks ud og naaede med stor besvær skibet, som laa paa siden og var fuld af vand, hvorpaa mandskabet indtoges og heldigt landsattes. Skibet itusloges fuldstændigt ½ time efter og drev ind paa stranden, hvorpaa O. Hausgaard købte vraget og lod det opbrække.

Aar 1893 den 3. marts om natten kl. 1½ observeredes en klar lanterne et stykke tilsøs. Vinden var v.n.v., det blæste haardt og der var megen sø. Redningsapparaterne blev derpaa kørt nordefter saa hurtig som mulig, da skibet stadig drev indefter og ankom samtidig som skibet drev ind i havstokken kl. omtrent 6 mellem Kold og Bredebak, hvorpaa en raket blev affyret, som faldt over skibet og mandskabet, 12 mand, derpaa halet i land i redningsstolen. Det var dampskibet "Terje Viken" af Bergen, kaptajn Brun, kommende fra Kristiania bestemt til London med en ladning is. Den foregaaende aften kl. 8 skete der et brud paa maskinen, da skibet befandt sig 3 mil af land, hvorpaa ankrene kastedes ud, men kunde i stormen og den høje sø ikke holde saa længe til maskinen blev istandsat. Skibet blev fuldstændigt vrag, saa at mandskabets tøj ikke blev bjerget, hele ydersiden itusloges samme dag.

Aar 1894 den 5. januar om aftenen kl. 7½ strandede lidt nord for Nors aa skonnertbriggen "Ida", kaptajn Petterson, af Oscarshamm. Stiv kuling af øst, søen rolig. Skibet bemærkedes fra byen ved at mandskabet ombord satte ild paa en tjæretønde, hvorpaa redningsbaaden saa snart som muligt blev sat i bevægelse, men kom ikke længere end til Korsvejen, da der kom bud, at besætningen, 7 mand, var landet i egen baad. Skibet var paa rejse fra hjemstedet til Palma paa øen Malorka i Middelhavet ladet med planker. Der blev sluttet akkord om at sætte skibet ud og bringe det i havn for en sum af 7000 kr. Bjergelønnen blev senere ansat til 5000 kr. Der kom mandskab ombord, som førte et anker agterud og derpaa kom skibet flot den næste dags formiddag kl. 9, men det viste sig da, at alle rortapper var brækkede. Skibet afgik til Kanalen kl. 2 og kom ind næste dags eftermiddag bugseret af "Prøven", som derpaa slæbte det til Nykøbing, efter at have lægtet dækslasten over fjordgrunden, hvor det ankom den 12. s.m. Skibet blev nogle dage senere bugseret til Aalborg, hvor det blev udlosset. Aarsagen til strandingen var, at skibet løb saa nær land, med 8 mils fart, at fyret paa Ørhage kunde ses, som de saa vilde gaa til luvart af, da det antoges for en fisker.

Aar 1895 den 24. maj eftermiddag kl. 5 grundstødte paa Kløvborg grund dampskibet "Eva" af London, kaptajn Williamson, kommende fra Sunderland til København med 12000 tdr. kul. Vinden vest, flov kuling, taage, søen rolig. Redningsbaaden roedes ud til skibet, men da besætningen ikke vilde forlade skibet, blev baaden liggende ved skibet. Ud paa natten kom bjergerne ombord og førte ankere, samt begyndte at kaste overbord af ladningen, og næste dags formiddag kl. 9 kom skibet flot og afgik til København, hvor det ankom dagen efter. Bjergelønnen blev bestem ved voldgiftsret. Der blev kastet 1000 tdr. kul overbord. Skibets størrelse var 820 tons. Det var 6 aar gammelt.

**********************

Klitmøller 7/2—1993.

Efter hvad jeg så i "Klitrosens" Avis, så er der et ønske bl.a. om gamle strandinger her i Klitmøller, og her har jeg nogle fra Klitmøller søndre strand.

Kuf Maria Catharine; strandet 2. oktober 1890.

Dampskibet Harry, strandet 8. februar 1891.

Dampskibet James J. Dickson, strandet 21. februar 1891.

Yacht Trækfuglen, strandet den 12. Februar 1892.

Dampskibet Terje Viken, strandet den 10. marts 1893.

Dampskibet Eva, strandet den 24. maj 1895.

Dampskibet Salamanke, strandet den 5. november 1899.

Everten Heenrika strandet den 10. august 1902.

Dampskibet Mistral strandet den 1. september 1906.

Damptrawler Pelikan strandet den 21. december 1907.

Skonnertbriggen Caroline strandet den 25. november 1908.

Damptrawler Lepanto strandet den 4. januar 1909.

Dampskibet Mode strandet den 9. oktober 1921

Dampskibet Damsterdiep strandet den 5. Februar 1926

Damptrawler Haj strandet den 16. februar 1929

Dampskibet Havsley strandet den 18. maj 1939

Dampskibet Maj strandet den 5. marts 1933

Motorskibet Qria=Vaden strandet den 1934

Motorskibet Sekunda strandet den 27. juni 1935

Dampskibet Lynes strandet den 30. oktober 1938

Jeg ønsker at være anonym. Med venlig hilsen til alle.

***********************

Den 12. november 1880 afsejlede barkskibet "Sleipner" fra Grimsby i England med 480 tons kul med København som bestemmelsessted. Inden afrejsen fra Grimsby havde skibet lækket en del, og besætningen havde derfor nægtet at gå til søs, men ved kaptajnens tilbud om at tage tre mand til ekstrahjælp ved pumpningen lod besætningsmedlemmerne sig overtale til at gå ud. Snart bemærkedes det imidlertid, at "Sleipner" lækkede i tiltagende grad, og mandskabet pumpede uafbrudt på turen over Nordsøen. Efter syv dages rejse, hvor man sejlede om kap med lækagen, som stadig blev større og større, nåede man over under den jyske vestkyst. Om lørdagen den 19. november så folk fra land, at skibet satte kurs mod Klitmøller Strand. Man kunne tydeligt se, at "Sleipner" måtte være meget læk, og man forstod, at skibets kaptajn, trods det stærke bråd på revlerne, som en sidste udvej havde valgt at forsøge at sætte skibet på land.

Dette forsøg endte i en tragedie, og hændelsesforløbet citeres i det følgende fra strandingsprotokollen for Hillerslev-Hundborg herreder.

"Aar 1880 den 19. November Kl. 5 Eftermiddag indfandt Politimesteren i Hillerslev-Hundborg Herreder sig med Fuldmægtig C. Asch tilligemed undertegnede Vidner paa Klitmøller mellem Strand i Anledning af en Dags Eftermiddag modtagen Melding om, at et Skib var indstrandet. Ved Politimesterens Ankomst var Skibet aldeles sønderslaaet og Mandskabet druknet. Fremstod Strandfoged O. Hausgaard af Klitmøller, der forklarede, at Kl. c. 12 i Middags befandt han sig paa Stranden og saae et tremastet Barkskib komme nordfra langs Land med Nødflag, der bestod af et dansk Splitflag. Skibet holdt Kours langs med den yderste Revle og strandede paa den nordre Side af Ørhage Kl. 12. Samtidig med at Skibet strandede, var Redningsmandskabet, der ogsaa havde observeret Strandingen, i Bevægelse med Raketapparatet. Comparenten fik det Indtryk, at Skibet efter den Kours det styrede, vilde paa Land. Som bemærket stødte Skibet Kl. c. 12, og strax efter mødte Raketapparatet paa Stranden. Der blev først udkastet en Raket, der ikke duede, da den faldt kort uden for Land, derefter affyredes en Raket til, der gik den almindelige Længde dog uden at naa Skibet, der stod langt uden for Revlen, antagelig c. 400 Favne fra Land. Imidlertid kom Redningsbaaden tilstede, som blev sat i Vandet, og der giordes 2 Forsøg paa at ro den frem til Strandingen, uden at dette lykkedes, idet Mandskabet ikke kunde ro Baaden over Revlen. Efter Comparentens personlige Meening, har Mandskabet ikke Tillid til Baaden, som efter Comparentens hans Dom er altfor stor og uhensigtsmæssig. Efter Comparentens Meening, var det umuligt for Mandskabet at ro Baaden over Revlen.

Da det viste sig, at Klitmøller Redningsbaad ikke kunde gaa derud, blev der strax sendt ridende Expres efter Hansted Redningsbaad. Imidlertid blev Tiden afbenyttet til at affyre, saavidt Comparenten erindrer, 3 Raketter, uden at det lykkedes at naa Skibet, som stadig blev overskyllet af Søen. Da den sidste Raket gik saa langt, som en Raket kan naa, kun gik godt Halvvejen til Skibet, blev der ikke affyret flere Raketter. Nu begyndte Mandskabet Een efter Een at falde i Søen med Takellagen, der gik overbord, og der gik derfor en Deel Folk ud paa Ørhagen, hvorhen Strøm og Sø førte, og de saa navnlig der, Comparenten var nemlig ogsaa gaaet derud, 1 Mand komme drivende paa et Stykke Vrag c. 50 Favne fra Land. De Tilstedeværende tog da en mindre Fiskerbaad og roede ud indenfor Revlen, men da var den ovenfor omtalte Mand allerede borte. De blev da liggende derude, indtil de af Strøm og Vind bleve tvungne til at gaa iland for om nogen Andre skulde blive drevet henad men saa ingen siden.

Forinden Hansted Redningsbaad kunde komme til Stedet, var Skibet aldeles sønderslaaet, og Mandskabet faldt i Søen, hvorfor der afgik Contraordre til denne Baad. Saavidt Comparenten kunde see, var der paa det indstrandede skib 14 Mand, der alle druknede, da Skibet søndersloges. Kl. var c. 4, da Skibet var sønderslaaet. C. 2 Timer efter Grundstødningen, gik den eene Mast overbord, og ca. 1 Time derefter den anden Mast og ½ Timestid derefter den 3die Mast, og strax efter skiltes Skibet ad.

Efter Comparentens Meening har Redningsmandskabet gjort, hvad det kunde og opfyldt deres Pligt, men Comparenten maa gjentage, at det er en uheldig Redningsbaad.

Da Skibet strandede, var Vinden Nordøst langs Landet og frisk Kuling, men Vinden tog stadig til og Søen ligesaa. Baadene paa Skibet benyttede Mandskabet slet ikke, og de gik tabt længe før Skibet skiltes ad. Efter at Skibet var ituslaaet, blev der opbjerget, hvad der kom iland og deriblandt en Logbog, der viser, at det strandede Skib har været Barken Sleipner af Kjøbenhavn, ført af Capt. H. E. Møller. Med Politimesteren var mødt paa Stedet Toldinspektør Falck og Strandingscommisionær Consul Bendixen. Paa Strandingsstedet var tilstede Forbjerger Strandkontrollør Skak af Klitmøller, der meddelte, at til at opbjerge det ilanddrevne Vrag var benyttet følgende Bjergere:

1. Peder Svendsen Frost

2. Jesper Andersen

3. Jens Bro

4. Anders Chr. Andersen

5. Chr. Pedersen Frost

6. Niels Christensen

7. Peder Mortensen

8. Jens Hyldgaard

9. Peder Chr. Mortensen

10. Mads Christensen

11. Jens Chr. Brandi

12. P. Brandi

13. Jens Chr. Svendsen

14. Ole Christensen

15. Villads Jensen

16. Peder Holler

17. Niels Chr. Poulsen

18. Chr. Bolesen

19. O. Hausgaard

20. O. C. Vegeberg

Det Ilandbjergede bestaar af

1. En Mængde Vrag

2. 1 Skibsbaad

3. 1 Pram

4. 2 Stk. Fajance

5. 3 Vandfade

6. 4 Kander og 3 Redningsbøjer

7. 1 Blikdunk med Petroleum

8. 1 Blikdunk med Tjære

9. ½ Tønde med Tjære

Som Vagter ansettes Strandfogederne O. Hausgaard og O. C. Vegeberg. Mødte derefter Strandfoged P. Frost i Klitmøller, Opsynsmand ved Redningsstationen i Klitmøller, der forklarede, at da han i Middags Kl. 12 fik Melding om den indtrufne Stranding, begav han sig strax til Stranden, hvor Skibet da endnu ikke var stødt, og strax efter ankom Raketapparatet. Der affyredes strax 2 Raketter, hvoraf den ene gik 40 Favne og den anden 60 Favne men uden at naa Skibet, der stod mellem 3 a 400 Favne fra Land. Redningsbaaden var strax ankommen til Havet, blev sat i Vandet og roede ad Skibet til men kom ikke længere end til Revlen, som Mandskabet ikke kunde ro over. Baaden blev derefter, da den af Strømmen var ført sydpaa, trukket længere nordpaa og gik igjen ud men drev sønder for Skibet, uden at Mandskabet var istand til at ro baaden over Revlen. Da baaden var kommen sønden for Skibet, blev den landsat, og der gjordes ikke flere Forsøg med Baaden, da det var antageligt, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes. Da det viste sig, at intet heldigt Resultat kunde opnaaes med Redningsbaaden, sendtes Bud med ridende Expres til Hanstholm, da det var muligt, naar de gik ud længere nordpå, at de kunde naa Skibet, og imidlertid affyredes endnu 3 Raketter, som alle gik godt men ikke kunde naa Skibet, da dette laa for langt fra land. Da den sidste Raket var affyret, var Skibet omtrent splintret og næsten hele besætningen druknet, og da de saa, at der ikke kunde opnaaes Forbindelse med Raketapparatet, affyredes ikke flere Raketter.

Da Mandskabet paa Redningsbaaden i Hansted fra Fyrtaarnet saa, at hele Skibet var skilt ad, satte de ikke deres Baad i Søen.

Efter Comparentens Meening har hele Redningsmandskabet opfyldt deres Pligt. Bjergningsforretningen blev derefter udført".

C. Asch Fm.

Vidner

Fredag den 27. maj 1881 bragte Thisted Amtsavis følgende: "I forgaars reistes paa Klitmøller Kirkegaard en Stendysse paa den store Fællesgrav, som gjemmer Ligene af Barkskibet "Sleipner"s druknede Mandskab. I Stendyssen indmuredes en hvid Metalplade, hvorpaa der med ophøiede sortmalede Bogstaver findes følgende Indskrift:

Minde over Barkskibet "Sleipner"s 13 Mands Besætning, der tilsatte Livet paa Klitmøller Strand den 19de November 1880.

Paa Dækket stod de Mand ved Mand

Og bied paa Redning fra Land

Nu ligge de i Graven her

Som tykte sig Frelsen saa nær

Det haab alene vil aldrig glippe

Som bygge fast paa den rette Klippe

Ps. 18, V. 32

Fred med dette Støv"

Tragedien gjorde et dybt indtryk på befolkningen langs Vestkysten, hvilket bl.a. afspejles i et digt af ukendt forfatter. Det dukkede frem på et gulnet stykke papir, der var dateret Klitmøller den 15. juni 1894, altså næsten fjorten år efter forliset. Digtet bar titlen "en sørgelig sang" og skal citeres i det følgende:

***********************

Klitmøller den 10de October 1861.

S.T.

Her Fuldmægtig Lomborg

i Thisted.

Jeg tillader mig hermed at fremsende en Lejecontract, som jeg beder Dem have den Godhed, at lade tinglæse, og da jeg er paalagt hastigst at indsende samme til Redningscommissionen, vil De forbinde mig meget ved at lade den tinglæse og sende mig den tilbage med en lille Regning paa Gebyret snarest muligt, og skal jeg da sende Beløbet.

Deres med megen Agtelse forbindligst

Bo1wig

(Skøde- og Panteprotokol 1861)

***************************

DYKKERAPPARAT.

Et komplet udstyrer Dykkerapparat, fuldstændig færdigt til Brug, er stationeret i Klitmøller, hvilket bringes til almindelig Kundskab, med Tilføiende, at hvem, der mulig maatte ønske dets Afbenyttelse, vil behage derom at henvende sig enten til Hr. N.A. Frost i Klitmøller eller til

P.C. Nordentoft & Sønner.

Thisted, den 19de August 1862.

(Thisted Amtsavis 21/8 1862). Mandag 20. januar1986)

********************

Genopbygningen af det tidligere redningshus i Klitmøller efter skaderne ved stormfloden i 1981 tegner sig for det største beløb, nemlig godt 120.000 kr. Det er ca. 5.000 kr. mere end kommunen oprindelig bevilgede til arbejdet, der blev afsluttet for godt et år siden.

En istandsættelse af naboejendommen, der anvendes af Klitmøller Fiskeeksport, beløber sig til 6.191 kr., viser regnskabet for arbejdet. Her var der afsat i alt 20.000 kr. på budgettet, men det overskydende beløb er blevet anvendt til udvendige arbejder, bl.a. sandblæsning af bygningen. Dette arbejde, samt genetablering af nogle redskabsskure i tilknytning til bygningen, løb op i 99.915 kr.

De 70.800 kr. stammer fra en bevilling, kommunalbestyrelsen ydede i april sidste år, mens resten er hentet fra driftsbudgettet for 1986.

Istandsættelsesarbejdet i forbindelse med Klitmøller Fiskeeksports bygning blev færdigt i november 1985.

Billedtekst:

Matr. nr. 6ap-7: Istandsættelsen af Klitmøller Redningshus efter stormfloden i 1981 kostede 120.000 kr.

*******************

Imellem undertegnede Chr. Jensen Konge af Klitmøller og Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen oprettes herved følgende

GRUNDLEJE KONTRAKT.

1.

Jeg Chr. Jensen Konge bortejer herved til Bestyreren for det nørre jydske Redningsvæsen et Grundstykke af den mig, i Følge Skjøde af 14. Marts 1875, thinglæst den 30. Marts 1875, tilhørende Ejendom Matr. No. 6 i Klitmøller, af Hartkorn 1 Skp. 2³/₄ Alb.; paa hvilket Grundstykke et Hus til Opbevaring af Redningsbaaden med øvrige Tilbehør og Redningsmateriel ved Stationen Klitmøller er opført. Lejemaalet omfatter foruden Byggegrunden fornøden Holde- og Vendeplads, samt fri og uhindret Adgang mellem Bygningen og den tilstødende Vej, der fører til Stranden.

2.

Lejemaalet vedvarer i 49 paa hinanden følgende Aar, men kan opsiges af Redningsvæsenet med ½ Aars forudgaaende Varsel uden nogensomhelst Udgift ud over den akkorderede Lejeafgift, som ophører ½ Aar efter Lejemaalets Opsigelse.

3.

Den aarlige Lejeafgift fastsættes til 8, er Otte Kroner, som betales i hvert Aars Marts Maaned for det forløbne Aar.

4.

Grundskatten m.v. af det herved bortlejede Grundstykke bliver Redningsvæsenet uvedkommende.

5.

Ejeren eller senere Ejere skal være uberettiget til at afhænde det ommeldte herved bortlejede Grundstykke, Holde- og Vendeplads i forannævnte 49 Aar, medmindre Redningsvæsenets Brugsret respekteres og ikke ophører forinden, ved at Redningsvæsenet opsiger Lejemaalet.

6.

Ejeren skal ligeledes være forment, at græsse eller tøjre Kreaturer, grave eller lade grave Tørv paa den til Huset anviste Vej, Holde- og Vendeplads og ej heller dyrke denne.

7.

Udgifterne i Anledning af Oprettelsen af denne Kontrakt udredes af Redningsvæsenet og ere Ejeren uvedkommende. I Søgsmaalstilfælde i nærværende Anledning ere Parterne underkastede den ved Forordningen af 25de Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.

Klitmøller, den 2. August 1890.

Kristen Jensen Konge

Til Vitterlighed

N. Andersen A. Chr. Frost

Bestyrelsen for det nørre jydske Redningsvæsen.

Lemvig, den 31te Juli 1890.

(Nørrejydske Redningsvæsen) A. Andersen

Læst inden Hillerlslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den

5. August 1890 og indført i Pantebogen No. 27 Fol. 649.

Nota: Fra Matr. No. 6 i Klitmøller, der er skyldsat for Hartkorn ½ Alb., er bortlejet et Grundstykke ved Kontrakt af 1. Septbr. 1861, læst 15. Oktbr. s.A., hvorhos Matr. No. 6 er forhæftet i Forening med anden Ejendom for 800 Kroner.

********************

Deklaration

Undertegnede Lodsejere erklære herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 6 Meter bred Vej over vore Ejendomme. – Matr. No. 16a, -15a, -22, -6a, -40a hvilken Ret skal respekters af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodsejerne ere berettigede til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vej.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Bekræftelsen og Adkomstmangelen paa vore Ejendomme.

Klitmøller, den 4’ Juni 1909

Christian Pedersen Bach Jens Olsen Krogh

Matr. No. 16a Matr. no. 15a

A. P. Vang Anders Kristensen Konge

Matr. No. 22 Matr. No. 6a

Chr. Bak Madsen

(Matr. No. 40a)

Læst inden Hillerslev – Hundborg Herreders Ret, Tirsdagen, den 15’ Juni 10909 og indført i Pantebog for Hillerslev Herred No. 1 Fol. 356.

Notering har ikke fundet Sted i Panteregistret med Hensyn til Matr. No. 22 da denne Ejendom er udstykket i forskellige Parceller, og det ikke kan ses, hvilken af disse Servitutten angaar.

Bloch.

****************

Om det kongelige besøg i Klitmøller er der mange beretninger - og denne tegning fra "Illustreret Tidende". Der blev spist middag på kroen - og bagefter begav majestæterne sig ned til stranden sammen med deres store følge. Og det var en fornøjelse at se, hvor let dronning Louise bevægede sig gennem det dybe sand. Det er i al fald det indtryk, der efterlades ved læsningen af de forskellige beretninger. Netop dét har beretterne - om man så må sige - lagt stor vægt på. Nede på stranden var redningsbåden parat til at gå ud, mandskabet stod i række med deres redningsbælter på. Kongen hilste på dem alle og bad dem foretage en prøve med båden "efter at formanden, konsul Andersen, havde forevist majestæterne den". I en fart blev båden sat i vandet og gled let ud over bølgerne. Da vinden var sydvest, var der kun lidt søgang, men brændingen var dog temmelig stærk "og lod ane den skjulte kraft". Da redningsbåden vendte tilbage, udtrykte kongen ønske om at komme med ud. Og af reservemandskabet blev han båret gennem brændingen ud i båden under stor jubel fra de omkring 500 mennesker på stranden. Rask blev båden roet ud igen og gyngede let hen over bølgerne. Da redningsmandskabet vendte tilbage, blev kongen på samme båret i land – og det er dette øjeblik, først tegneren, der lavede træsnittet har fastholdt for eftertiden.

Kongen i Klitmøller og begæret der fulgte

En anden læser fortalte os, at der levede efterkommere at de to "stoute redningsfolk", der bar kongen i land fra redningsbåden, da majestæten aflagde besøg i Klitmøller efter baneindvielsen i maj 1882. De husker måske billedet fra jubilæumstillægget om Thy-banen forleden - et udsnit af det ledsager dagens artikel.

Efterkommeren er Søster Hausgaard Madsen, Vegendalgården, og det var hendes bedstefar, der var den ene af kongens bærere.

- Jeg var syv år, da bedstefar døde, og hvad jeg ved om hele "affæren", er jo kun, hvad der er blevet fortalt i familien i årenes løb. Hans navn var Otto Hausgaard, han sejlede korn og kreaturer til Norge og træ og støbegods fra Norge. Og det var ham, der byggede badehotellet i Klitmøller, den nuværende kro. For indsatsen under kongebesøget modtog han et sølvbæger, som senere er gået i arv i familien. Men kun til mandspersoner med navnet Otto - som bedstefar. En fætter, Otto Hausgaard i Hirtshals har haft det og efter ham sønnen, Niels Otto Hausgaard. Han er nu død, og sølvbægeret står hos hans enke, slutter Søster Hausgaard Madsen, der også er i familie med den kendte sanger Niels Hausgaard. Det er en anden af hendes fætres sønner. Med mindre han altså bærer mellemnavnet Otto har han ikke mulighed for at arve sølvbægeret, givet af Christian den Niende som tak for ædel dåd under besøg i Klitmøller i 1882…

REDNINGSFOLKENE FRA KLITMØLLER

Og så er der nyt om kongebesøget i Klitmøller!

Endnu en af redningsfolkene er blevet identificeret…

Som omtalt i lørdagsavisen var Otto Hausgaard den ene af de to redningsmænd, der bar kongen i land, efter at majestæten havde været en tur ude på havet i redningsbåden. Nu fortæller Charles Dragsbæk, Vestermøllevej 24, Klitmøller, at det var hans bedstefar, Therkild Christensen, fisker og redningsmand, der var den anden.

- Tegningen i Illustreret Tidende er så god og vellignende, at jeg også kan fortælle, hvem der er hvem. Det er min bedstefar til venstre for kongen!

Therkild Christensen døde i 1929. Han var da 83 år gammel. Ligesom det øvrige mandskab havde han modtaget dannebrogsordenen og var blevet udnævnt til dannebrogsmand. Ordenen var hæftet på hans kiste og blev derefter returneret, som reglerne foreskriver, det fortæller Charles Dragsbæk.

- Jeg har aldrig hørt om, at Otto Hausgaard skulle have fået det sølvbæger, som blev omtalt i avisen af en af hans efterkommere. Men det kan måske hænge sammen med, at Otto Hausgaard ejede badehotellet i Klitmøller, hvor kongen og hele hans store følge havde spist. Det kan måske være som en påskønnelse for den behandling, majestæterne fik her, at Hausgaard modtog sølvbægeret, siger Charles Dragsbæk, der også har været i stand til at identificere en af redningsfolkene i båden: Chresten Bach Madsen, der sidder ved den forreste åre. Han døde i 1940 - over halvfems år gammel - og tre af hans børn bor stadig i Klitmøller. Det er Kristiane Andersen, Jens Bach Madsen og Martin Bach Madsen.

Når der i 1880erne blev fremstillet så gode træsnit, at personerne har kunnet identificeres også mange år efter, hvor man f. eks. kun har få oplysninger at støtte sig til, skyldes det, at de dygtige træskærere arbejdede med fotografier som forlæg.

Fotografier kendte man allerede i 1840erne, men man kunne ikke lave kliceer efter dem, så de kunne ikke uden videre trykkes i aviserne. I stedet havde man så træsnittet, der kunne kopiere ethvert billede, også fotografiet, for man fandt tidligt på at smøre en lysfølsom hinde over træstokken og kopiere fotografiet på den, og så kunne træskæreren arbejde hurtigt og sikkert.

DEKLARATION.

Undertegnede Lodseiere erklærer herved at have givet det nørrejydske Redningsvæsen Ret til at anlægge og benytte en 8 Alen bred Vei over vore Ejendomme:

Matr. nr. 1a, 2f, 2g, 3a, 3d, 9, 10, l0a, 11, 12, 47, 48, 49 og 55, hvilken Ret skal respekteres af os og fremtidige Ejere af bemeldte Ejendomme. Det er en Selvfølge, at Lodseierne ere berettigede til til enhver Tid at færdes paa bemeldte Vei.

Denne Deklaration kan Redningsvæsenet lade thinglæse paa dettes egen Bekostning.

Retsanmærkning frafaldes med Hensyn til Behæftelser og Adkomst mangler paa vore Ejendomme.

Klitmøller og Nors den 22. April 1899.

Villads Jensen A. Thingstrup M. Jensen C.P. Hede

P. Hausgaard Frost Jens Chr. Svendsen Chr. Jensen

Svend Bøjer Søgaard, Nors Christen Frost, Nors

Jens Vestergaard, Digegaard Christen Peter Nielsen

Berthel Pedersen Lars Christian Sørensen

Chr. Tingstrups Enke.

Læst inden Hillerslev Hundborg Herreders Ret Tirsdagen den 3. Octbr. 1899 og indført i Pantebog No. 31 Fol. 72.

Nota. Da foranstaaende Deklaration ikke giver Oplysning om de bebyrdede Ejendommes Beliggenhed (By og Sogn), har Notering ikke kunnet finde Sted i Realregistret.

Genpartens Rigtighed bekræftes.

Herredskontoret i Thisted den 19. Octbr. 1899.

******************

Klitmøller: 375 er nu med i æ’ Redningshus

Foreningen æ’ Redningshus er med sine 375 medlemmer blevet den største forening i Klitmøller. Mølboer og andre med tilknytning tilKlitmøller bakker op om foreningen, der har som sit formål at drive det gamle redningshus som beboerhus.

Bygningen ejes af kommunen, men foreningen har gennem en lejekontrakt med Hanstholm Kommune sikret sig huset frem til år 2082.

Generalforsamlingen forleden havde samlet i alt 48 deltagere. De fik blandt andet præsenteret et regnskab som viste, at foreningen disponerer over en samlet kassebeholdningpå 145.555 kroner, efter at overskuddet fra sidste års drift, i alt 28.320 kroner, var lagt i kassen.

- Ud af den samlede kassebeholdning er de 125.000 kronerøremærket til etablering af toiletter, fortæller foreningens næstformand, Mogens Goul-Jensen.

En tiltrængt forbedring af toiletforholdene ved det efterhånden meget benyttede beboerhus har længe stået højt på ønskeseddelen. Der er nu opnået enighed med teknisk forvaltning om en placering af toiletterne ved havsiden mod øst.

Det holdt hårdt, men det hjælper at være stædig. Vi har haft mange forhandlinger, og teknisk udvalg er hver gang kommet med andre placeringsmuligheder. Så efter at vi har været hele huset rundt, er vi endt med en placering, hvor vi begyndte, konstaterede Mogens Goul-Jensen i sin beretning til generalforsamlingen.

Blandt foreningens andre aktiviteter er der i årets løb trykt 300 trøjer med salg for øje og det formål at skaffe penge til redningshuset.

Æ’ Redningshus har i løbet af året lagt lokaler til stribevis af arrangementer. Madkurve-fest, fiskebord, gospel-koncert, fest for en gruppe flygtninge fra centret i Hanstholm. Desuden har såvel den lokale Klitmøller-Revy og Limfjordsteateret opført forewstillinger i huset. Limfjordsteateret har til og med tilpasset en scene, så den har nogle mål, der passer til æ’ Redningshus.

Ud over større aktiviteter lejes bygningen også ud til private. Generalforsamlingen godkendte i denne forbindelse et forslag fra bestyrelsen, som ønskede udlejningsprisen sat op fra 600 til 1.000 kroner.

- Men så er rengøring inkluderet i prisen, siger Mogens Goul-Jensen og tilføjer, at der under det gamle system har været problemer med manglende rengøring, når redningshuset har været udlejet.

Bestyrelsen i æ’ Redningshus består af Anne-Mette Jensen, som i øjeblikket har orlov som formand, Mogens Goul-Jensen, næstformand, Grethe Kragh, kasserer, Lis Andersen, Bodil Elsborg og Sonja Bak. Karl Ejner Oddershede blev valgt som suppleant. De øvrige valg var alle genvalg.

jfa

Kilde: Thisted Dagblad 28. februar 1995.

*****************

Navneliste

over

Det ved Redningsstationen paa Klitmøller fast ansatte Mandskab ved Raketkaste Apparatet fra

1ste April 1858