Matr. nr. 3f, Klitm�ller
Vangsaavej 65

16/12 1928. Sk�de fra Niels Chr. Olsen Krogh til Chr. S�rensen M�ller p� matr. nr. 3f og 29k.
Chr. S�rensen M�ller var murer og byggede hus paa matr. nr. 3f. Han var gift med Maren Nielsine Petra Andersen.
Chr. S�rensen M�ller d�de i l932 og den 24/5 1950 solgte enken huset til:
Anders Chr. Jensen (1887-1976), f�dt i Vangs� og gift med Mette Jensen (1886-1962). Han var fisker og strandfoged.
Huset blev overtaget af deres s�n:
Christian Odder Jensen, fhv. autolakerer i Thisted og ugift.
1981 samme ejer.
1997 Ejer: Poul Gadegaard.

- - - - - - - - - - -

85 �r og stadig aktiv
Danmarks vist nok �ldste aktive strandfoged, Anders Chr. Jensen, Klitm�ller, fort�ller om et langt liv som s�mand og fisker

I den sydlige ende af Klitm�ller ligger der mod vejen til Vangsaa et lille knaldgult hus. Udenfor huset ligger der stabler af t�mmer, placeret i snorlige r�kker og sorteret efter st�rrelse. Der g�r n�ppe en dag, uden at man kan se husets ejer besk�ftiget med at bakse med de store k�vler. Der er intet us�dvanligt i at se en mand sl�be p� noget stort og tungt, men man m� alligevel undres, n�r man f�r at vide, at det er en 85-�rig strandfoged, der l�gger kr�fter til. Hvis man sp�rger, om det ikke er for h�rdt et arbejde, kommer det hurtige svar, at �han ikke er r�dden endnu�.
P� mandag fylder husets ejer, fisker og strandfoged Anders Chr. Jensen, 85 �r. Han er vist nok den �ldste aktive strandfoged i Danmark. Hver morgen st�r han op klokken 4, og ved 6-tiden indleder han dagens dont med at b�de garn i sit v�rksted. Det er et arbejde, han har p�taget sig for sin s�n og svigers�n, der begge er fiskere. Anders Chr. Jensen er stadig �ndsfrisk, og mange h�ndelser tilbage i tiden kan han huske, som var det i g�r. Han er f�dt i Vangs�, hvor faderen var landmand og fisker, og han er den �ldste af en b�rneflok p� syv. Som den �ldste s�n m�tte han selvf�lgelig p�tage sig en del arbejde allerede fra de tidlige drenge�r.

Udenbords p� den f�rste sejlads
- Da jeg var 12 �r, kom min bedstefar tit og v�kkede mig om natten ved 2-tiden, n�r vi skulle p� havet for at fiske. Det kunne til tider v�re dr�jt, men dengang beklagede man sig ikke. Det l� i blodet at jeg skulle v�re fisker. Dagen lang arbejdede jeg, n�r jeg ikke var i skole - to dage om ugen i sommertiden og fire dage om vinteren. Da jeg n�ede konfirmationsalderen, syntes jeg, at det m�tte v�re nok. Nu kunne mine br�dre overtage arbejdet derhjemme. Jeg tog til Thisted for at f� min f�rste hyre p� en, skonnert ved navn �Chrestence�.
I to somre sejlede jeg med t�mmer fra Norge og Sverige. Men det var n�r g�et galt allerede p� min f�rste tur. Vi var kommet fra Sverige og skulle ind igennem barren ved Hals. Det var i 1901. Skipperen bad mig om at sl�kke lidt p� storsk�det, men pludselig fik jeg en l�kke omkring foden og blev kastet udenbords. Heldigvis fik jeg fat med en h�nd i tovet. Da jeg bevistl�s blev hevet op igen, m�tte de med magt f� mig til at slippe taget. Men modet havde jeg ikke mistet, og det var stadig lysten til at komme p� langfart, der drev mig.
I 1905 rejste jeg med en kammerat til Svendborg for at f� en hyre med en tremastet skonnert, der havde v�ret p� langfart. At f� hyre dengang foregik p� den m�de, at man bandt sig for to �r og kun kunne afm�nstre, hvis skibet anl�b dansk havn, og det gjorde det selvf�lgelig ikke. Med dette skib kom jeg dog ikke p� rigtig langfart, det var n�rmere nordeurop�isk fart. Det var et h�rdt liv, og maden skulle man n�sten stj�le sig til, fordi den var n�jagtigt afm�lt i portioner.

Prins Aksel en k�rnegut
Det liv fik hurtigt en ende, da jeg afm�nstrede i 1908. Jeg blev i for�ret samme �r indkaldt til marinen, fort�ller Anders Chr. Jensen, idet han smilende erindrer, hvordan milit�ret ikke s�dan kunne f� styr p� fuldbefarne matroser.
- S�folk dengang var ikke p� session, vi gled automatisk ind i marinen. De kunne ikke s�dan f� os til at hoppe og springe, men vi fik da l�rt lidt pistolskydning og sabelhugning. Derefter kom jeg ombord p� krydseren �Heimdal�, der den vinter skulle p� en tur til Middelhavet. Ombord var vi 240 mand, og vi havde prins Aksel ombord som sekundl�jtnant. Det var en k�rnegut. N�r han havde vagt, indberettede han aldrig nogen, selvom der var grund til det. Hele vinteren l� vi p� de pladser, og med hensyn til arbejdet var jeg meget heldig. Underofficererne kunne kun tilkomme en ret mad om dagen, resten skulle de selv betale af deres l�n. Det blev min opgave p� rejsen at k�be ind til dem. S� i hver eneste havn var jeg hver dag alene i land for at k�be ind. Jeg blev efterh�nden helt skrap til at handle, for jeg m� sige, de var ualmindeligt durkdrevne til at snyde p� markederne, hvis de kunne komme af sted med det.
I julen 1906 l� vil Pir�us i Gr�kenland, hvor jeg for�vrigt fik et par tyrkiske soldatersko og en fez i julegave. Pludselig fik vi melding om at afg� til Messina, hvor der var udbrudt et frygteligt jordsk�lv.
Vi sejlede med forsyninger. For den aktion fik mandskabet et �r efter en medalje. Det var ikke meget, vi s� til jordsk�lvskatastrofen, fordi vi l� p� reden og lossede. Hjemturen blev mere dramatisk, end vi havde forestillet os. Fra Skagen til K�benhavn skulle der v�re man�vre, men den blev udsat p� grund af t�ge. Lige da vi havde rundet Kronborg, st�dte et engelsk tankskib ind i siden p� os. Skibet havde ramt os midtskibs og �delagt lysanl�gget. Straks opstod der vild forvirring. Der blev pebet, at vi skulle borde engelskmanden, 50. mand var allerede ovre, men da skadens omfang ikke, var s� slem, at der var fare for, at vi skulle synke, gik vi igang med at lappe hullet med sejldug. S�dan kom vi til K�benhavn, og allerede dagen efter blev vi hjemsendt.

Strandet bes�tning reddet to gange
Da jeg kom hjem, havde jeg stadig lysten til s�en, siger Anders Chr. Jensen, og jeg havde ikke i tankerne at blive fisker. Jeg sejlede med skuder fra Thisted, men m�tte alligevel b�je mig, da jeg 1912 blev gift med Mette Odder, der som jeg selv var fra Vangs�. Vi overtog hendes for�ldres ejendom, og de fik s� en stue hos os. Men jeg m� indr�mme, at det var et h�rdt slid. Jeg fik fat p� en gammel b�d og fiskede f�rst fra Vangs� og siden fra Klitm�ller. Livet gik sin vante gang b�de med fiskeriet og med familielivet. Vi fik fire drenge og en pige.
Men dramatiske ting skete der ind imellem. Jeg var ansat ved redningsv�senet som opsynsmand, indtil stationen i Vangs� blev nedlagt i slutningen af 30�erne. I februar 1935 oplevede vi en stranding i Vangs�, hvor vi inden for den samme dag m�tte redde bes�tningen to gange. Det var st�rk t�ge og bl�sende i vejret, s� vi var ikke p� havet den dag. I Klitm�ller h�rte vi pludselig en kraftig br�len fra en damper, og vi var med det samme klar over, at det var en stranding. Nede ved Vangs� var den finske damper �Alku� med en 17 mand stor bes�tning ganske rigtigt strandet. Vi fik hurtigt kontakt med skibet. Bes�tningen; deraf tre kvinder, blev reddet i land ved hj�lp af redningsstolen. Ingen af dem havde f�et noget videre t�j p�, og da vinden hen p� aftenen l�jede af, blev bes�tningen sejlet ud til skibet igen. Men s� tog stormen fat igen, og endnu engang m�tte vi have raketgrejet frem for at redde dem. Skibet var lastet med koks, s� vi fik da varmen den vinter.

Timel�n 13 �re
Under krigen var det d�rlige tider for fiskeriet, s� jeg s�gte derfor posten som strandfoged her fra skellet ved Nystrup Plantage tre km syd p� mod Vangs�. Dengang betragtede man det n�rmest som en �respost, hvad jeg vel stadig g�r. Jeg har ikke rensningspligt, men min str�kning er heller ikke videre forurenet.
- Er der nogen fortjeneste ved at v�re strandfoged?
- Det m� jeg sige nej til. L�nnen er kun ca. 1.600 kr. om �ret. Hertil kommer en tredjedel af overskuddet ved auktionen over strandingsgods. Overskuddet var sidste 33,50 kr. Det er den betaling, vi f�r for en arbejdsindsats i hundredevis af timer. Jeg tror, at det var en strandfoged ved Agger, der en gang regnede ud, at hans timel�n kun var 13 �re. Jeg har vel noget lignende. Men jeg er ikke utilfreds. Det er den dejlige natur, livet og lysten til at trave, der f�r mig til at forts�tte. Det er dejligt at have noget at rive i, for i de sidste 10 �r har jeg v�ret enkemand.
- Kan kr�fterne sl� til?
- Ja, jeg er ikke helt r�dden endnu. Jeg har stadig nok at lave. Om morgenen v�gner jeg ved 3-tiden, og n�r jeg har f�et morgenkaffe, g�r jeg i gang med at b�de garn, hvis jeg ikke er p� stranden. Der bliver tid til en middagslur, ved 22-tiden er det sengetid. Fjernsyn vil jeg ikke have. Jeg synes det er for mange penge at give for et apparat, som de fleste �ldre falder i s�vn foran. Sidste �r k�bte jeg en lille jolle, s� om sommeren fisker jeg med kroge og s�tter hummertejner. Det er sv�rt at holde op, n�r man f�ler sig som fisker og s�mand, slutter Anders Chr. Jensen. Troels.

Kilde: Thisted Dagblad 27.01.1972